SUOBEL EL BO DOSUUB 10
CHELITAKL 31 Morael el Obengkel a Dios!
Msuubii el Mo Omdasu el Ua Jehovah me a Jesus
“Chelechal le ua isei el mlo chuarm a Kristus er a bo le mad er a kerus, me kemiu me ng dirrek el kiriu el kudmeklemiu el mo ua uldesuel.”—1 PE. 4:1.
LOLISIICH ER NGII A SUOBEL
Rolel e a apostol Petrus a silubii el mo omdasu el ua Jesus me a rolel e ngdirrek el sebeched el suubii el mo omdasu el uai ngii.
1-2. Ngera uldimukl er a bo lebetik a rengud er a Jehovah, e milekera Jesus e ochotii el kmo tiakid a lurruul er ngii?
“BO LE betik a rengum er a Rubak el Dios er kau el oba rengum el rokir, ma klengar er kau el rokir, ma klisichem el rokir, ma uldesuem el rokir.” (Lk. 10:27) A Jesus a mileketeklii el kmo tiakid a mle kot el klou a ultutelel el llach er aike el Llach er a Moses. Mutebengii el kmo a rengud a uldimukl er a bltikerreng er kid el mora Jehovah, el ngii a melutk el kirel a urunguled me aike el domelechesiu. Ngdirrek el uldimukl er a klengar er kid me a klisiched el rokir. Me nguaisei a uldesued a dirrek luldimukl er a bltikerreng er kid el mora Jehovah, el ngii a melutk er a rolel a domdasu a tekoi. Nguaisei ngdiak el sebeched el mo cherrungel el medengelii a uldesuel a Jehovah. Engdi ngsebeched el mo medengelii loeak a dosuub er a “chomelebedebekel a Kristus” e le ngii a medengelii a rolel a lomdasu a Demal e mle cherrungel lochotii.—1 Ko 2:16 (BT) me a study note el “we do have the mind of Christ.”
2 A Jesus a mle betik a rengul er a Jehovah loba uldesuel el rokir. Ngmle medengelii a soal a Dios a bo loruul er ngii e rirellii er a rengul a mo otireklii alta ngmo chuarm el kirel. Ngika mle ulturk osengel er a meruul er a soal a Demal me ngdimlak lebecherei a ngii di el ngerang me bo longesang er ngii el kutmeklii.
3. Ngera ngsiluubii a apostol Petrus er a Jesus, me a Petrus ngmillisiich er a rekldemel el Kristiano el mo mekerang? (1 Petrus 4:1)
3 A Petrus me tirke el bebil er a rechapostol a mla er ngii ileakl el techellir el mengoit a taem lobengkel a Jesus e suubii a rolel a lomdasu. A Petrus er a llechesii sel kot el mlukreng el babilengel e ngmillisiich er a Rekristiano me bo louklekedall er a uldasu el lulebang a Kristus. (Monguiu er a 1 Petrus 4:1.) Ngar er a kot el omelechesel tia el bades e a tekoi el luluusbech er ngii a Petrus el moiuid el “kudmeklemiu” a mle tekoi lousbech er ngii el mesaod er a resoldau el ngilai a klekedall lousbech el mo kltmokl el kirel a mekemad. Me a Rekristiano sel lebo loukerebai er a uldesuel a Jesus, e te nguu a mesisiich el klekedall el lousbech er ngii loldechelakl a ngibeserreng el mo meruul a mekngit me tia el beluulechad el longedereder er ngii a Satan.—2 Ko. 10:3-5; Efe. 6:12.
4. Ngmekera tia el suobel e mo ngosukid loltirakl er a ulekrael er a Petrus?
4 Kede mo merriter er a rolel e a Jesus ulemdasu e suubii a rolel e ngsebeched el loukerebai er ngii. Kede mo suubii a rolel e ngsebeched el (1) oukerebai er a rolel a lomdasu a Jehovah, el ngii a mo ngosukid el rokui el mo tang, (2) mo ngariou a rengud, e (3) mo ultebechel a uldesued loeak a dultuil er a Jehovah loeak a nglunguuch.
MOUKEREBAI ER A ROLEL A LOMDASU A JEHOVAH
5. Ngmilekera Petrus er a ta el taem e mo diak loba uldesuel a Jehovah?
5 Molatk er a taem el Petrus a dimlak loba uldesuel a Jehovah. A Jesus a dilu er a rechapostol er ngii el kmo ngkirel mora Jerusalem, e te mo nguu a remengeteklel a klechelid, e mo mukcharm e te mekodir. (Mt. 16:21) A Petrus a locha mle meringel er ngii oumerang el kmo a Jehovah mo mecherei me te mekodir a Jesus el omeltkel a Israel e telbiil el Mesias. (Mt. 16:16) Me a Petrus ngiluu el eklii e dmu er ngii el kmo: “Rubak, lak di lekau el omekcharm er kau; e le tia el tekoi a diak el kirel el mei er kau.” (Mt. 16:22, NW) A Petrus a dimlak loba uldesuel a Jehovah el kirel tia el tekoi a uchul me ngdimlak el tang a uldesuel ngii me a Jesus.
6. Ngmilekera Jesus e ochotii el kmo ngulemdasu el ua rolel a lomdasu a Jehovah?
6 A uldesuel a Jesus a kmal uleltirakl er a uldesuel a Demal el ngar er a eanged. A Jesus a dilu er a Petrus el kmo: “Satan, bo rullek! Kau cholibesongel er ngak; le kau a diak momdasu a tekoi ra Dios, e bai omdasu a tekoi rar chad.” (Mt. 16:23, BT) A Jesus a mle medengei el kmo a bo loruul er a soal a Jehovah e ngkirel mo chuarm e mad. Me ngdimlak lorrenges er a Petrus alta Petrus a mle soal lolengeseu er ngii. Me a Petrus a silubii el kmo ngmle kirel remuul a uldesuel a Dios el mo uldesuel e mo omdasu el ua Dios. Tiang a klou a ultutelel el tekoi el kired el dirrek el suubii.
7. Ngmilekera Petrus e ochotii el kmo ngmle adjust er a uldesuel el mo oltirakl er a uldesuel a Jehovah? (Momes er a siasing.)
7 Uriul e a Petrus ulechotii el kmo ngmle soal suubii el mo omdasu el ua Jehovah. Ngmlo taem el rediak el blotk el Chisentael a mo uldimukl er a rechedal a Jehovah. A Petrus a mlukngerachel el mo omerk el mora Kornelius, el ta er tirke el kot el Chisentael el mlo Kristiano. A Rechijudea milengeroid er tir er a Rechisentael me a Petrus uluusbech a ngeso el prepare er ngii el kirel tia el ngerachel. Ngmle adjust er a uldesuel er a bo lutebengii osengel a Dios el kirir a Rechisentael. Me a be loleker er ngii a Kornelius e ngmirrael el mong el ‘di mle ungilbesul ra rengul.’ (Rel. 10:28, 29, BT) Ngulemerk el mora Kornelius me a telungalek er ngii me te miltecholb.—Rel. 10:21-23, 34, 35, 44-48.
Petrus el mocha soiseb er a blil a Kornelius (Momes er a parakurab 7)
8. Ngmekera sebeched el lochotii el kmo a uldesued oltirakl er a uldesuel a Jehovah? (1 Petrus 3:8, NW me a footnote)
8 Sesei el rak er uriul e a Petrus a millisiich er a rekldemel Kristiano el mo “tang a rolel omomdasu.” (Monguiu er a 1 Petrus 3:8, NW me a footnote. a) Kid el rechedal a Jehovah sebechel mo tang a rolel a domdasu sel bo doukerebai er a rolel e a Jehovah omdasu el ua desang er a Tekingel. El ua tiang, a Jesus a millisiich er a rultirakl er ngii me lenguu a Renged el mo kot er a klengar er tir. (Mt. 6:33) A publisher a locha mo melatk er tiang e melilt el mo teloi er a ta er a bedengel a mui el taem el omesiou. Ngsoad el mo melekoi a positive el tekoi el kirel a turrekong er ngii e support er ngii er a bai dedu er ngii me lak di lengii lomekcharm er ngii.
BO LENGARIOU A RENGUM
9-10. Ngmilekera Jesus e ochotii el kmo ngkmal ngariou a rengul?
9 Sel kesus er a uchei er a lemad a Jesus e ngulsisecheklii a klengariourreng el mora Petrus me tirke el bebil er a apostol. Uchei e ngdilu er a Petrus me a Johanes me bo leketmokl aike el lousbech el kirel a ulebongel el belsilel lobengterir er a uchei er a lemad. A ta er a tekoi el mle kirir el kutmeklii a kanadarai me a taor el bo lousbech el meriso a ocherir er a uchei er a blengur. Engdi ngtecha mo meruul er tia el tekoi sel lebo el temel?
10 A Jesus a dimlak lomai er a rengul el mo meruul er tiang. Ngulechotii el kmo ngkmal ngariou a rengul. A rechapostol er ngii a locha kmal mlo mechas a rengrir el lomes er ngii el meruul er a tekoi el mesiou a blechoel el meruul er ngii. A Jesus a ngiluu a ikrel a bilel el mecherei e nguu a taor el lochetii er a chelechedal, e oitel a ralm er a kanadarai e mocha meriso ocherir. (Jn. 13:4, 5) Nglocha mle kemanget el taem el loruul er tiang a Jesus e le ngmerriso ocherir tir el rokui el 12 el apostol luldimukl er a Judas el ngii a mo oterur. Me nguaisei a Jesus a mle ngariou a rengul el meruul el rokui. E mocha oba kllourreng el mesaod el kmo: “Kom mlo medengelii a kurruul er ngii el ekor kemiu? Kom omekedong er ngak el kmo Sensei, e Rubak, e di ungil ele kmeral Sensei e Rubak. Mak Rubak er kemiu e ksensei er kemiu, el bla krisu ochemiu e ng kiriu el mo kerisu uach.”—Jn. 13:12-14.
A mera el klengariourreng a uldimukl er a osenged el kired me a osenged el kirir a rebebil
11. Ngmilekera Petrus e ochotii el kmo ngmla suubii el mo ngariou a rengul? (1 Petrus 5:5) (Dirrek el momes er a siasing.)
11 A Petrus a silubii a klengariourreng er a Jesus. Sera lluut el mora eanged a Jesus e a Petrus ulemekungil er a chad el milechell el chitechut. (Rel. 1:8, 9; 3:2, 6-8) Tia el mengasireng el tekoi a uchul me a seked a mlo iueklii a Petrus. (Rel. 3:11) Me a Petrus el mlukeroul er a siukang el ulemes er a chetengakl me a deruchall el meklou a ultutelel, ngmo melai ilad er a seked? Ngdiak, a Petrus a ngilai aika el odanges el msang a Jehovah me a Jesus e dilu el kmo: “Ng klisichel a ngklel [a Jesus] a silisichii ngikal chitechut el chad. A ikel momes e mocha medengei a merruul ele kioumera er a ngklel a Jesus.” (Rel. 3:12-16) A tekoi el luluusbech a Petrus el kirel a klungel a ultutelel a bo lengariou a rengud el ngar er a babilengel el mora Rekristiano a locha mo mekltkid er sel taem el Jesus a ngiluu a taor el milii a chelechedal e meriso ocherir a rechapostol er ngii.—Monguiu er a 1 Petrus 5:5.
Uriul er a lerellii a mengasireng el tekoi a Petrus e ngulechotii a klengariourreng e milsang Jehovah me a Jesus a rokui el odanges. Kid me ngdirrek el sebeched el lochotii a klengariourreng loeak sel doruul a ungil e lak de expect er a rechad el mo medengei me a lechub e lengar ngii a denguu (Momes er a parakurab 11-12)
12. Ngmekera sebeched el mo ua Petrus e melemolem lomekeroul er a klengariourreng?
12 Ngsebeched loltirakl er a kerebil a Petrus el millemolem lomekeroul er a klengariourreng. Lak mobes el kmo a mera el klengariourreng a diak di lengar er aike el dolekoi. A tekoi el luluusbech er ngii a Petrus el moiuid el “klengariourreng” ochotii el kmo, a klengariourreng a uldimukl er a osenged el kired me a osenged el kirir a rebebil. Kede meruul a ungil el mora rebebil e le ngbetik a rengud er a Jehovah e betik a rengud er a rechad, ngdiak me bo lechat er kid a rechad. A lsekum ngmo dmeu a rengud el mesiou er a Jehovah me a rudam er kid er a rokui el rolel el sebeched, a bo lodengei a rechad a doruul me a lak, e ngochotii el kmo ngmera el ngariou a rengud.—Mt. 6:1-4.
BO EL “ULTEBECHEL A ULDESUIU”
13. Msodii el kmo ngera belkul a bo el ‘ultebechel a uldesued’?
13 Ngera belkul a bo el ‘ultebechel a uldesued’? (1 Pe. 4:7, NW) A Kristiano el ultebechel a uldesuel a mora tkurrebab el klisichel el meruul omelilt el loba uldesuel a Jehovah. Chouai ngika el Kristiano a medengei el kmo ngdiak a lmuut el klou a ultutelel el tekoi er a klengar er ngii el ua deleuill er ngii me a Jehovah. Ngtabesul osengel kirel e medengei el kmo ngdiak lodengei a rokui el tekoi. Ngochotii el kmo ngultuil er a Dios loeak sel leblechoel el meluluuch el mo er ngii el kirel a ulekrael. b
14. Ngmilekera Petrus er a ta el taem e mlo diak lultuil er a Jehovah?
14 Sel ulebongel el kesus er uchei er a lemad a Jesus e ngulemeklatk er a redisaiplo er ngii el kmo: “Chelechal kesus e kemiu el rokui a mo chemiis e choitak.” Engdi Petrus ulemdasu el kmo ngmesisiich me ngdilu el kmo: “A lsekum a rokui el chad a mo choitau e ngdi ngak a kmal diak bo kchitau.” Tiakid el kesus e a Jesus a dilu er a rebebil er a redisaiplo er ngii el kmo: “Molemolem el klekar e di moluluuch.” (Mt. 26:31, 33, 41, NW) Ulekum a Petrus uleltirakl aika el tekingel a Jesus e nglocha mlo er ngii a blekengel el louchais el kmo ngta er a disaiplo er a Jesus. Ngbai dilu el kmo ngdiak lodengelii a Jesus, el tekoi el kmal blo louuchel a rengul er ngii er uriul.—Mt. 26:69-75.
15. Ngmilekera Jesus e melemolem el ultebechel a uldesuel er sel ulebongel el kesus er ngii el chad?
15 A Jesus a mle mui el ultuil er a Jehovah. Alta ngmle cherrungel, ngmle betok el taem el loluluuch er sel kesus er a uchei er a lemad. Tiang a milsa blekengel el mo meruul er a soal a Jehovah a loruul er ngii. (Mt. 26:39, 42, 44; Jn. 18:4, 5) A Petrus a ulterekokl el dimlak lobes el kmo a Jesus a mle betok el taem el loluluuch er sel ulebongel el kesus er ngii.
16. Ngmilekera Petrus e ochotii el kmo ngsilubii el mo ultebechel a uldesuel? (1 Petrus 4:7, NW)
16 Cherengel a taem e a Petrus a silubii el mo ultuil er a Jehovah loeak a nglunguuch. A Jesus er a lebekiis e ngulelterekokl er a rengul a Petrus me tirke el bebil er a apostol el kmo te mo nguu chedaol reng el ngii a uchul e ngmo sebechir el kutmeklii a ngerechelir el lomerk. Me nguaisei engdi ngullengit er tir me lengar er a Jerusalem e longiil el dimerekmo lenguu a chedaol reng. (Lk. 24:49; Rel. 1:4, 5) Ngmilekera Petrus er a longiil? A Petrus me a rekldemel el Kristiano a mle “blak a rengrir el meluluuch.” (Rel. 1:13, 14, BT) Uriul e ngmilluches el ngar er a kot el babilengel el melisiich er a rekldemel Kristiano el mo ultebechel a uldesuir e mo ultuil er a Jehovah loeak a nglunguuch. (Monguiu er a 1 Petrus 4:7, NW. c) A Petrus a siluubii el mo ultuil er a Jehovah e mlo chelsakl er a ongdibel.—Gal. 2:9, BT.
17. A lengar ngii a duch er kid me a lak, me ngngera kired el melemolem el meruul er ngii? (Dirrek el momes er a siasing.)
17 A bo lultebechel a uldesued e ngkired el blechoel el meluluuch el mora Jehovah. Kede mtebengii el kmo ngkired el melemolem el meluluuch el mora Jehovah mo lmuut me a domdasu el kmo ngbeot er kid a meruul er a tekoi. Me a leuaisei e ngkired el meluluuch el lolengit a ulekrael er a Jehovah tokubets sel lebo el kired el meruul a meklou a ultutelel el omelilt, loumerang el kmo a Jehovah medengelii sel kot lungil el kired.
A Petrus a silubii el mo ultuil er a Jehovah lokiu a nglunguuch. Kid me ngdirrek el sebechel mo ultebechel a uldesued loeak a doluluuch lolengit er a ulengesuil a Jehovah, tokubets sel lebo el kired el meruul a meklou a ultutelel el omelilt (Momes er a parakurab 17) d
18. Ngmekera sebeched el mora tkurrebab el sebeched el mo oukerebai er a rolel a lomdasu a Jehovah?
18 Kede kmal oba omereng el saul le Jehovah a milebid el sebeched el loukerebai a blekerdelel. (Gen. 1:26) Nguaisei, ngdiak el sebeched el cherrungel loukerebai er a Jehovah. (Isa. 55:9) Engdi ngdi ua Petrus kede melasem el mora tkurrebab el sebeched el mo oba uldesuel a Jehovah. Dolemolem el meruul el uaisei loeak sel doukerebai er a rolel a lomdasu a Dios, mo ngariou a rengud, e mo ultebechel a uldesued.
CHELITAKL 30 Demak, e Dios er Ngak, e Sechelik
a 1 Petrus 3:8, NW: A ulebengelel e kemiu el rokui bo letang a uldesuiu [me a lechub “tang a rolel omomdasu”], bo mchubechubechad, bo mkaubltikerreng el odam, bo bekokuii, e lengariou a rengmiu.
b A lsoam a lmuut el betok el information el kirel a bo el ultebechel a uldesued, e momes er a suobel er a “Bible Verses Explained” el “2 Timothy 1:7 Explained—‘God Has Not Given Us a Spirit of Fear,’” el ngar cheungel a “Soundness of mind.”
c 1 Petrus 4:7, NW: A ulebongel er a rokui el tekoi a kmedang. Me a leuaisei e ngkirel mo ultebechel a uldesuiu e bo mklekar el kirel a nglunguuch.
d OMESODEL A SIASING: Odos el mengiil er a interview er ngii el kirel a ureor el meluluuch.