Privacy Settings

To provide you with the best possible experience, we use cookies and similar technologies. Some cookies are necessary to make our website work and cannot be refused. You can accept or decline the use of additional cookies, which we use only to improve your experience. None of this data will ever be sold or used for marketing. To learn more, read the Global Policy on Use of Cookies and Similar Technologies. You can customize your settings at any time by going to Privacy Settings.

Skip to content

Skip to table of contents

A ngalek el omoket er a bresent, el dimlak lodengei el kmo a demal me a delal a mo msang

13 EL BLIONGEL

Aike el Ungil el Klebesei el Louketui a Dios

Aike el Ungil el Klebesei el Louketui a Dios

“Molasem el mesuub el kmo ng ngeral tekoi odeuir a rengul a Rubak.”EFESUS 5:10.

1. A Jehovah ngmengurs er a rua techang el mo kmeed er ngii, e ngera uchul me ngkirir el melemolem el klekar?

A JESUS a dilu el kmo, a re “meral meluluuch ra Chedam” a mo “meluluuch loba reng ma klemerang, ma Chedam chosiik er tirikel uaisei el meluluuch.” (Johanes 4:23, BT) Me sel lebetik er chouaitirka el chad a Jehovah, e ngmengurs er tir el mo kmeed er Ngii me a Ngelekel, el di ua lurruul er sera lebetik er kau. (Johanes 6:44) Me tiang a kmal ileakl el techall el kired! Me nguaisei, engdi tirke el betik a rengrir er a klemerang er a Biblia a kirir el melemolem el “mesuub el kmo ng ngeral tekoi odeuir a rengul a Rubak,” e le Satan a kmal meduch el mengeblad er a rechad.Efesus 5:10; Ocholt 12:9.

2. Ngua ngera uldesuel a Jehovah el mo er a rechad el oldak er a mera el omengull me a klsuul?

2 Ka molatk a tekoi el dilubech er a lengar er a uchul a Rois el Sinai a rechad er a Israel, e lolengit er a Aron el mo meruul er a chederir. A Aron a kilengei e mlo rullii a kolt el ngelekel a kerbou, e milengedecheduch el ua lolekoi el kmo tiang a omtechei er a Jehovah e le ngdilu el kmo: “A klukuk e ng mor ngii a mur el odengesel a RUBAK.” Me a Jehovah ngkilengei er tia el omeruul, el luleldak er a mera el omengull me a klsuul? Ngdiak, e le ngmilekodeterir a 3,000, el tir a milengull er tia el bleob el chelid. (Exodus 32:1-6, 10, 28) Ngera kede suubii er tia el tekoi? A lsoad el melemolem el ngar er a bltikerreng er a Dios, e ngkmal diak el kired el ‘merutech a ikel demokebai er ngii el tekoi,’ e bai mo blak a rengud el mengull er Ngii el diak dechelsechusem er a ngii di el tekoi el louketui.Isaia 52:11; Esekiel 44:23; Galatia 5:9.

3, 4. Ngera uchul me ngkired el kerekikl el melatk a omellach er a Biblia el kirel a siukang me a ungil el klebesei er a beluulechad?

3 Ngklengiterreng, e le uriul er a lemad a rechapostol el tir a milerrob a ultekengel a mera el osisechakl, e tirke el leko te Kristiano el dimlak el sorir a klemerang er a Biblia a ulemuchel el meruul a siukang me a ungil el klebesei er tirke el milengull a ngodech el chelid, e dilu el kmo aikang a ungil el kirir a Rekristiano. (2 Thesalonika 2:7, 10) Me sel monguiu el kirel a bebil er aika el ungil el klebesei e ngmo sebechem el omtab el kmo aikang a di melisiich a uldasu er tia el beluulechad, el diak el uldesuel a Dios. A oumesingd el ungil el klebesei el loruul a rechad a melisiich a ngelbesel a klechad me a dirrek el klsuul el osisechakl me a tekoi er a olai, el ngii a olengchelel a “kloul Babilon.” * (Ocholt 18:2-4, 23, BT) Me lak mobes el kmo, a Jehovah a ulemes a mekngit el omerellir tirke el milengull a ngodech el chelid er a irechar, el ngii a dirk telengtengil a betok el siukang me a ungil el klebesei er chelechang. Me ngulterekokl el dirk chetil aika el tekoi el me lmuut er chelechang. Me a uldesuel a kirel el dirk klou a ultutelel er kid.2 Johanes 6, 7.

4 Kid, a remera el Kristiano a medengei el kmo ngar er ngii a ungil el klebesei el louketui a Jehovah. Me ngkmal kired el mo mengeroid er kid er aika el tekoi. A dmolech el omerriter er kid er a uchul me a Jehovah a ouketui aika el ungil el klebesei, a smisichid me ngmo sebeched el mengeroid er kid er a ngii di el tekoi el mo tomellii a deleuill er kid me a Dios.

A KURISMAS A BECHES EL NGKLEL A OMENGULL EL MO ER A SILS

5. Kede mekerang e medengei el kmo a Jesus a dimlak lemechell er a December 25?

5 Ngdiak a omesodel a Biblia el kirir a rechad el milengedaol er a tanziobi er a Jesus, e diak a medengelii a temel a cherellel. Engdi kede medengei el kmo ngdimlak lemechell er a December 25, el ngii a temel a kelekolt er sel beluu. * A Lukas a milsaod er sel taem er a lemechell a Jesus el kmo, te “mlar ngii a re bebil el mengkar a sib el mlar a ked er a klebesei.” (Lukas 2:8-11) Engdi ngar er a ulebengelel a December e ngklou a chull me a yuki er a Bethlehem, me a sib a mla er a chelsel a blil, me a remengkar a dimlak el sebechir el ngar er a ked er a klebesei. Me a lmuut el tang, a Josef me a Maria a mlo er a Bethlehem e le Kaiser Augustus a mle soal a lemengai a ulecherengelir a rechad el rokui. (Lukas 2:1-7) Me ngkmal dimlak el sebechel a Kaiser el oldurech er a rechad el tir a chetirir el chederedall er a Rom el mo merael el mo er a rekebelurir er a temel a kelekolt.

6, 7. (a) Ngera uchetemel a betok el omeruul el meketmokl er a temel a Kurismas? (b) Ngera klekakerous er a rechad el merous a bresent er a temel a Kurismas me a omerellir a remera el Kristiano?

6 A Kurismas a diak lemengai a uchetemel er a Biblia, e ngbai mengai er aike el chedaol sils er a rechad el milengull a ngodech el chelid, el ua sel Roman Saturnalia el ngii a chedaol sils el kirel a Saturn el leko ngchelid er a sers. Me a doltirakl er a New Catholic Encyclopedia, e tirke el milengull er a chelid el Mithra a milengedaol er a December 25 e le te ulemdasu el kmo ng “cherellel a mesisiich el sils.” Tia el babier a dirrek el dmu el kmo: “A rechad a ulemuchel el mengedaol er a Kurismas er sel taem el betok el chad er a Rom a mle blak a rengrir er sel klechelid el mengull er a sils,” el ngii a bekord el 300 el rak er a uriul er a kodellel a Kristus.

A remera el Kristiano a meruul a tekoi el okiu a bltikerreng

7 Ngar er a temel tia el ungil el klebesei e tirka el milengull a ngodech el chelid a kerous a bresent e mirruul a meklou el blengur. Me aika el omeruul a dirrek el mlo telengtengil a Kurismas. Engdi a rebetok el mirrous a bresent er a temel a Kurismas er a irechar a di ua rebetok er chelechang, el tir a diak loltirakl a omesodel a 2 Korinth 9:7 el kmo: “Ta ma tal chad lolengeseu el oltirakl er a telbilel a rengul, e lak lomai er a rengul el ua ia le mlorimel; ele Dios a soal ngikel ungil a rengul e olengeseu.” Me a remera el Kristiano a merous a bresent er a ngii di el taem el bltkil a rengrir a uchul, e diak longerechir er a rechad el mo omtechei a sulir. (Lukas 14:12-14; monguiu er a Rellir 20:35.) Ngdirrek el kmal dmeu a rengrir e le ngdikea lemechesang er aike el betok el omengetmeklel a temel a Kurismas, e dirrek el dikea belsir el kirel tia el ungil el klebesei el uai a rebetok el chad.Mateus 11:28-30; Johanes 8:32.

8. Tirke el chad el milsuub a btuch, te ullab a bresent el mo er a tanziobi er a Jesus? Ka mosaod.

8 Engdi a rebebil a mo dmu el kmo, tirke el chad el milsuub a btuch te kora mlo er a tanziobi er a Jesus el ullab a bresent? Ngdiak el uaisei, a bresent el lullab el mong a di mle olechotel a omengull er tir el mo er a klou a ultutelel el chad. E tia el omeruul a mle siukang er a rechad er aika el beluu er a irechar. (1 King 10:1, 2, 10, 13; Mateus 2:2, 11) Me a mera er ngii, ngdimlak bo lomes er ngii er sel kesus er a lemechell. Sel taem er a lebong, e a Jesus a mla mo betok el bilel e ngar er a blai, el dikea el tolechoi el ngar er a ongolel a charm.

A OMESODEL A BIBLIA EL KIREL A TANZIOBI

9. Ngera dilubech er aike el tanziobi el medung er a Biblia?

9 Me alta e a cherellel a ngalek a uchul a klou el deurreng, engdi ngdiak a ta el taem el dechiuii er a Biblia a omesodel a tanziobi er a remesiungel a Dios. (Psalm 127:3) Me nguaisei, engdi ngar er ngii a omesodel a Biblia el kirir a reteru el chad el milengedaol a tanziobi er tir, el Farao er a Ekipten me a Herodes Antipas. (Monguiu er a Genesis 40:20-22; Markus 6:21-29.) Me ngar er aika el eru el tanziobi e ngdilubech a mekngit el tekoi. Ngar er sel tanziobi er a Herodes Antipas e ngmilengai a bdelul a Johanes el Chad er a Techolb.

10, 11. Ngmle uangera uldesuir a rekot el Kristiano el kirel a tanziobi, e ngera uchul?

10 Sel The World Book Encyclopedia a milsaod el kmo: “A rekot el Kristiano a . . . ulemdasu el kmo te di tirke el mengull a ngodech el chelid a mengedaol a tanziobi.” El ua tiang, a rechad er a Gris er a irechar a uluumerang el kmo a derta el chad a ngar er ngii a deleb el milsang er a lemechell e mlo ngerechelel el omekerreu er ngii. Me a doltirakl er a babier el The Lore of Birthdays, e ngika el deleb a “ngar er ngii a ileakl el deleuill er ngii me ngike el chelid el uluutanziobi er sel sils el lemlechell er ngii ngike el chad.” A tanziobi a dirrek el chelsechusem er a omerellir tirke el omlaoch el ousbech a blechebechel a btuch er sel temel a cherellel a chad.

11 Me nguaisei, engdi ngdiak di el tiaikid a uchul me a remesiungel a Dios er a irechar a dimlak longedaol a tanziobi. Ngdirrek el klaumerang er tir a uchul me ngdimlak loruul aika el tekoi. E ngera uchul? Tirkang a mle ngariou a rengrir el chad, me ngdimlak lomes er sel sils er a cherellir el kmal klou a ultutelel el kirir el mengedaol er ngii. * (Mika 6:8; Lukas 9:48) Te bai uleldanges er a Jehovah e mirreng a sulel e le ngii a uchul a klengar er tir. *Psalm 8:3, 4; 36:9; Ocholt 4:11.

12. Ngmekerang a sils el demad er ngii e kuk ungil er a sils er a cherelled?

12 Sel lemad a blak a rengul el mesiungel a Dios, e ng ngar er a omeltkel a Dios me ngulterekokl el mo okisii er a kodall. (Job 14:14, 15) A Olisechakl 7:1 a kmo: “A ungil chisel a chad a kuk ungil er a mekreos el chilt, me sel sils el le mad er ngii a kuk ungil er sel sils el le mlechell er ngii.” Me a ‘ungil chised’ a belkul a kmo kede oba kengei er a Dios el blakerreng er kid a uchul. Ngdirrek el ungil a domtab el kmo, a di ta el tekoi el kirir a Rekristiano el mengedaol er ngii er a bek el rak a diak el cherellel a chad, e ngbai kodellel a Jesus, el “ungil chisel” el obengkel a Dios a di ta el rolel e ngsebeched el mo suobel.Lukas 22:17-20; Hebru 1:3, 4.

A EASTER A OMENGULL EL KIREL A CHELID ER A CHEROLL

13, 14. Ngera uchetemel aike el siukang er a Easter?

13 Alta e a rechad a dmu el kmo a Easter a chedaol sils el mengedaol er a okisel a Jesus, engdi a mera er ngii e ngbai mengai a uchetemel er a klsuul el omengull. A tekoi el Easter a losaod er ngii a rebebil el kmo ngmlengai er a Eostre me a lechub e ng Ostara, el ngii a redil el chelid er a ngesechel a sils me a temel a omelalem er a rechad er a England er a irechar. E milekerang a ngais me a usangi e mo chelsechusem er a Easter? A Encyclopædia Britannica a mesaod er a ngais el kmo, “ngmerael a chisel el olengchelel a beches el klengar me a okiis,” me a usangi a di mla olengchelel a cheroll er a irechar el mei. Me a leuaisei, e a Easter a rolel a omengull el melisiich a tekoi er a cheroll, engdi a rechad a mla rullii el mo sils er a omengedaol er a okisel a Kristus. *

14 Me a Jehovah ngsoal a rechad a bo longedaol er a okisel a Ngelekel el okiu sel lolisiich aika el mekikiongel el olengchelel a cheroll? Ngkmal diak! (2 Korinth 6:17, 18) E a mera er ngii, a Biblia a diak a ta el lekengei er kid me a lechub e loldurech er kid el mo mengedaol er a okisel a Jesus. Me a rechad el mengedaol er a okisel el ousbech er a Easter a kmal diak loldeu er a rengul a Dios.

A HALLOWEEN A KMAL KIKIONGEL

15. Ngera uchetemel a Halloween, e ngera uchul me a rechad a mengedaol er ngii er a October 31?

15 A Halloween a lomes er ngii a rechad el ungil el klebesei el chelsechusem er ngii a witches me a goblins me a lmuut el bebil er a kdekudel el tekoi. Me a rechad a meruul er tia el ungil el klebesei er a October 31, e tiang a mlengai a uchetemel er a tekoi el lurruul er a irechar a rechad er a Celt el tir a chad er a Britain me a Ireland. Ngar er sel temel a orakiruu el kot el kmeed er a November 1 e tirka el chad a milengedaol er a Samhain el belkul a kmo “Ulebengelel a Temel a Kleald.” Te uluumerang el kmo, seikid el taem e ngmengubet sel orars el omii er a beluulechad me a belurir a rebladek, me tirke el ungil me a remekngit el chelid a mo omais er a beluulechad. Te dirrek el ulemdasu el kmo a delbengir a rechad a liluut el mo remei er a rekeblirir, el uchul me a rechederir a ngmai a kall me a ilumel e otobed er rikl el melasem el oldeu a rengrir tirka el bldekir. Me a rengalek er chelechang el oubail a bilel a witch me a deleb e merael a obliil el meruul er a tekoi el trick or treat a diak lodengei el kmo te melemolem a omeruul el mileketmokl er a temel a Samhain.

BO LEKLIKIID A MERENGEL A CHEBECHIIELEM

16, 17. (a) Ngera uchul me ngkirir a Rekristiano el melatk el mo bechiil el mo merriter a siukang el meketmokl el kirel a merengel a chebechiil? (b) Ngkirel el mo uangera uldesuir a Rekristiano el kirel a omeruul el omidokl a beras me a lmuut el bebil er a klalo?

16 Ngdi kmedung e ngmo “diak lluut el mo morenges a ngerir a re melibuk a chebechielir el sechal ma redil” er a chelsel a kloul Babilon. (Ocholt 18:23) E ngera uchul? A kloul Babilon a mo nguemed e le ta er a uchul a ngii el chelsechusem er a tekoi er a olai el sebechel el mengidokel a chebechiil el omuchel er a sils er a merengel a chebechiil.Markus 10:6-9.

17 Ngkakerous a siukang er a bek el beluu. A rechad a omes a bebil er aika el siukang el diak el mekngit, engdi aikang a mengai a uchetemel er a klsuul el omengull el omeklusech er tirke el mo bechiil me tirke el mo er a merengel a chebechiielir. (Isaia 65:11) El ua tiang, ngar er a bebil el beluu e a rechad a omidokl a beras me a lmuut el bebil er a klalo er a temel a merengel a chebechiil. Tia el siukang a locha ulemuchel e le rechad a ulemdasu el kmo a kall a sebechel el meruul a rengrir a remekngit el chelid me lak lolemall er tirke el mo bechiil. Me a lmuut el tang, a di mla belkul a beras a kmo ngmelisiich a cheroll, me a deurreng, me a kemanget el klengar. Me ngbleketakl el kmo, tirke el sorir el melemolem el ngar er a bltikerreng er a Dios a mo mengeroid er tir er a chouaika el mekikiongel el omeruul.Monguiu er a 2 Korinth 6:14-18.

18. Ngera el omellach er a Biblia a kirir el melatk er ngii a rechad el mengetmokl el kirel a merengel a chebechiielir me a lechub e te mo er a merengel a chebechiil?

18 A remesiungel a Jehovah a dirrek el mengeroid er tir er a lmuut el bebil er a mekngit el omeruul el meketmokl er a temel a merengel a chebechiil el sebechel el tomall a ukltkir a rebebil. El ua tiang, tirke el mengedecheduch er a temel a blengur a diak el kirir el melekoi a mekngit el ngellakel, me a lechub e te dmung me a lechub e te meruul a tekoi el sebechel el omekrur er tirke el mo bechiil me a rebebil. (Osisechakl 26:18, 19; Lukas 6:31; 10:27) Ngdirrek el diak loruul a kmal meklou e meringel a cheral el blengur el mo uchul e te di meruul a chisir. (1 Johanes 2:16) Me a lsekum ke mengetmokl el kirel a merengel a chebechiielem, e lak mobes el kmo a Jehovah a soal a bo lungil tia el sils er kau me ngmo dmeu a rengum sel bo molatk er ngii er a uriul. *

A TEKOI EL TOASTING NGDI UNGIL EL KIRIR A REKRISTIANO?

19, 20. Ngera omesodel a ta el babier el kirel a tekoi el toasting, e ngera uchul me ngdiak lungil el kirir a Rekristiano?

19 Ngar er a bebil el beluu e a rechad a olab a kebengir el mui er a ilumel el mo kaisesiuekl e melekoi a tekoi er a temel a merengel a chebechiil me a lmuut el bebil er a tekoi. A 1995 el International Handbook on Alcohol and Culture a mesaod er tia el omeruul el okedongall el toasting el kmo: Ng “tekoi el doruul er chelechang el ua omerellel a omelenget el chedaol el ilumel el lurruul a rechad er a irechar el melenget el mo er aike el chelid er tir . . . me bo longer a nglunguchir el kirel a kemanget el klengar me a klisichel a bedengir.”

20 Chelecha el taem e a rebetok a diak lodengei el kmo tia el omeruul a chelsechusem er a omengull el mo er a ngodech el chelid. Me nguaisei, engdi a chad el odersii a kebengel el bedul bab a ua lolengit a klengeltengat er a chelid, e tia el omeruul a diak loltirakl a osisecheklel a Biblia.Johanes 14:6; 16:23. *

“A RUBAK A KMAL SOAL TIRKEL OUKETUI A MEKNGIT”

21. Ngera el ungil el klebesei a mekngit el kirir a Rekristiano, alta ngdiak el mengai a uchetemel er a klsuul el klechelid? E ngera uchul?

21 Chelecha el taem e ngdi meleketek a mekngit el omeruul er a beluulechad. Me a lebebil er a taem e aike el klechelid er a kloul Babilon a dirrek el kongei aika el omeruul me a lechub e ngdiak lorrob er a rechad el meruul. Me ngar er a bebil er a beluu e a kabelment a mengetmokl a meklou el parade me a lechub a carnival el blechoel el ngar er ngii a mekngit el ngloik er ngii me a lechub e ngmelisiich er a remengolchotaor me a redil el becherir a redil. Ngdi ungil a lsekum a mesiungel a Jehovah a omes me a lechub e ngmo er aika el ungil el klebesei? A omerellel ngochotii el kmo ngouketui a mekngit? (Psalm 1:1, 2; 97:10) Ngbai ungil a bo leua uldesuel a ta er a milluches er a psalm el milluluuch el kmo: “Mochib a medak er a chelsengsang”!Psalm 119:37.

22. Ngmekerang a ukltkel a Kristiano e sebechel el ngosuir el mo melilt el kmo ngmo teloi er a ungil el klebesei me a lechub e ngdiak?

22 A Kristiano a kirel el mo kerekikl me a omerellel lak lerelleterir a rechad el mo omdasu el kmo ngteloi er a ungil el klebesei el mekngit er a osengel a Dios. A Paulus a milluches el kmo: “A cho monga ma cho molim ma cho moruul er a ngii di le ngerang, e moruul el rokui el mo kirel odengesel a Dios.” (1 Korinth 10:31; momes er a baks el “ Bo Mungil el Melilt a Tekoi.”) Me nguaisei, engdi a lsekum a siukang me a lechub a ungil el klebesei a diak el mengai a uchetemel er a klsuul el omengull, e diak lolisiich a tekoi er a balatiks, e diak lomtok a omellach er a Biblia, e seikid e a derta el Kristiano a sebechel el di ngii el melilt el kmo ngmo teloi aika el tekoi me a lechub e ngdiak. Engdi ngkirel el kerekikl me a omerellel lak bo luchul e lolibas er a rebebil.

A TEKINGEM ME A OMERELLEM BO LONGEBKALL ER A DIOS

23, 24. Kede mekerang e mo ungil el smodii a melemalt el llechul a Jehovah el mo er a chad?

23 A rebetok a omdasu el kmo aika el ungil el klebesei a kmal ungil el techellir el mo dmak el telungalek tir me a resechelirir e kuk kasoues. Me a lsekum a chad a mo cheleuid a uldesuel el omdasu el kmo a otirekled er a Biblia a diak el tabesul me a lechub e ngdiak el rolel a bltikerreng, e ngsebeched el meketeklii el mo er ngii el kmo, kid el Sioning er a Jehovah a dirrek el kmal soad el mo dmak kid me a telungalek er kid me a resechelid e kuk kasoues. (Osisechakl 11:25; Olisechakl 3:12, 13; 2 Korinth 9:7) Kede blechoel el mo dmak kid me a rebetik er a rengud, engdi ngbltkil a rengud el mo er a Dios me a melemalt el llechul a uchul, me ngdiak el soad el remuul aika el temed el dmak el mo uchul e kede remuul a tekoi el louketui er ngii a Dios.—Momes er a baks el “ A Mera el Omengull a Mo Uchul a Klou el Deurreng.”

24 A rebebil el Sioning a mla ousbech a tekoi el ngar er a 16 el bliongel er a babier el Ngerang Mera el Lolisechakl a Biblia? * el onger a kerrir a remelemalt a rengrir el chad. Me tiang a mlo uchul a ungil el cheldecheduch er a delongelir. Me lak dobes, ngdiak el soad el mengaititekangel, e ngbai soad el olechau er tir el mei er a mera el omengull. Me a leuaisei, e molecholt a omengull el mo er tir e moba delemedemek, “ma tekoi el tuobed er a ngeriu bo lungil a delecherul e lomeksemeriar a reng.”Kolose 4:6.

25, 26. Te mekerang a ruungalek e melisiich er a klaumerang er a rengelekir me a bltkil a rengrir el mo er a Jehovah?

25 Kid a Resioning er a Jehovah a ungil el medengei a tekoi el dosaod. Kede medengelii a uchul me kede oumerang e meruul a bebil er a tekoi, e kuk diak doruul a bebil. (Hebru 5:14) Me kemiu a ruungalek, mosisecheklterir a rengelekiu el mo meduch el mesaod a omellach er a Biblia. Sel moruul el uaisei, e ngsmisiich a klaumerang er tir, e rulleterir el mo meduch el ousbech a Bades el onger er tirke el oker a ker, e dirrek el ngosuterir el mo medengei el kmo a Jehovah a betik a rengul er tir.Isaia 48:17, 18; 1 Petrus 3:15.

26 Tirke el mengull e meluluuch er a Dios “loba reng ma klemerang” a mengeroid er tir er a ungil el klebesei el louketui er ngii a Dios e dirrek el melasem el meruul a llemalt er a bek el taem. (Johanes 4:23, BT) A rebetok er chelechang a omdasu el kmo ngkmal meringel el bo lemelemalt a omerelled er a bek el taem. Engdi a ongingil el bliongel a mo meketeklii el kmo, a rolel er a Dios a kot el ungil.

^ par. 5 A lsoam a lmuut el betok el omesodel, e momes er a 252-254 el llel a babier el Ngerang Mera el Lolisechakl a Biblia? el lultebedii a Resioning er a Jehovah.

^ par. 11 A doltirakl er a Llach er a telbiil e a redil a kirel el odersii a tenget er a klengit el mo er a Dios er a uriul er a lochellii a ngalek. (Levitikus 12:1-8) Tia el llach a ulemeklatk er a rechad er a Israel el kmo, sel lochellii a ngalek e te oiuul a klengit el mo er a rengelekir. Me tiang a dirrek el ngilsuterir el mo tabesul a uldesuir el kirel a cherellel a ngalek, me ngdiak bo losuub aike el siukang er a tanziobi er a rechad er a bebil er a beluu.Psalm 51:5.

^ par. 13 A Eostre (me a lechub e ng Eastre) a dirrek el mle redil el chelid er a cheroll. Me a doltirakl er a The Dictionary of Mythology, e “ngmla er ngii a chermel el usangi el kmal mle soal a ngais e kiliei er a buil. Me a lebebil er a taem e te meruul a siasing er ngika el chelid el bdelul a ua bdelul a usangi.”

^ par. 18 Momes aike el eru el suobel el kirel a merengel a chebechiil me a lmuut el bebil el rolel a omilil el ngar er a Ongkerongel, er a January 1, 2007, er a 23-32 el llel.

^ par. 20 Momes er a Ongkerongel er a tekoi er a Merikel, er a February 15, 2007, er a 30-31 el llel.

^ par. 24 Lultebedii a Resioning er a Jehovah.