To „mirakler“ ved ét stævne i Georgien

EN UFORGLEMMELIG begivenhed markeret af to „mirakler“ fandt sted i Georgien i 2006. I tre dage, fra den 7. til den 9. juli, blev Jehovas Vidners områdestævne „Befrielsen er nær“ afholdt samtidig seks forskellige steder i landet. Det var en åndelig fest som godt 17.000 mennesker deltog i.

I januar 2006 var man gået i gang med at finde et sted som var egnet til at mange tusind stævnedeltagere kunne samles. Man havde planer om at det største stævne skulle afvikles i hovedstaden, Tbilisi. Det var så meningen at andre stævner skulle forbindes telefonisk med dette.

I de forløbne år har Georgien lidt efter lidt givet sine indbyggere større religionsfrihed. Derfor var Jehovas Vidner, som ellers tidligere havde været udsat for omfattende modstand, overbevist om at de nok skulle finde et egnet sted til afholdelse af stævnet i hovedstaden. Georgierne er af natur venlige og gæstfri. Men hos visse embedsmænd er den religiøse fordom dybt rodfæstet. Ville embedsmændene mon sætte deres egne følelser til side og give Jehovas Vidner lov til at leje et egnet sted?

Brødrene i stævnekomitéen besøgte forskellige stadioner og store sportshaller. Bestyrerne var villige nok til at udleje, men veg udenom når brødrene bad om en nøjagtig dato for hvornår stævnet kunne afholdes. Det kom derfor som en overraskelse for brødrene da Tbilisi-​filharmonikernes ledelse gik ind på at udleje deres faciliteter til Jehovas Vidner. Koncertsalen ligger lige midt i byen, hvor mange af de mest prestigefyldte begivenheder finder sted.

Opmuntret over at deres bestræbelser omsider havde båret frugt, begyndte komitéen at tilrettelægge stævnet i Tbilisi og i andre  byer overalt i landet, deriblandt i Tsnori, Kutaisi, Zugdidi, Kaspi og Gori. Det var et stort arbejde at forbinde alle disse stævnebyer telefonisk så programmet kunne afvikles samtidig. Alt var klar til at stævnerne kunne tage deres begyndelse. Men så, kun en uge før de skulle begynde, annullerede direktionen for Tbilisi-​filharmonikernes koncertsal pludselig kontrakten. Man fik ingen forklaring på hvorfor.

Det første „mirakel“

Hvad skulle brødrene gøre her så kort tid før stævnet? Det eneste alternativ de havde, var at forsøge sig i Marneuli, en by i et landbrugsområde cirka 40 kilometer uden for Tbilisi. Her var tidligere blevet afholdt mange stævner på en ejendom der tilhørte en familie af Jehovas Vidner. Stedet havde engang været en stor park. I de forløbne ti år havde det været det eneste sted hvor menighederne i Tbilisi kunne afholde stævne. På den anden side har Jehovas Vidner også på dette sted oplevet nogle ret barske pøbeloverfald.

Et sådant overfald havde fundet sted den 16. september 2000. Politiet i Marneuli havde opstillet vejspærringer for at forhindre Vidnerne i at komme ind på stævneområdet. Derefter var hele busser fyldt med uromagere ankommet under ledelse af en ortodoks præst ved navn Vasili Mkalavishvili, der var ekskluderet af kirken. Uromagerne standsede biler og busser på vej til stævnet i Marneuli, trak adskillige af de delegerede ud af køretøjerne og slog ubarmhjertigt løs på dem, mens andre passagerer blev frarøvet deres ejendele, deriblandt bibler og bibelsk læsestof.

Stævnepladsen i Marneuli var også blevet angrebet af en pøbel på omkring 60. Hen ved 40 Jehovas Vidner var kommet til skade. En af brødrene var blevet stukket i brystet med en kniv. Nogle af angriberne havde truet med deres oversavede jagtgeværer, som de skød vildt med op i luften. En af dem rettede et gevær mod ejeren af grunden og forlangte at hun gav ham sine penge og smykker. Pøbelen endevendte huset, som lå for sig selv i den ene ende af grunden, og stjal alt af værdi. Så knuste de ruderne og brændte al hendes bibelske litteratur og de bænke som var blevet fremstillet specielt til stævnet. Halvanden tons bøger og blade blev ødelagt. Og frem for at søge at standse overfaldet tog politiet selv del i det. *

 Stævnekomitéen skulle ikke alene tage hensyn til faren for vold, men måtte også prøve at finde ud af hvordan de fik plads til 5000 mennesker et sted hvor der normalt plejede at være 2500. Hvordan skulle man dog løse dette problem på så kort tid? Svaret kom næsten som et mirakel da ejerne af de to tilstødende ejendomme tilbød at Jehovas Vidner kunne leje deres marker.

Det var dog noget af en opgave at gøre markerne egnede til stævneplads. Vejret gjorde tingene yderst vanskelige — det regnede hele ugen før stævnet. I naboernes marker var der lagt kartofler, som først måtte tages op. Frivillige samledes derfor i den silende regn for at grave kartofler op. Dernæst blev hegnene fjernet, og der blev lavet overdækning for at tilhørerne kunne blive beskyttet mod sol og regn. Der måtte også laves nogle nye bænke, og højttaleranlægget måtte udvides. Der blev savet, hamret og boret døgnet rundt, alt sammen ved frivillig arbejdskraft, og nogle gange på bekostning af nattesøvnen.

„Hvad skal vi gøre hvis regnen fortsætter,“ tænkte mange, „mon ikke stævnedeltagerne vil forsvinde helt i mudderet?“ Man fremskaffede nogle halmmåtter for at dække den våde jord. Og så blev det endelig solskin! Alle stævnets tre dage skinnede solen fra en skyfri himmel.

Da stævnedeltagerne ankom, mødte der dem et smukt syn. Det fredelige landskab var som et glimt af den nye verden — især da deltagerne havde fundet sig en behagelig plads midt i en lund af figentræer og forskellige andre frugttræer og var omgivet af majs- og tomatmarker. Scenens baggrund var udsmykket med klatrende vinranker. Under programmet kunne tilhørerne nu og da høre hanen gale og hønsene kagle når nogen samlede deres æg ind. Andre landlige lyde trængte igennem, men blev kun opfattet som en underholdende serenade. Tilhørerne lod sig ikke distrahere, for alle var helt koncentrerede om at lytte til det usædvanlig gode bibelske program. For stævnedeltagerne var det nogle uforglemmelige øjeblikke, men ikke de eneste.

Det andet „mirakel“

Ved slutningen af formiddagsprogrammet om fredagen fik tilhørerne sig en overraskelse da et medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd annoncerede udgivelsen af Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter på  georgisk i ét bind. * Mange af de forbløffede tilhørere havde svært ved at holde tårerne tilbage. En familie udbrød begejstret: „Vi kan slet ikke holde op med at give udtryk for vores glæde over dette mirakel — for det må skyldes Jehova at et så omfattende arbejde har kunnet gennemføres på så kort tid!“

En søster fra Tsalendjikha som havde lyttet til et af de transmitterede programmer, kom med følgende udtalelse: „Jeg har svært ved at give udtryk for den glæde jeg følte da vi modtog hele Bibelen på georgisk. Jeg vil gerne takke jer for det enestående tredages stævne. Det var en sand historisk begivenhed.“ En familie i en menighed i det vestlige Georgien, som ligger ud til Sortehavet, siger: „Hidtil har vi kun haft én bibel i vores familie, men nu har vi alle fire vores egen ’Ny Verden-​Oversættelse’ og kan studere personligt med hver vores eksemplar af Bibelen.“

Bag kulisserne er alt dog ikke gået helt smertefrit. Ny Verden-​Oversættelsen var blevet trykt og afsendt i god tid, men toldmyndighederne havde nægtet at lade forsendelsen indføre i Georgien. Brødrene appellerede sagen til Ombudsmandens Kontor. Det lykkedes ombudsmanden at sikre leveringen af Bibelen netop tidsnok til at den kunne udgives ved områdestævnet. Han sendte endda sin assistent til stævnet i Marneuli for at få fat i nogle eksemplarer af den nye bibel til deres kontor.

En personlig velkomst — efter georgisk skik

Områdestævnet i Marneuli var en milepæl for Jehovas Vidner i Georgien af endnu en grund. Et medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd var på programmet. Det begejstrede hele forsamlingen i en sådan grad at de ønskede at give ham en traditionel, mere personlig, velkomst. Broder Jackson måtte i flere timer både før, under og efter stævnet stå og hilse personligt på brødrene og søstrene, men han gjorde det med glæde.

Helt tilbage i 1903 ved afslutningen af et andet stævne skal en broder have sagt: „Om så jeg fik tusind dollars, skulle ingen få mig til at give afkald på alt det gode jeg har modtaget ved dette stævne, og jeg er endda en fattig mand.“ I sommeren 2006, mere end et århundrede senere, var det nøjagtig den samme følelse der gennemstrømmede de Jehovas Vidner som overværede de meget vigtige stævner i Georgien.

[Fodnoter]

[Ramme på side 19]

„Den mindste“ er blevet til tusind

Ordene i Esajas 60:22 er blevet opfyldt i Georgien: „Den mindste vil blive til tusind, og den ringeste til en mægtig nation. Jeg, Jehova, vil fremskynde det når tiden er inde til det.“ På mindre end 20 år er antallet af forkyndere i Georgien vokset fra under 100 til rundt regnet 16.000. Disse ivrige forkyndere af Guds ord leder næsten 8000 bibelstudier hver uge — en fantastisk mulighed for yderligere vækst i Georgien.

[Diagram/​kort på side 16]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

DEN RUSSISKE FØDERATION

GEORGIEN

⇨ Zugdidi

⇨ Kutaisi

Marneuli ⇨ Gori

⇨ Kaspi

⇨ Tsnori

TBILISI

TYRKIET

ARMENIEN

ASERBAJDSJAN

[Kildeangivelse]

Jordklode: Baseret på NASA/Visible Earth imagery

[Illustration på side 16]

Statue i Tbilisi

[Illustration på side 17]

Stævnet i Marneuli var via mobiltelefoner forbundet med fem stævner andre steder

[Illustration på side 18]

De delegerede var glædeligt overraskede da de fik hele „Ny Verden-​Oversættelsen“ på georgisk