Bliv ved med at opbygge menigheden
Bliv ved med at opbygge menigheden
„Bliv . . . ved med at trøste hinanden og opbygge hinanden.“ — 1 THESS. 5:11.
1. Hvad kan vi i den kristne menighed glæde os over, men hvilke problemer kan vi alligevel komme ud for?
DET er skønt at tilhøre den kristne menighed! Vi har et godt forhold til Jehova. Vi har tillid til Guds ord og bruger det som en rettesnor, og det beskytter os mod de dårlige konsekvenser af en ukristen livsførelse. Vi er omgivet af ægte venner som ønsker at det skal gå os godt. Ja, der er meget vi kan glæde os over. Men de fleste af os kæmper med forskellige problemer. Nogle behøver hjælp til at få en dybere forståelse af Guds ord. Andre er syge eller deprimerede; andre igen lider under konsekvenserne af ukloge valg de har truffet. Og vi er alle nødt til at leve i en ugudelig verden.
2. Hvordan bør vi reagere når vores brødre kommer ud for vanskeligheder, og hvorfor?
2 Ingen af os kan lide at se vores trosfæller lide eller komme ud for vanskeligheder. Apostelen Paulus sammenlignede menigheden med et legeme og sagde at „hvis ét lem lider, lider alle de andre lemmer sammen med det“. (1 Kor. 12:12, 26) I sådanne situationer må vi virkelig bestræbe os for at støtte vores brødre og søstre. I Bibelen findes der mange beretninger om kristne der hjalp hinanden med at klare de udfordringer de kom ud for. Mens vi nu ser nærmere på nogle af disse beretninger, kan vi tænke over hvordan vi på lignende måde kan hjælpe andre. Hvordan kan du støtte dine brødre åndeligt og på den måde opbygge Jehovas menighed?
’De tog ham med’
3, 4. Hvordan hjalp Akvila og Priskilla Apollos?
3 Da Apollos bosatte sig i Efesus, var han allerede en nidkær evangelieforkynder. I beretningen i Apostelgerninger siges der: „Brændende i ånden gav han sig til med nøjagtighed at tale om og undervise i det der havde med Jesus at gøre, skønt han kun var kendt med Johannes’ dåb.“ At Apollos ikke kendte til dåb „i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn“, tyder på at han havde lært budskabet at kende gennem Johannes Døbers disciple eller Jesu disciple før pinsedagen år 33. Apollos var nidkær, men der var store huller i hans kundskab. Hvordan var samværet med hans trosfæller til gavn for ham? — Apg. 1:4, 5; 18:25; Matt. 28:19.
4 Det kristne ægtepar Akvila og Priskilla hørte Apollos tale frimodigt i synagogen, tog ham med og hjalp ham til at få en bedre forståelse af Skriften. (Læs Apostelgerninger 18:24-26). Det var kærligt af dem. Akvila og Priskilla har uden tvivl henvendt sig til Apollos på en taktfuld og hensynsfuld måde så han ikke følte at han blev kritiseret. Problemet var ganske enkelt at Apollos ikke kendte nok til den første kristne menigheds historie. Han var sikkert taknemmelig for at hans nye venner ville dele disse vigtige detaljerede oplysninger med ham. Rustet med denne viden var Apollos „en stor hjælp“ for sine brødre i Achaia og aflagde et magtfuldt vidnesbyrd. — Apg. 18:27, 28.
5. Hvilken kærlig hjælp yder tusinder af forkyndere, og med hvilket resultat?
5 Mange i den kristne menighed i dag er meget taknemmelige mod dem der har hjulpet dem til at forstå Bibelen. Der er blevet knyttet mange varige venskaber mellem elever og deres lærere. For at hjælpe folk til at forstå sandheden må forkynderne sædvanligvis have regelmæssige drøftelser med dem gennem flere måneder. Men det er forkynderne også villige til, for de ved at det er et spørgsmål om liv eller død. (Joh. 17:3) Og hvor er det skønt at se når nogen får forståelse af sandheden, vælger at leve i overensstemmelse med den og bruger deres liv på at gøre Jehovas vilje!
„Han havde et godt omdømme“
6, 7. (a) Hvorfor valgte Paulus Timoteus som rejsefælle? (b) Hvilke fremskridt blev Timoteus hjulpet til at gøre?
6 Da apostelen Paulus og hans ledsager Silas besøgte Lystra på Paulus’ anden missionsrejse, mødte de en ung mand ved navn Timoteus, som måske var sidst i teenageårene eller først i tyverne. „Han havde et godt omdømme hos brødrene i Lystra og Ikonium.“ Timoteus’ mor, Eunike, og hans mormor, Lois, var indviede kristne, men hans far havde ikke samme tro. (2 Tim. 1:5) Det er muligt at Paulus havde truffet denne familie et par år tidligere da han første gang besøgte området. Men nu lagde apostelen særlig mærke til Timoteus fordi han syntes at være en enestående ung mand. Med det lokale ældsteråds godkendelse fik Timoteus lov til at ledsage Paulus i hans missionærtjeneste. — Læs Apostelgerninger 16:1-3.
7 Der var en hel del Timoteus skulle lære af sin ældre trosfælle. Men med tiden lærte han så meget at Paulus tillidsfuldt kunne sende ham ud for at besøge nogle af menighederne som sin repræsentant. I de omkring 15 år Timoteus var sammen med Paulus, gjorde den engang så uerfarne og måske generte unge mand store fremskridt og blev en dygtig tilsynsmand. — Fil. 2:19-22; 1 Tim. 1:3.
8, 9. Hvad kan brødre og søstre gøre for at opmuntre de unge i menigheden? Nævn et eksempel.
8 Mange unge mænd og kvinder i den kristne menighed i dag har et stort potentiale. Hvis åndeligsindede trosfæller opmuntrer disse unge og viser dem omsorg, kan det være at de får lyst til at arbejde hen imod at få større ansvarsopgaver blandt Jehovas folk. Se dig omkring i din menighed! Er der nogle unge der kunne stille sig til rådighed ligesom Timoteus gjorde? Med din hjælp og opmuntring kunne de måske blive pionerer, betelitter, missionærer eller rejsende tilsynsmænd. Hvad kan du gøre for at hjælpe dem til at tragte efter sådanne mål?
9 Martin, som har været på Betel i 20 år, husker med værdsættelse den interesse en kredstilsynsmand viste ham for 30 år siden da de engang fulgtes ad i forkyndelsen. Kredstilsynsmanden talte begejstret om dengang han som ung var på Betel. Han tilskyndede Martin til at overveje om han også kunne stille sig til rådighed for Jehovas organisation. Martin fortæller at denne uforglemmelige samtale fik stor indflydelse på de valg han traf senere i livet. Hvem ved hvilken indflydelse du kan have på de unge i menigheden ved at tale med dem om teokratiske mål!
„Trøst de modfaldne sjæle“
10. Hvorfor blev Epafroditus nedtrykt?
10 Epafroditus foretog en lang og udmattende rejse fra Filippi til Rom for at besøge apostelen Paulus, som var fængslet på grund af sin tro. Denne broder var udsending for filipperne. Foruden at han havde en gave med til Paulus fra filipperne, havde han også planer om at blive hos apostelen for at hjælpe ham i hans vanskelige situation. Mens Epafroditus var i Rom, blev han imidlertid syg, „næsten til døden“. Han var ked af at han ikke kunne fuldføre sin opgave og blev derfor nedtrykt. — Fil. 2:25-27.
11. (a) Hvorfor bør det ikke overraske os hvis nogle i menigheden bliver nedtrykte eller deprimerede? (b) Hvilken henstilling kom Paulus med i forbindelse med Epafroditus?
11 Mange i dag lider af depression på grund af det pres de udsættes for. Ifølge statistikker fra Verdenssundhedsorganisationen vil så mange som 20 procent af jordens befolkning på et tidspunkt i deres liv få en depression. Jehovas folk går ikke ram forbi. Et dårligt helbred, problemer i forbindelse med at forsørge ens familie, modløshed på grund af egne fejl og svagheder er nogle af de faktorer der kan være medvirkende til at man bliver nedtrykt. Hvad kunne filipperne gøre for at hjælpe Epafroditus? Paulus skrev: „Giv ham . . . den sædvanlige velkomst i Herren med al glæde, og bliv ved med at sætte pris på den slags mænd, for på grund af Herrens gerning kom han døden ganske nær, idet han udsatte sin sjæl for fare, for at han fuldt ud kunne opveje at I ikke var her til at yde mig en personlig tjeneste.“ — Fil. 2:29, 30.
12. Hvad kan være til trøst for dem der er nedtrykte eller deprimerede?
12 Vi må også opmuntre trosfæller som er modløse eller deprimerede. Vi kan helt sikkert finde noget positivt at sige om deres tjeneste for Jehova. Måske har de foretaget store forandringer i deres liv for at blive kristne eller for at være i heltidstjenesten. Vi værdsætter det de har gjort, og vi kan forsikre dem om at det gør Jehova også. Selvom alderdom eller et dårligt helbred måske hindrer nogle af vores trofaste i menigheden i at yde det som de tidligere har kunnet, fortjener de dog vores dybeste respekt for deres mange års tjeneste. Uanset hvad grunden er til at en af vores trosfæller er nedtrykt eller deprimeret, giver Jehova alle sine trofaste tjenere denne vejledning: „Trøst de modfaldne sjæle, støt de svage, vær langmodige over for alle.“ — 1 Thess. 5:14.
’I skal frit tilgive og trøste ham’
13, 14. (a) Hvilket alvorligt skridt tog menigheden i Korinth, og hvorfor? (b) Hvilken virkning fik det at manden blev udelukket af menigheden?
13 I det første århundrede var der en mand i menigheden i Korinth der øvede utugt uden at ændre sind. Hans adfærd bragte menighedens renhed i fare og vakte skandale selv blandt folk uden for den kristne menighed. Det var derfor med god grund at Paulus gav brødrene besked på at fjerne ham fra menigheden. — 1 Kor. 5:1, 7, 11-13.
14 Denne tugt havde en positiv virkning. Menigheden blev beskyttet mod en skadelig indflydelse, og overtræderen erkendte sin synd og angrede oprigtigt. Eftersom mandens handlinger viste at han havde ændret sind, anbefalede Paulus i sit andet brev til menigheden at manden skulle genoptages. Og ikke nok med det. Paulus formanede også menigheden til frit at „tilgive og trøste“ den angrende synder, ’for at han ikke på en eller anden måde skulle blive opslugt af en alt for stor bedrøvelse’. — Læs Andet Korintherbrev 2:5-8.
15. Hvilken indstilling bør vi have til angrende overtrædere der bliver genoptaget i menigheden?
15 Hvad kan vi lære af denne beretning? Det bedrøver os når nogle må udelukkes af den kristne menighed. De har måske bragt vanære over Guds navn og menigheden. De har måske også syndet mod os personligt. Men når de ældste som behandler sagen, beslutter i overensstemmelse med Jehovas vejledning at en angrende synder bør genoptages i menigheden, er vedkommende efter alt at dømme blevet tilgivet af Jehova. (Matt. 18:17-20) Bør vi da ikke søge at efterligne Jehova? Hvis vi er hårde og ikke vil tilgive, sætter vi os i virkeligheden op mod Jehova. For at bidrage til freden og enheden i menigheden og fortsat have Jehovas godkendelse bør vi i stedet ’bekræfte vores kærlighed’ til syndere som oprigtigt ændrer sind og bliver genoptaget. — Matt. 6:14, 15; Luk. 15:7.
„Han er nyttig for mig“
16. Hvorfor var Paulus skuffet over Markus?
16 Der er en anden bibelsk beretning der viser at vi ikke må nære negative følelser over for nogen der har skuffet os. Det er den beretning hvor Johannes Markus skuffede apostelen Paulus dybt. Hvordan? Da Paulus og Barnabas begav sig ud på deres første missionsrejse, tog Markus med dem for at gå dem til hånde. Men under rejsen forlod Markus af en eller anden årsag sine rejsefæller og vendte hjem. Det blev Paulus så skuffet over at han under sine forberedelser til sin anden missionsrejse havde en uoverensstemmelse med Barnabas med hensyn til om Markus skulle ledsage dem igen. På grund af det der skete på den første rejse, ville Paulus ikke have Markus med. — Læs Apostelgerninger 13:1-5, 13; 15:37, 38.
17, 18. Hvordan ved vi at det problem der var mellem Paulus og Markus, blev løst?
17 Markus mistede tydeligvis ikke fuldstændig modet på grund af Paulus’ afvisning, for han fortsatte sin missionærtjeneste i et andet distrikt sammen med Barnabas. (Apg. 15:39) At Markus var trofast og pålidelig, ses af noget Paulus skrev om ham nogle år senere. Paulus, der nu var fange i Rom, tilkaldte Timoteus i et brev. I samme brev skrev Paulus: „Tag Markus og bring ham med dig, for han er nyttig for mig og kan gøre tjeneste.“ (2 Tim. 4:11) Ja, Markus var steget i Paulus’ agtelse.
18 Det kan vi også lære noget af. Markus opdyrkede de egenskaber der kendetegner en dygtig missionær. Han lod ikke Paulus’ afvisning blive en snublesten for ham. Både han og Paulus var åndeligsindede mænd, og de bar ikke fortsat nag til hinanden. Paulus anerkendte ham tværtimod senere som en værdifuld hjælper. Så når brødre overvinder problemer og får dem bragt ud af verden, bør de se fremad og fortsat hjælpe andre med at gøre åndelige fremskridt. En positiv indstilling til andre opbygger menigheden.
Menigheden og dig
19. Hvordan kan alle i den kristne menighed hjælpe hinanden?
19 I disse „kritiske tider som er vanskelige at klare“, har du brug for hjælp fra dine brødre og søstre i menigheden, og de har brug for din hjælp. (2 Tim. 3:1) De enkelte kristne ved ikke altid selv hvordan de bedst kan klare de problemer de kommer ud for, men det gør Jehova. Og han kan benytte forskellige brødre og søstre i menigheden — også dig — til at hjælpe andre med at gå på den rette vej. (Es. 30:20, 21; 32:1, 2) Så følg apostelen Paulus’ tilskyndelse! Bliv ved med „at trøste hinanden og opbygge hinanden, sådan som I også gør“. — 1 Thess. 5:11.
Hvad vil du svare?
• Hvorfor er der behov for at vi opbygger hinanden i den kristne menighed?
• Hvilken slags problemer kan du hjælpe andre til at overvinde?
• Hvorfor har vi selv brug for hjælp fra andre i menigheden?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 11]
Når en trosfælle har et problem, kan vi støtte og hjælpe vedkommende
[Illustration på side 12]
Mange unge mænd og kvinder i den kristne menighed i dag har et stort potentiale
