1-2. (a) Hvussu hava nakrir myndugleikar arbeitt ímóti tænarunum hjá Jehova, men hvussu hava teir reagerað? (b) Hvussu kann forfylging hava lukku við sær? (Hygg eisini at forsíðumyndini.)

 LIGE nu er Jehovas Vidners arbejde forbudt eller underlagt restriktioner i mere end 30 lande rundt omkring i verden. I nogle af de lande er brødre og søstre endda blevet fængslet. Har de gjort noget galt? Nej, ikke i Jehovas optik. Det eneste de har gjort, er at læse og studere Bibelen, fortælle andre om det de tror på, og deltage i religiøse møder sammen med deres trosfæller. De har heller ikke valgt side i politiske spørgsmål. På trods af intens forfølgelse har vores brødre og søstre bevaret deres integritet. b Det er noget der gør dem lykkelige.

² Du har sikkert set billeder af modige brødre og søstre der har været udsat for forfølgelse, og lagt mærke til hvor glade de ser ud. De smiler fordi de ved at Jehova glæder sig over at de er trofaste mod ham. (1. Krøn. 29:17a) Jesus sagde: “Lykkelige er de som er blevet forfulgt fordi de gør det der er rigtigt ... I skal juble og glæde jer fordi jeres belønning er stor.” – Matt. 5:10-12.

3. Hvussu reageraðu ápostlarnir, tá ið teir blivu forfylgdir í fyrstu øld, og hví? (Ápostlasøgan 4:19, 20)

³ Vores brødre og søstre der bliver forfulgt, oplever  det samme som apostlene oplevede i det første århundrede. Gentagne gange forbød den højeste jødiske domstol, Sanhedrinet, dem “at tale eller undervise i Jesus’ navn”. (Ap.G. 4:18; 5:27, 28, 40) Hvordan reagerede apostlene på det? (Læs Apostlenes Gerninger 4:19, 20). De var klar over at en med større myndighed havde ‘befalet dem at forkynde for folket og aflægge et grundigt vidnesbyrd’ om Kristus. (Ap.G. 10:42) Så på vegne af alle apostlene svarede Peter og Johannes modigt at de først og fremmest ville adlyde Gud, og at de ikke ville holde op med at tale om Jesus. I realiteten spurgte de de jødiske ledere: ‘Bilder I jer virkelig ind at I har større myndighed end Gud?’

4. Hvørjari meginreglu fylgdu ápostlarnir, og hvussu kunnu vit taka eftir teimum? (Ápostlasøgan 5:27-29)

⁴ Apostlene holdt fast ved et vigtigt princip som alle sande kristne har fulgt lige siden, nemlig at “man skal adlyde Gud som hersker mere end mennesker”. (Læs Apostlenes Gerninger 5:27-29). Efter at apostlene var blevet fysisk afstraffet fordi de holdt fast ved deres integritet og ikke ville gå på kompromis, forlod de Sanhedrinet mens de “glædede sig over at de var blevet regnet for værdige til at lide for [Jesus’] navns skyld”, og de fortsatte med at forkynde. – Ap.G. 5:40-42.

5. Hvørjar spurningar skulu vit hava svar upp á?

⁵ Beretningen om apostlene rejser nogle spørgsmål: Hvordan stemmer deres beslutning om at adlyde Gud i stedet for mennesker med det bibelske bud om at man skal “underordne sig de højere myndigheder”? (Rom. 13:1) Og hvordan kan vi ‘underordne os regeringer og myndigheder og adlyde dem’, som apostlen Paulus opfordrede til, og samtidig være helt loyale mod Gud som vores øverste Hersker? – Tit. 3:1.

6. (a) Hvørjar eru yvirvøldirnar, sum eru umrøddar í Rómbrævinum 13:1, og hvørja skyldu hava vit mótvegis teimum? (b) Hvat er galdandi fyri allar leiðarar á jørðini?

⁶ Læs Romerne 13:1. Udtrykket “de højere myndigheder” henviser her til de verdslige myndigheder. De opretholder lov og orden, og de forsvarer endda nogle gange Jehovas folks rettigheder. (Åb. 12:16) Som kristne har vi pligt til at underordne os myndighederne og give dem det de har krav på – skatter, afgifter, respekt og ære. (Rom. 13:7) Men verdens regeringer har kun myndighed fordi Jehova tillader dem at have det. Det gjorde Jesus helt klart da han blev forhørt af den romerske statholder Pontius Pilatus. Da Pilatus mindede Jesus om at han havde myndighed til enten at løslade ham eller få ham henrettet, svarede Jesus: “Du ville slet ikke have nogen myndighed over mig hvis ikke du havde fået den ovenfra.” (Joh. 19:11) Ligesom det var tilfældet med Pilatus, er der også i dag en grænse for politikerne og regeringsledernes myndighed.

7. Nær skulu vit ikki akta myndugleikarnar, og hvat eiga teir at hava í huga?

⁷ Som kristne adlyder vi de verdslige myndigheder så længe deres love ikke strider imod Guds love. Men vi kan ikke adlyde mennesker når de kræver noget af os som Gud forbyder, eller når de forbyder noget som Gud kræver af os. For eksempel kræver de måske at unge mænd udfører militærtjeneste for deres land. c Eller det kan være at de forbyder vores bibeloversættelse eller vores bibelske publikationer og gør det ulovligt for os at forkynde og tilbede Gud sammen. Jordiske ledere der misbruger deres myndighed, for eksempel ved at forfølge Jesus’ disciple, vil blive krævet til regnskab af Gud. Jehova ser alt hvad der sker! – Præd. 5:8.

8. Hvat er munurin millum mannastjórnir og Jehova, og hví er tað viktigt at skilja tað?

⁸ De jordiske regeringer har “højere” myndighed end andre mennesker, men de har ikke den højeste myndighed. Den tilhører nemlig Jehova. I Bibelen omtales han fire gange som Den Allerhøjeste. – Dan. 7:18, 22, 25, 27.

9. Hvørjar sjónir fekk Dániel?

⁹ Profeten Daniel fik nogle syner der tydeligt viste at Jehova står over alle andre myndigheder. Først så Daniel fire enorme vilddyr der symboliserede verdensmagter op gennem tiden, nemlig det babyloniske rige, det medo-persiske rige, det græske rige og Romerriget sammen med dets udløber, den britisk-amerikanske verdensmagt. (Dan. 7:1-3, 17) Derefter så Daniel Jehova Gud sidde på en trone i en retssal i himlen. (Dan. 7:9, 10) Det næste den trofaste profet så, er en advarsel til alle jordiske myndigheder i dag.

10. Hvørjum gevur Jehova myndugleikan yvir jørðini sambært Dániel 7:13, 14, 27, og hvat vísir tað um hann?

¹⁰ Læs Daniel 7:13, 14, 27. I synet fratager Gud de jordiske regeringer deres myndighed og giver den til nogle der er værdige til den, og som har større magt.  Til hvem? Til “en der lignede en menneskesøn”, Jesus Kristus, og til “Den Allerhøjestes hellige”, de 144.000, der vil herske “for tid og evighed”. (Dan. 7:18) Jehova er tydeligvis Den Allerhøjeste, for det er kun ham der har myndighed til at gribe ind på den måde.

11. Hvat skrivaði Dániel, sum váttar, at Jehova er tann allarhægsti?

¹¹ Det der skete i Daniels syn, stemmer med noget han tidligere havde sagt om Gud: “Han afsætter konger og indsætter konger.” Daniel skrev også: “Den Højeste er Hersker over menneskenes rige, ... han giver det til hvem han vil.” (Dan. 2:19-21; 4:17) Har der været tilfælde hvor Jehova har afsat eller indsat konger? Ja, det har der.

12. Nevn dømi um, hvussu Jehova hevur sett kongar frá. (Hygg eisini at myndini.)

¹² Jehova har tydeligt vist at han står over “de højere myndigheder”. Her er tre eksempler: I Egypten gjorde Farao Jehovas folk til slaver og nægtede igen og igen at give dem deres frihed. Men Gud befriede dem og sørgede for at Farao druknede i Det Røde Hav. (2. Mos. 14:26-28; Sl. 136:15) I Babylon holdt kong Belshassar en fest hvor han ‘ophøjede sig over himlens Herre’ og ‘priste guder af sølv og guld’ i stedet for Jehova. (Dan. 5:22, 23) Men Gud sørgede for at den arrogante konge blev ydmyget. Den selv samme nat blev Belshassar dræbt, og hans rige blev givet til mederne og perserne. (Dan. 5:28, 30, 31) Kong Herodes Agrippa I af Palæstina fik apostlen Jakob henrettet, og derefter fængslede han apostlen Peter i den hensigt også at slå ham ihjel. Men Jehova sørgede for at Herodes ikke fik gennemført sin plan. Kort efter “slog Jehovas engel ham”, og han døde. – Ap.G. 12:1-5, 21-23.

13. Nevn dømi um, hvussu Jehova hevur beint fyri samgongum av stjórnarum.

¹³ Jehova har også vist at han står over hele koalitioner af herskere. For eksempel kæmpede han for Israel og hjalp dem til at besejre en alliance af 31 kanaanæiske konger så de kunne indtage store  dele af det lovede land. (Jos. 11:4-6, 20; 12:1, 7, 24) Senere, da kong Ben-Hadad og 32 andre aramæiske konger gik i krig mod Israel, sørgede Jehova for at de led et knusende nederlag. – 1. Kong. 20:1, 26-29.

14-15. (a) Hvat søgdu Nebukadnezar kongur og Darius kongur um Jehova? (b) Hvat skrivaði eitt sálmaskald um Jehova og hansara fólk?

¹⁴ Igen og igen er mennesker blevet tvunget til at indse at Jehova er Den Allerhøjeste. Da kong Nebukadnesar af Babylon pralede af sin ‘egen kraft og styrke og kongelige værdighed’ i stedet for ydmygt at give Jehova ære, fik Jehova ham til at miste forstanden. Efter at Nebukadnesar havde fået sin forstand tilbage, priste han “Den Højeste” og anerkendte at Jehovas “herredømme er et evigt herredømme”, og at “ingen kan hindre ham i” at gøre hvad han vil. (Dan. 4:30, 33-35) Efter at Jehova havde reddet den trofaste Daniel fra løvernes gab, erklærede kong Dareios: “Man ... skal frygte og respektere Daniels Gud, for han er den levende Gud, og han består for evigt. Hans rige vil aldrig blive ødelagt, og hans suverænitet er evig.” – Dan. 6:7-10, 19-22, 26, 27, fdn.   

¹⁵ En af salmisterne skrev meget rigtigt: “Jehova har spoleret nationernes onde planer; han har forhindret folkene i at gennemføre deres idéer. Lykkelig er den nation hvis Gud er Jehova, det folk han har valgt som sit eget.” (Sl. 33:10, 12) Ja, vi har virkelig god grund til at holde fast ved vores integritet og være trofaste mod Jehova!

16. Hvat kunnu vit vera vís í viðvíkjandi tí stóru trongdini, og hví? (Hygg eisini at myndini.)

¹⁶ Nu har vi set på hvordan Jehova  i fortiden har demonstreret sin magt. Hvad kan vi så forvente at han vil gøre i den nærmeste fremtid? Vi kan være sikre på at Jehova vil redde sine loyale tjenere under den kommende store trængsel. (Matt. 24:21; Dan. 12:1) Det vil han gøre når en koalition af nationer, også kaldet Gog fra Magog, foretager et ondsindet, globalt angreb på dem der er trofaste mod Jehova. Selv hvis den koalition kommer til at bestå af alle FN’s 193 medlemslande, vil den ikke kunne hamle op med Den Allerhøjeste og hans himmelske hær! Jehova lover: “Jeg vil vise min storhed og hellighed og gøre mig kendt for øjnene af mange nationer. Og de skal vide at jeg er Jehova.” – Ezek. 38:14-16, 23; Sl. 46:10.

17. Hvussu sær framtíðin út hjá kongunum á jørðini og hjá teimum, sum eru trúføst ímóti Jehova?

¹⁷ Gogs angreb vil være begyndelsen til det endelige opgør i Harmagedon, hvor Jehova vil tilintetgøre “kongerne på hele den beboede jord”. (Åb. 16:14, 16; 19:19-21) “Kun de der gør det rette, kommer til at bo på jorden, og kun de trofaste vil blive der.” – Ordsp. 2:21.

18. Hvat hava nógv sonn kristin verið villig at gera, og hví? (Dániel 3:28)

¹⁸ Op gennem historien har mange sande kristne sat deres frihed og endda deres liv på spil af kærlighed til og loyalitet mod Jehova. De har været lige så besluttet på at støtte Jehovas suverænitet som de tre hebræere der hellere ville dø i ildovnens flammer end gå på kompromis. – Læs Daniel 3:28.

19. Hvat dømir Jehova sínar tænarar út frá, og hvat mugu vit gera nú?

¹⁹ Salmisten David havde et stærkt ønske om at være trofast mod Gud. Han skrev: “Jehova vil afsige dom over folkene. Bedøm mig ud fra min retfærdighed, Jehova, og tag min trofasthed i betragtning.” (Sl. 7:8) I en anden salme skrev David: “Lad min trofasthed og min retskaffenhed beskytte mig.” (Sl. 25:21) Ja, det bedste valg vi kan tage, er at være trofaste mod Jehova uanset hvad vi kommer ud for. Så vil vi erfare sandheden i det salmisten skrev: “Lykkelige er de der holder fast ved deres integritet, de der vandrer efter Jehovas lov.” – Sl. 119:1, fdn.