DA JESUS var på jorden, afspejlede han til fuldkommenhed sin himmelske Faders personlighed og måde at gøre tingene på. Han sagde: „Jeg [gør intet] af mig selv; men jeg siger disse ting sådan som Faderen har undervist mig. . . . Jeg gør altid det han synes om.“ (Johannes 8:28, 29; Kolossenserne 1:15) Så ved at undersøge hvordan Jesus var over for kvinder, og hvilken indstilling han havde til dem, vil vi kunne lære en hel del om Guds syn på kvinder og hvordan han mener de skal behandles.

På grundlag af det der står i evangelieberetningerne, anser mange forskere Jesu syn på kvinder som intet mindre end revolutionerende. På hvilken måde? Og endnu vigtigere, kan hans lære give kvinder mere frihed i dag?

Jesus betragtede ikke kvinder som sexobjekter. I nogle jødiske religiøse lederes øjne ville kontakt med det modsatte køn med sikkerhed føre til begær. Da man mente at kvinder udgjorde en fristelse, måtte de ikke tale med mænd offentligt eller færdes uden for  hjemmet medmindre de bar hovedbeklædning. Jesus så anderledes på det. Han tilskyndede mænd til at vise selvbeherskelse og behandle kvinder ærefuldt i stedet for at isolere dem socialt. — Mattæus 5:28.

Jesus sagde også: „Enhver som skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud mod hende.“ (Markus 10:11, 12) Derved forkastede han den tids rabbinske lære om at mænd havde lov til at skille sig fra deres hustru „af en hvilken som helst grund“. (Mattæus 19:3, 9) Tanken om at mænd kunne begå ægteskabsbrud mod deres kone, var helt fremmed for de fleste jøder. Ifølge deres rabbinere ville mænd aldrig kunne gøre sig skyldige i ægteskabsbrud mod deres kone — det var kun kvinder der kunne være utro! Et bibelsk opslagsværk siger: „Ved at opstille de samme moralske forpligtelser for mænd som for hustruer, bidrog Jesus til at højne kvindens stilling og værdighed.“

Virkningen af hans lære i dag: Ved Jehovas Vidners kristne møder omgås kvinder og mænd frit hinanden. Men kvinderne er ikke nervøse for at blive udsat for udfordrende blikke eller upassende tilnærmelser, for kristne mænd sørger for at behandle ’ældre kvinder som mødre, yngre kvinder som søstre i al renhed’. — 1 Timoteus 5:2.

Jesus tog sig tid til at undervise kvinder. I modsætning til den fremherskende rabbinske holdning som var med til at holde kvinder i uvidenhed, underviste Jesus kvinder og tilskyndede dem til at give deres mening til kende. Ved ikke at nægte Maria den glæde at blive undervist, viste Jesus at kvindens plads ikke kun er i køkkenet. (Lukas 10:38-42) Marias søster, Marta, fik også gavn af hans undervisning. Det fremgår af de kloge svar hun gav Jesus efter Lazarus’ død. — Johannes 11:21-27.

Det betød noget for Jesus at vide hvad kvinder tænkte. Dengang havde de fleste jødiske kvinder den opfattelse at den største lykke man kunne opnå, var at blive mor til en agtet søn, helst en profet. Da en kvinde råbte til Jesus: „Lykkeligt er det moderliv som bar dig!“, benyttede han lejligheden til at fortælle hende om noget der var endnu bedre. (Lukas 11:27, 28) Ved at understrege at lydighed mod Gud var vigtigere, henledte han hendes opmærksomhed på noget der overgik kvindens traditionelle rolle. — Johannes 8:32.

Virkningen af hans lære i dag: Lærere i den kristne menighed værdsætter at kvinder kommenterer ved møderne. De respekterer modne kvinder der er „lærere i hvad der er godt“ på det private plan og ved deres eksempel. (Titus 2:3) De sætter også pris på kvindernes store andel i forkyndelsen af den gode nyhed om Guds  rige. — Salme 68:11; se rammen  „Forbød apostelen Paulus kvinder at tale i menigheden?“ på side 9.

Jesus viste omsorg for kvinder. På Bibelens tid blev døtre ikke værdsat lige så meget som sønner. Talmud afspejler denne holdning. Den siger: „Lykkelig den mand hvis børn er drenge, og ve den hvis børn er piger.“ Nogle forældre betragtede en pige som en byrde — de måtte finde en ægtefælle til hende og give hende en medgift, og de kunne ikke regne med at blive forsørget af hende i deres alderdom.

Jesus viste at en piges liv er lige så dyrebart som en drengs, ved at oprejse både Jairus’ datter og sønnen af en enke i Nain. (Markus 5:35, 41, 42; Lukas 7:11-15) Og efter at Jesus havde helbredt „en kvinde som i atten år havde haft en svaghedsånd“, kaldte han hende „en Abrahams datter“, en vending der var næsten ukendt i jødiske skrifter. (Lukas 13:10-16) Ved at bruge dette respektfulde og venlige udtryk viste han at han betragtede hende som et fuldgyldigt medlem af samfundet og havde lagt mærke til hendes stærke tro. — Lukas 19:9; Galaterne 3:7.

Virkningen af hans lære i dag: Et asiatisk ordsprog lyder: „At opfostre en datter er som at vande naboens have.“ Omsorgsfulde kristne fædre lader sig bestemt ikke påvirke af en sådan mentalitet, men tager sig godt af alle deres børn, både sønner og døtre. Kristne forældre gør hvad de kan for at sikre sig at alle deres børn får god undervisning og nødvendig lægebehandling.

Jesus stolede på kvinder. Inden for det jødiske retssystem rangerede en kvindes vidneudsagn på linje med en slaves. Historikeren Josefus, der levede i det første århundrede, sagde: „Godkend ikke vidneudsagn fra kvinder da de af natur er letsindige og forvovne.“

I modsætning hertil valgte Jesus at lade nogle kvinder være de første til at bevidne at han var blevet oprejst. (Mattæus 28:1, 8-10) Selvom disse trofaste kvinder havde været øjenvidner til henrettelsen og begravelsen af deres Herre, havde apostlene svært ved at tro på kvindernes beretning. (Mattæus 27:55, 56, 61; Lukas 24:10, 11) Men ved først at vise sig for kvinder gav den oprejste Jesus til kende at han betragtede dem som lige så værdige til at være vidner som hans andre disciple. — Apostelgerninger 1:8, 14.

Virkningen af hans lære i dag: I Jehovas Vidners menigheder viser mænd der har ansvarsopgaver, kvinderne respekt ved at tage deres  iagttagelser i betragtning. Og kristne ægtemænd viser deres hustru ære ved at lytte opmærksomt til hende. — 1 Peter 3:7; 1 Mosebog 21:12.

Når mænd efterligner Kristus, får kvinder den respekt og frihed som Gud oprindelig havde tiltænkt dem. (1 Mosebog 1:27, 28) I stedet for at have en mandschauvinistisk holdning lader kristne mænd sig lede af de bibelske principper, til stor glæde for deres kone. — Efeserne 5:28, 29.

Da Jelena begyndte at studere Bibelen, var hun i et ægteskab hvor hun blev groft behandlet. Hendes mand var vokset op i et voldeligt miljø hvor fysiske overgreb og kidnapning af kvinder til ægteskab var almindeligt. „Det jeg lærte ud fra Bibelen, gav mig styrke,“ fortæller Jelena. „Jeg blev klar over at der var en der elskede og værdsatte mig meget højt, og som havde omsorg for mig. Jeg forstod også at min mand kunne ændre indstilling til mig hvis han studerede Bibelen.“ Hendes drøm blev opfyldt da hendes mand med tiden begyndte at studere Bibelen og senere blev døbt som et af Jehovas Vidner. Jelena siger: „Han blev rigtig god til at beherske sit temperament. Og vi lærte at tilgive hinanden.“ Hendes konklusion? „Bibelens principper har virkelig hjulpet mig til at føle mig værdsat og tryg i mit ægteskab.“ — Kolossenserne 3:13, 18, 19.

Jelena er ikke den eneste der har erfaret dette. Millioner af kristne kvinder er lykkelige fordi de og deres mænd bestræber sig på at anvende Bibelens principper i deres ægteskab. Og når de er sammen med deres trosfæller, føler de sig respekterede og godt tilpas. — Johannes 13:34, 35.

Både kristne mænd og kristne kvinder erkender at de som syndige og ufuldkomne mennesker er en del af ’skabningen’ der blev „underlagt frugtesløshed“. Men ved at få et nært forhold til deres kærlige Gud og Fader, Jehova, har de fået håb om at blive „frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed“. En vidunderlig fremtidsudsigt for både mænd og kvinder som Gud ønsker at vise omsorg! — Romerne 8:20, 21.