1-3. (a) Hví kann tað hava uggað Ezekiel at fáa eina sjón av einum veldigum tempulbygningi? (Hygg at fyrstu myndini.) (b) Hvat fara vit at kanna í hesum kapitlinum?

 FORESTIL dig Ezekiel som 50-årig. Han kan nu se tilbage på næsten 25 år i eksil. Templet i Jerusalem har i mange år ligget i ruiner, og hvis Ezekiel nogensinde har håbet på at blive præst i templet, ligger disse drømme nu også i ruiner. Der vil gå omkring 56 år mere før eksilet slutter, så Ezekiel er klar over at han sikkert ikke vil leve længe nok til at opleve at Jehovas folk kommer tilbage til sit hjemland, og til at se templet blive genopbygget. (Jer. 25:11) Mon sådanne tanker gør ham lidt trist til mode?

² Hvor er det kærligt af Jehova at vælge netop dette tidspunkt til at give den trofaste Ezekiel et detaljeret syn der virkelig vil trøste ham og give ham fornyet håb! I synet føres profeten tilbage til sit hjemland, og han bliver sat ned på et meget højt bjerg. I disse ophøjede omgivelser møder han ‘en mand der skinner ligesom kobber’. Englen, der er guide for Ezekiel, tager ham med på en omfattende rundtur i et imponerende tempelkompleks. (Læs Ezekiel 40:1-4). Det hele føles så  virkeligt! For Ezekiel må oplevelsen have været både trosstyrkende og overvældende og måske også lidt forvirrende. Selvom der er mange velkendte elementer i det tempel han ser, er det også meget anderledes end det tempel han kendte fra Jerusalem.

³ Dette spændende syn fylder de sidste ni kapitler i Ezekiels Bog. Lad os nu se hvilken tilgang vi skal have til synet når vi prøver at forstå det. Vi vil også undersøge om det Ezekiel så, var det store åndelige tempel som apostlen Paulus skrev en hel del om flere hundrede år senere. Og til sidst vil vi se på hvad synet betød for Ezekiel og de andre deporterede jøder.

4. Hvussu hava vit fyrr mett tempulsjónina, men hvat er neyðugt nú?

⁴ Tidligere har vi sagt i vores publikationer at det Ezekiel så, var Jehovas store åndelige tempel, det samme som apostlen Paulus blev inspireret til at skrive om i sit brev til hebræerne. a Det virkede logisk at tillægge mange af de enkelte elementer i Ezekiels tempelsyn en symbolsk betydning på baggrund af Paulus’ forklaring af telthelligdommen. Men yderligere studie og meditation under bøn peger på at der er en enklere forklaring på synet.

5, 6. (a) Hvussu vísti Paulus, at hann var eyðmjúkur, tá ið hann skrivaði um tabernaklið? (b) Hvat segði Paulus um nakrar smálutir í tabernaklinum, og hvussu kann sama meginregla hjálpa okkum at skilja tempulsjónina hjá Ezekieli?

⁵ Det virker fornuftigt at vi ikke skal lede efter en profetisk eller symbolsk betydning i hvert eneste element i Ezekiels tempelsyn. Hvorfor? Da Paulus skrev om telthelligdommen og det åndelige tempel, fremhævede han flere detaljer fra telthelligdommen, såsom røgelseskarret af guld, låget på pagtens ark og guldkrukken med manna, men tillagde han hver af disse detaljer en profetisk betydning? Nej, det bevægede den hellige ånd ham tydeligvis ikke til. Paulus skrev denne kommentar: “Lige nu skal vi ikke tale om alt dette i detaljer.” (Hebr. 9:4, 5) Paulus var villig til at følge den hellige ånds ledelse og til at vente ydmygt på Jehova. – Hebr. 9:8.

⁶ Vi kan betragte Ezekiels tempelsyn på lignende måde. Det er også fyldt med detaljer. Og det er mest rigtigt af os at vente på at Jehova kaster lys over tingene hvis der er brug for det. (Læs Mika 7:7). Skal vi så konkludere at Jehovas ånd ikke har hjulpet os til at få større indsigt i dette syn? Nej, slet ikke!

7, 8. (a) Hvør fatan er broytt? (b) Hvussu er templið í sjónini øðrvísi enn tað andaliga templið, sum Paulus skrivaði um?

⁷ Som tidligere nævnt forklarede vores publikationer i mange år at Ezekiel så Jehovas store åndelige tempel, det samme som Paulus blev inspireret til at skrive om i sit brev til hebræerne. Men et yderligere studie af emnet har fået os til at konkludere  at det ikke kan have været det store åndelige tempel Ezekiel så. Hvorfor ikke det?

⁸ For det første: Det tempel Ezekiel så, passer ikke til Paulus’ inspirerede forklaring. Apostlen Paulus gjorde det klart at telthelligdommen på Moses’ tid var en skygge af, eller et billede på, noget større. Telthelligdommen havde – ligesom Salomons og Zerubbabels templer, der var designet efter det samme grundmønster – et rum som blev kaldt “Det Allerhelligste”. Paulus kaldte dette rum for “en helligdom der var bygget med hænder”, og forklarede at det var “en kopi af virkeligheden”, ikke selve virkeligheden. Hvad er virkeligheden? Det forklarede Paulus også. Det er “selve himlen”. (Hebr. 9:3, 24) Var det hvad Ezekiel så – himlen? Nej. Der er ikke noget i Ezekiels syn der tyder på at han så noget der var i himlen. – Sammenlign med Daniel 7:9, 10, 13, 14.

9, 10. Hvussu var templið í sjónini hjá Ezekieli øðrvísi enn tað stóra andaliga templið, sum Paulus skrivaði um, tá ið talan var um offur?

⁹ En endnu mere markant forskel mellem Ezekiels syn og Paulus’ beskrivelse har at gøre med ofre. Ezekiel hørte at der blev givet detaljerede anvisninger til folket, til høvdingerne og til præsterne om de ofre der skulle bringes. De skulle bringe ofre for deres egne synder. De skulle også bringe fællesskabsofre, som de sikkert kunne være med til at spise af i templets spiserum. (Ezek. 43:18, 19; 44:11, 15, 27; 45:15-20, 22-25) Bliver der bragt sådanne gentagne ofre i det store åndelige tempel?

¹⁰ Svaret er enkelt og ligetil. Paulus forklarede: “Da Kristus kom som ypperstepræst for at gennemføre de velsignelser der nu er blevet til virkelighed, gik han ind i det telt der er større og mere fuldendt, det som ikke er frembragt af hænder og ikke er jordisk. Han gik ind på det hellige sted, ikke med blodet af gedebukke og tyrekalve, men med sit eget blod, én gang for alle, og sørgede for at vi kunne blive udfriet for evigt.” (Hebr. 9:11, 12) I det store åndelige tempel vil der aldrig blive bragt mere end ét offer. Det er løsesummen, et offer der bringes af den større Ypperstepræst, Jesus Kristus selv. Det er tydeligt at det tempel Ezekiel så i synet, hvor der blev bragt mange ofre i form af geder og tyre, ikke var det store åndelige tempel.

11. Hví opinberaði Gud ikki sannleikar um tað stóra andaliga templið, tá ið Ezekiel livdi?

¹¹ Det fører os frem til et andet argument for at det ikke kan have været det store åndelige tempel Ezekiel så: Guds tid var endnu ikke inde til at åbenbare disse sandheder. Husk at Ezekiels syn i første omgang var henvendt til de jøder der var i eksil i Babylon. De var under Moseloven. Når eksilet var forbi, skulle de vende tilbage til Jerusalem og genopbygge templet  og dets alter så de kunne følge det Loven sagde om den rene tilbedelse. Der ville de fortsætte med at bringe ofre, og det viste sig at blive i næsten seks hundrede år. Forestil dig hvordan det ville have påvirket jøderne hvis Ezekiels syn havde vist dem det åndelige tempel – et tempel hvor ypperstepræsten bragte sit eget liv som et offer, og hvor det derefter var slut med alle andre ofre! Hvordan skulle de kunne forstå sådan et syn? Ville det ikke have undermineret deres beslutning om at overholde Moseloven? Som altid åbenbarer Jehova sandhederne på det rigtige tidspunkt og når hans folk er klar til det.

12-14. Hvat samband er millum tempulsjónina hjá Ezekieli og frágreiðingina hjá Paulusi av tí andaliga templinum? (Sí rammuna „To templer, to ting at lære”.)

¹² Hvad er så forbindelsen mellem Ezekiels tempelsyn og Paulus’ forklaring af det åndelige tempel? Husk at Paulus ikke tog udgangspunkt i Ezekiels tempelsyn men i telthelligdommen på Moses’ tid. Det er rigtigt at Paulus nævnte adskillige elementer der også fandtes i Salomons og Zerubbabels templer, og som desuden forekom i Ezekiels tempelsyn. Men generelt kan man sige at Ezekiel og Paulus behandlede forskellige emner. b De beskrev ikke det samme, men deres tekster supplerer hinanden. Hvordan?

 ¹³ Man kan beskrive forbindelsen mellem de to bibeltekster på denne måde: Paulus lærer os noget om Jehovas ordning for tilbedelse, mens Ezekiel lærer os noget om Jehovas normer for tilbedelse. For at lære os om Jehovas ordning for den rene tilbedelse åbenbarer Paulus betydningen af elementer ved det åndelige tempel, såsom ypperstepræsten, ofrene, altret og Det Allerhelligste. Men for at understrege Jehovas høje normer for ren tilbedelse giver Ezekiels tempelsyn os et detaljeret og præcist billede af hvad Jehova forventer af os, på en måde der prenter sig dybt i vores sind og hjerte.

¹⁴ Hvad betyder vores justerede forståelse så for os? Den betyder på ingen måde at Ezekiels syn er mindre vigtigt for os i dag. For at kunne forstå hvordan synet gavner os, vil vi se nærmere på hvordan det må have gavnet de trofaste jøder på Ezekiels tid og senere.

15. (a) Hvør var yvirskipaði profetiski boðskapurin í sjónini hjá Ezekieli? (b) Hvør munur er á 8. kapitli í Ezekiel og kapitlunum 40 til 48?

¹⁵ For at finde Bibelens svar på det spørgsmål vil vi se på nogle beslægtede spørgsmål som kan hjælpe os til at få  et fuldstændigt og sammenhængende billede. For det første: Hvad var det overordnede profetiske budskab i synet? Enkelt sagt var det at den rene tilbedelse ville blive genindført! Det må have stået helt klart for Ezekiel. Han havde allerede nedskrevet det der nu er kapitel 8 i Ezekiels Bog, hvor Jehova havde givet en malende skildring af de fordærvede forhold i templet i Jerusalem. Og Ezekiel må have glædet sig over i detaljer at kunne skrive om noget der var en skærende kontrast, nemlig det vi nu kan læse i kapitel 40 til 48. Her skildres den rene tilbedelse ikke som fordærvet, men sådan som den skulle have været – et perfekt eksempel på ren tilbedelse af Jehova ifølge Moseloven.

16. Hvussu váttaði tempulsjónin hjá Ezekieli tað, sum Esaias hevði boðað frá umleið hundrað ár frammanundan?

¹⁶ Hvis tilbedelsen af Jehova skulle genindføres, skulle den ophøjes. Over hundrede år tidligere var profeten Esajas blevet inspireret til at skrive: “I de sidste dage vil bjerget med Jehovas hus komme til at stå urokkeligt, højt over bjergenes top. Det vil hæve sig op over højene, og alle nationerne vil strømme til det.” (Esa. 2:2) Esajas forudsagde klart og tydeligt at den rene tilbedelse af Jehova ville blive genindført og ophøjet, som om tilbedelsen foregik på det højeste af alle bjerge. Og Ezekiel, hvor befandt han sig i det syn Jehova gav ham? Han var “på et meget højt bjerg”, hvor han så Jehovas hus! (Ezek. 40:2) Ezekiels syn bekræftede på den måde at den rene tilbedelse ville blive genindført.

17. Gev eitt stutt yvirlit yvir kapitlarnar 40 til 48 í Ezekiel.

¹⁷ Lad os få et kort overblik over hvad det var Ezekiel så og hørte, som det er nedskrevet i Ezekiel, kapitel 40 til 48. Han fulgte med mens englen opmålte portbygningerne, murene, forgårdene og selve tempelhelligdommen. (Ezek. 40-42) Og så skete der noget helt specielt: Jehova kom til templet! Han retledte sit oprørske folk, præsterne og høvdingerne. (Ezek. 43:1-12; 44:10-31; 45:9-12) Ezekiel så en flod der kom ud fra helligdommen, og som førte liv og velsignelser med sig da den løb ud i Det Døde Hav. (Ezek. 47:1-12) Han så også at landet blev delt op i præcist opmålte områder, og at centret for den rene tilbedelse var midt i landet. (Ezek. 45:1-8; 47:13 – 48:35) Hvad var det overordnede budskab? Det er tydeligt at Jehova her forsikrede sit folk om at den rene tilbedelse ville blive genindført og ophøjet. Han ville velsigne sit tilbedelseshus ved selv at være til stede der, og han ville lade velsignelser strømme ud gennem dette tempel. Alt dette ville virke helbredende og livgivende og skabe orden i det genoprettede land.

18. Skuldi tempulsjónin skiljast bókstavliga? Greið frá.

 ¹⁸ For det andet: Skulle synet forstås bogstaveligt? Nej. Ezekiel og de deporterede jøder som han beskrev sit syn for, forstod sikkert straks at det ikke skulle opfattes bogstaveligt. Hvorfor det? Jo, husk at Ezekiel så at dette tempel lå “på et meget højt bjerg”. Det harmonerede fint med Esajas’ profeti, men det passede ikke med placeringen af det fysiske tempel. Salomons tempel havde ligget på Morijas Bjerg i Jerusalem, og det var også her templet en dag skulle genopbygges. Men var det “et meget højt bjerg”? Nej, Morijas Bjerg er faktisk omgivet af andre bjerge der er lige så høje eller endnu højere. Dertil kom at det tempelkompleks Ezekiel så, var kæmpestort. Selve dets grundareal, der var omkranset af en mur, var alt for stort til at det kunne ligge på Morijas Bjerg. Det kunne ikke engang have ligget inden for Jerusalems bymure på Salomons tid! De deporterede ville selvfølgelig heller ikke forvente at en bogstavelig flod kom ud fra tempelhelligdommen, løb ud i Det Døde Hav og gjorde det livløse vand levende. Og endelig ville man ikke i det kuperede bjergterræn i det lovede land kunne trække lige, parallelle grænser mellem stammerne, som beskrevet i synet. Altså var der ikke noget i synet der pegede på at det skulle forstås bogstaveligt.

19-21. Hvussu ætlaði Jehova, at sjónin hjá Ezekieli skuldi ávirka fólkið, og hvussu kundi hon tað?

 ¹⁹ For det tredje: Hvilken effekt skulle synet have på Ezekiels landsmænd? Når folket kom til at tænke over Jehovas høje normer for den rene tilbedelse, skulle det få dem til at skamme sig over det de havde gjort. Jehova sagde til Ezekiel at han skulle ‘beskrive templet for israelitterne’. Ezekiels beskrivelse skulle være så grundig at israelitterne ligefrem kunne “studere planen over bygningerne”. Hvorfor skulle folket tænke dybere over synet af templet? Som vi har været inde på, var det ikke for at de skulle kunne bygge det. Nej, som Jehova sagde, var det for at de kunne “skamme sig over deres synder”. – Læs Ezekiel 43:10-12.

²⁰ Hvorfor ville dette syn prikke til samvittigheden hos ydmyge mennesker og få dem til at skamme sig over det forkerte de havde gjort? Læg mærke til hvad Ezekiel fik besked på: “Menneskesøn, vær opmærksom, se godt efter, og lyt omhyggeligt til alt det jeg fortæller dig om forordningerne og lovene for Jehovas tempel.” (Ezek. 44:5) Igen og igen hørte Ezekiel om forordninger og love. (Ezek. 43:11, 12; 44:24; 46:14) Og Ezekiel blev også ofte mindet om Jehovas normer – selv normen for hvor lang en alen skulle være, og normen for nøjagtige vægtmål. (Ezek. 40:5; 45:10-12; se også Ordsprogene 16:11). Ja, over 50 gange i dette syn har Ezekiel på originalsproget skrevet ordene for “mål” og “opmåle”!

²¹ Opmålinger, vægte, love og forordninger – hvad var det Jehova ville fortælle sit folk? Det ser ud til at han på en magtfuld måde ville minde dem om denne vigtige sandhed: Jehova alene sætter normerne for ren tilbedelse. De der havde givet slip på disse normer, skulle føle sig skamfulde. Men hvordan kunne jøderne lære disse ting af synet? I næste kapitel vil vi se på nogle specifikke eksempler. Det vil hjælpe os til at forstå hvad dette bemærkelsesværdige syn betyder for os i dag.