1. Hvat lovar Jehova at gera, um vit angra av hjarta?

 JEHOVA er vores Skaber, Lovgiver og Dommer, men han er også vores kærlige, himmelske Far. (Sl. 100:3; Esa. 33:22) Når vi synder mod ham og viser ægte anger, har han ikke kun myndighed til at tilgive os men også et stærkt ønske om at gøre det. (Sl. 86:5) Gennem profeten Esajas giver Jehova os den her kærlige forsikring: “Selvom jeres synder er som skarlagen, vil de blive gjort hvide som sne.” – Esa. 1:18.

2. Hvat mugu vit gera, um vit skulu hava eitt gott samband við onnur?

² Fordi vi er ufuldkomne, kommer vi alle sammen til at sige og gøre noget som sårer andre. (Jak. 3:2) Men hvis vi arbejder på at være tilgivende, kan vi stadig være nære venner. Jehova ønsker at vi skal tilgive hinanden for de småting vi hver især kommer til at gøre. (Ordsp. 17:9; 19:11; Matt. 18:21, 22; Kol. 3:13) Det har vi god grund til, for Jehova tilgiver jo os “i stort omfang”. – Esa. 55:7, fdn.

3. Hvat fara vit at kanna í hesi greinini?

³ I den her artikel vil vi se på hvordan vi som ufuldkomne mennesker kan efterligne Jehova ved at tilgive andre. Hvilke synder skal behandles af de ældste? Hvilke gode grunde er der til at Jehova ønsker at vi skal tilgive? Og hvad kan vi lære af nogle af vores brødre og søstre som mærker store konsekvenser af de forkerte ting andre har gjort?

4. (a) Hvat skal mann gera, um mann hevur syndað álvarsliga? (b) Hvørja uppgávu hava teir elstu?

⁴ Alvorlige synder er grove overtrædelser af Guds lov, og de skal behandles af de ældste. Der nævnes eksempler på sådan nogle synder i 1. Korinther 6:9, 10. Hvis man begår sådan en synd, må man bekende den for Jehova i bøn og gå til de ældste i menigheden. (Sl. 32:5; Jak. 5:14) Hvilken opgave har de ældste i den forbindelse? Det er kun Jehova der har myndighed til fuldstændigt at tilgive synder, og det gør han på grundlag af løsesummen. * Men Jehova har givet de ældste den opgave at vurdere ud fra Bibelen om en der har syndet, kan blive i menigheden. (1. Kor. 5:12) De vil blandt andet prøve at finde frem til svarene på de her spørgsmål: Begik han synden med fuldt overlæg? Forsøgte han at skjule hvad han havde gjort? Har han gentaget synden flere gange i løbet af en længere periode? Og vigtigst af alt: Er det tydeligt at han viser ægte anger? Er der noget der tyder på at Jehova har tilgivet ham? – Ap.G. 3:19.

5. Hvat er endamálið við, at elstar møtast við einum, sum hevur syndað?

⁵ Når de ældste mødes med en der har begået en alvorlig synd, er deres mål at nå frem til samme afgørelse som den der allerede er truffet af Jehova i himlen. (Matt. 18:18) Hvad er formålet med den ordning? Det er at sikre at overtrædere som ikke vil angre, bliver fjernet fra menigheden så de ikke kan skade Jehovas dyrebare får. (1. Kor. 5:6, 7, 11-13; Tit. 3:10, 11) Det er også at hjælpe en der har syndet, til at angre og blive tilgivet af Jehova. (Luk. 5:32) Hvis en overtræder angrer det han har gjort, vil de ældste bede for ham og anmode Jehova om at hjælpe ham til at komme åndeligt på fode igen. – Jak. 5:15.

6. Ber tað til hjá Jehova at fyrigeva einum, sum er útihýstur?

⁶ Hvad så hvis en person ikke viser ægte anger når han taler med de ældste? Så vil han blive udelukket af menigheden. Hvis han har overtrådt en af landets love, vil de ældste ikke beskytte ham mod konsekvenserne af det. Jehova tillader at myndighederne dømmer og straffer enhver der overtræder loven, uanset om han viser anger eller ej. (Rom. 13:4) Hvis han senere kommer til fornuft, angrer og vender om, er Jehova villig til at tilgive ham. (Luk. 15:17-24) Det gælder også selvom han har begået meget alvorlige synder. – 2. Krøn. 33:9, 12, 13; 1. Tim. 1:15.

7. Hvat ber tað av og á í sær at fyrigeva einum, sum hevur syndað ímóti okkum?

⁷ Hvor er det dejligt at vide at det ikke er op til os at beslutte om Jehova skal tilgive en der har syndet! Men der er alligevel noget vi må tage stilling til. Hvad er det? I nogle situationer begår en en overtrædelse – måske endda en alvorlig overtrædelse – som går ud over os personligt. Det kan være at han siger undskyld og beder os om at tilgive ham, men det kan også være han ikke gør. Uanset hvad kan vi vælge at tilgive ham i den forstand at vi ikke længere vil være vrede på ham eller bitre over det der er sket. Det vil  sikkert tage noget tid og kræve en hel del af os, især hvis vi er blevet dybt såret. I Vagttårnet for 15. september 1994 stod der at “dét at tilgive en synder ikke betyder at man ser gennem fingre med den urette handling. For en kristen er tilgivelse ensbetydende med at man tillidsfuldt lægger sagen i Jehovas hænder. Han er universets retfærdige Dommer, og på det rette tidspunkt vil han udøve retfærdighed.” Der er flere gode grunde til at Jehova opfordrer os til at tilgive og lade det være op til ham at dømme. Vi vil nu se på nogle af dem.

8. Hvat samband hevur tað at fyrigeva við tað at virðismeta, at Jehova er miskunnsamur?

⁸ Det er et udtryk for værdsættelse. Jesus sammenlignede Jehova med en herre der eftergav en enorm gæld som en af hans trælle umuligt kunne betale tilbage. Men bagefter var den træl hård og ubarmhjertig over for en anden træl der skyldte ham et meget mindre beløb. (Matt. 18:23-35) Hvad var Jesus’ pointe? Hvis vi virkelig værdsætter den store barmhjertighed Jehova viser os, vil det motivere os til at tilgive andre. (Sl. 103:9) I Vagttårnet stod der for mange år siden: “Uanset hvor mange gange vi tilgiver vore medmennesker, så kan det aldrig måle sig med Guds tilgivelse af os og barmhjertighed imod os gennem Kristus.”

9. Hvørjum vísir Jehova miskunn? (Matteus 6:14, 15)

⁹ De der tilgiver andre, vil selv blive tilgivet. Jehova viser barmhjertighed over for dem der er barmhjertige. (Matt. 5:7; Jak. 2:13) Det understregede Jesus da han lærte sine disciple hvordan de skulle bede. (Læs Matthæus 6:14, 15). Tidligere havde Jehova også understreget over for Job hvor vigtigt det er at være barmhjertig. Job var blevet dybt såret over de hårde ting Elifaz, Bildad og Sofar havde sagt til ham. Men Jehova gav Job besked på at bede for dem. Og efter at Job havde gjort det, velsignede Jehova ham. – Job 42:8-10.

10. Hví er tað skaðiligt at bera agg? (Efesusbrævið 4:31, 32)

¹⁰ Det er skadeligt at bære nag. Jehova ønsker at vi skal slippe for den byrde det er at gå rundt og være vrede. (Læs Efeserne 4:31, 32). Han siger til os at vi skal ‘give slip på vrede og lade hidsighed forsvinde’. (Sl. 37:8) Det er virkelig et godt råd. Hvis vi bærer nag, kan vi skade os selv både fysisk og mentalt. (Ordsp. 14:30) Det at blive ved med at være vred kan sammenlignes med at drikke gift. Det går kun ud over en selv, ikke den der har såret os. Så når vi tilgiver andre, giver vi i virkeligheden os selv en gave. (Ordsp. 11:17) Vi får fred indeni, og det hjælper os til at fortsætte vores tjeneste for Jehova.

11. Hvat sigur Bíblian um at hevna seg? (Rómbrævið 12:19-21)

¹¹ Det er op til Jehova at hævne. Jehova har ikke givet os lov til at tage hævn når nogen har gjort noget der er gået ud over os. (Læs Romerne 12:19-21). Med de begrænsninger vi har som ufuldkomne mennesker, er vi simpelthen ikke i stand til at vurdere situationen fuldstændigt korrekt, sådan som Jehova kan. (Hebr. 4:13) Og nogle gange kan vores følelser påvirke vores dømmekraft.  Jehova inspirerede Jakob til at skrive: “Vrede fører ikke til at man gør det der er rigtigt i Guds øjne.” (Jak. 1:20) Vi kan have tillid til at Jehova vil vurdere tingene korrekt og gøre det der er ret og rigtigt.

12. Hvussu kunnu vit vísa, at vit líta á, at Jehova fer at døma rættvíst?

¹² Det viser at vi har tillid til Jehovas retfærdige domme. Når vi lægger tingene i Jehovas hænder, viser vi at vi stoler på at Jehova vil rette op på alt det vi har været udsat for. I den nye verden vil det “ikke blive husket, og det vil ikke længere findes i hjertet”. (Esa. 65:17) Men er det virkelig muligt at give slip på vrede og bitterhed hvis vi har været udsat for noget meget voldsomt? Lad os se på nogle eksempler der viser at det kan lade sig gøre.

13-14. Hvat hevur dømið við Tony lært teg um fyrigeving?

¹³ Mange af Jehovas tjenere har besluttet sig for at tilgive selvom andres handlinger har haft store konsekvenser for dem. Hvad godt er der kommet ud af det?

¹⁴ Tænk over det her eksempel med Tony, * der bor i Filippinerne. Længe inden han kom med i sandheden, blev en af hans storebrødre slået ihjel af en mand der hed José. På det tidspunkt var Tony en meget voldelig og aggressiv person, og han ville have hævn. José kom i fængsel for det han havde gjort. Men da han senere blev sat på fri fod, besluttede Tony sig for at han ville finde ham og slå ham ihjel. Af den grund købte han en pistol. Men så begyndte Tony at studere Bibelen med Jehovas Vidner. Han fortæller: “Efterhånden som jeg lærte mere om Bibelen, fandt jeg ud af at jeg måtte gøre nogle store forandringer. Jeg måtte for eksempel holde op med at være så vred og bitter.” Senere blev Tony døbt, og med tiden blev han også ældste. Prøv at forestille dig hvor overrasket han blev da han fandt ud af at José også  var blevet et af Jehovas Vidner! Da de mødtes, gav de hinanden et stort kram, og Tony fortalte José at han havde tilgivet ham. Tony siger at han nærmest ikke har ord for hvor stor en glæde det har givet ham at tilgive José. Ja, Jehova velsignede ham virkelig fordi han var villig til at tilgive.

15-16. Hvat hava Peter og Sue lært teg um fyrigeving?

¹⁵ Tænk også over det her eksempel med Peter og Sue. I 1985 var de til et møde da rigssalen pludselig blev ramt af en voldsom eksplosion. Det viste sig at en mand havde gemt en bombe i rigssalen! Sue fik alvorlige skader der gik ud over hendes syn og hørelse, og hun mistede sin lugtesans. * Peter og Sue spurgte ofte sig selv: “Hvem kan dog finde på at gøre noget der er så ondt?” Mange år senere fandt man frem til gerningsmanden, som ikke er et af Jehovas Vidner. Han blev anholdt og fik en livstidsdom. Da Peter og Sue blev spurgt om de havde tilgivet manden, sagde de: “Jehova har lært os at det kan skade os både fysisk, følelsesmæssigt og mentalt at være vrede og bitre. Meget tidligt i forløbet begyndte vi at bede Jehova om hjælp til at skubbe vores negative følelser til side og komme videre med vores liv.”

¹⁶ Har det været let for dem at tilgive? Nej. De fortæller: “En gang imellem når de skader Sue har fået, påvirker vores liv, kan vreden godt vælde op i os. Men vi vælger ikke at dvæle ved det, så de negative følelser forsvinder hurtigt igen. Vi kan helt ærligt sige at hvis gerningsmanden en dag blev en bror, ville vi tage godt imod ham. Det vi har været igennem, har virkelig vist os hvor gode rådene i Bibelen er. De befrier os på mange flere måder end vi kan forestille os. Og det trøster os at vide at Jehova snart vil rette op på alt det der er sket.”

17. Hvat hevur Myra lært teg um fyrigeving?

 ¹⁷ Her er endnu et eksempel. Myra var allerede gift og havde to små børn da hun lærte sandheden at kende. Men hendes mand tog ikke imod sandheden. På et tidspunkt var han hende utro og forlod familien. Myra siger: “Da min mand forlod mig og vores to børn, blev jeg overvældet af de følelser som mange i samme situation har – chok, benægtelse, sorg, fortrydelse, selvbebrejdelse og vrede.” Ægteskabet blev opløst, men smerten var der stadig. Myra fortsætter: “Jeg kæmpede med de følelser i mange måneder, og det gik op for mig at de påvirkede mit forhold til Jehova og til andre.” I dag er Myra ikke længere vred på sin tidligere mand eller bitter over de ting der er sket. Hun håber faktisk at han en dag vil lære Jehova at kende. Myra fokuserer på fremtiden. Som alenemor har hun opdraget sine to børn i sandheden, og i dag glæder hun sig over at tjene Jehova sammen med dem og deres familier.

18. Hví kunnu vit líta á dómarnar hjá Jehova?

¹⁸ Hvor er det en lettelse at vide at det ikke er os der skal dømme andre! Jehova er den øverste Dommer, så han vil tage sig af den betydningsfulde opgave. (Rom. 14:10-12) Vi kan have fuldstændig tillid til at hans domme altid vil stemme med hans fuldkomne normer for hvad der er rigtigt og forkert. (1. Mos. 18:25; 1. Kong. 8:32) Han vil aldrig gøre noget uretfærdigt!

19. Hvat verður úrslitið av fullkomnu dómunum hjá Jehova?

¹⁹ Hvor bliver det fantastisk når Jehova retter op på alle de dårlige ting ufuldkommenhed og synd har ført til. Til den tid vil han fjerne enhver skade vi har fået i den her verden, både de fysiske og de følelsesmæssige. (Sl. 72:12-14; Åb. 21:3, 4) Vi vil aldrig blive mindet om dem igen. Imens vi venter på at den tid vil komme, kan vi være taknemmelige for at Jehova har givet os evnen til at efterligne ham ved at være tilgivende.