„Vis jer taknemmelige“
„Vis jer taknemmelige“
„Lad Messias’ fred råde i jeres hjerter . . . Og vis jer taknemmelige.“ — KOLOSSENSERNE 3:15.
1. Hvilken kontrast er der mellem den kristne menighed og den verden Satan behersker?
I JEHOVAS VIDNERS 94.600 menigheder i hele verden finder vi stor taknemmelighed. Hvert møde indledes og afsluttes med en bøn hvori man blandt andet takker Jehova. Vi hører desuden ofte unge og gamle, nye og nogle der har været Jehovas Vidner i mange år, sige „tak“ eller på anden måde give udtryk for deres taknemmelighed når de kommer sammen, for eksempel ved møderne. (Salme 133:1) Det er en stor kontrast til den selviskhed der præger mange som ’ikke kender Jehova og ikke adlyder den gode nyhed’. (2 Thessaloniker 1:8) Vi lever i en utaknemmelig verden. Det er ikke så underligt i betragtning af hvem der er denne verdens gud — Satan Djævelen, den største egoist der findes. Det er hans stolte og oprørske holdning der gennemsyrer samfundet. — Johannes 8:44; 2 Korinther 4:4; 1 Johannes 5:19.
2. Hvilken advarsel må vi ikke overhøre, og hvilke spørgsmål skal vi se nærmere på?
2 Eftersom vi er omgivet af Satans verden, må vi passe på at vi ikke fordærves af dens holdning. I det første århundrede gav apostelen Paulus de kristne i Efesus denne påmindelse: „I [vandrede tidligere] i overensstemmelse med tingenes ordning i denne verden, i overensstemmelse med herskeren over luftens myndighed, den ånd som nu er virksom i ulydighedens sønner. Ja, blandt dem har vi alle tidligere færdedes i harmoni med vort køds ønsker, idet vi gjorde hvad kødet og tankerne ville, og vi var af natur vredens børn ligesom de andre.“ (Efeserne 2:2, 3) Det samme kan siges om mange i dag. Hvad kan vi da gøre for at bevare en taknemmelig indstilling? Hvordan hjælper Jehova os i den forbindelse? Hvordan kan vi rent praktisk vise at vi virkelig er taknemmelige?
Grunde til at være taknemmelig
3. Hvad er vi Jehova taknemmelige for?
3 Det er Jehova Gud, vor Skaber og Livgiver, vi skylder vores tak, især når vi tænker på alle de gaver han så gavmildt har givet os. (Jakob 1:17) Hver dag takker vi Jehova for at vi lever. (Salme 36:9) Vi er omgivet af rigelige vidnesbyrd om Jehovas skaberkraft, blandt andet solen, månen og stjernerne. Vores planets store lager af livsopretholdende mineraler, atmosfærens nøje afstemte blanding af livsnødvendige luftarter, og naturens indviklede cyklusser viser alt sammen at vi står i gæld til vor kærlige himmelske Fader. Kong David sang: „Mange ting har du gjort, Jehova, min Gud: dine undere og hvad du har udtænkt til os; ingen kan sidestilles med dig. Ville jeg fortælle og tale om dem, er de for talrige til at jeg kan opregne dem.“ — Salme 40:5.
4. Hvorfor bør vi takke Jehova for det gode samvær vi kan glæde os over i vore menigheder?
4 Jehovas tjenere lever langtfra i et fysisk paradis, men de er lykkelige for at befinde sig i et åndeligt paradis. I rigssalen og ved vore stævner oplever vi den virkning Guds ånds frugt har på vore trosfæller. Når Jehovas Vidner forkynder for mennesker der kun har en begrænset eller måske slet ingen religiøs baggrund, viser de nogle gange den besøgte det der står i Paulus’ brev til galaterne. Først viser de det der står om „kødets gerninger“, og spørger den de taler med, hvad han har lagt mærke til i den forbindelse. (Galaterne 5:19-23) De fleste vil sikkert give os ret i at det er præcis den slags egenskaber der præger samfundet i dag. Når man så viser dem beskrivelsen af Guds ånds frugt og inviterer dem hen i den lokale rigssal, hvor de med egne øjne kan se hvad Guds ånd kan udrette, kommer mange hurtigt til den konklusion: „Gud er virkelig iblandt jer.“ (1 Korinther 14:25) Og det begrænser sig ikke til den lokale rigssal. Uanset hvor man rejser hen, vil man finde den samme glæde blandt de mere end seks millioner Jehovas Vidner der findes over hele jorden. Et sådant opbyggende samvær giver os al mulig grund til at takke Jehova, der ved sin ånd gør dette muligt. — Zefanias 3:9; Efeserne 3:20, 21.
5, 6. Hvordan kan vi vise at vi er taknemmelige for Guds største gave, genløsningen?
5 Den største og mest fuldkomne gave Jehova har givet os, er hans søn, Jesus, ved hvem der er blevet tilvejebragt et genløsningsoffer. „Når det er sådan Gud elskede os, er vi også skyldige at elske hinanden,“ skrev apostelen Johannes. (1 Johannes 4:11) Vi kan vise at vi er taknemmelige for genløsningen, ved at takke Jehova, give udtryk for at vi elsker ham, og leve på en måde der viser at vi har kærlighed til andre. — Mattæus 22:37-39.
6 Vi kan lære mere om hvordan vi viser taknemmelighed, ved at betragte den måde hvorpå Jehova tog sig af fortidens Israel. Jehova lærte sit folk meget gennem den lov han ved Moses gav nationen. Eftersom vi i „loven har formuleringen af kundskaben og sandheden“, kan vi herigennem lære meget der vil hjælpe os til at følge Paulus’ opfordring: „Vis jer taknemmelige.“ — Romerne 2:20; Kolossenserne 3:15.
Tre ting vi lærer af Moseloven
7. Hvordan gav tiendeordningen israelitterne mulighed for at vise Jehova deres taknemmelighed?
7 Gennem Jehovas forskrifter i Moseloven havde israelitterne mulighed for at vise deres oprigtige værdsættelse af hans godhed på tre forskellige måder. For det første var der ordningen med tiende. En tiendedel af landets afgrøder samt „hvert tiende stykke af hornkvæg og småkvæg“ var noget der skulle ’tilhøre Jehova som noget helligt’. (3 Mosebog 27:30-32) Når israelitterne adlød Jehova, velsignede han dem i overmål. „’Bring hele tienden til forrådshuset, så der kan være mad i mit hus, ja, sæt mig dog på prøve på denne måde,’ siger Hærstyrkers Jehova, ’om jeg så ikke åbner himmelens sluser for jer og tømmer velsignelse i overmål ud over jer.’“ — Malakias 3:10.
8. Hvori adskilte de frivillige ofre sig fra tienden?
8 For det andet sørgede Jehova for at israelitterne kunne give frivillige bidrag. Han lod Moses sige til israelitterne: „Når I kommer ind i det land som jeg fører jer til, så skal I give et bidrag til Jehova når I spiser af landets brød.“ Generation efter generation skulle de give „et bidrag til Jehova“ af noget af førstegrøden af deres „groftmalede mel som ringformede kager“. Læg mærke til at der ikke blev angivet hvor meget de skulle give af førstegrøden. (4 Mosebog 15:18-21) Men når israelitterne gav bidrag af taknemmelighed, blev de forsikret om at Jehova ville velsigne dem. En lignende ordning omtales i forbindelse med templet i Ezekiels syn. Vi læser: „De første af alle modne frugter af alle slags, og hvert bidrag af alt, af alt hvad I bidrager, det skal tilhøre præsterne; og førstegrøden af jeres groftmalede mel skal I give til præsten, for at jeg kan lade velsignelse hvile over dit hus.“ — Ezekiel 44:30.
9. Hvad lærte Jehova sit folk gennem ordningen med sankning?
9 For det tredje indførte Jehova ordningen med sankning. Han gav følgende befaling: „Når I høster jeres lands høst, må du ikke høste helt ud til kanten af din mark, og de efterladte aks efter din høst må du ikke opsamle. Og du må ikke samle det der levnes i din vingård eller samle de nedfaldne druer i din vingård op. Til den nødstedte og den fastboende udlænding skal du efterlade dem. Jeg er Jehova jeres Gud.“ (3 Mosebog 19:9, 10) Heller ikke i denne forbindelse blev der fastsat en bestemt mængde. Det var op til den enkelte israelit at afgøre hvor meget han ville efterlade til de nødstedte. Den vise kong Salomon sagde meget rammende: „Den der viser den ringe sin gunst låner ud til Jehova, og Han vil gengælde ham efter fortjeneste.“ (Ordsprogene 19:17) På den måde lærte Jehova sit folk at vise medfølelse og tage hensyn til de dårligt stillede.
10. Hvilke konsekvenser fik det for israelitterne da de undlod at vise sig taknemmelige?
10 Jehova velsignede israelitterne når de lydigt gav tiende, ydede frivillige bidrag og tog hensyn til de fattige. Men når de undlod at vise sig taknemmelige, mistede de Jehovas gunst. Det fik katastrofale følger, og det endte med at de kom i fangenskab. (2 Krønikebog 36:17-21) Hvad kan vi lære heraf?
Hvordan vi giver udtryk for vores taknemmelighed
11. Hvordan kan vi først og fremmest vise Jehova vores taknemmelighed?
11 Vi kan også først og fremmest prise Jehova og give udtryk for vores taknemmelighed ved at bringe et ’offer’. Som kristne er vi ganske vist ikke underlagt Moseloven og forpligtede til at bringe ofre i form af dyr eller afgrøder. (Kolossenserne 2:14) Men apostelen Paulus gav ikke desto mindre de kristne hebræere følgende tilskyndelse: „Lad os gennem ham altid bringe Gud lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn.“ (Hebræerne 13:15) Ved at bruge vores evner og ressourcer på at bringe Jehova et lovprisningsoffer i den offentlige forkyndelse eller når vi mødes i „menighedsforsamlinger“, kan vi give udtryk for vores dybtfølte taknemmelighed over for vor kærlige himmelske Fader, Jehova Gud. (Salme 26:12) Hvad kan vi i den forbindelse lære af de måder hvorpå israelitterne kunne give udtryk for deres taknemmelighed over for Jehova?
12. Hvad kan vi lære af tiendeordningen i forbindelse med det ansvar der påhviler os som kristne?
12 Som vi har set, kunne israelitterne ikke selv vælge om de ville give tiende; det var noget som alle havde pligt til. Som kristne har vi også et ansvar der påhviler alle, nemlig at deltage i forkyndelsen og at overvære de kristne møder. Det er ikke valgfrit. I sin store profeti om endens tid sagde Jesus meget tydeligt: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14; 28:19, 20) Vedrørende de kristne møder blev apostelen Paulus inspireret til at skrive: „Lad os give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at komme sammen, som nogle har for skik, men opmuntre hinanden, og det så meget mere som I ser dagen nærme sig.“ (Hebræerne 10:24, 25) Vi viser Jehova vores taknemmelighed ved med glæde at påtage os det ansvar at forkynde og undervise og ved trofast at komme sammen med vores brødre ved menighedens møder, idet vi betragter begge dele som en forret og en ære.
13. Hvad kan vi lære af ordningen med frivillige bidrag og sankning?
13 Det vil også være gavnligt at se nærmere på de to andre måder hvorpå israelitterne kunne vise deres taknemmelighed — de frivillige bidrag og ordningen med at sanke. I modsætning til ordningen med tiende, hvor der var klare retningslinjer for hvor meget man var forpligtet til at give, var det op til den enkelte hvor meget han ville yde som frivilligt bidrag eller efterlade til sankning. Her havde Jehovas tjenere mulighed for gennem deres gavmildhed at vise dybden af deres taknemmelighed. Hvis vi overfører det på den kristne forkyndelse og det at overvære de kristne møder, som ganske vist er krav til alle Jehovas tjenere, kan vi spørge os selv om vi deltager helhjertet og villigt i disse opgaver. Betragter vi det som en lejlighed til at vise vores dybe taknemmelighed for alt det Jehova har gjort for os? Har vi en rigelig andel i disse aktiviteter, alt efter hvad vores omstændigheder tillader? Eller betragter vi det blot som en pligt? Det er selvfølgelig spørgsmål som vi hver især selv må overveje. Apostelen Paulus sagde det på denne måde: „Lad enhver prøve sin egen gerning, og så kan han have grund til at rose sig i forhold til sig selv alene, og ikke i sammenligning med en anden.“ — Galaterne 6:4.
14. Hvad forventer Jehova af os i vores tjeneste for ham?
14 Jehova Gud kender udmærket vores omstændigheder og begrænsninger. Han sætter pris på de ofre, store som små, hans tjenere villigt bringer. Han forventer ikke at vi alle yder det samme, og det kan vi heller ikke. I forbindelse med materielle bidrag sagde apostelen Paulus til de kristne i Korinth: „Når villigheden foreligger, er den nemlig velbehagelig efter hvad man har, ikke efter hvad man ikke har.“ (2 Korinther 8:12) Dette princip kan også anvendes på vores tjeneste for Gud. Det der gør tjenesten antagelig for Gud, er ikke hvor meget vi udretter, men hvordan vi udfører den — om det er helhjertet og med glæde. — Salme 100:1-5; Kolossenserne 3:23.
Opdyrk og bevar pionerånden
15, 16. (a) Hvilken forbindelse er der mellem pionertjenesten og det at være taknemmelig? (b) Hvordan kan de der ikke har mulighed for at være pionerer, vise at de ejer pionerånden?
15 En meget tilfredsstillende måde at vise Jehova taknemmelighed på er at begynde i heltidstjenesten. Mange nidkære kristne har, motiveret af kærlighed til Jehova og taknemmelighed for hans ufortjente godhed, foretaget store forandringer i deres liv for at kunne få mere tid til at tjene ham. Nogle kan være almindelige pionerer og i gennemsnit bruge 70 timer om måneden på at forkynde den gode nyhed og undervise folk i sandheden. Andre, hvis forhold på forskellig vis begrænser dem, kan fra tid til anden være hjælpepionerer og på en måned bruge 50 timer i forkyndelsen.
16 Men hvad med de mange Jehovas Vidner der ikke har mulighed for at være almindelige pionerer eller hjælpepionerer? De kan vise sig taknemmelige ved at opdyrke og bevare pionerånden. Hvordan? Ved at opmuntre dem der kan være pionerer, ved at hjælpe deres egne børn til at få ønsket om at bruge deres liv i heltidstjenesten og ved at deltage flittigt i forkyndelsen så meget som deres omstændigheder tillader det. Hvad vi yder i forkyndelsen, afhænger i vid udstrækning af hvor meget vi værdsætter det Jehova har gjort for os, stadig gør og vil gøre i fremtiden.
Hvordan vi kan vise os taknemmelige med vores velstand
17, 18. (a) Hvordan kan vi bruge vores velstand til at vise vores taknemmelighed? (b) Hvordan vurderede Jesus enkens bidrag, og hvorfor?
17 „Ær Jehova med din velstand og det første af al din afgrøde,“ siges der i Ordsprogene 3:9. Det er ikke længere nødvendigt at Jehovas tjenere giver tiende. Paulus skrev til menigheden i Korinth: „Lad hver enkelt gøre som han har besluttet i sit hjerte, ikke uvilligt eller tvungent, for Gud elsker en glad giver.“ (2 Korinther 9:7) Vi kan også vise taknemmelighed ved at give frivillige bidrag til det verdensomspændende forkyndelsesarbejde. Vores store værdsættelse får os til at yde regelmæssige bidrag, måske ved at lægge noget til side hver uge, sådan som de kristne i det første århundrede gjorde. — 1 Korinther 16:1, 2.
18 Det er ikke bidragets størrelse der afspejler vores taknemmelighed over for Jehova. Det er snarere den indstilling hvormed det gives. Det var det Jesus lagde mærke til da han betragtede folk lægge penge i templets bidragsbøsser. Da han så en fattig enke give „to småmønter af meget ringe værdi,“ sagde han: „Jeg skal sige jer som sandt er: Denne enke har, skønt hun er fattig, lagt mere i end alle de andre. For alle disse lagde gaver i af deres overflod, men denne kvinde lagde i af sin armod alle de midler hun havde at leve af.“ — Lukas 21:1-4.
19. Hvorfor er det godt at tænke over hvordan vi viser vores taknemmelighed?
19 Denne gennemgang af hvordan vi kan vise os taknemmelige, giver os lejlighed til at overveje hvordan vores egen taknemmelighed kommer til udtryk. I den udstrækning vi øger vores lovprisningsoffer til Jehova samt vores materielle støtte til det verdensomspændende arbejde, kan vi være forvissede om at vor kærlige Fader, Jehova, vil glæde sig over det. Han vil se det som et udtryk for at vi viser os taknemmelige.
Spørgsmål til repetition
• Hvilke grunde har vi til at være taknemmelige over for Jehova?
• Hvad lærer vi af ordningen med tiende, frivillige bidrag og sankning?
• Hvordan opdyrker vi pionerånden?
• Hvordan kan vi takke Jehova med vores velstand?
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 15]
„Enhver god gave og enhver fuldkommen foræring er ovenfra“
[Illustrationer på side 16]
Hvilke tre ordninger fra Moseloven er skildret her?
[Illustrationer på side 18]
Hvilke ofre kan vi bringe?
