FERNANDO * var nervøs. To ældste havde bedt om at tale med ham alene. Efter nogle tidligere besøg af kredstilsynsmanden havde de ældste forklaret ham hvad han skulle gøre for at kvalificere sig til at få flere privilegier i menigheden. Som tiden gik, begyndte Fernando at spekulere på om han nogen sinde ville blive udnævnt til ældste. Nu havde kredstilsynsmanden for nylig besøgt menigheden igen. Hvad ville de ældste mon sige denne gang?

Fernando lyttede da den ene ældste tog ordet. Broren henviste til Første Timoteusbrev 3:1 og sagde at ældsterådet havde fået brev om at han var blevet udnævnt til ældste. Fernando rettede sig op og udbrød overrasket: „Hvad sagde du?“ Broren gentog det han havde sagt, og Fernando lyste op i et stort smil. Senere, da hans udnævnelse blev læst op for menigheden, var der smil på alles læber.

Er det forkert at ønske privilegier i menigheden? Slet ikke. Ifølge Første Timoteusbrev 3:1 er det „en smuk gerning“ man ønsker, hvis man „tragter efter et tilsynshverv“. Mange brødre bliver motiveret af dette og gør åndelige fremskridt for at kvalificere sig til at få privilegier i menigheden. Derfor er Guds folk velsignet med hundredtusinder af kompetente ældste og menighedstjenere. Men på grund af den vækst der sker i menighederne, er der behov for at endnu flere brødre stiller sig til rådighed. Hvad er den rigtige måde at gøre det på? Og skal de der gerne vil være ældste, gå og bekymre sig, ligesom Fernando gjorde?

Udtrykket „tragter efter“ er oversat fra et græsk udsagnsord der indeholder tanken om inderligt at ønske noget, at strække sig efter noget. Det får dig måske til at tænke på en der anstrenger sig for  at nå en indbydende frugt på et træ. Men at tragte efter „et tilsynshverv“ betyder ikke at man grådigt rækker ud efter privilegiet. Hvorfor ikke det? Fordi målet for dem der virkelig ønsker at tjene som ældste, bør være at udføre „en smuk gerning“, ikke at opnå en position.

Mange af de krav man skal opfylde for at få betroet denne smukke gerning, opregnes i Første Timoteusbrev 3:2-7 og Titus 1:5-9. Om disse høje normer siger Raymond, der har været ældste i mange år: „Det vigtigste for mig er hvordan man er. At holde foredrag og at undervise er vigtigt, men noget der er lige så vigtigt, er at man er ulastelig, mådeholden i vaner, sund i sindet, ordentlig, gæstfri og rimelig.“

En bror der oprigtigt ønsker at blive ældste, viser at han er ulastelig, ved at undgå enhver form for uærlighed og urenhed. Han er mådeholden i vaner, sund i sindet, ordentlig og rimelig; derfor føler hans trosfæller sig trygge ved at lade sig lede af ham og søger tillidsfuldt hans hjælp når de har problemer. Han virker opmuntrende på unge og dem der er nye i sandheden, ved at være gæstfri. Han trøster og hjælper de syge og de ældre fordi han er en ven af det gode. Han opdyrker disse egenskaber for at gøre godt mod andre, ikke for at forbedre sine chancer for at blive ældste. *

Ældsterådet vil med glæde give gode råd og opmuntring, men ansvaret for at leve op til de bibelske krav hviler først og fremmest på den der tragter efter et tilsynshverv. Henry, en erfaren ældste, siger: „Hvis du ønsker at blive ældste, så arbejd målrettet på at bevise at du er kvalificeret.“ Med en henvisning til Prædikeren 9:10 siger han: „’Alt hvad din hånd finder at gøre, gør det med den kraft du har.’ Uanset hvilken opgave de ældste giver dig, så gør dit bedste. Elsk alt det arbejde du bliver sat til i menigheden, også hvis det er at feje gulvet. Dit arbejde og dine anstrengelser vil ikke gå upåagtet hen.“ Hvis du gerne vil være ældste en dag, så arbejd flittigt og stabilt, uanset hvilke områder af den hellige tjeneste der er tale  om. Ydmyghed, ikke stolte ambitioner, bør karakterisere dig som menneske. — Matt. 23:8-12.

Nogle der ønsker privilegier i menigheden, føler sig måske fristet til at lade en bemærkning falde eller prøver måske at påvirke ældsterådet. Andre tager det ilde op når de ældste prøver at råde dem. Sådanne brødre bør spørge sig selv: ’Ønsker jeg at fremme mine egne interesser, eller ønsker jeg ydmygt at tage mig af Jehovas får?’

De der tragter efter et tilsynshverv, må ikke glemme et andet krav til ældste, nemlig at de skal „være eksempler for hjorden“. (1 Pet. 5:1-3) For at være et eksempel for menigheden må man undgå uærlighed, både i tanke og i handling. Man må arbejde tålmodigt og udholdende, uanset om man er blevet udnævnt eller ej. Bare fordi man bliver ældste, bliver man ikke mirakuløst befriet for sine menneskelige fejl. (4 Mos. 12:3; Sl. 106:32, 33) En bror er måske ikke selv bevidst om at der er noget han skal ændre, men andre kan med rette have en mindre positiv opfattelse af ham. (1 Kor. 4:4) Hvis de ældste tilbyder dig velment, bibelsk vejledning, så prøv derfor at lytte uden at blive irriteret. Og arbejd så på at føre deres råd ud i praksis.

Nogle brødre synes de venter i lang tid på at blive udnævnt. Hvis du har ’tragtet efter et tilsynshverv’ i flere år, bliver du så nogle gange utålmodig? Hvis du gør det, så husk disse inspirerede ord: „Langvarig forventning gør hjertet sygt, men et ønske der opfyldes er et livets træ.“ — Ordsp. 13:12.

Man kan føle sig syg om hjertet når noget man inderligt ønsker sig, virker helt uopnåeligt. Sådan havde Abraham det. Jehova havde lovet ham en søn, men årene gik uden at han og Sara fik børn. (1 Mos. 12:1-3, 7) Da Abraham var kommet godt op i årene, udbrød han: „Suveræne Herre Jehova, hvad vil du give mig, eftersom jeg går barnløs bort ... Du har ikke givet mig noget afkom.“ Jehova forsikrede ham igen om at hans løfte om en søn ville blive indfriet. Men der gik mindst 14 år mere før Gud opfyldte sit ord. — 1 Mos. 15:2-4; 16:16; 21:5.

Fik ventetiden Abraham til at miste glæden ved at tjene Jehova? Nej. Han tvivlede aldrig på Guds løfte. Han blev ved med at se fremad. Apostlen Paulus skrev: „Således opnåede Abraham, efter at han havde udvist tålmodighed, dette løfte.“ (Hebr. 6:15) I sidste ende velsignede den almægtige Gud denne trofaste mand langt ud over hvad han havde forventet. Hvad kan du lære af Abraham?

Hvis du gerne vil være ældste men endnu ikke er blevet udnævnt selvom der er gået flere år, så bliv ved med at stole på Jehova. Mist ikke glæden ved at tjene ham. Warren, der har hjulpet mange brødre til at gøre åndelige fremskridt, forklarer:  „Inden en bror er kvalificeret til at blive udnævnt, må han have gjort fremskridt gennem en periode. Som tiden går, kommer en brors evner og indstilling lidt efter lidt til udtryk i hans opførsel og hans måde at varetage sine opgaver på. Nogle tror at de kun er en succes hvis de får det og det privilegium eller den og den udnævnelse. Men en sådan tankegang kan blive en hel besættelse. Hvis du tjener Jehova trofast uanset hvor du er og hvad du laver, er du en succes.“

En bror ventede i over ti år på at blive udnævnt til ældste. Han fortæller hvad han lærte af en velkendt passage i Ezekiels Bog, kapitel 1: „Jehova kører sin himmelvogn, sin organisation, med den fart han vælger. Det væsentlige er ikke vores tid, men Jehovas tid. Når det gælder ønsket om at tjene som ældste, handler det ikke om mig — om hvad jeg ønsker eller godt kunne tænke mig at blive. Det jeg ønsker, er ikke nødvendigvis det Jehova ved jeg har behov for.“

Hvis du tragter efter den smukke gerning som et tilsynshverv er, må du gøre noget for at bidrage til menighedens glæde. Hvis du synes at tiden går langsomt, må du bekæmpe din frustration og utålmodighed. Raymond, der blev nævnt tidligere, siger: „Ambitioner er tilfredshedens fjende. De der altid er utålmodige, går glip af den store glæde det giver at tjene Jehova.“ Opdyrk i større grad Guds ånds frugt, især langmodighed. Arbejd på at styrke din åndelighed gennem dit studium af Bibelen. Brug mere tid på at forkynde den gode nyhed og på at studere Bibelen med interesserede. Led din familie i de åndelige aktiviteter, og sørg for at holde Den Teokratiske Familieaften. Nyd hver eneste lejlighed du har til at være sammen med dine brødre og søstre. Så vil du kunne nyde rejsen frem mod dit mål.

At arbejde på at kvalificere sig til at få privilegier i menigheden er en velsignet mulighed fra Jehova; hverken han eller hans organisation ønsker at de der tragter efter et tilsynshverv, bliver frustrerede eller ulykkelige i hans tjeneste. Gud støtter og velsigner alle der tjener ham med rene motiver. Som med alle sine andre velsignelser ’føjer han ingen smerte til’. — Ordsp. 10:22.

Selvom du i et godt stykke tid har arbejdet på at blive ældste, kan du stadig gøre store åndelige fremskridt. Alt imens du bestræber dig for at yde en god indsats i menigheden uden at forsømme din familie, vil du få et godt renommé. Måtte det altid være en glæde for dig at tjene Jehova, uanset hvilke opgaver du får.