Lige siden jeg var barn, har jeg været meget glad for naturen. Min familie tog ofte ud i de pragtfulde skove eller hen til de smukke søer som omgiver vores hjemby, Jyväskylä, i Finland. Jeg kan også godt lide dyr, og som barn ville jeg kæle med alle de hunde og katte jeg så! Efterhånden som jeg voksede op, blev jeg mere og mere bekymret over at mennesker ofte mishandler dyr, og jeg sluttede mig til en dyreværnsorganisation. Her mødte jeg mennesker der havde de samme holdninger som mig.

Vi deltog i kampagner for dyrenes rettigheder. Og vi uddelte informationsmateriale og arrangerede protestmarcher og demonstrationer mod forretninger der solgte pelse, og mod laboratorier der foretog dyreforsøg. Vi oprettede endda en ny organisation til beskyttelse af dyrene. Fordi vi tog radikale metoder i brug, havde vi ofte problemer med myndighederne, og jeg blev arresteret flere gange og stillet for retten.

Foruden min bekymring for dyrene var jeg foruroliget over andre problemer rundt om i verden. Med tiden involverede jeg mig i en hel del organisationer, deriblandt Amnesty International og Greenpeace. Jeg brugte al min energi på at støtte deres aktiviteter. Og jeg gik i brechen for de fattige, dem der sultede, og andre der var dårligt stillet.

Men hen ad vejen indså jeg at jeg ikke kunne forandre verden. Selvom det lykkedes disse organisationer at få løst nogle få, mindre problemer, så syntes de store problemer at blive større og større. Det var som om onde kræfter påvirkede hele verden, og alle syntes at være ligeglade med alt. Jeg følte mig magtesløs.

Jeg var ked af ikke at kunne gøre noget, og jeg begyndte at tænke på Gud og Bibelen. Tidligere havde jeg studeret Bibelen med Jehovas  Vidner. Selvom jeg dengang værdsatte at de var venlige og viste mig personlig interesse, var jeg ikke parat til at ændre livsstil. Denne gang var situationen anderledes.

Jeg tog min bibel frem og begyndte at læse i den. Det var som balsam for sjælen. Jeg lagde mærke til mange bibelvers som siger at vi skal være gode ved dyrene. For eksempel står der i Ordsprogene 12:10 at „gode mennesker har omsorg for deres dyr“. (Good News Translation) Jeg blev klar over at problemerne i verden er blevet værre fordi de fleste ikke følger Guds vejledning. Det gjorde dybt indtryk på mig da jeg lærte om Jehovas kærlighed og tålmodighed. — Salme 103:8-14.

Omkring det tidspunkt fandt jeg en kupon hvor man kunne bestille bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer?, og sendte den ind. Kort efter kom et ægtepar der var Jehovas Vidner, til min dør og tilbød at studere Bibelen med mig, og det sagde jeg ja til. Jeg begyndte også at overvære møderne i Jehovas Vidners rigssal. Det bevirkede at sandheden fra Bibelen begyndte at slå rod i mit hjerte.

Takket være Bibelen var jeg i stand til at foretage mange forandringer. Jeg holdt op med at ryge og at drikke for meget. Desuden fik jeg et mere præsentabelt udseende og et pænere sprog. Og jeg ændrede min indstilling til myndighederne. (Romerne 13:1) Jeg holdt også op med at leve umoralsk, hvilket jeg havde gjort i stor stil.

Det sværeste for mig var at få den rette indstilling til de organisationer jeg var medlem af. Det skete ikke fra den ene dag til den anden. Til at begynde med følte jeg at jeg forrådte disse organisationer hvis jeg meldte mig ud. Men lidt efter lidt forstod jeg at Guds rige er det eneste sande håb for vores verden. Jeg besluttede at bruge al min energi på at støtte dette rige og hjælpe andre til at lære det at kende. — Mattæus 6:33.

Som aktivist plejede jeg at opdele mennesker i to grupper — de gode og de onde — og jeg var parat til at gribe til handling mod dem som jeg anså for at være onde. Men takket være Bibelen nærer jeg ikke længere et stærkt had til andre. Derimod forsøger jeg at vise alle mennesker kristen kærlighed. (Mattæus 5:44) Det viser jeg blandt andet ved at fortælle andre om den gode nyhed om Guds rige. Jeg er glad for at se hvordan dette velgørende arbejde er med til at skabe fred og lykke og give mennesker et virkeligt håb.

Jeg har fået fred i sindet ved at lægge tingene i Jehovas hånd. Jeg er overbevist om at han, Skaberen, hverken vil tillade at dyr eller mennesker for evigt bliver dårligt behandlet, eller at vores smukke jord bliver ødelagt. Derimod vil han ved hjælp af sit rige snart udbedre alle de skader der er sket. (Esajas 11:1-9) Jeg glæder mig over at vide hvad der skal ske, men det er også en stor glæde at hjælpe andre til at få den samme tro og tillid. Jeg føler ikke længere at jeg skal forandre verden.