Warwick – fotogalleri 4 (maj til august 2015)
Se i dette fotogalleri hvordan frivillige har hjulpet til med at få arbejdet til at skride frem på Jehovas Vidners nye hovedkontor i perioden fra maj til august 2015.
6. maj 2015 – Byggepladsen i Warwick
En arbejder forbereder en rørforbindelse med en filteranordning. Den vil forhindre store stykker materialer i at tilgå søen.
6. maj 2015 – Øvrige værksteder/parkering til beboerne
Støbeteamet pumper beton på armeringsjern, der danner en væg ud mod facaden på taget af en af værkstedsbygningerne. At pumpe beton til en færdig overflade er langt hurtigere end almindelig støbning i en støbeforskallingsløsning.
15. maj 2015 – Byggepladsen i Warwick
En fotograf fra dokumentationsafdelingen tager billeder af arbejdet. Hver uge ser Jehovas Vidners Styrende Råd billeder der dokumenterer de løbende fremskridt.
30. maj 2015 – Tuxedo
To frivillige fra det sydlige Californien ankommer for at arbejde i vvs-afdelingen. De var blandt de flere hundrede der kom til Tuxedo den dag. Tuxedo bruges som opsamlingssted for arbejdere der skal til Warwick. Den 1. august blev der sat rekord da 707 nye arbejdere startede samme dag.
9. juni 2015 – Boligbygning B
Indlejede entreprenører bruger en kran til at løfte et vægelement på plads. Boligbygning B var den sidste boligbygning der fik monteret vægelementer og vinduer.
16. juni 2015 – Boligbygning C og D
Fodgængerbroen der forbinder boligbygning C og D, bliver monteret af indlejede entreprenører.
25. juni 2015 – Boligbygning C
Gartnere lægger rullegræs på.
2. juli 2015 – Byggepladsen i Warwick
Betonteamet renoverer overløbsfaciliteter, som sammen med søen modvirker oversvømmelser. De blev oprindeligt opført i 1950. Udvidelsen af faciliteternes kapacitet skal kompensere for det mere ekstreme vejr, i form af kraftigere storme og mere regnvand, som området nu oplever oftere end tidligere. Det vil beskytte både vores område og vores naboers grunde mod oversvømmelse.
15. juli 2015 – Boligbygning A
For at reducere trængslen på pladsen blev indendørsarbejde, som for eksempel malerarbejde og teknisk isolering, også udført om natten. Skiftehold 2 var i gang mellem 15.00 og 02.00, og flere hundrede arbejdede på dette tidspunkt.
20. juli 2015 – Boligbygning D
En søster på ventilationsteamet oplæres i teknisk isolering.
21. juli 2015 – Boligbygning B
Fodgængerbroen der forbinder boligbygning B til værkstedsbygningen, får en overfladebehandling.
27. juli 2015 – Tuxedo
På parkeringspladsen venter byggearbejderne på transport til Warwick. En hel flåde af busser bringer dem frem og tilbage til byggepladsen.
27. juli 2015 – Tuxedo
Tre arbejdere fra Warwick bliver klippet. På de tre frisørsaloner i Tuxedo, Warwick og Montgomery bliver der foretaget mere end 400 klipninger hver uge.
3. august 2015 – Byggepladsen i Warwick
Der udføres formarbejde til betonstøbning for at udnytte den geotermiske energi, eller jordvarme og -kulde. Ved hjælp af 120 brønde, hvoraf nogle er 150 meter dybe, og den konstante jordtemperatur kan man udnytte den geotermiske energi som en hjælp til opvarmning om vinteren og nedkøling om sommeren. Den geotermiske energi vil på den måde reducere energiomkostningerne og er også en stor gevinst for miljøet.
7. august 2015 – Montgomery, New York
Materialer fra forskellige leverandører bliver modtaget og samlet til færdige enheder så det er lettere at montere på byggepladsen.
14. august 2015 – Tuxedo Park, New York
To arbejdere fra Warwick-projektet (anden og tredje fra højre) spiser sammen med deres værtsfamilie. Mange familier blandt Jehovas Vidner, ligesom denne, har stillet deres hjem til rådighed for frivillige der arbejder på projektet.
17. august 2015 – Øvrige værksteder/parkering til beboerne
En arbejder bruger et nivelleringsinstrument til at tjekke højden.
20. august 2015 – Kontor- og servicebygning
Vinduerne er færdigmonteret i den store lobby. Her vil alle gæster der skal have rundvisninger, ankomme.
26. august 2015 – Byggepladsen i Warwick
I perioden mellem maj og august blev udvendige vægge og tagkonstruktioner gjort færdige på boligbygning B, den sidste boligbygning. Alle fodgængerbroer mellem bygningerne blev monteret, og arbejdet på forskellige udendørsprojekter gik i gang.