Kom nær til Gud

Han søger efter det gode i mennesker

FØRSTE KONGEBOG 14:13

„JEHOVA undersøger alle hjerter, og enhver tilbøjelighed i tankerne bedømmer han.“ (1 Krønikebog 28:9) Disse inspirerede ord skulle fylde os med taknemmelighed for den store omsorg Jehova har for os. Han er på udkig efter det gode i vores hjerte selvom vi langtfra er fuldkomne. Det fremgår meget tydeligt af hans ord om Abija i Første Kongebog 14:13.

Abija voksede op i en gudløs familie. Hans far, Jeroboam, var overhoved for et frafaldent dynasti. * Det var Jehovas hensigt at udrydde hele Jeroboams slægt, at feje rent efter den „som når man fejer gødning væk“. (1 Kongebog 14:10) Men Gud befalede at et enkelt medlem af Jeroboams husstand, Abija — som var alvorligt syg — skulle have en ærefuld begravelse. * Hvorfor? Gud forklarede: „I ham alene fandtes noget godt i Jeroboams hus over for Jehova, Israels Gud.“ (1 Kongebog 14:1, 12, 13) Hvad fortæller disse ord os om Abija?

Bibelen siger ikke noget om at Abija var en trofast tjener for Gud. Alligevel fandtes der noget godt i ham. Der siges at dette gode var „over for Jehova“, så måske var det noget i forbindelse med hans gudsdyrkelse. Rabbinske skribenter mener at Abija foretog en valfart til templet i Jerusalem, eller at han fjernede nogle vagter som hans far havde posteret for at hindre israelitterne i at tage til Jerusalem.

Uanset hvad det gode hos Abija var, var det noget bemærkelsesværdigt. For det første var hans godhed ægte. Den var „i ham“ — det vil sige i hans hjerte. For det andet var hans godhed en sjældenhed. Abija havde noget godt i sig selvom han var „i Jeroboams hus“. En forsker siger: „Det er meget rosværdigt når mennesker bevarer deres godhed på trods af at de befinder sig i fordærvede omgivelser eller familier.“ En anden siger at Abijas godhed var „iøjnefaldende . . . , ligesom stjernerne er klarest når himmelen er mørk, og cedrene er smukkest når de er omgivet af bladløse træer“.

Det vigtigste er at ordene i Første Kongebog 14:13 lærer os noget smukt om Jehova og om hvad han ser efter hos os. Husk at der blev ’fundet noget godt’ i Abija. Det ser altså ud til at Jehova ransagede Abijas hjerte og fandt en lille smule godt. I sammenligning med sin familie var Abija, som en forsker siger, „en enlig perle i en bunke småsten“. Jehova satte pris på denne godhed og belønnede den, idet han viste dette ene medlem af en ugudelig familie en vis barmhjertighed.

Er det ikke trøstende at vide at Jehova er på udkig efter og værdsætter det gode i os til trods for vores ufuldkommenheder? (Salme 130:3) Når vi ved det, skulle det få os til at komme nærmere til Jehova, den Gud der undersøger vores hjerte for at få øje på selv den mindste antydning af noget godt.

[Fodnoter]