De fattige bliver fattigere

„Intet samfund kan virkelig trives og være lykkeligt hvis flertallet er fattige og nødlidende.“

SÅDAN skrev økonomen Adam Smith i 1700-tallet. Mange er overbevist om at sandheden i hans udsagn er endnu mere indlysende i dag. Svælget mellem rige og fattige vokser hele tiden. For eksempel må en tredjedel af Filippinernes befolkning klare sig for mindre end 7 kroner om dagen — langt under en timeløn i de velstillede lande. FN’s Human Development Report 2002 oplyser at „de rigeste 5 procent af verdens befolkning tjener 114 gange mere end de fattigste 5 procent gør“.

Det er langtfra alle der har en ordentlig bolig. Millioner må nøjes med usle rønner som de flikker sammen af forhåndenværende materialer og stiller op hvor de kan komme af sted med det. Andre må tage til takke med gaden og har måske kun et stykke pap eller plastic at ligge på. Mange lever fra hånden og i munden ved at gennemrode lossepladser, tage forefaldende arbejde eller hutle sig igennem ved at klunse.

Den ulige fordeling af goderne ses ikke kun i de mindre udviklede lande. Ifølge Verdensbanken „findes der fattige områder i alle lande“. Fra Bangladesh til USA gælder det at nogle få er velhavende, mens andre har svært ved at få nok at spise eller mangler tag over hovedet. The New York Times har refereret en statistisk opgørelse for 2001 som viste at kløften mellem rig og fattig i USA fortsat blev større. Deri stod: „Den mest velhavende femtedel af befolkningen tjente halvdelen af al husstandsindkomst sidste år . . . Den fattigste femtedel tjente 3,5 procent.“ Forholdene er lige så grelle eller endnu værre i mange andre lande. En publikation fra Verdensbanken viser at cirka 57 procent af verdens befolkning må nøjes med mindre end 14 kroner om dagen.

På den baggrund virkede det anstødeligt på mange at høre om finansfolk der i 2002 berigede sig ved tvivlsomme metoder. Ifølge bladet Fortune mente  mange at selv om toplederne ikke havde overtrådt loven, var det anstødeligt at de var blevet umådeligt rige på den måde. Set i sammenhæng med udviklingen i verden finder mange det uretfærdigt at nogle kan rage flere hundrede millioner dollars til sig når så mange er fattige.

Er fattigdommen umulig at udrydde?

Det betyder naturligvis ikke at ingen gør noget for de fattige. Idealistiske myndigheder og hjælpeorganisationer har som bekendt taget mange gode initiativer. Men kendsgerningerne er stadig forstemmende. Trods mange ædle bestræbelser forholder det sig som beskrevet i Human Development Report 2002: „Mange lande er fattigere end for 10, 20 og, i nogle tilfælde, 30 år siden.“

Vil det sige at de fattige slet ikke har grund til håb? I den næste artikel gives der nogle praktiske råd som kan gavne nu og her, og der omtales nogle løsninger som mange måske ikke har tænkt på.