1, 2. (a) Hvorfor er det vigtigt for kristne at være loyale mod Gud, og hvordan hænger det sammen med neutralitet? (Se indledningsbilledet). (b) Hvad viser mange loyalitet over for, og hvad kan det resultere i?

LOYALITET og neutralitet har altid været vigtigt for sande kristne, ikke blot i tider med krig. Hvorfor? Fordi alle der har indviet sig til Jehova, har lovet at elske ham og adlyde ham i et og alt. (1 Joh. 5:3) Vi ønsker at underordne os Guds retfærdige normer uanset hvor vi bor, hvor vi kommer fra, og hvordan vores baggrund er. Vores loyalitet mod Jehova og hans rige har større betydning end enhver anden tilknytning vi måtte have. (Matt. 6:33) En sådan loyalitet kræver at vi som kristne holder os fri af denne verdens konflikter og stridigheder. – Es. 2:4; læs Johannes 17:11, 15, 16.

² Mange mennesker i verden viser en særlig loyalitet over for deres land, hjemegn eller kultur, ja, måske endda over for et sportshold. Når nogle har divergerende meninger, ender det ofte i rivaliseren, og i ekstreme tilfælde blodsudgydelser og folkedrab. Selvom vi ikke deltager i sådanne konflikter, kan de  alligevel berøre os og vores familie. Gud har skabt mennesker med en stærk retfærdighedssans, og derfor kan de afgørelser som ledere og politikere træffer, måske gå imod vores opfattelse af rigtigt og forkert. (1 Mos. 1:27; 5 Mos. 32:4) Hvordan reagerer vi når det sker? Hvis ikke vi passer på, kunne vi let komme til at vælge side.

3, 4. (a) Hvorfor forholder kristne sig neutrale i denne verdens stridigheder? (b) Hvad vil vi se på i denne artikel?

³ Når der opstår konflikter, prøver ledere nogle gange at presse borgerne til at vælge side. Men sande kristne forbliver neutrale. Vi blander os ikke i politiske stridigheder, og vi griber ikke til våben. (Matt. 26:52) Vi lader os ikke overtale til at støtte én del af Satans system frem for en anden. (2 Kor. 2:11) Fordi vi ikke er en del af verden, ønsker vi ikke at have noget at gøre med verdens konflikter. – Læs Johannes 15:18, 19.

⁴ På grund af ufuldkommenhed kæmper nogle af os måske stadig med en negativ indstilling til dem der er anderledes end os selv. (Jer. 17:9; Ef. 4:22-24) Denne artikel vil derfor komme ind på nogle principper der kan hjælpe os til at overvinde sådanne tendenser. Vi vil også se på hvordan vi kan bearbejde vores sind og skærpe vores samvittighed så vi kan være loyale mod Guds rige.

5, 6. Hvordan reagerede Jesus på uenighederne i landet hvor han boede, og hvorfor?

⁵ Hvis du er i tvivl om hvad du skal gøre i en bestemt situation, vil det være klogt at spørge dig selv: ‘Hvad ville Jesus have gjort?’ Den nation Jesus blev født i, bestod af mennesker fra forskellige områder, blandt andet Judæa, Galilæa og Samaria. Af Bibelen fremgår det at der var spændinger mellem disse folk. (Joh. 4:9) Der var også spændinger mellem befolkningen og skatteopkræverne, mellem dem der var blevet oplært af rabbinerne, og dem der ikke var, og mellem farisæerne og saddukæerne. (Matt. 9:11; Joh. 7:49; Apg. 23:6-9) I det første århundrede var Israel desuden under romersk herredømme, og det fik jøderne til at hade romerne. Jesus tog ikke parti i alt dette. Selvom han altid forsvarede sandheden om Jehova og vidste at ‘frelsen udgik fra jøderne’, lærte han aldrig sine disciple at de var bedre end andre. (Joh. 4:22) Han opfordrede dem derimod til at elske alle mennesker. – Luk. 10:27.

⁶ Hvorfor havde Jesus ikke de fordomme der var så almindelige blandt jøderne? Fordi han har samme syn på mennesker som sin Far. Da Jehova skabte de første mennesker, var det hans hensigt at de skulle fylde jorden med efterkommere. (1 Mos. 1:27, 28) Gud designede mennesket sådan at der med tiden ville blive flere racer. Hverken Jehova eller Jesus ophøjer én race, nationalitet eller sproggruppe over en anden. (Apg. 10:34, 35; Åb. 7:9, 13, 14) Vi må efterligne deres fuldkomne eksempel. – Matt. 5:43-48.

7, 8. (a) På hvilket punkt må vi vælge side? (b) Hvad må kristne gøre sig klart angående løsningen på verdens problemer?

⁷ På ét punkt må vi dog vælge side: når det gælder Jehovas universelle suverænitet. I Edens Have blev der rejst et stridsspørgsmål da Satan betvivlede Jehovas ret til at herske. Af den grund må alle tage stilling til om de ønsker Guds måde at styre på eller Satans. Tag dig tid til at overveje om du stiller dig på Jehovas side  ved at følge hans love og normer, eller om du vælger at gøre tingene på din egen måde. Betragter du virkelig hans rige som den eneste løsning på menneskehedens problemer? Eller mener du at mennesker selv har ret til at afgøre hvad der er rigtigt og forkert? – 1 Mos. 3:4, 5.

⁸ Dine svar vil have betydning for hvordan du reagerer når nogen stiller dig et politisk ladet spørgsmål. Politikere, aktivister og andre der ønsker forandringer, har længe kæmpet for at finde løsninger på vanskelige problemstillinger. Mange gør det af et godt motiv og i den bedste mening. Men Guds tjenere er klar over at det kun er Riget der kan løse menneskers problemer og skabe sand retfærdighed. Vi må lade tingene hvile i Jehovas hænder. Ville vores menigheder overhovedet kunne bevare enheden hvis vi hver især blot gjorde hvad vi selv havde lyst til?

9. Hvilket problem var opstået blandt de første kristne i Korinth, og hvilken tilskyndelse gav Paulus?

⁹ Læg mærke til hvordan der opstod splittelser i en menighed i det første århundrede. Enkeltpersoner i Korinth sagde: “‘Jeg tilhører Paulus,’ ‘Og jeg Apollos,’ ‘Og jeg Kefas,’ ‘Og jeg Kristus.’” Uanset hvad der lå til grund for dette, var Paulus oprørt over situationen – det så ud som om ‘Messias var delt’. Hvordan kunne de ændre denne nedbrydende tankegang? Paulus skrev: “Nu tilskynder jeg jer, brødre, ved vor Herre Jesu Kristi navn, til at I alle skal føre enig tale, og at der ikke må være splittelser iblandt jer, men at I skal være helt forenede i samme sind og i samme tankegang.” Der bør heller ikke være splittelser af nogen art i den kristne menighed i dag. – 1 Kor. 1:10-13; læs Romerne 16:17, 18.

10. Hvordan illustrerede Paulus at kristne må være neutrale?

¹⁰ Paulus tilskyndede salvede kristne til at fokusere på deres himmelske statsborgerskab frem for at rette deres sind mod jordiske ting. (Fil. 3:17-20) * De skulle være ambassadører på Kristi vegne. Ambassadører blander sig ikke i indre anliggender i det land de er udsendt til. Deres loyalitet er rettet mod hjemlandet. (2 Kor. 5:20) Kristne med et jordisk håb er også borgere i Guds rige, så det vil heller ikke være passende af dem at tage parti i verdens stridigheder.

11, 12. (a) Hvad kan gøre det svært for en kristen at være loyal mod Guds rige? (b) Hvilken udfordring stod en søster over for, og hvordan tacklede hun den?

¹¹ I store dele af verden er mennesker knyttet sammen af deres fælles historie, kultur og sprog, som de er meget stolte af. Vi må derfor bearbejde vores sind og skærpe vores samvittighed så vi kan reagere på en passende måde når der opstår spørgsmål som involverer vores kristne neutralitet. Hvordan kan vi gøre det?

¹² Vi kan lære af Mirjeta, * der er født i en del af det tidligere Jugoslavien. Hun blev opdraget til at hade serbere. Da hun lærte at Jehova er upartisk, og at det er Satan der forårsager had mellem etniske grupper, gjorde hun en bevidst indsats for at slippe af med sine nationalistiske følelser. Men da der udbrød etniske uroligheder i området, begyndte gammelt had at dukke op i Mirjeta igen, og det  gjorde det svært for hende at forkynde for serbere. Hun vidste at disse følelser ikke bare ville forsvinde af sig selv, så hun bad indtrængende Jehova om hjælp – ikke kun til at klare denne udfordring, men også til at øge sin tjeneste og kvalificere sig til at blive pioner. “Jeg har fundet ud af at det der hjælper mig mest, er at fokusere på tjenesten,” siger hun. “I forkyndelsen bestræber jeg mig for at efterligne Jehovas kærlige personlighed, og jeg har oplevet hvordan de negative følelser lige så stille er forsvundet.”

13. (a) Hvad gjorde en søster ked af det, og hvad valgte hun at gøre? (b) Hvad kan vi lære af Zoilas erfaring?

¹³ Overvej et andet eksempel, nemlig Zoila, en søster fra Mexico der flyttede til Europa. I hendes nye menighed var der nogle brødre fra en anden del af Latinamerika som kom med taktløse og nedladende bemærkninger om hendes hjemland og dets skikke og musik. Forståeligt nok gjorde kommentarerne Zoila ked af det. Hun traf dog den gode beslutning at bede Jehova om hjælp til at bekæmpe de negative følelser der opstod. Hvordan ville du have reageret? Nogle af os kan stadig have tendens til at tage det for nært når andre taler dårligt om det sted vi kommer fra. Men uanset hvad bør ingen af os sige eller gøre noget der kunne antyde at én gruppe mennesker er bedre end en anden, og på den måde skabe splittelser blandt menighedens medlemmer – eller blandt nogen andre for den sags skyld. – Rom. 14:19; 2 Kor. 6:3.

14. Hvad kan hjælpe os til at få samme indstilling til andre som Jehova har?

¹⁴ Har din opvækst eller det miljø du færdedes i, været præget af nationalfølelse eller lokalpatriotisme? Er der stadig rester af disse følelser i dit hjerte? Kristne må ikke tillade nationalisme at farve deres syn på andre. Men hvad nu hvis det går op for dig at du har en negativ indstilling til folk der kommer fra andre lande eller kulturer, taler et andet sprog eller har en anden race? Så vil det helt sikkert være godt for dig at meditere over hvordan Jehova ser på nationalisme og fordomme. Du kunne også undersøge disse og lignende emner i forbindelse med dit personlige studium eller familiestudiet. Bed derefter Jehova om hjælp til at få hans syn på tingene. – Læs Romerne 12:2.

15, 16. (a) Hvordan vil andre måske reagere på at vi er loyale mod Gud? (b) Hvordan kan forældre hjælpe deres børn til at forblive loyale under pres?

¹⁵ Før eller siden vil alle der tjener Jehova, komme ud for situationer hvor de på grund af deres samvittighed må være anderledes end folk omkring dem – det være sig kolleger, klassekammerater, naboer, familiemedlemmer eller andre. (1 Pet. 2:19) Jesus advarede os om at verden vil hade os fordi vi er anderledes. De fleste af vores modstandere kender ikke noget til Guds rige. Derfor forstår de heller ikke at vi har truffet en fast beslutning om at støtte Riget frem for menneskers regeringer.

¹⁶ Hvis vi skal være loyale mod Jehova, må vi stå fast når vi udsættes for pres. (Dan. 3:16-18) Alle kan blive ramt af menneskefrygt, men især unge synes måske at det er svært at gå mod strømmen. Bliver dine børns loyalitet sat på prøve fordi der skal synges nationalsang, eller på grund af andre nationalistiske handlinger, som for eksempel flaghilsen? Så tøv ikke med at hjælpe dem. Brug Den Teokratiske Familieaften på sammen at undersøge hvordan Jehova betragter  sådanne ting, og hvilke bibelske principper der spiller ind. Lær dem hvordan de kan give udtryk for deres personlige overbevisning på en klar og respektfuld måde. (Rom. 1:16) Hvis det bliver nødvendigt, kan du også støtte dine børn ved at tale med deres lærere om vores holdning.

17. Hvilken indstilling bør vi undgå, og hvorfor?

¹⁷ Der er ikke noget i vejen med at være glad for maden, naturen, sproget og kulturen i det land man er vokset op i. Men vi må ikke gå rundt og have den indstilling at “vores er bedst”. For at glæde os har Jehova skabt en stor variation af alt. (Sl. 104:24; Åb. 4:11) Så hvorfor insistere på at vores måde at gøre tingene på er bedre end andres?

18. Hvordan vil det gavne os at have samme syn på tingene som Jehova har?

¹⁸ Gud ønsker at alle slags mennesker skal komme til nøjagtig kundskab om sandheden og opnå evigt liv. (Joh. 3:16; 1 Tim. 2:3, 4) Når vi er åbne over for andres meninger og gode idéer, vil det berige vores liv og bidrage til vores kristne enhed. Fordi vi ønsker at være loyale mod Jehova, blander vi os ikke i denne verdens stridigheder, og vi vælger heller ikke side i politiske spørgsmål. Hvor er vi taknemmelige for at Jehova har udfriet os fra Satans verden, der er præget af splittelser, stolthed og konkurrenceånd. Lad os derfor være besluttet på at fremme den fredelige indstilling som salmisten beskrev med ordene: “Hvor er det godt og hvor er det lifligt når brødre bor sammen i enhed!” – Sl. 133:1.