Lad os glæde os i håbet
Lad os glæde os i håbet
„[Vi har] håb om evigt liv, som Gud, der ikke kan lyve, har lovet for lange tider siden.“ — TIT. 1:2.
TIL REPETITION
Hvorfor ved vi at der er glæde i himmelen når en af de salvede har bevaret sin integritet til døden?
Hvordan er virkeliggørelsen af det håb de andre får har, knyttet til de salvedes håb?
Hvilke „handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til“, må vi have hvis vores håb skal gå i opfyldelse?
1. Hvordan kan det håb Jehova har givet os, hjælpe os til at holde ud?
JEHOVA er en „Gud der giver håb“, sagde apostelen Paulus. Og han tilføjede at Jehova kan ’fylde os med al glæde og fred ved at vi har tro, så vi kan være rige i håbet med hellig ånds kraft’. (Rom. 15:13) Hvis vi er rige i håbet, vil vi kunne udholde enhver situation der måtte opstå, og samtidig bevare vores glæde og fred. Uanset om vi hører til de salvede kristne eller de andre får, vil et sådant håb være „et sjælens anker, både sikkert og fast“. (Hebr. 6:18, 19) Ja, vores håb er en stor hjælp når livets storme raser, noget der forhindrer os i at drive bort på grund af tvivl eller mangel på tro. — Læs Hebræerbrevet 2:1; 6:11.
2. Hvilke to forskellige håb har kristne i dag, og hvorfor er de salvedes håb også af interesse for de „andre får“?
2 Kristne der lever på denne endens tid, består af to grupper der har hver sit håb. De der er tilbage af den „lille hjord“ af salvede kristne, har håb om at opnå udødeligt liv i himmelen som konger og præster sammen med Kristus i hans rige. (Luk. 12:32; Åb. 5:9, 10) Den langt talrigere ’store skare’ af „andre får“ har håb om at komme til at leve evigt på en paradisisk jord som undersåtter under det messianske rige. (Åb. 7:9, 10; Joh. 10:16) Det er vigtigt at de andre får aldrig glemmer at deres frelse afhænger af at de aktivt støtter dem af Kristi salvede „brødre“ der stadig befinder sig her på jorden. (Matt. 25:34-40) De salvede vil med sikkerhed modtage deres belønning, og lige så sikkert er det at de andre får vil få indfriet deres håb. (Læs Hebræerbrevet 11:39, 40). Men lad os nu se lidt nærmere på det håb som de salvede har fået.
DE SALVEDE KRISTNES „LEVENDE HÅB“
3, 4. Hvordan får de salvede kristne „en ny fødsel til et levende håb“, og hvad er dette håb?
3 Apostelen Peter stilede to breve til salvede kristne, som han kaldte „dem der er udvalgt“. (1 Pet. 1:1) Han beskrev i detaljer det vidunderlige håb som den lille hjord har. I sit første brev skrev han: „Velsignet være vor Herre Jesu Kristi Gud og Fader, for i sin store barmhjertighed har han givet os en ny fødsel til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, til en uforgængelig og ubesmittet og uvisnelig arv. Den er bevaret i himlene til jer, som bliver bevogtet ved Guds kraft gennem tro til en frelse der er rede til at blive åbenbaret i den sidste tid. Over dette glæder I jer usigeligt.“ — 1 Pet. 1:3-6.
4 Det begrænsede antal kristne som Jehova udvælger til at herske sammen med Kristus i det himmelske rige, giver han „en ny fødsel“ som sine åndsavlede sønner. De bliver salvet med hellig ånd til at være konger og præster sammen med Kristus. (Åb. 20:6) Peter siger at denne ’nye fødsel’ giver dem „et levende håb“, et håb han beskriver som „en uforgængelig og ubesmittet og uvisnelig arv“ der er bevaret „i himlene“ til dem. Det er ikke så mærkeligt at de salvede ’glæder sig usigeligt’ over deres levende håb! Om deres håb går i opfyldelse, afhænger dog af om de forbliver trofaste.
5, 6. Hvorfor skal salvede kristne gøre deres yderste for at befæste deres himmelske kaldelse?
5 I sit andet brev tilskyndede Peter salvede kristne til at ’gøre deres yderste for at befæste deres kaldelse og udvælgelse’. (2 Pet. 1:10) De skal gøre alt hvad de kan, for at opdyrke kristne egenskaber som tro, gudhengivenhed, broderlig hengivenhed og kærlighed. Peter skrev: „Hvis disse egenskaber er i jer og strømmer over, vil de afholde jer fra at blive uvirksomme eller uden frugt.“ — Læs Andet Petersbrev 1:5-8.
6 I sit budskab til de åndsavlede ældste i menigheden i Filadelfia i Lilleasien sagde den opstandne Kristus: „Fordi du har overholdt ordet om min udholdenhed, vil jeg også holde dig fra prøvelsens time, som skal komme over hele den beboede jord for at sætte dem der bor på jorden på prøve. Jeg kommer hurtigt. Bliv ved med at holde fast ved det du har, for at ingen skal tage din krone.“ (Åb. 3:10, 11) Hvis en salvet kristen blev troløs, ville han ikke modtage „herlighedens uvisnelige krone“, som er blevet lovet de udvalgte der forbliver trofaste indtil døden. — 1 Pet. 5:4; Åb. 2:10.
ADGANG TIL RIGET
7. Hvilket vidunderligt håb nævnte Judas i sit brev?
7 Omkring år 65 skrev Jesu halvbror Judas et brev til sine kristne trosfæller, og her omtalte han dem som „de kaldede“. (Jud. 1; jævnfør Hebræerbrevet 3:1). Han ville primært have skrevet om det herlige frelseshåb som kristne der er kaldet til Guds himmelske rige, har tilfælles. (Jud. 3) I stedet blev han nødt til at tage nogle andre vigtige emner op, men i slutningen af sit korte brev henviste han til det vidunderlige håb som de salvede kristne har. Han skrev: „Men ham som er i stand til at beskytte jer så I ikke snubler, og at fremstille jer dadelfri for sin herlighed med stor glæde, den eneste Gud, vor Frelser gennem Jesus Kristus, vor Herre, ham tilkommer herlighed, majestæt, magt og myndighed i al forgangen evighed og nu og ud i alle evigheder.“ — Jud. 24, 25.
8. Hvordan kan vi vide at der er stor glæde i himmelen når en salvet har bevaret sin integritet til døden?
8 Hver eneste trofast salvet kristen ønsker naturligvis at blive beskyttet mod at snuble og gå til grunde. De salvede har det bibelsk begrundede håb at Jesus Kristus vil oprejse dem fra de døde så de kan stå frem foran Gud i åndelig fuldkommenhed og med stor glæde. Når en trofast salvet dør, vil han blive oprejst med „et åndeligt legeme“; han vil blive oprejst ’i uforgængelighed, i herlighed’. (1 Kor. 15:42-44) Hvis der er stor „glæde i himmelen over én synder der ændrer sind“, så prøv at forestille dig glæden i de himmelske haller når en af Kristi åndsavlede brødre har bevaret sin integritet til døden. (Luk. 15:7) Jehova og de trofaste åndeskabninger vil fryde sig sammen med den salvede, der da modtager sin belønning „med stor glæde“. — Læs Første Johannesbrev 3:2.
9. Hvordan får de trofaste salvede adgang til Riget „i rigt mål“, og hvordan påvirker håbet om dette de salvede der stadig er på jorden?
9 I tråd med Judas’ ord skrev Peter til de salvede kristne at hvis de befæster deres kaldelse ved at være trofaste, „vil der i rigt mål blive givet [dem] adgang til vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi, evige rige“. (2 Pet. 1:10, 11) Da Peter sagde at adgangen til Riget ville blive givet de salvede „i rigt mål“, kan han have sigtet til at de ville træde ind i himmelen i stor herlighed. Han kan også have sigtet til de mange velsignelser de ville modtage i himmelen. De salvede vil med glæde og taknemmelighed kunne tænke tilbage på deres trofaste livsløb. Dette håb styrker dem til trofast at udføre deres arbejde mens de befinder sig her på jorden. — 1 Pet. 1:13.
DET HÅB DE ANDRE FÅR HAR
10, 11. (a) Hvad ser de andre får frem til? (b) Hvordan er virkeliggørelsen af det jordiske håb knyttet til Kristus og til det at „Guds sønner skal åbenbares“?
10 Apostelen Paulus skrev om det Rom. 8:14-21.
herlige håb som Guds åndsavlede sønner, Kristi medarvinger, har. Dernæst nævnte han det vidunderlige håb Jehova giver det ubegrænsede antal andre får: „Skabningen [menneskeheden] venter jo med spændt forventning på at Guds sønner [de salvede] skal åbenbares. Skabningen blev nemlig underlagt frugtesløshed, ikke af egen vilje, men gennem ham som lagde den derunder, på grundlag af håb om at også skabningen selv vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed.“ —11 Jehova gav mennesker et grundlag for håb da han lovede udfrielse fra „slangen fra fortiden“, Satan Djævelen, gennem det lovede „afkom“. (Åb. 12:9; 1 Mos. 3:15) Den primære del af dette „afkom“ er Jesus Kristus. (Gal. 3:16) Ved sin død og opstandelse gjorde Jesus det muligt for menneskeheden at få håb om at blive frigjort fra trældom under synd og død. Virkeliggørelsen af dette håb er knyttet til det „at Guds sønner skal åbenbares“. De herliggjorte salvede kristne er den sekundære del af ’afkommet’. De vil blive ’åbenbaret’ når de sammen med Kristus ødelægger Satans onde system. (Åb. 2:26, 27) Dette vil betyde frelse for dem af de andre får der kommer ud af den store trængsel. — Åb. 7:9, 10, 14.
12. Hvilke vidunderlige velsignelser vil åbenbarelsen af de salvede betyde for menneskeheden?
12 Kristi tusindårsrige vil betyde stor lindring for „skabningen“, eller menneskeheden. Til den tid vil „Guds sønner“ blive yderligere ’åbenbaret’ når de som præster sammen med Kristus hjælper menneskene til at få gavn af Jesu genløsningsoffer. Som undersåtter under det himmelske rige vil „skabningen“ efterhånden blive befriet for syndens og dødens virkninger. Mennesker der viser sig lydige mod Jehova, vil gradvis „blive frigjort fra trældom under fordærv“. Hvis de forbliver trofaste gennem hele tusindårsriget og under den sidste prøve der følger lige efter, vil deres navne blive skrevet permanent i „livets skriftrulle“. De vil opnå „Guds børns herlige frihed“. (Åb. 20:7, 8, 11, 12) Hvilket fantastisk håb!
HOLD HÅBET I LIVE
13. Hvad bygger vores håb på, og hvornår vil Kristus blive åbenbaret?
13 De to breve Peter blev inspireret af Gud til at skrive, indeholder mange gode råd som kan hjælpe både de salvede og de andre får til at holde deres håb i live. Peter betonede at deres håb bygger på Jehovas ufortjente godhed, ikke på deres egne gerninger. Han skrev: „Hold jer ædru (nøgterne, ligevægtige) og sæt fuldstændig jeres håb til den ufortjente godhed der skal bringes til jer ved Jesu Kristi åbenbarelse.“ (1 Pet. 1:13, fdn.) Kristus vil blive åbenbaret når han kommer for at belønne sine trofaste disciple og for at eksekvere Jehovas domme over de ugudelige. — Læs Andet Thessalonikerbrev 1:6-10.
14, 15. (a) Hvad må vi huske for at kunne holde vores håb i live? (b) Hvilken vejledning gav Peter?
14 Hvis vi skal kunne holde vores håb i live, må vi hele tiden huske at „Jehovas dag“ snart kommer, og så lade bevidstheden om dette præge alle sider af vores tilværelse. Denne dag vil bringe ødelæggelse over de nuværende ’himle’, altså menneskenes styre, og over „jorden“, det ugudelige menneskesamfund og alle dets „elementer“. Peter skrev: „Hvilken slags mennesker bør I da ikke 2 Pet. 3:10-12.
være, . . . mens I venter på Jehovas dags nærværelse og altid har den i tanke, den dag hvorved brændende himle skal opløses og stærkt ophedede elementer vil smelte!“ —15 De ’himle’ og den ’jord’ der er nu, vil blive erstattet af „nye himle [Kristi riges styre] og en ny jord [et nyt samfund af mennesker på jorden]“. (2 Pet. 3:13) Peter kom derefter med denne direkte vejledning, som skulle hjælpe os til at holde håbet om den lovede nye verden i live: „Derfor, I elskede, da I venter dette, så gør jeres yderste for til sidst af ham at blive fundet uplettede og dadelfri og i fred.“ — 2 Pet. 3:14.
LAD OS LEVE I OVERENSSTEMMELSE MED VORES HÅB
16, 17. (a) Hvilke „handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til“, bør vi have? (b) Hvordan vil vores håb blive indfriet?
16 Det er ikke nok at holde vores håb i live; vi må også leve i overensstemmelse med det. Vi må hele tiden være opmærksomme på hvor åndeligsindede vi er. For at have ’handlinger der hører en hellig adfærd til’, må vi blandt andet ’bevare vores adfærd god blandt folk fra nationerne’ ved at være moralsk retlinede. (2 Pet. 3:11; 1 Pet. 2:12) Vi må også have „kærlighed til hinanden“ i det verdensomspændende brodersamfund. Det indebærer at vi gør alt hvad vi kan, for at bevare enheden i den lokale menighed. (Joh. 13:35) ’Handlinger der hører gudhengivenhed til,’ er de ting vi gør for at styrke vores forhold til Jehova. Det indbefatter meningsfyldte bønner, daglig bibellæsning, et dybtgående personligt studium, familiens teokratiske aktiviteter og forkyndelse af ’den gode nyhed om riget’. — Matt. 24:14.
17 Vi ønsker alle at leve i overensstemmelse med vores håb og derved blive den slags mennesker som Jehova godkender og frelser når den nuværende onde ordning „opløses“. Så vil vi kunne se vores håb blive indfriet, ’håbet om evigt liv, som Gud, der ikke kan lyve, har lovet for lange tider siden’. — Tit. 1:2.
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 22]
Salvede kristne får „en ny fødsel til et levende håb“
[Illustration på side 24]
Sørg for at håbet står klart for din familie