Opdyrk egenskaber der kan hjælpe dig til at gøre disciple
Opdyrk egenskaber der kan hjælpe dig til at gøre disciple
„Gå . . . ud og gør disciple af folk af alle nationerne.“ — MATTÆUS 28:19.
1. Hvilke færdigheder og hvilken indstilling har nogle af Guds tjenere i fortiden måttet opdyrke?
TJENERE for Jehova må nogle gange opdyrke bestemte færdigheder og en bestemt indstilling for at kunne gøre hans vilje. På Guds befaling forlod Abraham og Sara for eksempel den velhavende by Ur, og med tiden måtte de opdyrke de egenskaber og færdigheder de havde brug for når de skulle leve som nomader og bo i telte. (Hebræerne 11:8, 9, 15) Josua havde brug for mod, tillid til Jehova og kundskab om hans lov for at kunne føre israelitterne ind i det forjættede land. (Josua 1:7-9) Og uanset hvilke evner Bezalel og Oholiab allerede har haft, er der ingen tvivl om at Guds ånd har virket befordrende på dem så de kunne yde en værdifuld indsats i forbindelse med at opføre teltboligen, føre tilsyn med byggearbejdet og udføre lignende arbejdsopgaver. — 2 Mosebog 31:1-11.
2. Hvilke spørgsmål vil vi komme ind på i forbindelse med arbejdet med at gøre disciple?
2 Flere hundrede år senere gav Jesus Kristus sine disciple dette hverv: „Gå . . . ud og gør disciple af folk af alle nationerne, . . . idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) Aldrig før havde nogen fået overdraget et privilegium der blot tilnærmelsesvis lignede dette. Hvilke egenskaber er nødvendige for at gøre disciple? Hvordan kan vi opdyrke dem?
Vis at du har dyb kærlighed til Gud
3. Hvad giver befalingen om at gøre disciple os mulighed for?
3 En forudsætning for at vi kan henvende os til folk og hjælpe dem til at tilbede den sande Gud, er at vi har dyb kærlighed til Jehova. Israelitterne kunne vise deres kærlighed til Gud ved helhjertet at adlyde hans bud, ved at frembære ofre han kunne godkende, og ved at prise ham i sang. (5 Mosebog 10:12, 13; 30:19, 20; Salme 21:13; 96:1, 2; 138:5) Som kristne overholder vi ligeledes Guds love, men vores kærlighed til Jehova kommer også til udtryk ved at vi fortæller andre om ham og hans hensigt. Vi må tale med overbevisning og vælge de rigtige ord for oprigtigt at kunne give udtryk for vores taknemmelighed over det håb Gud har givet os. — 1 Thessaloniker 1:5; 1 Peter 3:15.
4. Hvorfor glædede Jesus sig over at undervise folk om Jehova?
4 Fordi Jesus nærede dyb kærlighed til Jehova, fandt han stor glæde ved at tale om Guds hensigt, Riget og den sande tilbedelse. (Lukas 8:1; Johannes 4:23, 24, 31) Han sagde endda: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning.“ (Johannes 4:34) Disse ord af salmisten passer på Jesus: „At gøre din vilje, min Gud, er min lyst, og din lov er i mit indre. Jeg har forkyndt godt nyt om retfærdighed i den store menighed. Se! mine læber lukker jeg ikke. Jehova, du ved det.“ — Salme 40:8, 9; Hebræerne 10:7-10.
5, 6. Hvilken egenskab er den allervigtigste for at kunne gøre disciple?
5 Motiveret af kærlighed til Gud taler de der lige har lært sandheden fra Bibelen at kende, gerne om Jehova og hans rige på en så overbevisende måde at de giver andre lyst til selv at undersøge Bibelen. (Johannes 1:41) Kærlighed til Gud er den stærkeste drivkraft i arbejdet med at gøre disciple. Vi må derfor holde liv i denne kærlighed ved regelmæssigt at læse i Guds ord og grunde over det. — 1 Timoteus 4:6, 15; Åbenbaringen 2:4.
6 Der er ingen tvivl om at kærlighed til Jehova hjalp Jesus til nidkært at undervise andre. Men det var ikke den eneste grund til at han var en effektiv forkynder af Riget. Hvilken anden egenskab gjorde at han var så dygtig til at gøre disciple?
Vis folk kærlig omsorg
7, 8. Hvordan betragtede Jesus mennesker?
7 Jesus havde omsorg for folk og viste dem ægte interesse. Allerede under sin førmenneskelige tilværelse som Guds „værkmester“ holdt han af menneskene. (Ordsprogene 8:30, 31) Og som menneske her på jorden havde Jesus stor medfølelse med andre, og dem der kom til ham, gav han ny styrke. (Mattæus 11:28-30) Jesus afspejlede Jehovas kærlighed og medfølelse, og det gjorde at folk følte sig tiltrukket af den eneste sande Gud. Mennesker af alle slags lyttede til Jesus fordi han viste kærlig omsorg for dem og interesserede sig for deres situation. — Lukas 7:36-50; 18:15-17; 19:1-10.
8 Da en mand spurgte Jesus hvad han skulle gøre for at arve evigt liv, ’så Jesus på ham og fattede kærlighed til ham’. (Markus 10:17-21) Og om nogle som Jesus havde undervist i Betania, læser vi: „Jesus elskede Marta og hendes søster og Lazarus.“ (Johannes 11:1, 5) Jesus havde så stor omsorg for folk at han nogle gange afholdt sig fra at tage et tiltrængt hvil for at kunne undervise dem. (Markus 6:30-34) En så dyb og kærlig medmenneskelig omsorg gjorde at Jesus mere effektivt end nogen anden var i stand til at drage mennesker til den sande tilbedelse.
9. Hvilken indstilling havde Paulus til det at gøre disciple?
9 Også apostelen Paulus var dybt interesseret i dem han forkyndte for. For eksempel skrev han til dem der var blevet kristne i Thessalonika: „Idet vi således nærede en inderlig hengivenhed for jer, besluttede vi at give jer del i, ikke blot Guds gode nyhed, men også vore egne sjæle, fordi I var blevet os kære.“ Som følge af Paulus’ kærlige bestræbelser var der nogle i Thessalonika der ’vendte om fra deres afguder for at trælle for en levende Gud’. (1 Thessaloniker 1:9; 2:8) Hvis vi har ægte omsorg for folk, ligesom Jesus og Paulus havde, vil vi måske også erfare den glæde det er at se den gode nyhed nå ned i hjertet hos dem der er „ret indstillet til evigt liv“. — Apostelgerninger 13:48.
Vær selvopofrende
10, 11. Hvorfor er vi nødt til at lægge en selvopofrende ånd for dagen når vi bestræber os for at gøre disciple?
10 De der er dygtige til at gøre disciple, har en selvopofrende ånd. De betragter bestemt ikke det at samle sig rigdom som det vigtigste i livet. Jesus sagde til sine disciple: „Hvor vil det være vanskeligt for dem som har penge at komme ind i Guds rige!“ Det forbavsede disciplene at høre, men Jesus sagde videre: „Børn, hvor er det vanskeligt at komme ind i Guds rige! Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.“ (Markus 10:23-25) Jesus rådede sine disciple til at leve på en enkel måde så de kunne koncentrere sig om at gøre nye disciple. (Mattæus 6:22-24, 33) Hvorfor hjælper en selvopofrende ånd os til at gøre disciple?
11 At lære folk alt det Jesus befalede, kræver en stor indsats. En kristen der ønsker at gøre disciple, stræber som regel efter at lede et bibelstudium med en interesseret hver uge. Nogle forkyndere har sagt deres fuldtidsarbejde op og er gået på deltid for at øge deres muligheder for at finde oprigtige mennesker. Tusinder har lært et andet sprog for at kunne forkynde for bestemte etniske grupper i deres område. Andre forkyndere er flyttet til et andet område eller et andet land for at have en større andel i høsten. (Mattæus 9:37, 38) Alt dette kræver en selvopofrende ånd. Men for effektivt at kunne gøre disciple er der brug for endnu mere.
Vær tålmodig uden at spilde tiden
12, 13. Hvorfor er tålmodighed så vigtig en egenskab i arbejdet med at gøre disciple?
12 Tålmodighed er endnu en egenskab der hjælper os til at gøre disciple. Vores kristne budskab kræver uopsættelig handling, men arbejdet med at gøre disciple er ofte tidskrævende, og vi bliver nødt til at være tålmodige. (1 Korinther 7:29) Jesus mistede ikke tålmodigheden med sin halvbroder Jakob. Skønt Jakob åbenbart havde et godt kendskab til Jesu forkyndelse, var der i en periode noget som afholdt ham fra at blive en discipel. (Johannes 7:5) Men i det korte tidsrum mellem Kristi død og pinsedagen i år 33 blev Jakob tilsyneladende en discipel, for Bibelen antyder at han kom for at bede sammen med sin mor, sine brødre og apostlene. (Apostelgerninger 1:13, 14) Jakob gjorde gode åndelige fremskridt og kom senere til at skuldre store ansvarsopgaver i den kristne menighed. — Apostelgerninger 15:13; 1 Korinther 15:7.
13 I lighed med landmænd dyrker kristne forkyndere noget der ofte vokser langsomt — nemlig forståelse af Guds ord, kærlighed til Jehova og en kristuslignende ånd. Det kræver tålmodighed. Jakob skrev: „Vær . . . tålmodige, brødre, indtil Herrens nærværelse. Se! Landmanden venter på jordens dyrebare frugt, idet han er tålmodig med den, indtil han får tidligregn og sildigregn. I må også være tålmodige; styrk jeres hjerter, for Herrens nærværelse er kommet nær.“ (Jakob 5:7, 8) Jakob tilskyndede sine trosfæller til at ’være tålmodige indtil Herrens nærværelse’. Hvis der var noget disciplene ikke forstod, forklarede Jesus det tålmodigt for dem eller illustrerede det ved hjælp af billeder eller lignelser. (Mattæus 13:10-23; Lukas 19:11; 21:7; Apostelgerninger 1:6-8) Nu, hvor Herren er nærværende, er der også brug for at vi er tålmodige mens vi bestræber os for at gøre disciple. De der bliver disciple af Jesus i vore dage, har brug for at vi tålmodigt underviser dem. — Johannes 14:9.
14. Hvordan kan vi som forkyndere gøre klog brug af tiden samtidig med at vi er tålmodige?
14 Selvom vi er tålmodige, kommer de fleste af dem vi begynder at studere Bibelen med, ikke til at bære frugt. (Mattæus 13:18-23) Efter at vi har gjort en rimelig indsats for at hjælpe sådanne, gør vi derfor klogt i ikke at bruge mere tid på dem og i stedet lede efter nogle som vil sætte større pris på sandheden fra Bibelen. (Prædikeren 3:1, 6) Selvfølgelig kan selv nogle der værdsætter sandheden, have brug for omfattende hjælp til at ændre deres synspunkter, holdninger og værdier i livet. Vi er derfor tålmodige, ligesom Jesus var tålmodig med sine disciple når de havde svært ved at opdyrke den rigtige indstilling. — Markus 9:33-37; 10:35-45.
Lær undervisningens kunst
15, 16. Hvorfor er enkelhed og en god forberedelse vigtige elementer i arbejdet med at gøre disciple?
15 Kærlighed til Gud, omsorg for andre, en selvopofrende ånd og tålmodighed er af afgørende betydning for at blive dygtig til at gøre disciple. Men vi må også blive gode til at undervise, for det vil sætte os i stand til at forklare sandheden på en letforståelig og ukompliceret måde. Meget af det den store Lærer, Jesus Kristus, sagde, var særlig virkningsfuldt netop fordi det var så enkelt. Du husker sikkert udsagn som disse: „I skal . . . samle jer værdier i himmelen.“ „Giv ikke hunde det hellige.“ „Visdommen er retfærdiggjort af sine gerninger.“ „Tilbagebetal . . . kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.“ (Mattæus 6:20; 7:6; 11:19; 22:21) Jesus udtrykte sig selvfølgelig ikke kun i korte vendinger. Han underviste på en klar og tydelig måde og forklarede tingene når det var på sin plads. Hvordan kan du efterligne Jesu måde at undervise på?
16 Omhyggelig forberedelse er nøglen til at kunne undervise enkelt og klart. En uforberedt forkynder er tilbøjelig til at snakke for meget. Han drukner praktisk talt hovedpunkterne i en strøm af ord og fortæller alt hvad han overhovedet ved om emnet. Som en modsætning hertil har den velforberedte forkynder eleven i tanke, han tænker stoffet grundigt igennem på forhånd og gør så klart og tydeligt rede for netop det der er behov for. (Ordsprogene 15:28; 1 Korinther 2:1, 2) Han er sig bevidst hvor meget eleven allerede ved, og hvilke punkter det er vigtigt at fremhæve under studiet. Forkynderen kender måske mange interessante detaljer om emnet, men hvis undervisningen skal være let at forstå, må alle overflødige oplysninger luges væk.
17. Hvordan kan vi hjælpe folk til at ræsonnere ud fra Skrifterne?
17 Jesus hjalp også folk til at ræsonnere, i stedet for blot at servere nogle kendsgerninger for dem. Ved en lejlighed spurgte han for eksempel: „Hvad mener du, Simon? Hvem får jordens konger afgifter eller kopskat af? Af deres egne sønner eller af de fremmede?“ (Mattæus 17:25) Vi er måske så begejstrede for at forklare Bibelens sandheder at vi må lægge bånd på os selv for at give eleven lejlighed til at give udtryk for sine tanker eller forklare hvordan han har forstået det vi gennemgår under bibelstudiet. Vi skal naturligvis ikke bombardere folk med spørgsmål. Men med takt, gode illustrationer og velgennemtænkte spørgsmål kan vi hjælpe dem til at forstå de bibelske argumenter der er i vores publikationer.
18. Hvad omfatter undervisningens kunst?
18 Bibelen taler meget om vigtigheden af undervisning. (2 Timoteus 4:2; Titus 1:9) Men undervisningens kunst omfatter langt mere end at hjælpe en til at lære noget udenad. Vi skal prøve at hjælpe vores bibelstudieelev til at forstå forskellen på sandt og falsk, godt og dårligt, visdom og tåbelighed. Når vi gør dette og bestræber os for at få kærligheden til Jehova til at slå rod i vedkommendes hjerte, vil det måske hjælpe ham til at forstå hvorfor han bør adlyde Jehova.
Vær flittig i arbejdet med at gøre disciple
19. Hvordan er alle kristne med til at gøre disciple?
19 Den kristne menighed er en organisation der lægger stor vægt på at gøre disciple. Når en ny bliver en discipel, er det ikke kun den der har fundet ham i distriktet og har undervist ham i hvad Bibelen lærer, der har grund til at glæde sig. Når et eftersøgningshold bliver sendt af sted for at lede efter et barn der er blevet væk, er det måske kun én der rent faktisk finder barnet. Men alle der har deltaget i eftersøgningen, glæder sig selvfølgelig når barnet bliver genforenet med sine forældre. (Lukas 15:6, 7) Arbejdet med at gøre disciple er også et fælles projekt. Alle kristne er med til at lede efter dem der måske bliver disciple af Jesus. Og når en ny begynder at overvære møderne i rigssalen, er alle tilstedeværende med til at opbygge vedkommendes værdsættelse af den sande tilbedelse. (1 Korinther 14:24, 25) Alle kristne kan derfor glæde sig over at der hvert år kommer hundredtusinder af nye disciple til.
20. Hvad skal du gøre hvis du gerne vil undervise andre i sandheden fra Bibelen?
20 Mange trofaste kristne ville glæde sig over at undervise nogen om Jehova og den sande tilbedelse. Men selvom de har gjort deres bedste, er det måske endnu ikke lykkedes dem. Hvis det er din situation, så bliv ved med at styrke din kærlighed til Jehova, vis omsorg for mennesker, vær selvopofrende, vis tålmodighed, og gør hvad du kan for at blive dygtigere til at undervise. Bed frem for alt Jehova om at velsigne dit ønske om at undervise nogen i sandheden. (Prædikeren 11:1) Glæd dig over at alt hvad du gør i Jehovas tjeneste, fremmer arbejdet med at gøre disciple, og at dette arbejde herliggør Gud.
Kan du forklare følgende?
• Hvorfor sætter arbejdet med at gøre disciple vores kærlighed til Gud på prøve?
• Hvilke egenskaber er en forudsætning for at gøre disciple?
• Hvad omfatter undervisningens kunst?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 21]
Ved at gøre disciple viser kristne deres dybe kærlighed til Gud
[Illustration på side 23]
Hvorfor må forkyndere der ønsker at gøre disciple, interessere sig for andre?
[Illustration på side 24]
Hvilke egenskaber er blandt andet nødvendige for at kunne gøre disciple?
[Illustration på side 25]
Alle kristne glæder sig over at se de gode resultater af arbejdet med at gøre disciple
