Missionærer sendes ud „til jordens fjerneste egne“
127. gileadafslutning
Missionærer sendes ud „til jordens fjerneste egne“
JESUS gav sine disciple befaling til at være vidner „til jordens fjerneste egne“. (Apostelgerninger 1:8) Denne befaling tager Jehovas Vidner alvorligt.
I løbet af de sidste 65 år er missionærer der er blevet uddannet på Vagttårnets Bibelskole Gilead, gået i spidsen for dette forkyndelsesarbejde i over 200 lande. Lørdag den 12. september 2009 blev der holdt afslutningshøjtidelighed for endnu 56 erfarne forkyndere der havde gennemført den fem måneder lange missionæruddannelse på skolen i Patterson i staten New York.
Brugen af forestillingsevnen
Stephen Lett, der er medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd, var ordstyrer for programmet og holdt et foredrag for klassen med titlen „Brug din forestillingsevne klogt“. Indledningsvis advarede han eleverne mod fire måder at bruge deres fantasi og forestillingsevne på. De første tre punkter var: (1) Forestil jer ikke at materielle ting kan give varig beskyttelse; (2) undgå at fantasere om umoralske handlinger; og (3) undgå at blive overdrevent bekymret over hvor dårlig morgendagen kunne blive. (Ordsprogene 18:11; Mattæus 5:28; 6:34) Om det tredje punkt sagde taleren at en der er overdrevent bekymret, lægger gårsdagens bekymringer oven i dem for i dag, og oven i disse lægger han så dem han forestiller sig at morgendagen vil bringe. „Det er en tung byrde at bære på,“ sagde broder Lett. Hvad var det fjerde punkt? Eleverne blev advaret mod at fantasere om at det liv de havde før de kom ud i deres missionærdistrikt, var bedre end det de havde nu. Hvis de gjorde det, ville de gå glip af de glæder de kunne få i deres nye land.
Broder Lett opfordrede så eleverne til at bruge deres forestillingsevne på fire positive måder. Han sagde: (1) Forudse situationer der kunne være åndeligt eller fysisk farlige, og undgå en ulykke; (2) se de bibelske beretninger for jer, og forestil jer at I er med i det der foregår; (3) forestil jer at alle dem I taler med i jeres nye distrikt, er potentielle tjenere for Jehova; og (4) opdyrk empati ved at forestille jer at I befinder jer i samme situation som dem I forkynder for. — Ordsprogene 22:3.
Værdien af at oplære andre
David Splane, der er medlem af Det Styrende Råd, talte over temaet „Betro det til troende og trofaste mennesker“, bygget over Andet Timoteusbrev 2:2. Da apostelen Paulus skrev til Timoteus at han skulle oplære trofaste mænd, mente han ikke blot at Timoteus skulle undervise disse mænd i grundlæggende sandheder, men også at han skulle udruste dem til at oplære andre. Taleren sagde til klassen at der er et stort behov for mænd til at føre an i den kristne menighed og gå foran i forkyndelsen. Hvornår og hvordan vil de blive oplært? Broder Splane opfordrede eleverne til at begynde at oplære disse mænd så snart de begynder at studere Bibelen med dem.
Hvordan kan missionærer helt specifikt oplære dem de studerer Bibelen med, til at være gode eksempler for andre? Taleren skitserede flere måder. Missionærerne må lære dem at forberede sig godt til bibelstudiet. Når eleverne så begynder at overvære menighedens møder, må de lære hvordan de på egen hånd i forvejen kan studere det bibelske materiale der skal gennemgås. „Hvis en person ikke kan studere Bibelen selv, vil han aldrig blive i
stand til at undervise andre,“ argumenterede broder Splane. Han sagde også at missionærerne kan hjælpe nye til at være punktlige, at støtte forkyndelsesarbejdet økonomisk og at være lydige mod dem der fører an. Han tilføjede at den bedste måde at lære andre dette på, er ved selv at være gode eksempler.Det privilegium at være vidner
Guy Pierce, der også er medlem af Det Styrende Råd, talte over et tema der byggede på Jesu ord i Apostelgerninger 1:8: „I skal være vidner om mig.“ Han mindede klassen om at Israels nation i det første århundrede mistede det privilegium at være vidner for Jehova. Dette privilegium blev givet til en nation der frembragte Rigets frugter. (Mattæus 21:43) Det var menigheden af salvede kristne der viste sig at være denne nation. Taleren citerede apostelen Peter, der sagde at den ’hellige nation’ af salvede kristne ’vidt og bredt skulle forkynde Jehovas dyder’. (1 Peter 2:6-9) Jesus sagde altså ikke at kristne kun skulle være vidner om ham og ikke længere skulle være vidner om Jehova. Jesus selv kaldes jo „det trofaste vidne“. (Åbenbaringen 1:5; 3:14) Han er det ypperste vidne om Jehova og det forbillede vi følger. — 1 Peter 2:21.
Henvendt til klassen sagde taleren at Jesu ord i Apostelgerninger 1:8 har fået en større betydning i vor tid. Hvorfor? Fordi den skelsættende profeti i Åbenbaringen 11:15 nu er blevet opfyldt! Guds messianske rige er blevet oprettet. I dag forkyndes der helt bogstaveligt „til jordens fjerneste egne“. (Apostelgerninger 1:8) Broder Pierce understregede at missionærer aflægger vidnesbyrd om Jehova og hans rige, ikke om sig selv eller deres tidligere livsstil, kultur og land. Han opmuntrede klassen til at undervise „så mange som muligt i den tid der er tilbage“.
Andre højdepunkter på programmet
Alex Reinmueller, der er assistent for Udgiverudvalget, talte over temaet „Jehova vil indgive dig mod“. Han sagde at hvis missionærerne stoler på Jehovas kraft, vil han hjælpe dem til at blive bevidste om deres stærke sider, acceptere deres svagheder, ikke at lade sig hæmme af frygt og give Gud det bedste de har.
To af lærerne fra Afdelingen for Teokratiske Skoler, Sam Roberson og William Samuelson, talte også til eleverne. Broder Roberson talte over emnet „Jeg er med dig“, hentet fra Esajas 41:10. Han sagde at missionærerne vil få mange glæder. Men de vil også få problemer. Hvis de efterligner kong David, der anråbte sin kærlige Fader i bøn, vil de kunne klare dem. (Salme 34:4, 6, 17, 19) Broder Samuelsons foredrag understregede hvor vigtigt det er at blive ved med at udvikle sin tænkeevne. Missionærer der gør det, vil kunne undgå at reagere negativt på uvenlige bemærkninger og vil ikke let blive fornærmede. — Ordsprogene 2:10, 11.
Jim Mantz, der er assistent for Redaktionsudvalget, interviewede to medlemmer af afdelingskontorets udvalg i henholdsvis Georgien og Honduras samt et medlem af landsudvalget i Tadsjikistan. Disse erfarne brødre gav missionærerne gode råd om hvordan de ved at ’overvinde det onde med det gode’ kunne blive venner med folk der er fjendtligt indstillede. (Romerne 12:21) Mark Noumair, som også er lærer på Gileadskolen, havde en livlig drøftelse med nogle af eleverne om de oplevelser de havde haft i forkyndelsen under deres ophold. Indlægget havde det spændende tema „Ja, hvad kan jeg gøre for dig?“
Ordstyreren afsluttede programmet ved at citere teksten fra den nye sang „Se det for dig — alt er nyt“. Der var 6509 der overværede programmet, og da de tog derfra, var de mere besluttede end nogen sinde på at være vidner om Jehova og hans søn til jordens fjerneste egne.
[Oversigt/kort på side 31]
PORTRÆT AF KLASSEN
Lande repræsenteret: 8
Elever: 56
Ægtepar: 28
Alder (gns.): 33,6
Antal år siden dåb (gns.): 18,3
Antal år i heltidstjenesten (gns.): 13,6
[Kort]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Eleverne blev tildelt distrikt i de 22 lande der er angivet herunder
DISTRIKTSTILDELINGER
JAMAICA
NICARAGUA
COSTA RICA
PANAMA
PERU
CHILE
HAITI
CURAÇAO
GUYANA
ELFENBENSKYSTEN
BOLIVIA
PARAGUAY
SERBIEN
ALBANIEN
CONGO, DEN DEM. REP.
MOLDOVA
UGANDA
BURUNDI
TANZANIA
MOCAMBIQUE
NEPAL
CAMBODJA
[Illustration på side 31]
Vagttårnets Bibelskole Gilead, 127. klasse
Fra venstre til højre, begyndende med forreste række.
(1) T. Marshall; L. Prudent; A. Mashburn; S. Rosenström; A. Testa; M. Takeyama; M. Sisk
(2) K. Grooms; S. Miura; M. Camacho; S. Rozas; M. Burch; I. Meza; G. Young; S. Geraghty
(3) C. Bonilla; D. Knaller; R. Parrales; S. Hotti; A. Takada; M. Tournade; C. Sopel
(4) Y. Miura; K. Parrales; K. Prudent; S. Colburn; L. Willis; A. Vääränen; B. Sisk; R. Takada
(5) J. Grooms; M. Vääränen; B. Geraghty; R. Stackhouse; A. Wilson; E. Bonell; D. Camacho; R. Meza; M. Bonell
(6) S. Takeyama; G. Testa; T. Colburn; C. Mashburn; W. Willis; L. Tournade; J. Burch; J. Stackhouse
(7) J. Wilson; J. Young; E. Marshall; M. Rozas; J. Knaller; N. Hotti; A. Rosenström; J. Sopel; O. Bonilla