Hjælp brødre til at tragte efter ansvarsopgaver
Hjælp brødre til at tragte efter ansvarsopgaver
„Enhver som er fuldt ud oplært vil være som sin lærer.“ — LUK. 6:40.
1. Hvordan lagde Jesus under sin jordiske tjeneste grundvolden til en bemærkelsesværdig menighed?
SOM afslutning på sin evangelieberetning skrev apostelen Johannes: „Der er også mange andre ting som Jesus gjorde, og hvis de blev skrevet ned i alle detaljer kunne hele verden — formoder jeg — ikke rumme de skriftruller der blev skrevet.“ (Joh. 21:25) Noget af det Jesus udrettede i løbet af sin korte men dynamiske tjeneste, var at finde frem til og oplære mænd som kunne føre an når han ikke længere var på jorden. Da Jesus vendte tilbage til himmelen i år 33, havde han lagt grundvolden til en bemærkelsesværdig menighed der hurtigt kom til at bestå af flere tusind mennesker. — Apg. 2:41, 42; 4:4; 6:7.
2, 3. (a) Hvorfor er der stort behov for at døbte mænd tragter efter ansvarsopgaver? (b) Hvad vil vi se på i denne artikel?
2 Eftersom der i dag er mere end syv millioner aktive forkyndere i over 100.000 menigheder jorden rundt, er der stort behov for mænd til at føre an i åndelige anliggender. For eksempel er der i høj grad brug for kristne ældste. Der er grund til at rose dem der tragter efter denne tjenesteforret, for ’det er en smuk gerning de ønsker’. — 1 Tim. 3:1.
3 Mænd kvalificerer sig dog ikke automatisk til at få ansvarsopgaver i menigheden. Uddannelse og livserfaring er ikke det der skal til for at forberede en mand til sådanne opgaver. Han må gøre noget for at blive åndeligt kvalificeret. Åndelige egenskaber er vigtigere end evner og færdigheder. Hvordan kan brødre i menigheden så hjælpes til at kvalificere sig? „Enhver som er fuldt ud oplært vil være som sin lærer,“ sagde Jesus. (Luk. 6:40) I denne artikel vil vi se på hvordan den dygtigste af alle lærere, Jesus Kristus, oplærte sine disciple så de kunne påtage sig ansvarsopgaver. Vi vil også se på hvad vi kan lære af det han gjorde.
„Jeg har kaldt jer venner“
4. Hvordan viste Jesus sig som en sand ven for sine disciple?
4 Jesus behandlede sine disciple som venner, ikke som nogle der stod under ham. Han brugte tid sammen med dem, havde et fortroligt forhold til dem og ’gjorde dem bekendt med alt det han havde hørt fra sin Fader’. (Læs Johannes 15:15). Forestil dig hvor stort et indtryk det må have gjort på dem at Jesus besvarede deres spørgsmål: „Hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ (Matt. 24:3, 4) Han fortalte også sine disciple om sine personlige tanker og følelser. For eksempel tog han den nat han blev forrådt, Peter, Jakob og Johannes med sig ind i Getsemane Have, hvor han bad inderligt til sin Fader. Det er ikke sikkert at de tre apostle hørte hvad Jesus sagde da han bad, men de må have forstået situationens alvor. (Mark. 14:33-38) Tænk også på hvordan det må have påvirket dem da de på et tidligere tidspunkt så Jesu forvandling på bjerget. (Mark. 9:2-8; 2 Pet. 1:16-18) Det nære venskab Jesus havde med sine disciple, gav dem styrke til senere at varetage store ansvarsopgaver.
5. På hvilke måder kan kristne ældste være til gavn for andre i menigheden?
5 Ligesom Jesus hjælper ældste i dag deres trosfæller og behandler dem som venner. De opdyrker et nært og varmt forhold til dem ved at tage sig tid til at vise dem personlig interesse. Ældste ved at det er vigtigt ikke at røbe noget der er fortroligt, men samtidig undgår de at være hemmelighedsfulde. De stoler på deres brødre og giver dem del i bibelske sandheder de selv har lært. Ældste vil på ingen måde behandle unge menighedstjenere som om de står under dem, men i stedet betragte dem som åndeligsindede mænd der har potentiale og udfører en værdifuld tjeneste til gavn for menigheden.
’Jeg har givet jer et forbillede’
6, 7. Beskriv hvordan Jesus var et eksempel for sine disciple, og hvilken virkning det havde på dem.
6 Jesu disciple satte pris på åndelige ting, men nogle gange var deres tankegang påvirket af deres baggrund og kultur. (Matt. 19:9, 10; Luk. 9:46-48; Joh. 4:27) Det fik dog ikke Jesus til at kritisere dem eller blive vred på dem. Han bebyrdede dem ikke med urimelige krav, og han bad dem heller ikke om at gøre ét mens han selv gjorde noget andet. Nej, Jesus underviste dem gennem sit eksempel. — Læs Johannes 13:15.
7 Hvad var det for et forbillede Jesus efterlod sine disciple? (1 Pet. 2:21) Han levede et enkelt liv så han havde rig mulighed for at forkynde for andre. (Luk. 9:58) Jesus var beskeden og baserede sin undervisning på Guds ord. (Joh. 5:19; 17:14, 17) Han var venlig og omgængelig, og alt hvad han gjorde, var motiveret af kærlighed. (Matt. 19:13-15; Joh. 15:12) Desuden havde Jesu eksempel en god indvirkning på apostlene. For eksempel hjalp det Jakob til at være modig og tjene Gud loyalt indtil han blev henrettet. (Apg. 12:1, 2) Og Johannes fulgte trofast i Jesu fodspor i over 60 år. — Åb. 1:1, 2, 9.
8. Hvordan kan ældste være eksempler for yngre mænd og andre?
8 Ved at være selvopofrende, ydmyge og kærlige kan ældste være gode eksempler for yngre mænd. (1 Pet. 5:2, 3) Og ældste der er eksemplariske hvad angår tro, undervisning, kristen levevis og forkyndelse, glæder sig over at vide at andre kan efterligne deres tro. — Hebr. 13:7.
’Jesus gav dem instruktioner og sendte dem ud’
9. Hvordan ved vi at Jesus oplærte sine disciple til at udføre forkyndelsesarbejdet?
9 Efter at have forkyndt flittigt i omkring to år udvidede Jesus arbejdet ved at sende sine 12 apostle ud at forkynde. Men først gav han dem nogle instruktioner. (Matt. 10:5-14) Og inden Jesus mirakuløst sørgede for mad til en skare der bestod af flere tusind, fortalte han sine disciple hvordan de skulle organisere uddelingen af mad til de mange mennesker. (Luk. 9:12-17) Det er altså tydeligt at Jesus oplærte sine disciple ved at give dem klare og specifikke anvisninger. Denne form for oplæring var det der, sammen med den hellige ånds magtfulde indflydelse, udrustede apostlene til senere at organisere det omfattende forkyndelsesarbejde der fandt sted fra år 33 og frem.
10, 11. Hvilken fremadskridende oplæring kan man give de nye?
10 I dag begynder den åndelige oplæring af en mand når han tager imod et bibelstudium. Vi skal måske hjælpe ham til at blive god til at læse. Og efterhånden som bibelstudiet skrider frem, kan vi hjælpe ham på andre områder. Det åndelige oplæringsprogram fortsætter når han begynder at overvære de kristne møder regelmæssigt, kommer på Den Teokratiske Skole, bliver udøbt forkynder og så videre. Efter dåben kan hans oplæring indbefatte det at hjælpe til med vedligeholdelse af rigssalen. Med tiden kan de ældste også hjælpe broderen til at se hvad han skal gøre for at kvalificere sig til at blive menighedstjener.
11 Når en ældste giver en døbt broder en opgave, vil han venligt forklare ham de relevante organisationsmæssige procedurer og give ham de instruktioner der er behov for. Det er vigtigt at broderen der er under oplæring, forstår hvad der forventes af ham. Hvis han har svært ved at klare opgaven, vil en kærlig ældste ikke være hurtig til at konkludere at han er uegnet til den. Nej, ældstebroderen vil med mildhed påpege det der kan forbedres, repetere procedurerne og minde om hvad målet med opgaven er. Det fryder de ældste når brødre reagerer positivt på en sådan oplæring og selv erfarer glæden ved at betjene andre. — Apg. 20:35.
„Den der hører på råd er vís“
12. Hvad gjorde Jesu vejledning så virkningsfuld?
12 Jesus oplærte sine disciple ved at give dem personlig vejledning. For eksempel irettesatte han Jakob og Johannes fordi de ville kalde ild ned fra himmelen over nogle samaritanere der ikke ville tage imod ham. (Luk. 9:52-55) Og da Jakob og Johannes fik deres mor til at henvende sig til Jesus på deres vegne for at spørge om de kunne få nogle begunstigede pladser i Riget, sagde Jesus direkte til de to brødre: „Sædet ved min højre hånd og ved min venstre står det ikke til mig at give væk, men det tilhører dem for hvem det er beredt af min Fader.“ (Matt. 20:20-23) Den vejledning Jesus gav, var altid klar og praktisk og solidt baseret på Guds principper. Han lærte også sine disciple at ræsonnere over sådanne principper. (Matt. 17:24-27) Jesus tog samtidig hensyn til sine disciples begrænsninger og forventede ikke fuldkommenhed af dem. Hans motiv til at give råd og vejledning var ægte kærlighed. — Joh. 13:1.
13, 14. (a) Hvem har brug for vejledning? (b) Giv eksempler på personlig vejledning som en ældste måske vil give en der ikke gør åndelige fremskridt.
13 Alle mænd der tragter efter at påtage sig et ansvar i den kristne menighed, har af og til brug for vejledning eller bibelske råd. „Den der hører på råd er vís,“ siger Ordsprogene 12:15. „For mig var den største udfordring at jeg følte mig så ufuldkommen,“ siger en ung broder. „Men en ældste gav mig nogle råd som hjalp mig til at se tingene i det rette perspektiv.“
14 Hvis de ældste lægger mærke til at der er noget ved en broders adfærd der hindrer ham i at gøre åndelige fremskridt, vil de tage initiativ til mildt og venligt at hjælpe ham i den rigtige retning. (Gal. 6:1) Andre gange kan der være behov for at hjælpe en broder til at ændre et bestemt personlighedstræk. Hvis en broder for eksempel er lidt mageligt anlagt, vil en ældste måske vælge at pege på at Jesus var en flittig forkynder, og at han befalede kristne at gøre disciple. (Matt. 28:19, 20; Luk. 8:1) Hvis en broder virker ambitiøs, kan en ældste vise ham at Jesus advarede sine disciple mod at stræbe efter en fremtrædende stilling. (Luk. 22:24-27) Hvad så hvis en broder er tilbøjelig til ikke at ville tilgive andre? Billedtalen om trællen der nægtede at eftergive en lille gæld selvom han selv var blevet eftergivet meget mere, vil uden tvivl virke stærkt. (Matt. 18:21-35) Når der er brug for vejledning, vil det være klogt af de ældste at give den så hurtigt som muligt. — Læs Ordsprogene 27:9.
’Opøv dig selv’
15. Hvordan kan en mands familie hjælpe ham til at betjene andre?
15 Det er de ældste der fører an i forbindelse med at oplære mænd til at tragte efter ansvarsopgaver, men andre kan bakke op om deres indsats. For eksempel kan og bør en mands familie hjælpe ham til at stille sig til rådighed i menigheden. Og hvis han allerede er ældste, er det en stor hjælp for ham at hans kone og børn er uselviske og kærligt støtter ham. At de er villige til at dele ham med menigheden, er nødvendigt hvis han skal kunne skuldre sit ansvar. Deres selvopofrende indstilling glæder ham og er også højt værdsat af andre. — Ordsp. 15:20; 31:10, 23.
16. (a) Hvem har ansvaret for at kvalificere sig til en tjenesteforret? (b) Hvordan kan en mand vise at han tragter efter ansvarsopgaver i menigheden?
16 Skønt andre kan hjælpe og støtte en mand i hans bestræbelser, er det broderen selv der må vise at han tragter efter ansvarsopgaver i menigheden. (Læs Galaterbrevet 6:5). En broder kan selvfølgelig godt hjælpe andre og have en fuld andel i forkyndelsen uden at være menighedstjener eller ældste. Men hvis han gerne vil have tjenesteforrettigheder, må han bestræbe sig for at leve op til de kvalifikationskrav der er nævnt i Bibelen. (1 Tim. 3:1-13; Tit. 1:5-9; 1 Pet. 5:1-3) En broder der gerne vil være menighedstjener eller ældste men endnu ikke er blevet udnævnt, bør derfor rette sin opmærksomhed mod de områder hvor han kan gøre åndelige fremskridt. Det er vigtigt at han regelmæssigt læser i Bibelen, har et dybtgående personligt studium, grunder alvorligt over det han læser, har et nært bønsforhold til Jehova og deltager ivrigt i den kristne forkyndelse. Ved at gøre disse ting tager han den vejledning til sig som Paulus gav Timoteus: „Opøv . . . dig selv med gudhengivenhed som mål.“ — 1 Tim. 4:7.
17, 18. Hvad kan en broder gøre hvis han holder sig tilbage fordi han føler sig utilstrækkelig, er nervøs for opgaven eller mangler ønsket om at tjene?
17 Hvad så hvis en mand ikke tragter efter en ansvarsopgave fordi han føler sig utilstrækkelig eller er nervøs for om han kan klare det? Det vil være godt for ham at tænke over hvor meget Jehova Gud og Jesus Kristus gør for os. Ja, om Jehova siges der at han „dag efter dag bærer byrden for os“. (Sl. 68:19) Vores himmelske Fader kan altså hjælpe en broder til at påtage sig ansvar i menigheden. Det vil også virke ansporende på en broder der ikke er menighedstjener eller ældste, at tænke på at der er et stort behov for modne mænd som kan påtage sig ansvarsopgaver i Guds organisation. At gøre sig sådanne tanker kan motivere en broder til målrettet at bekæmpe negative følelser. Han kan bede Jehova om hellig ånd og minde sig selv om at dens frugt indbefatter fred og selvbeherskelse — egenskaber der er nødvendige for at kunne styre sin nervøsitet og overvinde en følelse af utilstrækkelighed. (Luk. 11:13; Gal. 5:22, 23) Og man kan have fuld tillid til at Jehova velsigner alle der med det rigtige motiv tragter efter en ansvarsopgave.
18 Kunne årsagen til at en døbt broder ikke stiller sig til rådighed i menigheden, ganske enkelt være at han ikke har ønsket om at gøre det? Hvad kan i så fald hjælpe? Apostelen Paulus skrev: „Det er Gud der, for sin gode viljes skyld, virker i jer både at ville og at virke.“ (Fil. 2:13) Ønsket om at tjene kommer fra Gud, og hans ånd kan give et menneske styrke til at yde hellig tjeneste. (Fil. 4:13) En kristen kan også bede Gud om hjælp til at gøre det der er rigtigt. — Sl. 25:4, 5.
19. Hvilken forsikring ligger der i at der vil være „syv hyrder. . . , ja otte stammehøvdinger“?
19 Jehova velsigner den indsats ældste gør for at oplære andre. Og de der tager imod oplæringen og tragter efter ansvarsopgaver, vil også mærke hans velsignelse. Bibelen forsikrer os om at der blandt Guds folk vil være „syv hyrder. . . , ja otte stammehøvdinger“ — det påkrævede antal kompetente mænd — til at føre an i Jehovas organisation. (Mika 5:5) Hvor er det en stor velsignelse at så mange kristne mænd bliver oplært og ydmygt tragter efter tjenesteforrettigheder til pris for Jehova!
Hvad vil du svare?
• Hvordan hjalp Jesus sine disciple til at kvalificere sig til større ansvarsopgaver?
• Hvordan kan ældste efterligne Jesus når de hjælper mænd i menigheden til at føre an?
• Hvordan kan en mands familie hjælpe ham til at stille sig til rådighed i menigheden?
• Hvad kan en mand selv gøre for at tragte efter en tjenesteforret?
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 31]
Hvordan kan du hjælpe den du studerer med, til at gøre åndelige fremskridt?
[Illustration på side 32]
Hvordan kan brødre vise at de tragter efter en ansvarsopgave?
