HVIS svaret er ja, opstår der endnu et spørgsmål: Bliver Guds følelser påvirket af den måde vi opfører os på? Det vil sige: Kan vi ved vores handlinger gøre Gud enten glad eller ked af det? Nogle af oldtidens filosoffer svarede nej. De hævdede at ingen kan påvirke Gud, og at Gud derfor ikke kan have nogen følelser. Men Bibelen lærer noget andet, nemlig at Gud har dybe følelser og er stærkt interesseret i hvad vi foretager os. Lad os se nærmere på det der står i Salme 78:40, 41.

Salme 78 beretter om Guds handlinger med fortidens Israel. Efter at Jehova havde udfriet nationen fra trældommen i Egypten, tilbød han dem at komme ind i et særligt forhold til ham. Han lovede dem at hvis de forblev lydige mod hans love, ville de blive hans „særlige ejendom“ og blive brugt på en helt speciel måde til at gennemføre hans hensigt. Det accepterede folket og sagde ja til at indgå Lovpagten. Levede de op til deres del af aftalen? — 2 Mosebog 19:3-8.

Salmisten siger: „Hvor ofte satte de sig ikke op imod ham i ørkenen.“ (Vers 40) Det næste vers tilføjer: „Gang på gang satte de Gud på prøve.“ (Vers 41) Læg mærke til at skribenten beskriver hvordan de gentagne gange gjorde oprør. Denne dårlige indstilling dukkede allerede op i ørkenen kort tid efter deres udfrielse fra Egypten. Folket begyndte at knurre mod Gud og satte spørgsmålstegn ved om han kunne og ville tage sig af dem. (4 Mosebog 14:1-4) Et opslagsværk for bibeloversættere siger at ordene ’de satte sig op imod ham’ kan gengives idiomatisk med „de gjorde deres hjerter hårde mod Gud“ eller „de sagde ’nej’ til Gud“. I sin barmhjertighed tilgav Jehova ikke desto mindre israelitterne når de angrede. Men så vendte de atter tilbage til deres tidligere handlemåde og gjorde oprør. Dette forløb gentog sig igen og igen. — Salme 78:10-19, 38.

Hvordan følte Jehova det hver gang hans vægelsindede folk gjorde oprør? I vers 40 står der at ’de sårede ham’. En anden oversættelse siger at de „gav ham grund til sorg“. En bibelkommentar forklarer: „Det der menes her, er at hebræerne opførte sig på en sådan måde at det forårsagede smerte — ligesom et ulydigt og oprørsk barns opførsel kan gøre det.“ På samme måde som et uregerligt barn kan give sine forældre mange hjertesorger, sådan ’bedrøvede [de oprørske israelitter] Israels Hellige’. — Vers 41.

Hvad kan vi lære af denne salme? Det er betryggende at vide at Jehova føler sig nært knyttet til sine tjenere, og at han ikke er hurtig til at opgive dem. Samtidig er det tankevækkende at Jehova har følelser, og at vores opførsel kan påvirke hans følelser. Hvordan berører det dig at vide dette? Giver det dig lyst til at gøre det der er rigtigt?

I stedet for at følge en forkert kurs og gøre Jehova ked af det, kan vi vælge at følge den rette kurs og glæde hans hjerte. Og det er præcis det han ønsker af sine tjenere: „Vær vís, min søn, og lad mit hjerte fryde sig.“ (Ordsprogene 27:11) At leve på en måde der gør Jehovas hjerte glad, er det mest værdifulde vi kan give ham.