1, 2. (a) Hvad bliver resultatet når en fåreflok bliver passet og plejet? (b) Hvorfor var mange på Jesu tid som får uden hyrde?

FÅR trives når de har en omsorgsfuld hyrde der interesserer sig for dem. Ifølge en håndbog i fåreavl vil „den mand der blot leder sin hjord på græs og så overlader fårene til sig selv, ... højst sandsynligt stå med en masse syge og værdiløse får i løbet af nogle få år“. Men når en hyrde tager sig godt af alle sine får, vil hans hjord være stærk og sund.

² Hvor gode hyrderne for Guds hjord er til at vise de enkelte får omsorg og opmærksomhed, har betydning for hele menighedens åndelige sundhed. Du husker sikkert at Jesus havde inderligt ondt af folkeskarerne fordi „de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde“. (Matt. 9:36) Hvorfor var de som får uden hyrde? Fordi de der havde ansvaret for at undervise folket i Guds lov, var hårde, krævende og hykleriske. I stedet for at tage sig af dem der var i deres hjord, lagde Israels åndelige ledere „tunge byrder“ på deres skuldre. — Matt. 23:4.

3. Hvad må de ældste huske på når de tager sig af fårene?

³ Kristne hyrder i dag — de udnævnte ældste — har altså et stort ansvar. Fårene i den hjord de passer, tilhører Jehova og Jesus, „den rigtige hyrde“. (Joh. 10:11) Jesus har „købt“ fårene med sit eget ’dyrebare blod’. (1 Kor. 6:20; 1 Pet. 1:18, 19) Han elsker fårene så meget at han villigt ofrede livet for dem. De ældste må altid huske at de som underhyrder skal stå Jesus Kristus, „fårenes store hyrde“, til regnskab. — Hebr. 13:20.

4. Hvad vil vi se på i denne artikel?

⁴ Hvordan skal kristne hyrder så behandle fårene? Menighedens medlemmer tilskyndes til at  ’være lydige mod dem der fører an’ iblandt dem, men samtidig advares de ældste mod at ’spille herrer over dem der udgør Guds arv’. (Hebr. 13:17; læs 1 Peter 5:2, 3). Hvordan kan de udnævnte ældste føre an uden at spille herrer over hjorden? Med andre ord: Hvordan kan de ældste dække fårenes behov uden at overskride deres beføjelser som tilsynsmænd?

5. Hvad viser illustrationen i Esajas 40:11 os om Jehova?

⁵ Profeten Esajas sagde om Jehova: „Som en hyrde vil han passe sin flok. Med sin arm vil han samle lammene; og i sin favn vil han bære dem. Dem der giver die vil han lede med nænsomhed.“ (Es. 40:11) Denne illustration beskriver hvordan Jehova tager sig af de svage og sårbare i menigheden. Ligesom en hyrde er opmærksom på de enkelte fårs behov og er parat til at træde til, sådan ved Jehova hvad de enkelte i menigheden har brug for, og han yder med glæde den nødvendige hjælp. Og ligesom en hyrde bærer et nyfødt lam i en fold i sin klædning når det er nødvendigt, sådan vil Jehova — „den inderlige barmhjertigheds Fader“ — bære os gennem tider med trængsler. Han vil trøste os når vi udsættes for en stor prøvelse eller gennemgår en vanskelig tid. — 2 Kor. 1:3, 4.

6. Hvordan kan en ældste følge Jehovas eksempel som åndelig hyrde?

⁶ En åndelig hyrde kan virkelig lære noget af vores himmelske Far! Ligesom Jehova må han være opmærksom på fårenes behov. Når en ældste ved hvilke udfordringer det enkelte får står over for, og hvilke behov der kræver omgående opmærksomhed, vil han kunne give den nødvendige opmuntring og støtte. (Ordsp. 27:23) Det er tydeligt at en ældste må have en god kommunikation med sine brødre og søstre. Samtidig med at han respekterer privatlivets fred, er han opmærksom på hvad han ser og hører i menigheden, og tager sig kærligt tid til at „hjælpe dem som er svage“. — Apg. 20:35; 1 Thess. 4:11.

7. (a) Hvordan blev Guds får behandlet på Ezekiels og Jeremias’ tid? (b) Hvad kan vi lære af at Jehova fordømte de troløse åndelige hyrder?

⁷ Tænk på den indstilling der prægede de åndelige hyrder på Ezekiels og Jeremias’ tid. Jehova forkastede disse hyrder fordi de forsømte de får som de burde have passet på. Ingen vogtede hjorden, og fårene blev jaget og spredtes. I stedet for at være hyrder for fårene udnyttede lederne dem og var „hyrder for sig selv“. (Ez. 34:7-10; Jer. 23:1) Gud har forkastet kristenhedens ledere af lignende årsager. Men hvad kan ældste lære af at Jehova fordømte de troløse hyrder? At de må passe på Jehovas hjord og vise fårene kærlig opmærksomhed.

8. Hvordan viste Jesus med sit eksempel hvordan man korrigerer en forkert indstilling hos andre?

⁸ På grund af den menneskelige ufuldkommenhed er nogle af Guds får måske langsomme til at forstå hvad Jehova forventer af dem. De følger måske ikke altid den bibelske vejledning, eller de handler på en måde der viser at de mangler åndelig modenhed. Hvordan bør de ældste reagere? De må være lige så tålmodige som Jesus var med  sine disciple. Selvom de blev ved med at diskutere hvem af dem der skulle være den største i Riget, mistede Jesus ikke tålmodigheden med dem. Han fortsatte kærligt med at undervise dem og lære dem at vise ydmyghed. (Luk. 9:46-48; 22:24-27) Han vaskede endda deres fødder for at vise dem hvad det vil sige at være ydmyg. I dag må kristne ældste også vise ydmyghed. — Læs Johannes 13:12-15; 1 Pet. 2:21.

9. Hvilken indstilling lærte Jesus sine disciple at de skulle have?

⁹ Jakob og Johannes havde ikke helt forstået hvad det vil sige at være en åndelig hyrde. De to apostle forsøgte at sikre sig en fremtrædende plads i Riget. Men Jesus korrigerede deres tankegang med ordene: „I ved at fremmede herskere kan lide at kommandere med deres folk. Og deres store ledere har fuld magt over alle dem de hersker over. Men opfør jer ikke som dem. Hvis I gerne vil være store, må I være alle de andres tjener.“ (Matt. 20:25, 26, Contemporary English Version) Apostlene måtte modstå tendensen til at ’spille herrer over’ deres brødre, eller ’kommandere med folk’.

10. Hvordan forventer Jesus at de ældste behandler hjorden, og hvordan var Paulus et godt eksempel?

¹⁰ Jesus forventer at kristne ældste behandler hjorden på samme måde som han behandlede den. De må være villige til at betjene deres brødre og søstre og undgå at spille herrer over dem. Apostlen Paulus havde denne ydmyge indstilling, for han sagde til de ældste fra menigheden i Efesus: „I ved god besked med hvordan jeg fra den første dag da jeg kom til provinsen Asien var hos jer hele tiden, idet jeg trællede for Herren med den største ydmyghed.“ Han ønskede at disse ældste skulle være optaget af ydmygt at hjælpe andre. Han sagde: „Jeg har i alle ting vist jer at I, ved således at slide i det, bør hjælpe dem som er svage.“ (Apg. 20:18, 19, 35) Til korintherne skrev Paulus at han ikke var herre over deres tro, men en ydmyg medarbejder på deres glæde. (2 Kor. 1:24) Ved sin ydmyghed og sit hårde slid viste Paulus et godt eksempel for ældste i dag.

11, 12. Hvordan kan ældste hjælpe deres trosfæller til at træffe beslutninger?

¹¹ En ældste skal ’holde sig til det troværdige ord med hensyn til sin undervisning’. (Tit. 1:9) Men samtidig må han huske at vejledning altid skal gives „i mildhedens ånd“. (Gal. 6:1) En god åndelig hyrde vil ikke tvinge sine brødre og søstre til at handle på en bestemt måde. Han vil derimod forsøge at appellere til deres hjerte. For eksempel kunne en ældste nævne hvilke bibelske principper en broder bør have i tanke når han skal træffe en vigtig beslutning. Måske vil han sammen med ham se på hvad vores publikationer har sagt om emnet. Han vil måske også tilskynde broderen til at tænke over hvordan forskellige valg vil påvirke hans forhold til Jehova. Ældstebroderen kan så minde ham om at det er vigtigt at søge Guds vejledning i bøn inden man træffer en beslutning. (Ordsp. 3:5, 6) Derefter vil han lade broderen selv afgøre hvilken beslutning han vil træffe. — Rom. 14:1-4.

¹² Den eneste autoritet kristne tilsynsmænd har, er den Guds ord giver dem. De må derfor være dygtige  til at bruge Bibelen og altid basere deres råd på den. På den måde kommer de ikke til at misbruge den myndighed Gud har givet dem. De ældste er jo kun underhyrder, og alle i menigheden skal selv stå Jehova og Jesus til regnskab for de beslutninger de træffer. — Gal. 6:5, 7, 8.

13, 14. På hvilke områder skal en ældste være et eksempel for hjorden?

¹³ Efter at apostlen Peter havde advaret de ældste mod at ’spille herrer over dem der er tilfaldet dem som arvelod’, tilskyndede han dem til at „være eksempler for hjorden“. (1 Pet. 5:3; fdn.) Hvordan kan ældste være det? Tænk på to af de krav en mand der „tragter efter et tilsynshverv“, skal opfylde. Han skal være „sund i sindet“ og ’præsidere i sin egen husstand på en god måde’. Hvis en ældste har familie, skal han være et godt eksempel som ægtemand og far, for „hvis en mand ikke ved hvordan han skal præsidere i sin egen husstand, hvordan kan han da tage vare på Guds menighed?“ (1 Tim. 3:1, 2, 4, 5) For at kvalificere sig til et tilsynshverv må en mand være sund i sindet, hvilket vil sige at han har en klar forståelse af de bibelske principper og følger dem i sit eget liv. Han er ligevægtig og ikke hurtig til at dømme eller kritisere andre. Når menighedens medlemmer ser at de ældste har disse egenskaber, føler de at de kan have tillid til dem.

¹⁴ Tilsynsmænd er også gode eksempler for deres trosfæller ved at gå foran i forkyndelsen. I den forbindelse var Jesus et godt eksempel for tilsynsmænd. Forkyndelsen af den gode nyhed om Riget var en vigtig del af hans liv, og han viste sine disciple hvordan de skulle udføre dette arbejde. (Mark. 1:38; Luk. 8:1) I dag virker det opmuntrende på forkynderne at samarbejde med de ældste, at se hvor engagerede de er i det livreddende arbejde, og at lære af deres måde at undervise på. Når tilsynsmændene regelmæssigt bruger tid og energi på at forkynde den gode nyhed trods deres travle program, motiverer det hele menigheden til at vise samme engagement. Ældste kan også være gode eksempler for deres brødre ved at forberede sig til møderne, give kommentarer og udføre opgaver som rengøring og vedligeholdelse af rigssalen. — Ef. 5:15, 16; læs Hebræerne 13:7.

15. Hvad er nogle af grundene til at ældste aflægger hyrdebesøg?

¹⁵ En god hyrde er hurtig til at hjælpe når et får kommer til skade eller bliver sygt. De ældste må også være hurtige  til at hjælpe når nogen i menigheden har det svært eller har brug for opmuntring og råd. Ældre og syge har måske behov for praktisk hjælp, men de trænger især til åndelig opmuntring og støtte. (1 Thess. 5:14) For unge kan det være en kamp at modstå „de ønsker der hører ungdommen til“. (2 Tim. 2:22) Med til at være hyrde hører altså at man regelmæssigt besøger menighedens medlemmer så man kender deres situation og kan opmuntre dem med bibelske råd. Hvis de ældste i tide er opmærksomme på sådanne behov, kan mange problemer løses før de vokser sig store.

16. Hvad kan de ældste gøre når en i menigheden har et alvorligt problem?

¹⁶ Hvad nu hvis en broder har et problem der er så alvorligt at hans åndelige helbred står på spil? „Er nogen iblandt jer syg?“ spurgte bibelskribenten Jakob. „Lad ham tilkalde menighedens ældste, og lad dem bede over ham og indgnide ham med olie i Jehovas navn. Og troens bøn vil gøre den sløje rask, og Jehova vil rejse ham op. Og hvis han har begået synder, vil det blive ham tilgivet.“ (Jak. 5:14, 15) Selv hvis den åndeligt syge ikke ’tilkalder menighedens ældste’, vil de komme ham til hjælp så snart de bliver opmærksomme på hans situation. Når de ældste beder med og for deres brødre og støtter dem i vanskelige tider, vil det virke åndeligt forfriskende og opmuntrende. — Læs Esajas 32:1, 2.

17. Hvordan gavner det menigheden når de ældste efterligner ’den store hyrde’?

¹⁷ Kristne hyrder i Jehovas organisation bestræber sig for at efterligne ’den store hyrde’, Jesus Kristus, i alt hvad de gør. Takket være den åndelige hjælp fra sådanne ansvarsbevidste mænd kan hjorden trives og blive ved med at være stærk. Alt dette fylder os med taknemmelighed og giver os lyst til at prise vores uforlignelige Hyrde, Jehova!