Gamle potteskår bekræfter den bibelske beretning

BIBELEN er Guds inspirerede ord. (2 Timoteus 3:16) Den udtaler sig korrekt om folk, steder og religiøse såvel som politiske tilstande i fortiden. Bibelens pålidelighed behøver på ingen måde støtte af arkæologiske fund, skønt sådanne fund bekræfter og kaster større lys over forståelsen af den bibelske beretning.

De fleste af de fund man gør under arkæologiske udgravninger, består af potteskår eller ituslået lertøj. Disse fragmenter af lerkrukker kaldes ofte ostraka, fra det græske ord for „skal, potteskår“. I oldtidens Mellemøsten, deriblandt Ægypten og Mesopotamien, var potteskår et billigt skrivemateriale. Ostraka blev brugt til kontrakter, regninger, kvitteringer og meget andet, ligesom papir og notesbøger bruges i dag. Man skrev som regel på disse ostraka med blæk, og indskriften kunne variere fra blot et ord til mange linjer eller kolonner.

Under arkæologiske udgravninger i Israel er der blevet afdækket adskillige ostraka fra Bibelens tid. Tre samlinger som dateres til det syvende og ottende århundrede før vor tidsregning, er af særlig interesse fordi de bekræfter forskellige historiske detaljer i Bibelen. Samlingerne består af ostraka fra Samaria, fra Arad og fra Lakisj. Lad os se nærmere på hver af disse samlinger.

Ostraka fra Samaria

Samaria var hovedstaden i Israels nordlige tistammerige indtil byen blev omstyrtet af assyrerne i 740 før vor tidsregning. Om Samarias grundlæggelse fortælles der i Første Kongebog 16:23, 24: „Det var i kong Asa af Judas enogtredivte år [947 f.v.t.] at Omri blev konge over Israel . . . Så købte han Samarias Bjerg af Sjemer for to talenter sølv og byggede på bjerget, og han gav den by som han havde bygget, navnet Samaria.“ Byen eksisterede stadig i romertiden, men blev på det tidspunkt kaldt Sebaste. I det sjette århundrede efter vor tidsregning fandtes byen ikke længere.

I 1910 fandt et hold arkæologer under en udgravning af det gamle Samaria en samling ostraka som de daterede til det ottende århundrede før vor tidsregning. Inskriptionerne er kvitteringer for olie og vin fragtet til Samaria fra forskellige nærliggende steder. Om disse fund skriver bogen Ancient Inscriptions — Voices From the Biblical World: „De 63 ostraka der blev fundet i 1910 . . . anses med rette for at være en af de mest afgørende samlinger af epigrafisk [skriftligt] materiale der har overlevet fra oldtidens Israel. Det der er så betydningsfuldt, er ikke tekstindholdet af de samaritanske ostraka . . . men snarere den store mængde af israelitiske personnavne, klannavne og geografiske betegnelser.“ Hvorledes bekræfter disse navne detaljer i den bibelske beretning?

Da israelitterne indtog det forjættede land og delte det mellem stammerne, lå Samaria i Manasses stammeområde. Ifølge Josua 17:1-6 fik ti af Manasses efterkommere (klaner), gennem sønnesønnen Gilead, tildelt jordlodder i dette område. Det var Abi’ezer, Helek, Asriel, Sjekem og Sjemida. Den sjette mandlige efterkommer, Hefer, havde ingen sønnesønner, men havde fem sønnedøtre  — Mala, Noa, Hogla, Milka og Tirza — og hver af dem fik et stykke jord. — 4 Mosebog 27:1-7.

Den samaritanske samling af ostraka indeholder syv af disse klannavne — alle fem navne på „Gileads sønner“ og navnene på to af Hefers sønnedøtre, Hogla og Noa. „Klannavnene som er bevaret på disse ostraka fra Samaria, forbinder, i lighed med Bibelen, Manasses klaner og det område hvor de ifølge Bibelen slog sig ned,“ bemærker NIV Archaeological Study Bible. Disse ostraka bekræfter altså denne del af Israels tidlige stammers historie som den er beskrevet i Bibelen.

Samlingen af ostraka fra Samaria viser sig også at bekræfte Bibelens beskrivelse af israelitternes religiøse forhold. På den tid hvor disse ostraka blev skrevet, sammenblandede israelitterne tilbedelsen af Jehova med tilbedelsen af den kana’anæiske gud Ba’al. Hoseas forudsagde i sin profeti, som også er skrevet i det ottende århundrede før vor tidsregning, at der ville komme en tid da Israel angrende ville kalde Jehova „Min mand“ og ikke længere „Min ba’al“ eller „Min ejer“. (Hoseas 2:16, 17; fodnote) Nogle af de personnavne der blev fundet på ostraka fra Samaria, betød „Ba’al er min fader“, „Ba’al synger“, „Ba’al er stærk“, „Ba’al ihukommer“ og lignende. Hver gang der findes elleve personnavne som indeholder en form af navnet Jehova, er der syv hvor navnet „Ba’al“ indgår.

Ostraka fra Arad

Arad var en oldtidsby i det ørkenlignende område Negeb, et godt stykke syd for Jerusalem. Udgravninger i Arad har afdækket seks på hinanden følgende israelitiske fæstninger fra den tid hvor Salomon var konge (1037-998 f.v.t.), og til Jerusalem blev ødelagt af babylonierne i 607 f.v.t. De arkæologiske fund i Arad udgør den største samling ostraka fra Bibelens tid. Samlingen består af mere end 200 genstande med inskriptioner på hebraisk, aramaisk og andre sprog.

Nogle ostraka fra Arad bekræfter bibelske oplysninger om præstefamilier. For eksempel omtaler et potteskår „Koras sønner“ som der henvises til i Anden Mosebog 6:24 og Fjerde Mosebog 26:11. Overskrifterne til Salme 42, 44-49, 84, 85, 87 og 88 tilskriver netop „Koras sønner“ disse salmer. Der er også nævnt andre præstefamilier som Pasjhurs og Meremots på ostraka fra Arad. — 1 Krønikebog 9:12; Ezra 8:33.

Der er flere eksempler. I ruinerne af en fæstning som dateres til perioden lige inden Jerusalem blev ødelagt af babylonierne, fandt arkæologerne et potteskår adresseret til den øverstbefalende på fæstningen. Ifølge The Context of Scripture står der i uddrag: „Til min herre Eljasjib. Måtte Jahve [Jehova] nære omsorg for dig. . . . Hvad angår sagen hvorom du gav mig ordre: alt er i orden nu: han opholder sig i Jahves tempel.“ Mange forskere mener at det tempel der hentydes til, er templet i Jerusalem, som oprindelig blev bygget på Salomons tid.

Ostraka fra Lakisj

Den gamle fæstningsby Lakisj lå 43 kilometer sydvest  for Jerusalem. Under udgravninger i 1930 fandt man en bunke ostraka, hvoraf mindst 12 er breve der beskrives som „utrolig vigtige . . . fordi de kaster lys over den politiske situation og det almindelige oprør mens Juda forberedte sig på det uundgåelige angreb fra [babylonierkongen] Nebukadnezar.“

De vigtigste breve er korrespondance mellem en underordnet officer og Jaosj, sandsynligvis kommandanten i Lakisj. Sproget i disse breve ligner meget det der bruges af den samtidige profet Jeremias. Læg mærke til hvordan to af disse breve støtter Bibelens beskrivelse af denne afgørende periode.

I Jeremias 34:7 beskriver profeten tiden „da Babylons konges kampstyrker kæmpede mod Jerusalem og mod alle de byer i Juda der var tilbage, mod Lakisj og mod Azeka; for det var de befæstede byer der var tilbage blandt Judas byer“. Forfatteren til et af Lakisjbrevene beskriver tilsyneladende den samme situation. Han skriver: „Vi holder udkig efter [ild]signaler i Lakisj . . . , for vi kan ikke mere se Azeka.“ Mange forskere mener at dette tyder på at Azeka var erobret af babylonierne, og at Lakisj var den næste der stod for tur. En interessant detalje i denne tekst er omtalen af „ildsignaler“. Jeremias 6:1 omtaler også brugen af sådanne kommunikationsmidler.

Et andet Lakisjbrev menes at støtte profeterne Jeremias’ og Ezekiels udsagn om at Judas konge søgte hjælp hos Ægypten i oprøret mod Babylon. (Jeremias 37:5-8; 46:25, 26; Ezekiel 17:15-17) Dette Lakisjbrev siger: „Følgende er blevet meddelt din tjener: Hærens øverste, Konja, Elnatans søn, er draget mod syd til Ægypten.“ Forskere tyder almindeligvis denne handling som et forsøg på at søge militær støtte hos Ægypten.

Lakisjbrevene nævner også flere navne som forekommer i Jeremias’ Bog. Det er navnene Nerija, Ja’azanja, Gemarja, Elnatan og Hosjaja. (Jeremias 32:12; 35:3; 36:10, 12; 42:1) Om disse navne drejer sig om de samme personer vides ikke med sikkerhed. Men eftersom Jeremias levede i denne periode, er sammenfaldet bemærkelsesværdigt.

Et fællestræk

Samlingerne af ostraka fra Samaria, Arad og Lakisj bekræfter en række detaljer i Bibelen. Deriblandt familienavne, geografiske benævnelser og hentydninger til religiøse og politiske forhold på den tid. Der er dog et vigtigt fællestræk for alle tre samlinger.

Brevene der er fundet i samlingerne fra Arad og Lakisj, indeholder vendinger som „Måtte Jehova give dig fred“. Syv af Lakisjbrevene nævner i deres budskab Guds navn i alt 11 gange. I alle tre samlinger forekommer desuden den forkortede form af navnet Jehova i mange hebraiske personnavne. Disse ostraka bekræfter således at Guds navn blev brugt i daglig tale blandt israelitterne på den tid.

[Illustration på side 13]

Et potteskår fra ruinerne i Arad stilet til en mand ved navn Eljasjib

[Kildeangivelse]

Foto © Israel Museum, Jerusalem; med tilladelse fra Israel Antiquities Authority

[Illustration på side 14]

Et Lakisjbrev med Guds navn

[Kildeangivelse]

Foto taget med tilladelse fra British Museum