Jeg har lært hvor dyrebart livet er

DET VAR OM MORGENEN DEN 16. APRIL 2007. Jeg krøb sammen i hjørnet af et kontor på tredje sal i bygningen Norris Hall på Virginia Polytechnic Institute and State University, også kaldet Virginia Tech. Her blev jeg endnu en gang mindet om at vi skal være taknemmelige for hver eneste dyrebare dag i vort liv.

Jeg var på mit kontor og skulle lige til at gå ned på anden sal for at hente min post, men en af professorerne kom forbi og bad mig gå med ham hen på sit kontor og hjælpe med et computerproblem. Ligesom vi var på vej derind, hørte vi flere skud nede fra anden sal. Da vi ikke vidste hvad der foregik, skyndte vi os ind på kontoret, låste døren og afventede ængsteligt hvad de næste minutter ville bringe. Jeg søgte tilflugt i et hjørne og bad inderligt Jehova om hans ledelse til at klare hvad end der måtte ske.

Mens vi ventede, kom jeg til at tænke på noget der var sket for 15 år siden. Jeg arbejdede dengang som mekaniker i et autoværksted. En af mine arbejdskammerater stod med en lille beholder med benzin, som der pludselig gik ild i. I panik kom han til at smide benzinen lige i ansigtet på mig! Jeg indåndede de brændende gasser og fik anden- og tredjegrads forbrændinger på overkroppen. Med helikopter blev jeg fløjet til et brandsårscenter. Her lå jeg på intensivafdelingen i tre og en halv måned og kæmpede for mit liv. Efter fem måneders behandling og genoptræning kom jeg hjem. Jeg var taknemmelig for at være i live. Den oplevelse lærte mig at regne hver eneste dag i livet for dyrebar. Oplevelsen styrkede mig også i min beslutning om at bruge mit liv på at tjene ham der gav mig livet, Jehova Gud, som et af hans vidner. — Salme 90:12; Esajas 43:10.

Som følge af mine kvæstelser kunne jeg ikke længere arbejde som mekaniker. Jeg lærte i stedet at arbejde med computere og blev ansat ved Virginia Tech. Det var derfor jeg var i Norris Hall den morgen.

Vi blev ved med at høre skud, men ingen af os vidste at det der fandt sted blot en etage under os, var det blodigste skuddrama i USA’s historie. Massakren endte med at pistolmanden tog sit eget liv efter at have dræbt 32 uskyldige mennesker. Cirka tyve minutter efter at det hele begyndte, hørte vi politiet ude på gangen. Vi kaldte på dem, og de eskorterede os i sikkerhed.

Denne rystende oplevelse har lært mig hvor flygtigt og usikkert livet er. (Jakob 4:14) Ja, det er så vigtigt at stole på Jehova Gud, der har givet os livet, og betragte hver dag som en dyrebar gave fra ham. — Salme 23:4; 91:2.

[Kildeangivelse på side 30]

AP Photo/​The Roanoke Times, Alan Kim