Kan man gøre en hedensk helligdag kristen?

I ITALIEN var tiden omkring julen i 2004 præget af en livlig debat. Nogle inden for undervisningssektoren gik ind for den idé at man skulle minimere eller endog helt udelade alt hvad der havde med julens religiøse traditioner at gøre. Grunden til at de anbefalede dette var af respekt for det stigende antal skolebørn som hverken er protestanter eller katolikker. Men andre inden for skolesystemet og uddannelsesområdet krævede at traditionerne skulle respekteres og bibeholdes helt og fuldt.

Bortset fra denne kontrovers hvad er da oprindelsen til mange af julens traditioner? Da debatten var på sit højeste, bragte Vatikanets avis L’Osservatore Romano nogle interessante iagttagelser.

Angående datoen for fejringen af julen stod der i den katolske avis: „Den virkelige dato for Jesu fødsel, set fra et historisk synspunkt, ligger begravet under uvishedens slør hvad angår den romerske historie, den kejserlige folketælling på den tid og forskningen i de følgende århundreder. . . .  Som det er almindeligt kendt, blev den 25. december fastsat af romerkirken i det fjerde århundrede. Denne dag var i det hedenske Rom viet til solguden . . . Skønt kristendommen allerede havde opnået anerkendelse i Rom ved Konstantins edikt, var myten om . . . solguden stadig udbredt, især blandt soldater. De førnævnte festligheder, omkring den 25. december, var dybt rodfæstet i folketraditionen. Romerkirken fik derfor den idé at give denne dag et kristent religiøst præg ved at erstatte solguden med den sande retfærdigheds sol, Jesus Kristus, idet den valgte denne dag som dagen hvor hans fødsel skulle fejres.“

Hvad med juletræet, som nu hører med til den katolske tradition?

Artiklen i den katolske avis nævnte at mange stedsegrønne træer, som „kristtjørn, musetorn, laurbær og kviste af fyr eller gran [før i tiden] blev anset for at have magiske og helbredende kræfter som kunne forebygge sygdom“. Artiklen fortsatte: „Juleaften, den 24. december, mindedes man Adam og Eva i forbindelse med den kendte episode med træet i det jordiske paradis . . . Træet skulle have været et æbletræ, men eftersom et æbletræ ville være malplaceret om vinteren, blev et grantræ sat på en fod og nogle æbler hængt på dets grene og, for at symbolisere den fremtidige løskøbelse, vafler [oblater] fremstillet af knuste kiks i en speciel form som symboler på Jesu eukaristiske tilstedeværelse, samt slik og gaver til børnene.“ Hvad med tiden derefter?

Avisen nævnte at traditionen med at have et juletræ begyndte i Tyskland i det 16. århundrede, og sagde videre: „Italien var et af de sidste lande der accepterede juletræet, delvis på grund af et temmelig udbredt rygte om at brugen af juletræer var en protestantisk skik og derfor burde erstattes af julekrybben.“ Pave Paul VI „begyndte traditionen med at opstille et vældigt juletræ“ ved siden af den store julekrybbe på Peterspladsen i Rom.

Finder du det acceptabelt at religiøse ledere tillægger begivenheder og symboler med dybe rødder i oldtidens hedenskab en tilsyneladende kristen betydning? Med hensyn til hvordan sande kristne bør forholde sig, formaner Bibelen: „Hvad samfund har retfærdighed med lovløshed? Eller hvad fællesskab har lys med mørke?“ — 2 Korinther 6:14-17.

[Illustrationer på side 8, 9]

Juletræ (modsatte side) og julekrybbe på Peterspladsen

[Kildeangivelse]

© 2003 BiblePlaces.com

[Illustration på side 9]

Solguden

[Kildeangivelse]

Museum Wiesbaden