Har du Jehovas syn på det der er helligt?
Har du Jehovas syn på det der er helligt?
„Se til . . . at der ikke er nogen utugtig eller nogen som ikke værdsætter det der er helligt.“ — HEBRÆERNE 12:15, 16.
1. Hvilken fremherskende holdning findes ikke blandt Jehovas tjenere?
I VERDEN er der mindre og mindre der regnes for helligt. Den franske sociolog Edgar Morin har sagt: „Ingen af de grundpiller etikken hviler på — Gud, den menneskelige natur, fædrelandet, historien og fornuften — regnes i dag for ubestridelige. . . . Folk betragter værdinormerne som ét stort tagselvbord hvor de kan vælge og vrage.“ Dette genspejler „verdens ånd“, „den ånd som nu er virksom i ulydighedens sønner“. (1 Korinther 2:12; Efeserne 2:2) Denne respektløse ånd findes ikke blandt dem der har indviet sig til Jehova og villigt underordner sig ham som universets retmæssige Suveræn. (Romerne 12:1, 2) Guds tjenere erkender derimod hvor vigtig hellighed er i forbindelse med deres tilbedelse af Jehova. Hvilke ting i vores liv må vi betragte som hellige? Denne artikel vil behandle fem ting der er hellige for alle Guds tjenere. Og den næste artikel vil rette søgelyset mod de hellige sammenkomster som vores kristne møder og stævner er. Men hvad betyder ordet „hellig“ egentlig?
2, 3. (a) Hvordan understreger Bibelen Jehovas hellighed? (b) Hvordan viser vi at vi betragter Jehovas navn som helligt?
2 På hebraisk indeholder ordet „hellig“ tanken om at være skilt ud. I forbindelse med tilbedelsen står „hellig“ for noget der er skilt ud fra almindelig brug, noget der er helliget. Jehova er hellig i absolut forstand. Han kaldes „den Allerhelligste“. (Ordsprogene 9:10; 30:3) I det gamle Israel havde ypperstepræsten en skinnende guldplade på sin turban hvor ordene „hellighed tilhører Jehova“ var indgraveret. (2 Mosebog 28:36, 37) Himmelske keruber og serafer der er placeret rundt om Jehovas trone, skildres i Bibelen som nogle der med høj røst erklærer: „Hellig, hellig, hellig er Hærstyrkers Jehova.“ (Esajas 6:2, 3; Åbenbaringen 4:6-8) Denne gentagelse understreger at Jehova er hellig, ren og ubesmittet i højeste grad. Han er i virkeligheden kilden til al hellighed.
3 Jehovas navn er helligt. Salmisten udbrød: „Lad dem prise dit navn. Stort og frygtindgydende — helligt er det.“ (Salme 99:3) Og Jesus lærte os at bede: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget [„blive anset for helligt, blive behandlet som helligt“, fodnote].“ (Mattæus 6:9) Jesu jordiske mor, Maria, sagde: „Min sjæl forkynder Jehovas storhed, for den Mægtige har gjort store ting mod mig, og helligt er hans navn.“ (Lukas 1:46, 49) Som tjenere for Jehova betragter vi hans navn som helligt og undgår at gøre noget der kunne bringe skam over dette hellige navn. Desuden har vi Jehovas syn på hellighed, det vil sige at vi regner de samme ting for hellige som han gør. — Amos 5:14, 15.
Hvorfor vi har dyb respekt for Jesus
4. Hvorfor beskriver Bibelen Jesus som „Guds Hellige“?
4 Som ’den enestefødte søn’ af den hellige Gud, Jehova, var Jesus skabt hellig. (Johannes 1:14; Kolossenserne 1:15; Hebræerne 1:1-3) Han kaldes derfor „Guds Hellige“. (Johannes 6:69) Jesus bevarede sin hellighed da hans liv blev overført fra himmelen til jorden, for Maria fødte ham ved den hellige ånds kraft. En engel havde sagt til Maria: „Hellig ånd vil komme over dig . . . Derfor skal det der fødes også kaldes helligt, Guds søn.“ (Lukas 1:35) I bønner til Jehova omtalte de kristne i Jerusalem to gange Guds søn som ’din hellige tjener Jesus’. — Apostelgerninger 4:27, 30.
5. Hvilken hellig opgave udførte Jesus her på jorden, og hvorfor er hans blod dyrebart?
5 Jesus havde en hellig opgave at udføre her på jorden. Ved sin dåb i år 29 blev han udnævnt til ypperstepræst i Jehovas store åndelige tempel. (Lukas 3:21, 22; Hebræerne 7:26; 8:1, 2) Desuden skulle han dø en offerdød. Hans udgydte blod ville tilvejebringe den løsesum som skulle gøre det muligt for syndige mennesker at blive frelst. (Mattæus 20:28; Hebræerne 9:14) Vi betragter derfor Jesu blod som helligt, noget der er „dyrebart“. — 1 Peter 1:19.
6. Hvilken holdning har vi til Kristus Jesus, og hvorfor?
6 Hvor dyb respekt vi har for vores konge og ypperstepræst, Kristus Jesus, fremgår af Paulus’ ord om ham: „[Gud ophøjede] ham også til en højere stilling og gav ham i sin godhed navnet som er over ethvert andet navn, så at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, deres i himmelen og deres på jorden og deres under jorden, og hver tunge åbent anerkende at Jesus Kristus er Herre til ære for Gud, Faderen.“ (Filipperne 2:9-11) Vi viser at vi har Jehovas syn på det der er helligt, når vi med glæde underordner os vores Fører og regerende Konge, Kristus Jesus, hovedet for den kristne menighed. — Mattæus 23:10; Kolossenserne 1:18.
7. Hvordan viser vi at vi underordner os Kristus?
7 At underordne sig Kristus indebærer også at vi viser en passende respekt for de mænd han gør brug af til at føre an i det arbejde han nu leder. De salvede kristne der udgør Det Styrende Råd, samt de tilsynsmænd der er udnævnt af dem til at virke på afdelingskontorerne, i områderne, kredsene og menighederne, bør betragtes som nogle der har et helligt ansvar. Vi må derfor vise dyb respekt for denne ordning og underordne os den. — Hebræerne 13:7, 17.
Et helligt folk
8, 9. (a) I hvilken forstand var israelitterne et helligt folk? (b) Hvordan indskærpede Jehova israelitterne princippet om hellighed?
8 Jehova indgik en pagt med Israel. Dette forhold gav den nye nation en helt særlig status. Folket blev helliget, eller sat til side til tjenesten for Gud. Jehova selv sagde til israelitterne: „I skal være hellige for mig, for jeg, Jehova, er hellig, og jeg skiller jer ud fra folkeslagene for at I kan tilhøre mig.“ — 3 Mosebog 19:2; 20:26.
9 Allerede da Israels nation blev dannet, indskærpede Jehova israelitterne princippet om hellighed. Hvis de så meget som rørte ved det bjerg hvor De Ti Bud blev givet, ville det koste dem livet. Sinaj Bjerg blev derfor i en vis forstand betragtet som helligt. (2 Mosebog 19:12, 23) Præsteskabet samt teltboligen og dens inventar blev også betragtet som noget helligt. (2 Mosebog 30:26-30) Hvordan forholder det sig med den kristne menighed?
10, 11. Hvorfor kan det siges at den kristne menighed af salvede er hellig, og hvilken virkning har det på de „andre får“?
10 Den kristne menighed af salvede er hellig i Jehovas øjne. (1 Korinther 1:2) Faktisk sammenlignes hele skaren af salvede kristne der på ethvert givet tidspunkt befinder sig på jorden, med et helligt tempel, skønt de ikke udgør Jehovas store åndelige tempel. Jehova har bolig i det tempel som de salvede udgør, i kraft af sin hellige ånd. Apostelen Paulus skrev: „I samhørighed med [Kristus Jesus] bliver hele bygningen harmonisk føjet sammen og vokser til et helligt tempel for Jehova. I samhørighed med ham bliver også I sammen opbygget til et sted hvor Gud kan bo ved ånd.“ — Efeserne 2:21, 22; 1 Peter 2:5, 9.
11 Endvidere skrev Paulus til de salvede kristne: „Ved I ikke at I er Guds tempel og at Guds ånd bor i jer? . . . Guds tempel er helligt, det tempel som I er.“ (1 Korinther 3:16, 17) I kraft af sin ånd ’bor’ Jehova blandt de salvede og ’vandrer iblandt dem’. (2 Korinther 6:16) Han leder til stadighed sin trofaste „træl“. (Mattæus 24:45-47) De „andre får“ værdsætter det privilegium det er at arbejde sammen med ’tempelskaren’. — Johannes 10:16; Mattæus 25:37-40.
Det der er helligt for os som kristne
12. Hvilke ting i vores liv er hellige, og hvorfor?
12 Det er ikke overraskende at mange ting der har at gøre med de salvede og deres medarbejdere i den kristne menighed, betragtes som hellige. Vores forhold til Jehova er noget som er helligt. (1 Krønikebog 28:9; Salme 36:7) Det er så dyrebart for os at vi ikke tillader noget eller nogen at komme mellem os og vores Gud, Jehova. (2 Krønikebog 15:2; Jakob 4:7, 8) Bøn spiller en vigtig rolle for at vi kan bevare et nært forhold til Jehova. For den trofaste profet Daniel var bønnen så hellig at han blev ved med at bede til Jehova som han havde for vane, selv da det kunne have kostet ham livet. (Daniel 6:7-11) „De helliges [eller salvede kristnes] bønner“ sammenlignes med den røgelse der blev brugt når man tilbad Gud i templet. (Åbenbaringen 5:8; 8:3, 4; 3 Mosebog 16:12, 13) Denne symbolik understreger bønnens hellighed. Tænk hvilken ære det er at kunne kommunikere med universets Suveræn! Det er helt naturligt for os at betragte bønnen som noget helligt i vores liv.
13. Hvilken kraft er hellig, og hvordan bør vi lade den virke i vores liv?
13 En kraft som virker i de salvede og deres medarbejdere, og som de i særlig grad regner for hellig, er den hellige ånd. Denne ånd er Jehovas virksomme kraft, og eftersom den altid virker i overensstemmelse med den hellige Guds vilje, kaldes den passende „den hellige ånd“, eller „helligheds ånd“. (Johannes 14:26; Romerne 1:4) Ved hjælp af den hellige ånd giver Jehova sine tjenere kraft så de kan forkynde den gode nyhed. (Apostelgerninger 1:8; 4:31) Jehova giver sin ånd til „dem der adlyder ham som deres hersker“, til dem der ’bliver ved med at vandre ved ånd’ og ikke følger deres egne kødelige ønsker. (Apostelgerninger 5:32; Galaterne 5:16, 25; Romerne 8:5-8) Denne magtfulde ånd sætter kristne i stand til at frembringe „åndens frugt“ — gode egenskaber — og til at have „handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til“. (Galaterne 5:22, 23; 2 Peter 3:11) Hvis vi virkelig betragter den hellige ånd som hellig, vil vi undgå at gøre noget som kan bedrøve den eller hindre den i at virke i vores liv. — Efeserne 4:30.
14. Hvilket privilegium betragter de salvede som helligt, og hvordan har de andre får del i dette privilegium?
14 Det privilegium det er at bære den hellige Guds, Jehovas, navn og at være hans vidner, betragter vi også som noget helligt. (Esajas 43:10-12, 15) De salvede kristne er af Jehova blevet erklæret egnede „til at være en ny pagts tjenere“. (2 Korinther 3:5, 6) Som sådanne er de bemyndiget til at forkynde „denne gode nyhed om riget“ og til at ’gøre disciple af folk af alle nationerne’. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) De udfører trofast denne befaling, og millioner af mennesker med fårets sindelag reagerer ved i overført betydning at sige til de salvede: „Vi vil gå med jer, for vi har hørt at Gud er med jer.“ (Zakarias 8:23) I åndelig forstand tjener disse med glæde som „agerdyrkere“ og „vinavlere“ for de salvede „Guds tjenere“. På denne måde hjælper de andre får i høj grad de salvede kristne med at udføre deres tjeneste på globalt plan. — Esajas 61:5, 6.
15. Hvilket arbejde betragtede Paulus som helligt, og hvorfor ser vi også sådan på det?
15 Apostelen Paulus er et eksempel på en der betragtede sin offentlige tjeneste som hellig. Han omtalte sig selv som „en offentlig tjener under Kristus Jesus over for folk fra nationerne, optaget af det hellige arbejde med Guds gode nyhed“. (Romerne 15:16) I et brev til de kristne i Korinth omtalte Paulus sin tjeneste som en „kostbarhed“. (2 Korinther 4:1, 7) Gennem vores offentlige forkyndelse gør vi „hellige udsagn fra Gud“ kendt. (1 Peter 4:11) Uanset om vi hører til de salvede eller til de andre får, regner vi det altså for en stor forret at deltage i arbejdet med at aflægge vidnesbyrd.
Vi „fuldender hellighed i gudsfrygt“
16. Hvad vil hjælpe os til at undgå at blive nogle som „ikke værdsætter det der er helligt“?
16 Apostelen Paulus talte advarende om ’ikke at værdsætte det der er helligt’. Han rådede sine kristne trosfæller til i stedet at ’jage efter helliggørelse’ og ’se til at ingen giftig rod skød op og voldte vanskeligheder og mange blev besmittet af den’. (Hebræerne 12:14-16) Udtrykket „giftig rod“ henviser til de få i den kristne menighed der uberettiget kritiserer den måde tingene bliver gjort på. Det kan for eksempel være at de er uenige med Jehova i hans syn på ægteskabets hellighed eller ikke kan se behovet for moralsk renhed. (1 Thessaloniker 4:3-7; Hebræerne 13:4) Eller måske fører de frafalden tale, „tom snak som krænker det der er helligt“, og som udbredes af dem der „er afveget fra sandheden“. — 2 Timoteus 2:16-18.
17. Hvorfor kræver det en vedvarende indsats af de salvede at vise at de har Jehovas syn på hellighed?
17 Til sine salvede brødre skrev Paulus: „I elskede, . . . lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd, idet vi fuldender hellighed i gudsfrygt.“ (2 Korinther 7:1) Denne udtalelse viser at de salvede kristne, „som har andel i den himmelske kaldelse“, må gøre en vedvarende indsats for at vise at de på alle livets områder har samme syn på hellighed som Jehova. (Hebræerne 3:1) Apostelen Paulus gav desuden sine salvede brødre denne tilskyndelse: „Som lydige børn skal I ophøre med at lade jer forme efter de ønsker I før havde i jeres uvidenhed, men I skal, i overensstemmelse med den Hellige som kaldte jer, også selv være hellige i hele jeres adfærd.“ — 1 Peter 1:14, 15.
18, 19. (a) Hvordan viser medlemmer af ’den store skare’ at de har Jehovas syn på det der er helligt? (b) Hvilken anden hellig del af vores liv som kristne vil den næste artikel behandle?
18 Hvad så med medlemmerne af ’den store skare’, som vil overleve „den store trængsel“? De må også vise at de har Jehovas syn på det der er helligt. I Åbenbaringens Bog fremstilles de som nogle der yder Jehova „hellig tjeneste“ i den jordiske forgård til hans åndelige tempel. De har vist at de tror på Kristi genløsningsoffer, ved symbolsk at ’vaske deres lange klæder og gøre dem hvide i Lammets blod’. (Åbenbaringen 7:9, 14, 15) Dette gør dem rene i Jehovas øjne, og det forpligter dem til at „rense [sig] for enhver besmittelse af kød og ånd, idet [de] fuldender hellighed i gudsfrygt“.
19 Noget andet der er vigtigt for de salvede kristne og deres medarbejdere, er at de regelmæssigt mødes for at tilbede Jehova og studere hans ord. Jehova betragter sit folks møder og stævner som hellige sammenkomster. Hvordan og hvorfor vi på dette vigtige område skal have Jehovas syn på det der er helligt, vil blive behandlet i den næste artikel.
Repetition
• Hvilket verdsligt synspunkt findes ikke blandt Jehovas tjenere?
• Hvorfor er Jehova kilden til al hellighed?
• Hvordan viser vi at vi respekterer Kristi hellighed?
• Hvilke ting i vores liv må vi betragte som hellige?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 23]
I det gamle Israel skulle præsteskabet samt teltboligen og dens inventar betragtes som noget helligt
[Illustration på side 24]
De salvede kristne på jorden udgør et helligt tempel
[Illustrationer på side 25]
Det er hellige privilegier at kunne bede til Gud og udføre en offentlig tjeneste for ham
