En „træl“ der er både trofast og klog
En „træl“ der er både trofast og klog
„Hvem er egentlig den trofaste og kloge træl som hans herre har sat over sine tjenestefolk?“ — MATTÆUS 24:45.
1, 2. Hvorfor er det vigtigt at vi regelmæssigt får åndelig føde i dag?
OM EFTERMIDDAGEN tirsdag den 11. nisan år 33 e.v.t. stillede Jesu disciple ham et spørgsmål der har stor betydning for os i dag. De spurgte: „Hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ Som svar fremsatte Jesus en bemærkelsesværdig profeti. Han beskrev en stormfuld periode med krige, hungersnød, jordskælv og pestsygdomme. Og det ville endda kun være „en begyndelse til veer“. Situationen ville blive endnu værre. Det var skræmmende udsigter! — Mattæus 24:3, 7, 8, 15-22; Lukas 21:10, 11.
2 Siden 1914 er det meste af Jesu profeti blevet opfyldt. Menneskeheden er virkelig blevet ramt af voldsomme „veer“. Sande kristne har dog ingen grund til at være bange. Jesus lovede at han ville styrke dem med nærende åndelig føde. Men nu befinder Jesus sig jo i himmelen; hvordan har han da sørget for at vi her på jorden kan få åndelig føde?
3. Hvordan har Jesus sørget for at vi kan få „mad i rette tid“?
3 Jesus besvarede selv dette spørgsmål. I forbindelse med sin store profeti om endens tid spurgte han: „Hvem er egentlig den trofaste og kloge træl som hans herre har sat over sine tjenestefolk til at give dem deres mad i rette tid?“ Derefter sagde han: „Lykkelig er den træl hvis hans herre, når han kommer, finder ham i færd med at gøre således! Jeg skal sige jer sandheden: Han vil sætte ham over alt hvad han ejer.“ (Mattæus 24:45-47) Ja, der ville være en „træl“ som havde fået til opgave at sørge for åndelig føde, en „træl“ der var både trofast og klog. Ville denne træl være en enkeltperson, en række af enkeltpersoner eller noget helt tredje? Eftersom trællen uddeler hårdt tiltrængt åndelig føde, er det i vores egen interesse at finde svaret på det.
En enkeltperson eller en gruppe?
4. Hvordan ved vi at „den trofaste og kloge træl“ ikke kan være en enkeltperson?
4 „Den trofaste og kloge træl“ kan ikke være en enkeltperson. Hvorfor ikke? Fordi trællen begyndte at uddele åndelig føde i det første århundrede, og det ville den, ifølge Jesus, stadig være i færd med når Herren kom i 1914. Det ville have betydet at en enkeltperson skulle have udført trofast tjeneste i cirka 1900 år. Ikke engang Metusalem levede så længe! — 1 Mosebog 5:27.
5. Forklar hvorfor udtrykket „den trofaste og kloge træl“ ikke kan sigte til hver enkelt kristen.
5 Kan udtrykket „den trofaste og kloge træl“ da anvendes generelt om hver enkelt kristen? Alle kristne skal jo være trofaste og kloge, men Jesus havde tydeligvis noget mere i tanke da han talte om „den trofaste og kloge træl“. Hvordan kan vi vide det? Fordi han sagde at ’herren, når han kom,’ ville sætte trællen ’over alt hvad han ejede’. Hvordan kunne hver enkelt kristen blive sat over alle Herrens besiddelser — over „alt“ hvad han ejede? Det ville være umuligt!
6. I hvilken forstand skulle Israels folk være Guds „tjener“ eller „træl“?
6 Den eneste logiske konklusion er derfor at Jesus sigtede til en gruppe af kristne som „den trofaste og kloge træl“. Kan der være tale om en kollektiv træl? Ja. Syv hundrede år før Kristi tid omtalte Jehova hele Israels folk som „mine vidner“ og „min tjener, som jeg har udvalgt“. (Esajas 43:10) Fra 1513 f.v.t., da Moseloven blev givet, og frem til pinsedagen år 33 e.v.t. var alle medlemmer af Israels folk en del af denne trælleskare. Det var ganske vist de færreste israelitter der direkte var med til at forvalte nationens anliggender eller koordinere dens program for åndelig føde. Jehova havde overladt disse opgaver til kongerne, dommerne, profeterne, præsterne og levitterne. Men som folk betragtet skulle Israel repræsentere Jehovas suverænitet og forkynde hans pris blandt nationerne. Hver israelit skulle være et vidne for Jehova. — 5 Mosebog 26:19; Esajas 43:21; Malakias 2:7; Romerne 3:1, 2.
En „tjener“ forkastes
7. Hvorfor blev Israels folk forkastet som Guds „tjener“?
7 Israel var altså Guds „tjener“ for mange hundrede år siden, men var det også den „træl“ som Jesus talte om? Nej, for det viste sig at fortidens Israel som nation betragtet hverken var trofast eller klog. Paulus opsummerer hvordan det forholdt sig, da han citerede Jehovas ord til folket: „Guds navn bliver på grund af jer spottet blandt nationerne.“ (Romerne 2:24) Israels lange oprørske historie nåede et højdepunkt da jøderne forkastede Jesus, hvilket fik Jehova til at forkaste dem. — Mattæus 21:42, 43.
8. Hvornår blev der udpeget en „tjener“ til at erstatte Israel, og under hvilke omstændigheder skete det?
8 At denne „tjener“, Israel, blev troløs, betød dog ikke at trofaste tilbedere for evigt ville være afskåret fra at modtage åndelig føde. På pinsedagen år 33, 50 dage efter Jesu opstandelse, blev den hellige ånd udgydt over omtrent 120 af Jesu disciple der var samlet i et værelse i Jerusalem. Ved den lejlighed kom en ny nation til verden. Dens fødsel blev bekendtgjort da dens medlemmer frimodigt begyndte at fortælle Jerusalems indbyggere om „Guds storslåede gerninger“. (Apostelgerninger 2:11) Denne nye nation — en åndelig nation — blev således den „tjener“ der skulle forkynde Jehovas herlighed blandt nationerne og sørge for mad i rette tid. (1 Peter 2:9) Meget passende blev den kaldt „Guds Israel“. — Galaterne 6:16.
9. (a) Hvem udgør „den trofaste og kloge træl“? (b) Hvem er ’tjenestefolkene’?
9 Alle medlemmer af „Guds Israel“ er indviede, døbte kristne der er salvet med hellig ånd, og som har et himmelsk håb. Udtrykket „den trofaste og kloge træl“ sigter derfor til alle medlemmer af denne salvede, åndelige nation der på ethvert givet tidspunkt fra år 33 indtil nu befinder sig på jorden, ligesom enhver israelit der levede på et hvilket som helst tidspunkt mellem 1513 f.v.t. og frem til pinsedagen år 33 e.v.t., var en del af den førkristne tjenerskare. Men hvem er så ’tjenestefolkene’, som trællen giver åndelig føde? I det første århundrede havde alle kristne det himmelske håb. Tjenestefolkene var derfor også salvede kristne, ikke som gruppe betragtet, men som enkeltpersoner. Alle, også de der havde ansvarsfulde opgaver i menigheden, havde behov for åndelig føde fra trællen. — 1 Korinther 12:12, 19-27; Hebræerne 5:11-13; 2 Peter 3:15, 16.
„Enhver sit arbejde“
10, 11. Hvordan ved vi at ikke alle medlemmer af trælleskaren har de samme opgaver?
10 „Guds Israel“ er den trofaste og kloge trælleskare der har fået visse opgaver. Men de enkelte medlemmer har også et personligt ansvar. Det fremgår af Jesu ord i Markus 13:34. Her siger han: „Det er som en mand der rejste udenlands, som forlod sit hus og overgav myndigheden til sine trælle, gav enhver sit arbejde og befalede dørvogteren at holde sig vågen.“ Hvert enkelt medlem af trælleskaren har således fået en opgave — at øge Kristi besiddelser på jorden. Denne opgave varetager de hver især i overensstemmelse med deres evner og muligheder. — Mattæus 25:14, 15.
11 Apostelen Peter skrev desuden til de salvede kristne på hans tid: „I samme forhold som hver enkelt har fået en gave, skal I bruge den sådan at I tjener hinanden som gode husholdere over Guds ufortjente godhed, der kommer til udtryk på forskellige måder.“ (1 Peter 4:10) De salvede har derfor det ansvar at tjene hinanden ved hjælp af de gaver Gud har skænket dem. Det fremgår også af Peters ord at ikke alle kristne ville have de samme evner, ansvarsopgaver eller forrettigheder. Men hvert enkelt medlem af trælleskaren kunne på den ene eller anden måde yde sit bidrag til den åndelige nations vækst. Hvordan?
12. Hvordan kunne alle trælleskarens medlemmer, både mænd og kvinder, bidrage til den åndelige nations vækst?
12 Hvert medlem måtte først og fremmest være et vidne for Jehova og forkynde den gode nyhed om Riget. (Esajas 43:10-12; Mattæus 24:14) Lige før Jesus steg op til himmelen, befalede han alle sine trofaste disciple, både mænd og kvinder, at de skulle være lærere. Han sagde: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ — Mattæus 28:19, 20.
13. Hvilken forret havde alle de salvede?
13 Når nye disciple blev fundet, skulle de omhyggeligt lære at holde alt det Kristus havde befalet sine disciple. De der tog imod budskabet, blev med tiden egnede til at undervise andre. Den nærende, åndelige føde blev gjort tilgængelig for potentielle medlemmer af trælleskaren i mange nationer. Alle salvede kristne, både mænd og kvinder, tog del i arbejdet med at gøre disciple. (Apostelgerninger 2:17, 18) Dette arbejde skulle fortsætte fra det tidspunkt da trællen indledte sit arbejde, og frem til afslutningen på denne tingenes ordning.
14. Hvem havde den forret at undervise i menigheden, og hvordan så de trofaste salvede kvinder på det?
14 Nydøbte salvede blev en del af trællen, og uanset hvem der til at begynde med havde undervist dem, fortsatte de med at modtage vejledning fra de medlemmer af menigheden der opfyldte de bibelske krav til at tjene som ældste. (1 Timoteus 3:1-7; Titus 1:6-9) Disse udnævnte mænd havde således den forret at bidrage til nationens vækst på en særlig måde. De trofaste salvede kvinder havde ikke noget imod at det kun var kristne mænd der havde til opgave at undervise i menigheden. (1 Korinther 14:34, 35) De var tværtimod glade for at få gavn af det flittige arbejde menighedens mandlige medlemmer udførte, og var taknemmelige for de forrettigheder kristne kvinder havde del i, som for eksempel at forkynde den gode nyhed for andre. I dag har nidkære salvede søstre den samme ydmyge indstilling, uanset om de udnævnte ældste hører til de salvede eller ej.
15. Hvor kom den åndelige føde hovedsagelig fra i det første århundrede, og hvem førte an med hensyn til at uddele den?
15 Den fundamentale åndelige føde der blev uddelt i det første århundrede, kom direkte fra apostlene og andre disciple der førte an. De breve de skrev — især de der er at finde blandt de 27 inspirerede bøger som udgør De Kristne Græske Skrifter — blev sendt rundt mellem menighederne og udgjorde uden tvivl grundlaget for de lokale ældstes undervisning. På denne måde uddelte de der repræsenterede trællen, trofast den nærende åndelige føde til oprigtige kristne. Det første århundredes trælleskare viste sig altså at være trofast over for den opgave den havde fået betroet.
’Trællen’ 1900 år senere
16, 17. Hvordan viste trælleskaren at den trofast varetog sin opgave i årene op til 1914?
16 Hvordan forholder det sig i dag? Fandt Jesus, da hans nærværelse begyndte i 1914, en gruppe salvede kristne der trofast var i færd med at uddele åndelig føde i rette tid? Ja, det gjorde han. Denne gruppe var let at kende på grund af de gode frugter den bar. (Mattæus 7:20) Historien har siden bekræftet at denne gruppe virkelig var „den trofaste og kloge træl“.
17 Ved Jesu komme var omkring 5000 tjenestefolk travlt optaget af at forkynde Bibelens budskab. Arbejderne var få, men trællen brugte mange opfindsomme metoder for at få den gode nyhed ud til så mange som muligt. (Mattæus 9:38) Man sørgede for eksempel for at der i cirka 2000 aviser blev bragt prædikener over bibelske emner. På den måde nåede sandheden fra Guds ord ud til titusinder af læsere på én gang. Desuden udarbejdede man et ottetimers program med farvelysbilleder og film. Takket være denne interessante forestilling blev over ni millioner på tre kontinenter gjort bekendt med Bibelens budskab fra skabelsens begyndelse til slutningen af Kristi tusindårsrige. Trykt læsestof var et andet hjælpemiddel man gjorde brug af. I 1914 blev dette blad for eksempel trykt i et oplag på cirka 50.000 eksemplarer.
18. Hvornår satte Jesus trællen over alt hvad han ejede, og hvorfor?
18 Ja, da Herren kom, fandt han at hans trofaste træl samvittighedsfuldt var i færd med at give tjenestefolkene mad og forkynde den gode nyhed. Nu ventede der trællen et større ansvar. Jesus havde sagt: „Jeg skal sige jer sandheden: Han vil sætte ham over alt hvad han ejer.“ (Mattæus 24:47) Det gjorde Jesus i 1919, efter at trællen havde gennemgået en prøvelsens tid. Men hvorfor fik „den trofaste og kloge træl“ et større ansvar betroet? Fordi Herren havde øget sine besiddelser. I 1914 havde Jesus fået overdraget kongedømmet.
19. Forklar hvordan ’den store skares’ åndelige behov er blevet dækket.
19 Hvad er de besiddelser som den nykronede konge satte sin trofaste træl over? Det er alt hvad der tilhører ham her på jorden. For eksempel forstod man, cirka tyve år efter at Kristus var blevet indsat på tronen i 1914, hvem ’den store skare’ af „andre får“ var. (Åbenbaringen 7:9; Johannes 10:16) Den bestod ikke af salvede medlemmer af „Guds Israel“, men af oprigtige mænd og kvinder med et jordisk håb. De elskede også Jehova og ønskede at tjene ham side om side med de salvede. De sagde i realiteten til „den trofaste og kloge træl“: „Vi vil gå med jer, for vi har hørt at Gud er med jer.“ (Zakarias 8:23) Disse nydøbte kristne modtog den samme nærende, åndelige føde som de salvede tjenestefolk, og de to skarer har lige siden spist ved det samme åndelige bord. Det har været til stor velsignelse for medlemmerne af ’den store skare’.
20. Hvilken andel har ’den store skare’ haft i forøgelsen af Herrens besiddelser?
20 De der udgør ’den store skare’, har med glæde sluttet sig til den salvede trælleskare i forkyndelsen af den gode nyhed. Deres arbejde har resulteret i at Herrens jordiske besiddelser er blevet øget så „den trofaste og kloge træl“ har fået et større ansvar. Efterhånden som antallet af sandhedssøgende mennesker er vokset, er det blevet nødvendigt at bygge større trykkerier for at dække behovet for bibelsk læsestof. I det ene land efter det andet er der blevet oprettet afdelingskontorer for Jehovas Vidner. Missionærer er blevet sendt ud til „jordens fjerneste egne“. (Apostelgerninger 1:8) Fra cirka fem tusind salvede i 1914 er antallet af forkyndere af Guds rige i dag steget til over seks millioner, hvoraf langt de fleste tilhører ’den store skare’. Ja, Kongens besiddelser er blevet øget mangefold siden han blev indsat på tronen i 1914!
21. Hvilke to billedtaler vil vi se nærmere på i den næste studieartikel?
21 Alt dette viser at trællen har været både trofast og klog. Umiddelbart efter at Jesus havde talt om „den trofaste og kloge træl“, fremholdt han to billedtaler der kastede lys over disse egenskaber: billedtalen om de kloge og de tåbelige jomfruer, og billedtalen om talenterne. (Mattæus 25:1-30) Kunne det ikke være interessant at få at vide hvilken betydning disse billedtaler har for os i dag? Det vil vi se nærmere på i den næste artikel.
Hvad mener du?
● Hvem udgør „den trofaste og kloge træl“?
● Hvem er ’tjenestefolkene’?
● Hvornår blev den trofaste træl sat over alt hvad Herren ejede, og hvorfor skete det på det tidspunkt?
● Hvem har i de senere årtier været med til at øge Herrens besiddelser, og hvordan er det sket?
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 10]
Trælleskaren i det første århundrede varetog trofast sin opgave
