Jesu fødsel — Hvordan den bringer fred

BUDSKABET om „fred blandt mennesker der har Guds velvilje“ var ikke den eneste profeti der var forbundet med Jesu fødsel. Foruden de ord englene overbragte til de forundrede hyrder, havde himmelske sendebud fra Gud også overbragt nogle inspirerede ord angående den nyfødte Jesus til Maria og hendes mand, Josef. En nøjere undersøgelse af disse udtalelser vil kunne hjælpe os til at se beretningen om Jesu fødsel i et bredere perspektiv, og til at forstå den virkelige betydning af det løfte om fred blandt mennesker som englene bekendtgjorde.

Inden Jesu fødsel, endog før Maria blev gravid, fik hun besøg af en engel som ifølge Bibelen hed Gabriel. Engelen hilste Maria med ordene: „Vær hilset, du højt begunstigede, Jehova er med dig.“ Som man kan forestille sig, blev Maria dybt foruroliget, måske endda lidt bange. Hvad mon en sådan hilsen betød?

Gabriel forklarede: „Se, du skal undfange i dit moderliv og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal være stor og skal kaldes den Højestes søn, og Jehova Gud vil give ham hans fader Davids trone, og han skal herske som konge over Jakobs hus for evigt, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ Maria spurgte hvorledes det kunne gå til, eftersom hun ikke havde haft omgang med nogen mand. Gabriel svarede at barnet ville blive undfanget ved Guds hellige ånd. Dette barn ville adskille sig fra andre børn. — Lukas 1:28-35.

En lovet konge

Gabriels ord må have hjulpet Maria til at forstå at den søn hun ville føde, var omtalt i mange gamle profetier. Udtalelsen om at Jehova ville give Marias søn „hans fader Davids trone“, ville få hende — og enhver anden jøde der var kendt med Skrifterne — til at tænke på de løfter som Gud havde givet kong David af Israel.

Gud havde gennem profeten Natan sagt til David: „Dit hus og dit kongedømme vil stå fast for stedse foran dig; din trone vil være grundfæstet for stedse.“ (2 Samuel 7:4, 16) Og om David havde Jehova sagt: „Jeg vil lade hans afkom bestå for evigt og hans trone som himmelens dage. . . . Hans afkom forbliver evindelig, og hans trone som solen foran mig.“ (Salme 89:20, 29, 35, 36) Det var altså ikke nogen tilfældighed at Maria var af Davids slægt, ligesom Josef også var det.

Dette var ikke de eneste profetier i De Hebraiske Skrifter som omtalte en konge af Davids slægt. Maria kendte sikkert også profetien i Esajas’ Bog der lyder: „For et barn er født os, en søn er givet os; og det fyrstelige herredømme skal hvile på hans skulder. Og hans navn skal være Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evig Fader, Fredsfyrste. På det fyrstelige herredømmes omfang og på freden vil der ingen ende være, over Davids trone og over hans rige, for at det kan grundfæstes og opretholdes ved ret og ved retfærdighed, fra nu af og for stedse. Hærstyrkers Jehovas nidkærhed vil gøre dette.“ — Esajas 9:6, 7.

Gabriels ord til Maria var langt mere end en bekendtgørelse af en mirakuløs fødsel af et drengebarn. Marias søn skulle være arving til kong Davids trone — en blivende,  evig arving til et rige fra Gud. Gabriels profetier angående Jesu fremtidige rolle har stor betydning for os alle.

Da Josef fandt ud af at hans kommende hustru var gravid, besluttede han at bryde forlovelsen. Han vidste at barnet ikke kunne være hans, for han og hans forlovede havde aldrig haft et seksuelt forhold. Man kan forestille sig hvor svært det må have været for Josef at godtage Marias forklaring på hvordan hun var blevet gravid. Evangelieberetningen lyder: „Jehovas engel [viste] sig for ham i en drøm og sagde: ’Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria, din hustru, til dig, for det der er avlet i hende skyldes hellig ånd. Hun vil føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus, for han vil frelse sit folk fra dets synder.’“ — Mattæus 1:20, 21.

Bibelen nævner ikke om Josef helt forstod hvordan barnet ville „frelse sit folk fra dets synder“. Men det han fik fortalt, var tilstrækkeligt til at overbevise ham om den gravide Marias uskyld. Josef gjorde som engelen sagde, og førte Maria hjem til sig, en handling der svarede til et bryllup.

Andre oplysninger i Bibelen hjælper os til at forstå hvad engelens ord betød. På et tidligt tidspunkt i menneskehedens historie stillede en oprørsk engel spørgsmålstegn ved Jehovas måde at udøve sit suveræne herredømme på. I De Hebraiske Skrifter vises det at denne oprørske engel blandt andet hævdede at Guds måde at styre på var uretfærdig, og at intet menneske ville forblive trofast mod Jehova under prøve. (1 Mosebog 3:2-5; Job 1:6-12) Adam, for eksempel, forblev ikke trofast mod Gud. Som følge af hans synd arver alle mennesker synd, og resultatet af denne synd er død. (Romerne 5:12; 6:23) Jesus blev imidlertid født som et syndfrit menneske, for han blev ikke undfanget ved en jordisk far. Ved villigt at give sit fuldkomne menneskeliv som en  løsesum der svarede nøjagtig til det Adam havde mistet, kunne Jesus udfri mennesker fra deres synd og give dem mulighed for at opnå evigt liv. — 1 Timoteus 2:3-6; Titus 3:6, 7; 1 Johannes 2:25.

Under sin jordiske tjeneste gav Jesus en forsmag på hvad det vil indebære at syndens virkninger bliver fjernet. Han helbredte mennesker for enhver form for sygdom og opvakte endog døde. (Mattæus 4:23; Johannes 11:1-44) Disse mirakler viste i mindre målestok hvad han vil gøre i fremtiden. Jesus sagde selv: „Den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre [min] røst og komme ud.“ — Johannes 5:28, 29.

Dette løfte om en fremtidig opstandelse gør det klart hvorfor Jesu fødsel — og i endnu højere grad hans død — har så stor betydning for os. Gud sendte sin søn til verden „for at verden skal frelses gennem ham,“ står der i Johannes 3:17. Denne fantastiske nyhed har forbindelse til det budskab som hyrderne hørte mens de holdt vagt over deres hjord om natten dengang Jesus blev født.

„En god nyhed om en stor glæde“

Det var i sandhed „en god nyhed om en stor glæde“ for menneskeheden da englene bekendtgjorde at „en frelser, som er Kristus, Herren“, var blevet født. (Lukas 2:10, 11) Dette barn ville blive Messias, den store profet og hersker som Guds folk længe havde ventet. (5 Mosebog 18:18; Mika 5:2) Hans liv og død på jorden ville være af afgørende betydning i hævdelsen af Jehovas universelle suverænitet. Det var derfor englene udbrød: „Ære til Gud i det højeste.“ — Lukas 2:14.

Jesus, som i Bibelen kaldes „den sidste Adam“, viste at et menneske kan forblive trofast over for Gud, selv under de sværeste prøvelser. (1 Korinther 15:45) Dermed fastslog han at Satan er en ondskabsfuld løgner, og det førte til stor glæde blandt Guds trofaste engle i himmelen.

Lad os nu vende tilbage til spørgsmålet: „Er det realistisk at tro at englenes ord i forbindelse med Jesu fødsel vil gå i opfyldelse?“ Svaret er helt klart ja! Fred er en grundlæggende nødvendighed for at Guds vilje kan ske på jorden, og jorden omdannes til et paradis. Når det er sket, vil alle mennesker være ledet af kærlighed og loyalitet. Fuldførelsen af Jehovas vilje betyder også at al modstand mod hans suveræne herredømme bliver fjernet. Det er ikke en god nyhed for dem der støtter Satans påstand om at det er ufordelagtigt at følge Jehovas normer. For dem vil det betyde ødelæggelse. — Salme 37:11; Ordsprogene 2:21, 22.

Læg mærke til at englene ikke sagde til hyrderne at alle mennesker ville opleve fred og velvilje. De sagde derimod at der ville være „fred blandt mennesker der har [Guds] velvilje“. Det vil sige mennesker som har Guds godkendelse. De der viser ægte tro på Jehova, bliver trofaste disciple af Jesus og søger at efterligne ham. De viser villigt gavmildhed og forståelse over for andre, ikke kun nogle få dage om året, men hver eneste dag.

Sande kristne hele året

Budskabet om den gode nyhed som Jesus forkyndte, har haft indflydelse på utallige menneskers liv. Mange anvender de kristne principper på alle livets områder. Mennesker der før kun tænkte på sig selv, tænker nu over hvad Jesus ville have gjort eller sagt hvis han havde befundet sig i en situation som deres. Andre hvis liv før kun drejede sig om materielle ting og fornøjelser, har indset hvor vigtigt det er at have åndelige værdier og at dele disse med andre. Sådanne  mennesker prøver at vise gavmildhed og venlighed hele året. Er det ikke hvad man ville forvente af sande kristne?

Hvis alle standsede op og tænkte nærmere over betydningen af englenes budskab om fred og handlede efter det, ville verden ganske givet se meget anderledes ud.

Profetierne i forbindelse med Jesu fødsel forsikrer dem der har Guds velvilje, om at de kan glæde sig over ægte fred i al evighed. Er det også dit ønske? Der er ingen tvivl om at englenes herlige budskab om fred som følge af Jesu fødsel, vil blive en realitet. Det er langtfra tomme ord ved juletid. Snart vil der råde varig fred på jorden.

[Illustrationer på side 7]

Man må vise at man er en sand kristen hele året