Jeg blev født i en fattig familie i Tirana, Albaniens hovedstad. Min far var en hæderlig mand der arbejdede meget for at forsørge os. Men alligevel var det som om vi aldrig havde nok. Da jeg var dreng, var det meget svært for mig at vi var så fattige. Det meste af min barndom havde jeg ikke nogen sko, og det var ikke altid jeg fik nok at spise.

 Jeg var ikke ret gammel da jeg begyndte at stjæle. Jeg troede at jeg bare hjalp min familie, men en dag fik jeg problemer med politiet. Så i 1988, da jeg var 14 år gammel, sendte min far mig på opdragelsesanstalt. Der var jeg i to år og blev oplært som svejser. Da jeg tog derfra, ville jeg gerne leve et ærligt liv, men jeg kunne ikke finde et arbejde. Der var politisk uro i Albanien, så arbejdsløsheden var høj. Jeg var frustreret og fandt sammen med mine gamle venner og begyndte at stjæle igen. På et tidspunkt blev vi arresteret og idømt tre års fængsel.

 Da jeg blev løsladt fra fængslet, fortsatte jeg min kriminelle livsstil. Albaniens økonomi var kollapset, og der var kaotiske tilstande. I de ustabile tider tjente jeg mange penge på lyssky aktiviteter. Efter et væbnet røveri, hvor to af mine kammerater blev arresteret, flygtede jeg ud af landet for at undgå en lang fængselsstraf. På det tidspunkt var jeg blevet gift med Julinda, og vi havde fået en lille søn.

 Vi endte i England, og jeg havde en drøm om at starte på en frisk sammen med min kone og min søn, men mine gamle vaner var dybt indgroede. Jeg kom hurtigt ud i kriminalitet igen, denne gang i narkomiljøet, hvor der var mange penge involveret.

 Hvad syntes Julinda om at jeg handlede med stoffer? Det vil hun gerne selv fortælle: “Hjemme i Albanien drømte jeg om at slippe ud af fattigdom, og jeg var villig til at gøre hvad som helst for at få et bedre liv. Jeg troede at alting ville blive meget bedre hvis vi havde flere penge, så jeg havde det helt fint med at Artan løj, stjal og solgte stoffer – alt for at tjene penge.”

 I 2002 ændrede vores liv sig drastisk, og der blev sat en brat stopper for vores økonomiske planer og drømme. Jeg blev taget med en stor mængde stoffer på mig og kom i fængsel igen.

 Bibelen begyndte at påvirke mit liv før jeg overhovedet var klar over det. I år 2000 havde Julinda mødt Jehovas Vidner og var begyndt at studere Bibelen med dem. Jeg gad ikke tale om Bibelen, for jeg syntes det var kedeligt, men Julinda elskede det. Hun fortæller: “Jeg er vokset op i en religiøs familie, og jeg har altid elsket og respekteret Bibelen. Jeg har altid gerne villet vide hvad der stod i Bibelen, og jeg var meget glad for at studere med Jehovas Vidner. Meget af det jeg lærte, var helt logisk for mig, og det hjalp mig til at gøre nogle forandringer i mit liv. Men min holdning til penge havde ikke ændret sig, i hvert fald ikke indtil Artan blev arresteret. Der gik det op for mig at det Bibelen siger om penge, er rigtigt. Vi havde gjort alt hvad vi kunne, for at blive rige, men det havde ikke gjort os lykkelige. Jeg forstod at jeg måtte leve efter Guds normer på alle områder.”

 I 2004 blev jeg løsladt fra fængslet, og der gik ikke længe før jeg prøvede at vende tilbage til min narkohandel. Men Julindas indstilling havde ændret sig, og hun sagde noget der virkelig fik mig til at tænke. Hun sagde: “Jeg vil ikke have dine penge mere. Jeg vil have min mand og faren til mine børn tilbage.” Jeg blev chokeret, men hun havde jo ret. Jeg havde været væk fra min familie i alt for mange år. Jeg tænkte også på alle de problemer jeg havde rodet mig ud i på grund af min kriminelle livsstil. Så jeg besluttede at lægge mit liv om og afbrød kontakten med mine gamle venner.

 Det blev et vendepunkt i mit liv da jeg tog med min kone og to sønner til et af Jehovas Vidners møder. Det gjorde et stort indtryk på mig at de mennesker jeg mødte der, var så venlige og oprigtigt interesseret i mig. Efter et stykke tid sagde jeg ja tak til et bibelstudie.

 Jeg lærte at Bibelen siger i 1. Timotheus 6:9, 10 at ‘kærlighed til penge er en rod til alt hvad der er skadeligt, og på grund af denne kærlighed har nogle påført sig selv mange smerter’. Min egen bitre erfaring bekræftede sandheden i de ord. Jeg fortrød virkelig den måde jeg havde levet på, for det var gået hårdt ud over min familie og mig selv. (Galaterne 6:7) Da jeg lærte hvor højt Jehova og hans Søn, Jesus Kristus, elsker os, begyndte jeg at arbejde med min personlighed. Jeg begyndte at tænke mindre på mig selv og mere på andre, og det førte til at jeg var mere sammen med min familie.

 Jeg har haft stor gavn af at følge Bibelens råd i Hebræerne 13:5: “Lad jeres måde at leve på være fri for kærlighed til penge, og vær tilfredse med det I har.” Nu har jeg fred i sindet og en ren samvittighed. I dag føler jeg en glæde jeg aldrig har oplevet før. Mit ægteskab er blevet bedre, og vi er blevet knyttet nærmere sammen som familie.

 Engang troede jeg at hvis bare vi havde mange penge, ville vi blive lykkelige. Nu kan jeg tydeligt se at kriminalitet og kærlighed til penge gav mig store problemer. Økonomisk er vi ikke rige, men jeg føler at vi har fået noget af endnu større værdi – nemlig vores venskab med Jehova Gud. At vi kan tjene ham sammen som familie, giver os ægte lykke.