Hvem er Jesus Kristus?

FORESTIL dig hvor begejstret en ung jødisk mand ved navn Andreas må have været da han første gang lyttede til Jesus fra Nazaret. Bibelen siger at Andreas skyndte sig hen til sin bror og sagde: „Vi har fundet Messias [eller Kristus].“ (Johannes 1:41) De ord der på hebraisk og græsk sædvanligvis oversættes med „Messias“ og „Kristus“, betyder „den Salvede“. Jesus var den Salvede, eller Guds udvalgte, den lovede fører og leder. (Esajas 55:4) Skrifterne indeholdt profetier vedrørende Messias, og jøderne var på det tidspunkt i forventning om ham. — Lukas 3:15.

Hvordan ved vi at Jesus virkelig var Guds udvalgte? Lad os se hvad der skete i år 29 e.v.t. da Jesus var 30 år. Han henvendte sig til Johannes Døber for at blive døbt i Jordanfloden. Bibelen siger: „Efter at Jesus var blevet døbt, steg han straks op af vandet; og se, himlene åbnedes, og han så Guds ånd dale ned som en due og komme over ham. Se! Der var også en stemme fra himlene som sagde: ’Denne er min søn, den elskede, som jeg har godkendt.’“ (Mattæus 3:16, 17) Kunne Johannes efter at have hørt disse anerkendende ord på nogen måde være i tvivl om at Jesus var Guds udvalgte? Ved at Gud udgød sin hellige ånd over Jesus, blev han salvet, eller udnævnt, til at være konge i Guds kommende rige. Jesus blev således Jesus Kristus, eller Jesus den Salvede. Hvordan kan vi sige at Jesus var Guds søn? Hvor kom han fra?

Hans udspring var fra „de tidligste tider“

Jesu liv kan deles op i tre faser. Den første begyndte længe før han blev født som menneske på jorden. I Mika 5:2 siges der at hans udspring var fra de „tidligste tider, fra en fjern fortids dage“. Og Jesus sagde om sig selv: „Jeg er fra regionerne oventil“ — det vil sige himmelen. (Johannes 8:23) Han havde været i himmelen som en mægtig åndeskabning.

Alt det skabte har en begyndelse, og derfor har der været en tid hvor Gud var alene. På et tidspunkt for uendelig lang tid siden begyndte Gud imidlertid at skabe. Hvem var den første Gud skabte? I Bibelens sidste bog omtales Jesus som „Guds skaberværks begyndelse“. (Åbenbaringen 3:14) Jesus er „al skabnings førstefødte“. For det er ’ved hjælp af ham at alt andet er blevet skabt i himlene og på jorden, det synlige og det usynlige’. (Kolossenserne 1:15, 16) Ja, Jesus var den eneste der direkte blev skabt af Gud selv. Derfor kaldes han Guds „enestefødte søn“. (Johannes 3:16) Den førstefødte søn kaldes også „Ordet“. (Johannes 1:14) Hvorfor? Fordi han inden han blev født som menneske, befandt sig i himmelen hvor han havde den opgave at tale på Guds vegne.

„I begyndelsen“ da „himmelen og jorden“ blev skabt, var „Ordet“ hos Jehova Gud. Han var den til hvem Gud sagde: „Lad os frembringe mennesker i vort billede, så de ligner os.“ (Johannes 1:1; 1 Mosebog 1:1, 26) Jehovas førstefødte søn var ved sin Faders side og samarbejdede aktivt med ham. Som den personificerede visdom siger han i Ordsprogene 8:22-31: „Jeg [var] hos [Skaberen] som værkmester; jeg var den han holdt af dag efter dag. Hele tiden glædede jeg mig for hans ansigt.“

 Jehova Gud og hans enestefødte søn må have lært hinanden godt at kende da de arbejdede sammen side om side. Dette nære samarbejde gennem millioner af år må have øvet stor indflydelse på Guds søn. Denne lydige søn kom til at blive ligesom sin Fader, Jehova. I Kolossenserbrevet 1:15 kaldes Jesus da også „den usynlige Guds billede“. Det er en af grundene til at kundskab om Jesus er vigtig i forbindelse med at dække vores åndelige behov og få opfyldt vores naturlige ønske om at kende Gud. Alt det Jesus gjorde mens han var på jorden, er nøjagtig hvad Jehova forventede at han ville gøre. Når vi lærer Jesus at kende, betyder det derfor også at vi får mere kundskab om Jehova. (Johannes 8:28; 14:8-10) Men hvordan kom Jesus til jorden?

Hans liv som menneske

Den anden fase af Jesu liv begyndte da Gud sendte sin søn til jorden. Det skete ved at Jehova mirakuløst overførte hans liv fra himmelen til den jødiske jomfru Marias moderliv. Jesus arvede ingen ufuldkommenhed, for han havde ikke en jordisk far. Jehovas hellige ånd, eller aktive kraft, kom over Maria, og hans kraft ’overskyggede’ hende så hun mirakuløst blev gravid. (Lukas 1:34, 35) Hun fødte derfor et fuldkomment barn. Jesus voksede op i et beskedent hjem som adoptivsøn af tømreren Josef, og han var det første af flere børn i familien. — Esajas 7:14; Mattæus 1:22, 23; Markus 6:3.

Vi ved ikke meget om Jesu barndom, men en særlig hændelse er værd at hæfte sig ved. Da Jesus var 12 år gammel, tog hans forældre ham med på deres årlige besøg i Jerusalem i forbindelse med påskehøjtiden. Mens de var der, tilbragte han en del tid i templet, „hvor han sad midt iblandt lærerne og hørte på dem og stillede dem spørgsmål“. Og „alle som hørte ham blev hele tiden slået af forbavselse over hans forståelse og hans svar“. Ja den unge Jesus stillede ikke blot tankevækkende, åndelige spørgsmål, men gav også kloge svar som forbavsede dem. (Lukas 2:41-50) Under sin opvækst i byen Nazaret lærte han tømrerfaget, øjensynligt af sin adoptivfar Josef. — Mattæus 13:55.

Jesus boede i Nazaret indtil han var 30 år gammel. Så opsøgte han Johannes for at blive døbt. Efter sin dåb påbegyndte Jesus nidkært sin tjeneste. I tre og et halvt år rejste han rundt i sit hjemland og forkyndte den gode nyhed om Guds rige. Han beviste at han var sendt af Gud. På hvilken måde? Ved at udføre mange mirakler — kraftige gerninger der går ud over hvad et menneske formår. — Mattæus 4:17; Lukas 19:37, 38.

Jesus var også et mildt og kærligt menneske med dybe følelser. Jesu mildhed kom især til udtryk i hans syn på andre og hans væremåde over for dem. Folk kunne lide at være sammen med Jesus fordi han var omgængelig og venlig. Også børn følte sig godt tilpas  i hans selskab. (Markus 10:13-16) Selvom nogle dengang så ned på kvinder, behandlede Jesus dem altid med respekt. (Johannes 4:9, 27) Han hjalp de fattige og de undertrykte med at ’finde ny styrke for deres sjæle’. (Mattæus 11:28-30) Hans måde at undervise på var klar, enkel og praktisk anvendelig. Og det han lærte andre, viste hans inderlige ønske om at hans tilhørere skulle lære den sande Gud, Jehova, at kende. — Johannes 17:6-8.

Jesus havde dyb medfølelse med dem der havde forskellige former for lidelser, og han helbredte dem mirakuløst ved hjælp af Guds hellige ånd. (Mattæus 15:30, 31) For eksempel kom der en spedalsk hen til ham og sagde: „Hvis blot du vil, kan du gøre mig ren.“ Hvad gjorde Jesus? Han rakte hånden frem og rørte ved manden og sagde: „Jeg vil. Bliv ren.“ Og den syge mand blev helbredt. — Mattæus 8:2-4.

Ved en lejlighed kom en stor skare mennesker til Jesus, og de blev hos ham i tre dage uden at få noget at spise. Han havde inderligt ondt af de mange mennesker, så han bespiste på mirakuløs vis „fire tusind mænd, foruden kvinder og børn“. (Mattæus 15:32-38) Ved en anden lejlighed fik Jesus en storm der truede hans venners sikkerhed, til at lægge sig. (Markus 4:37-39) Han vakte også nogle som var døde, til live igen. * (Lukas 7:22; Johannes 11:43, 44) Jesus gav endda villigt sit fuldkomne liv så den ufuldkomne menneskehed kunne få et håb for fremtiden. På alle måder viste Jesus sin dybe kærlighed til mennesker!

Hvor er Jesus i dag?

Jesus døde på en marterpæl i en alder af 33 1/2 år. * Men hans død var ikke afslutningen på hans liv. Den tredje fase af Jesu liv begyndte cirka tre dage senere da Jehova Gud oprejste sin søn som en åndeskabning. Efter sin opstandelse viste Jesus sig for hundredvis af mennesker der levede på den tid. (1 Korinther 15:3-8) Derefter ’tog han sæde ved Guds højre hånd’ og ventede på at modtage kongemagt. (Hebræerne 10:12, 13) Da tiden var inde, begyndte Jesus at herske som konge. Hvordan skal vi forestille os Jesus i dag? Som en lidende mand der bliver henrettet? Eller skal vi betragte ham som en der skal tilbedes? Jesus er hverken et menneske eller Gud den Almægtige. Han er derimod en mægtig åndeskabning der nu hersker som konge. Meget snart vil han manifestere sit herredømme over vores plagede jord.

I symbolske vendinger beskriver Åbenbaringen 19:11-16 Jesus Kristus som en konge der kommer ridende på en hvid hest for at dømme og føre krig med retfærdighed. Han har „et langt, skarpt sværd, så han kan slå nationerne med det“. Ja, han vil bruge sin store magt til at udslette de onde. Men hvad vil der ske med dem der søger at leve op til det forbillede han efterlod os da han gik på jorden? (1 Peter 2:21) Jesus og hans Fader vil bevare dem gennem „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ — ofte kaldet Harmagedon — så de kan leve evigt som jordiske undersåtter under Guds himmelske rige. — Åbenbaringen 7:9, 14; 16:14, 16; 21:3, 4.

Under Jesu herredømme vil der være fred, og han vil udføre mirakler til gavn for hele menneskeheden. (Esajas 9:6, 7; 11:1-10) Han vil helbrede sygdom og fjerne døden. Gud vil gennem Jesus oprejse milliarder af døde så de får mulighed for at leve evigt på jorden. (Johannes 5:28, 29) Det er ikke svært at forestille sig hvor skønt livet vil være under Rigets styre. Det er derfor vigtigt at vi fortsætter med at få mere bibelkundskab og lærer Jesus Kristus bedre at kende.

[Fodnoter]

 [Ramme på side 7]

ER JESUS DEN ALMÆGTIGE GUD?

Mange religiøse mennesker siger at Jesus er Gud. Nogle påstår at Gud er en treenighed. Ifølge treenighedslæren er „Faderen Gud, Sønnen er Gud og Helligånden er Gud, og dog er der ikke tre guder, men én Gud“. Det hævdes at de er „af samme væsen og magt og lige evige“. (Den danske Folkekirkes Bekendelsesskrifter ved Leif Grane, 1981, side 30, 46) Er denne antagelse korrekt?

Jehova Gud er Skaberen. (Åbenbaringen 4:11) Han er uden begyndelse og uden ende, og han er almægtig. (Salme 90:2) Jesus, derimod, har en begyndelse. (Kolossenserne 1:15, 16) Han omtalte Gud som sin Fader og sagde: „Faderen er større end jeg.“ (Johannes 14:28) Jesus fortalte også at der var ting som hverken han eller englene, men kun hans Fader, vidste. — Markus 13:32.

Endvidere bad Jesus til sin Fader: „Lad ikke min men din vilje ske.“ (Lukas 22:42) Hvem anden end en der stod over ham, kunne Jesus have bedt til? Desuden var det Gud der oprejste Jesus fra døden, ikke Jesus selv. (Apostelgerninger 2:32) Det er derfor tydeligt at Faderen og Sønnen hverken var ligestillet før Jesus kom til jorden eller mens han var på jorden. Hvad så efter at Jesus er blevet oprejst til himmelen? Første Korintherbrev 11:3 siger: „Messias’ hoved er Gud.“ Ja, Sønnen vil altid være underlagt Gud. (1 Korinther 15:28) Bibelen viser derfor at Jesus ikke er den almægtige Gud. Derimod er han Guds søn.

Den såkaldte tredje person i treenigheden — den hellige ånd — er ikke en person. Da salmisten vendte sig i bøn til Gud, sagde han: „Du sender din ånd — de skabes.“ (Salme 104:30) Denne ånd er ikke Gud selv; den er en virksom kraft som han sender eller bruger for at udføre sin vilje. Ved hjælp af den skabte Gud de fysiske himle, jorden og alt levende på den. (1 Mosebog 1:2; Salme 33:6) Desuden brugte Gud sin hellige ånd til at inspirere de mænd som skrev Bibelen. (2 Peter 1:20, 21) Treenighedslæren finder altså ikke støtte i Bibelen. * „Jehova vor Gud er én Jehova,“ siger Bibelen. — 5 Mosebog 6:4.

[Fodnote]

[Illustration på side 5]

Jesus blev ved sin dåb Guds Salvede

[Illustration på side 7]

Jesus brugte sine kræfter på at udføre det arbejde Gud havde givet ham

[Illustration på side 7]

I dag er Jesus en mægtig konge