Ud af de cirka 35.000 Jehovas Vidner der boede i Nazityskland og tyskbesatte lande, var der omkring 1.500 der mistede livet under holocaust. Dødsårsagen er ikke kendt i alle tilfælde. Eftersom det er et emne der stadig forskes i, kan tal og andre detaljer løbende blive ændret.

•  Hvordan døde de?

•  Hvorfor blev de forfulgt?

•  Hvor døde de?

•  Nogle af dem der blev henrettet

•   Henrettelser: Næsten 400 Jehovas Vidner blev henrettet i Nazityskland og tyskbesatte lande. De fleste blev stillet for retten, dømt til døden og halshugget. Andre blev skudt eller hængt uden nogen form for rettergang.

•   Barske forhold: Over 1.000 Jehovas Vidner døde i nazistiske koncentrationslejre og fængsler. De blev slidt ihjel af det hårde arbejde eller døde som følge af tortur, sult, kulde, sygdom eller manglende lægebehandling. Den brutale behandling førte også til at nogle døde kort efter deres løsladelse da Anden Verdenskrig sluttede.

•   Andre årsager: Nogle Jehovas Vidner blev dræbt i gaskamre, blev udsat for dødelige medicinske eksperimenter eller fik dødbringende indsprøjtninger.

 Jehovas Vidner blev forfulgt fordi de levede efter det Bibelen lærer. Da de under nazistyret blev pålagt at gøre noget som Bibelen forbyder, nægtede de. De valgte at “adlyde Gud som hersker mere end mennesker”. (Apostlenes Gerninger 5:29) Lad os se på to områder hvor deres holdning fremgik tydeligt:

1.   De var politisk neutrale. Ligesom det er tilfældet i dag, forholdt Jehovas Vidner under nazistyret sig politisk neutrale. (Johannes 18:36) Derfor nægtede de at

   •   tjene i militæret eller på anden måde støtte krigen. – Esajas 2:4; Matthæus 26:52.

   •   stemme ved valg eller tilslutte sig nazistiske organisationer. – Johannes 17:16.

   •   hylde hagekorset eller sige “Heil Hitler!” – Matthæus 23:10; 1. Korinther 10:14.

2.   De praktiserede deres tro. Selvom de var under forbud, fortsatte Jehovas Vidner med at

   •   mødes for at bede sammen og tilbede Gud. – Hebræerne 10:24, 25.

   •   forkynde Bibelens budskab og uddele bibelsk litteratur. – Matthæus 28:19, 20.

   •   være venlige over for deres medmennesker, deriblandt jøder. – Markus 12:31.

   •   holde fast ved deres overbevisning ved at nægte at fraskrive sig deres tro. – Markus 12:30.

 Historikeren Robert Gerwarth siger at Jehovas Vidner var “den eneste gruppe i Det Tredje Rige der blev forfulgt udelukkende på grund af deres religiøse overbevisning”. a Andre fanger i koncentrationslejrene beundrede Jehovas Vidner for deres faste standpunkt. En østrigsk fange sagde: “De går ikke i krig. De vil hellere dø end at slå en anden ihjel.”

•   Koncentrationslejre: De fleste Jehovas Vidner døde i koncentrationslejre. De blev indsat i koncentrationslejre som Auschwitz, Buchenwald, Dachau, Flossenbürg, Mauthausen, Neuengamme, Niederhagen, Ravensbrück og Sachsenhausen. Det er blevet bekræftet at omkring 200 Jehovas Vidner døde i Sachsenhausen alene.

•   Fængsler: Nogle Jehovas Vidner blev tortureret til døde i fængsler. Andre døde som følge af de skader de blev påført under afhøring.

•   Henrettelsessteder: Jehovas Vidner blev henrettet primært i fængslerne Brandenburg, Halle (Saale) og Plötzensee (Berlin). Derudover er omkring 70 andre lokationer også blevet bekræftet som henrettelsessteder.

•  Navn: Helene Gotthold

   Henrettelsessted: Plötzensee (Berlin)

   Helene, hustru og mor til to, blev arresteret adskillige gange. I 1937 blev hun behandlet så groft under en afhøring at hun mistede sit ufødte barn. Den 8. december 1944 blev hun halshugget i guillotinen i Plötzensee-fængslet i Berlin.

•  Navn: Gerhard Liebold

   Henrettelsessted: Brandenburg

   Gerhard på 22 blev halshugget den 6. maj 1943, to år efter at hans far var blevet halshugget i samme fængsel. I sit afskedsbrev skrev han til sin familie og forlovede: “Uden styrke fra Herren ville jeg ikke kunnet have fulgt denne sti.”

•  Navn: Rudolf Auschner

   Henrettelsessted: Halle (Saale)

   Rudolf var kun 17 da han blev halshugget den 22. september 1944. I sit afskedsbrev til sin mor skrev han: “Mange brødre har fulgt denne sti, og det vil jeg også gøre.”