1. Hvorfor ville det aramæisk-israelitiske forbunds plan ikke kunne lykkes?

PÅ ET tidspunkt mellem 762 og 759 f.v.t. erklærede Israels og Arams konger krig mod Juda rige. Hvad var deres mål? At invadere Jerusalem, fjerne kong Akaz fra tronen og erstatte ham med en anden, sandsynligvis en der ikke var i kong Davids slægtslinje. (Es. 7:5, 6) Israels konge burde have vidst bedre. Jehova havde sagt at der altid skulle sidde en af Davids efterkommere på Hans trone, og Guds ord slår aldrig fejl. — Jos. 23:14; 2 Sam. 7:16.

2-4. Hvordan blev Esajas 7:14, 16 opfyldt (a) i det ottende århundrede f.v.t.? (b) i det første århundrede e.v.t.?

² I begyndelsen så det ud til at den aramæisk-israelitiske alliance havde overtaget. I bare ét slag mistede Akaz 120.000 dygtige krigere! Ma’aseja, „kongesønnen“, blev dræbt. (2 Krøn. 28:6, 7) Men Jehova så hvad der skete. Han huskede sit løfte til David og sendte derfor profeten Esajas med et meget opmuntrende budskab.

³ Esajas sagde: „Se, den unge pige skal blive gravid, og hun føder en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel. ... Endnu inden drengen har viden til at vrage det onde og vælge det gode, vil det land for hvis to konger du nærer dyb rædsel [Aram og Israel], blive fuldstændig forladt.“ (Es. 7:14, 16) Første del af denne profeti anvendes ofte på Messias’ fødsel, og det med rette. (Matt. 1:23) Men eftersom de „to konger“, Arams og Israels konger, ikke udgjorde nogen trussel mod Juda i det første århundrede e.v.t., må profetien om Immanuel have fået en første opfyldelse på Esajas’ tid.

 ⁴ Kort tid efter at Esajas kom med denne bemærkelsesværdige erklæring, blev hans kone gravid og fødte ham en søn der fik navnet Maher-Sjalal-Hasj-Baz. Dette barn kan have været den „Immanuel“ Esajas omtalte. * På Bibelens tid kunne et barn ved fødslen få et navn der skulle minde om en særlig begivenhed, men af sine forældre og slægtninge blive kaldt noget andet. (2 Sam. 12:24, 25) Der er intet der tyder på at Jesus nogen sinde blev kaldt Immanuel. — Læs Esajas 7:14; 8:3, 4.

5. Hvilken tåbelig beslutning traf kong Akaz?

⁵ Mens Israel og Aram koncentrerede sig om Juda, var der også en anden nation der havde planer om at erobre området. Det var militærmagten Assyrien, der var på vej til at blive en verdensmagt. Ifølge Esajas 8:3, 4 ville assyrerne bære „forrådene fra Damaskus“ og „byttet fra Samaria“ væk før de angreb sydriget Juda. I stedet for at stole på det Gud havde sagt gennem Esajas, indgik den troløse Akaz en tåbelig pagt med assyrerne, hvilket senere førte til at Juda blev undertrykt af dem. (2 Kong. 16:7-10) Akaz levede på ingen måde op til sit ansvar som hyrde for Juda! Spørg dig selv: ’Hvem sætter jeg min lid til når jeg skal træffe vigtige beslutninger? Gud eller mennesker?’ — Ordsp. 3:5, 6.

6. Hvordan adskilte Ezekias’ styre sig fra Akaz’?

⁶ Akaz døde i 746 f.v.t., og hans søn Ezekias blev konge i et rige hvis økonomi var brudt sammen, og hvis indbyggere var åndeligt udpinte. Hvad ville den unge kong Ezekias prioritere højest? At få rettet op på Judas skrantende økonomi? Nej. Ezekias var et åndeligsindet menneske, en værdig hyrde for folket. Det første han gjorde, var at genindføre den sande tilbedelse og hjælpe nationen til igen at få et godt forhold til Jehova. Da det gik op for ham hvad Gud forventede af ham, handlede han beslutsomt. Det kan vi lære meget af! — 2 Krøn. 29:1-19.

7. Hvorfor havde levitterne brug for at blive forsikret om den nye konges støtte?

⁷ I forbindelse med genindførelsen af den sande tilbedelse hvilede der et stort ansvar på levitterne. Derfor mødtes Ezekias med dem og forsikrede dem om sin støtte. Prøv at se de trofaste levitter der overværede dette møde, for dig. Måske strømmede glædestårer ned ad deres kinder da de hørte kongen erklære: „Det er jer Jehova har udvalgt til at stå foran ham og tjene ham.“ (2 Krøn. 29:11) Ja, levitterne havde et klart mandat til at fremme den sande tilbedelse!

8. Hvad gjorde Ezekias for at styrke folkets åndelighed, og hvad førte det til?

⁸ Ezekias indbød alle i Juda og Israel til en stor fejring af påsken, efterfulgt af de usyrede brøds højtid, der varede i syv dage. Folket glædede sig så meget over højtiden at den blev forlænget med yderligere syv dage. Bibelen fortæller: „Der blev stor fryd i Jerusalem, for siden Davids søn kong Salomon af Israels dage var der ikke sket noget som dette i Jerusalem.“ (2 Krøn. 30:25, 26) Hvor må denne åndelige fest have styrket folket! I Anden Krønikebog 31:1 står der: „Så snart de var færdige med alt dette, ... knuste [de] de hellige støtter  og omhuggede de hellige pæle og nedbrød offerhøjene og altrene.“ Således vendte Juda tilbage til Jehova. Denne åndelige renselse ville få stor betydning i betragtning af det der skulle ske.

9. (a) Hvordan blev Israels planer forpurret? (b) Hvordan gik det da Sankerib begyndte at erobre Juda?

⁹ Som Esajas havde forudsagt, erobrede assyrerne nordriget Israel og deporterede dets indbyggere. Dette forpurrede Israels planer om at indsætte en konge i Juda der ikke var af Davids slægt. Men hvad med Assyriens planer? Assyrerne gik nu efter Juda. „I kong Ezekias’ fjortende år drog Assyriens konge Sankerib op mod alle Judas befæstede byer og erobrede dem.“ Angiveligt indtog Sankerib i alt 46 judæiske byer. Forestil dig hvordan du ville have haft det hvis du havde boet i Jerusalem dengang. En efter en faldt Judas byer for Assyriens fremrykkende styrker! — 2 Kong. 18:13.

10. Hvorfor kan de ord der er nedskrevet i Mika 5:5, 6, have opmuntret Ezekias?

¹⁰ Ezekias var selvfølgelig bevidst om den fare der nærmede sig, men i stedet for i desperation at søge hjælp hos en hedensk nation, ligesom hans frafaldne far, Akaz, havde gjort, stolede han på Jehova. (2 Krøn. 28:20, 21) Han har måske kendt til det som profeten Mika, der var en af hans samtidige, havde forudsagt: „Når assyreren trænger ind i vort land ..., da rejser vi syv hyrder mod ham, ja otte stammehøvdinger blandt menneskene. Og de skal vogte Assyriens land med sværdet.“ (Mika 5:5, 6) Disse inspirerede ord ville helt sikkert have opmuntret Ezekias, for de viser at der ville blive rejst en usædvanlig hær mod assyrerne, og at fjenden ville lide nederlag.

11. Hvornår ville profetien om syv hyrder og otte stammehøvdinger få sin største opfyldelse?

¹¹ Profetien om syv hyrder og otte stammehøvdinger („menneskefyrster“, da. aut.) ville få sin største opfyldelse længe efter at Jesus, ’herskeren i Israel, hvis udspring er fra de tidligste tider’, var blevet født. (Læs Mika 5:1, 2). Det  ville være på et tidspunkt hvor Jehovas tjeneres eksistens ville være truet af en nutidig ’assyrer’. Hvilken hær, under ledelse af Jesus Kristus, vil Jehova bruge mod den skræmmende fjende? Det vender vi tilbage til. Men lad os først se hvad vi kan lære af det Ezekias gjorde da han stod over for assyrernes angreb.

12. Hvad gjorde Ezekias og dem der var med ham, for at beskytte Guds folk?

¹² Jehova er altid villig til at hjælpe os med det vi ikke selv kan klare, men han forventer samtidig at vi gør hvad vi kan. Ezekias rådførte sig med „sine fyrster og sine vældige krigere“, og i fællesskab besluttede de „at stoppe til for vandet fra de kilder som var uden for byen ... Endvidere tog [Ezekias] mod til sig og genopbyggede hele den nedbrudte mur og rejste tårne på den, og udenfor byggede han en anden mur, ... og lavede kastespyd i mængde samt skjolde.“ (2 Krøn. 32:3-5) Jehova beskyttede og vogtede sit folk dengang ved hjælp af dygtige og modige mænd — Ezekias, hans fyrster og de åndeligt stærke profeter.

13. Hvad var det vigtigste Ezekias gjorde for at forberede folket på det kommende angreb? Forklar.

¹³ Det næste Ezekias gjorde, var endnu vigtigere end at stoppe til for vandet og at forstærke bymurene. Som den omsorgsfulde hyrde han var, samlede han folket og gav dem denne opmuntring: „Vær ikke bange eller skrækslagne på grund af Assyriens konge ...; for der er flere med os end med ham. Med ham er en arm af kød, men med os er Jehova vor Gud til at hjælpe os og føre vore krige.“ Hvilken trosstyrkende forsikring — Jehova ville kæmpe for sit folk! Efter at have hørt dette „støttede folket sig til kong Ezekias af Judas ord“. Læg mærke til at det var Ezekias’ ord der indgød folket mod. Kongen og hans fyrster og hans vældige krigere, såvel som profeterne Mika og Esajas, viste sig at være gode hyrder, præcis som Jehova havde forudsagt gennem sin profet. — 2 Krøn. 32:7, 8; læs Mika 5:5, 6.

14. Hvilken rolle spillede Rabsjake, og hvordan reagerede jøderne?

¹⁴ Assyriens konge slog lejr i Lakisj, sydvest for Jerusalem. Derfra sendte han tre udsendinge til Jerusalem for at give indbyggerne ordre til at kapitulere. Hans talsmand, hvis officielle titel var Rabsjake, brugte flere forskellige taktikker. På hebraisk opfordrede han folket til at svigte kongen og overgive sig til assyrerne; han lokkede dem med falske løfter om at han ville tage dem med til et land hvor de kunne nyde livet. (Læs 2 Kongebog 18:31, 32). Derefter påstod Rabsjake at Jehova var ligesom nationernes guder, der ikke havde kunnet beskytte deres tilbedere, og at han ikke ville kunne udfri jøderne af Assyriens greb. Folket handlede klogt ved ikke at tage til genmæle mod den løgnagtige propaganda. I dag følger Jehovas tjenere ofte deres eksempel. — Læs 2 Kongebog 18:35, 36.

15. Hvad skulle indbyggerne i Jerusalem gøre, og hvordan frelste Jehova byen?

¹⁵ Ezekias var forståeligt nok oprevet, men i stedet for at søge hjælp hos en fremmed magt sendte han bud efter profeten Esajas, som beroligede ham med ordene: „Han [Sankerib] kommer ikke ind i denne by eller skyder en pil  derind.“ (2 Kong. 19:32) Det eneste indbyggerne i Jerusalem skulle gøre, var at være modige og ikke give op. Jehova ville kæmpe for Juda. Og dét gjorde han! „Samme nat gik Jehovas engel ud og slog et hundrede og femogfirs tusind ihjel i assyrernes lejr.“ (2 Kong. 19:35) Jerusalems indbyggere blev frelst, ikke fordi Ezekias stoppede til for vandet eller genopbyggede byens mure, men fordi Gud greb ind.

16. Hvem i dag svarer til (a) Jerusalems indbyggere? (b) „assyreren“? (c) de syv hyrder og otte stammehøvdinger?

¹⁶ Profetien om syv hyrder og otte stammehøvdinger får sin vigtigste opfyldelse i vores tid. Indbyggerne i oldtidens Jerusalem blev angrebet af assyrerne. I nær fremtid vil Jehovas tilsyneladende forsvarsløse folk blive angrebet af den nutidige ’assyrer’, der vil forsøge at udslette det. Foruden dette angreb omtaler Bibelen angrebet fra ’Gog fra Magog’, angrebet fra „Nordens konge“ og angrebet fra „jordens konger“. (Ez. 38:2, 10-13; Dan. 11:40, 44, 45; Åb. 17:14; 19:19) Er der tale om forskellige angreb? Ikke nødvendigvis. Det kan være at Bibelen bruger forskellige betegnelser for det samme angreb. Hvilket ’hemmeligt våben’ viser Mikas profeti at Jehova ville bruge mod denne uforsonlige fjende — „assyreren“? Et meget usædvanligt et — „syv hyrder ..., ja otte stammehøvdinger“! (Mika 5:5) Hyrderne og stammehøvdingerne, eller fyrsterne, i denne usædvanlige hær er de ældste i menighederne. (1 Pet. 5:2) I dag har Jehova sørget for at talrige åndeligsindede mænd vogter hans dyrebare får og styrker hans folk til at klare ’assyrerens’ kommende angreb. * Ifølge Mikas profeti vil de „vogte Assyriens land med sværdet“. (Mika 5:6) Ja, et af deres „krigsførelses våben“ er „åndens sværd“, Guds ord. — 2 Kor. 10:4; Ef. 6:17.

17. Hvilke fire konklusioner kan ældste drage ud fra den beretning vi her har gennemgået?

¹⁷ Ældste der læser denne artikel, kan drage nogle nyttige konklusioner ud fra den beretning vi lige har gennemgået: (1) Det bedste vi kan gøre for at forberede os på ’assyrerens’ kommende angreb, er at styrke vores tro på Gud og hjælpe vores brødre til at gøre det samme. (2) Når „assyreren“ angriber, må de ældste være fuldstændig overbeviste om at Jehova vil udfri os. (3) På det tidspunkt vil de livreddende anvisninger vi får fra Jehovas organisation, måske ikke virke logiske set fra et menneskeligt synspunkt. Men vi må alle være klar til at adlyde de instruktioner vi får, uanset om vi synes de virker fornuftige eller ej. (4) Hvis nogen sætter deres lid til verdslig uddannelse, materielle ting eller menneskers organisationer, må de justere deres tankegang nu. De ældste må være parate til at hjælpe enhver der mangler tillid til Jehova.

18. Hvordan kan det at reflektere over denne beretning hjælpe os i fremtiden?

¹⁸ Der vil komme en dag hvor Guds tjenere vil se lige så forsvarsløse ud som jøderne i Jerusalem på Ezekias’ tid. Når det sker, kan Ezekias’ ord hjælpe os til at bevare en stærk tro. Lad os huske at der med vores fjender er „en arm af kød“, men „med os er Jehova vor Gud til at hjælpe os og føre vore krige“! — 2 Krøn. 32:8.