Klodevigs dåb — 1500 år med katolicisme i Frankrig

„I PAVENS navn, bang!“ Sådan lød den besked der fulgte med en hjemmelavet bombe man havde opdaget i en fransk kirke — en kirke som Pave Johannes Paul II skulle besøge i september 1996. Dette var et ekstremt eksempel på den modstand som pavens femte Frankrigsbesøg fremkaldte. Ikke desto mindre valfartede omtrent 200.000 til Reims for sammen med paven at mindes femtenhundredårsdagen for den frankiske kong Klodevigs omvendelse til katolicismen. Hvem var denne konge, hvis dåb er blevet kaldt Frankrigs dåb? Og hvorfor har højtideligheden til minde om den skabt polemik?

ET VERDENSRIGE GÅR TIL GRUNDE

Klodevig (eller Chlodovech) blev født omkring 466 som søn af Childerik I, kongen over de saliske frankere. Efter at være blevet undertvunget af romerne i 358 fik denne germanske stamme lov til at bosætte sig i det der i dag er Belgien, på betingelse af at de forsvarede grænsen og afgav soldater til den romerske hær. Den nære kontakt med den romerske befolkning i Gallien førte til at disse frankere gradvis blev romaniseret. Childerik stod i forbund med Rom og kæmpede mod andre germanske stammer der gjorde indfald i hans område, for eksempel vestgoterne og sakserne. Derved vandt han de galliske romeres velvilje.

Den romerske provins Gallien strakte sig fra Rhinen i nord til Pyrenæerne i syd. Men efter den romerske general Aëtius’ død i 454 opstod der et magtmæssigt tomrum i landet. Desuden medførte det stor politisk ustabilitet i området at Romerrigets sidste kejser, Romulus Augustulus, døde i 476 og det vestromerske rige gik til grunde. Som følge heraf var Gallien som en frugt der var moden til at blive plukket af en af de derboende stammer. Ikke overraskende søgte Klodevig straks at udvide sit kongeriges grænser da han havde overtaget tronen efter sin far. I 486 besejrede han Roms sidste repræsentant i Gallien i et slag i nærheden af byen Soissons. Denne sejr gav ham herredømmet over hele området mellem floden Somme i nord og floden Loire i det centrale og vestlige Gallien.

MANDEN DER VILLE VÆRE KONGE

I modsætning til andre germanske stammer var frankerne stadig hedninger. Ægteskabet med den burgundiske prinsesse Chlotilde (Chrodechilde) fik dog stor indflydelse  på Klodevigs liv. Som den nidkære katolik hun var, gjorde hun utrættelige forsøg på at omvende sin mand. Ifølge Gregor af Tours, der i det 6. århundrede skrev om Frankerrigets historie, skete omvendelsen i 496 under Slaget ved Tolbiacum (Zülpich, nær Bonn) mod alemannerne, hvor Klodevig lovede at opgive de hedenske guder hvis Chlotildes Gud ville give ham sejren. Klodevigs tropper var på nippet til at tabe, men alemannernes konge blev dræbt, og hans hær overgav sig. Det betød i Klodevigs øjne at Chlotildes Gud havde givet ham sejren. Ifølge overleveringen blev Klodevig døbt af den „hellige“ Remigius i domkirken i Reims den 25. december 496. Nogle mener dog at det er mere sandsynligt at det skete senere, i 498/499.

Klodevigs forsøg på at erobre Burgunderriget mod sydøst slog fejl. Men hans felttog mod vestgoterne blev gennemført sejrrigt da han i 507 slog dem ved Vouillé nær Poitiers. Det var en sejr der gav ham herredømmet over det meste af det sydvestlige Gallien. Som en anerkendelse for denne sejr fik Klodevig af den østromerske kejser, Anastasios I, tildelt titlen som æreskonsul. På den måde fik han en højere stilling end de andre vestlige konger, og hans herredømme var dermed legitimeret i de galliske romeres øjne.

Da Klodevig havde underlagt sig de rhinske frankeres område mod øst, gjorde han Paris til sin hovedstad. I sine sidste år styrkede han sit kongedømme ved at udsende en skreven lov, Lex Salica (Den Saliske Lov), og ved at indkalde til et kirkemøde i Orléans for nærmere at bestemme forholdet mellem kirke og stat. Ved sin død, efter al sandsynlighed den 27. november 511, var han enehersker over tre fjerdedele af Gallien.

Opslagsværket The New Encyclopædia Britannica kalder Klodevigs omvendelse til den katolske tro „et afgørende øjeblik i det vestlige Europas historie“. Men hvorfor var denne hedenske konges omvendelse så betydningsfuld? Det var den fordi han valgte katolicismen og ikke arianismen.

DEN ARIANSKE STRID

Omkring 320 var en præst i Alexandria i Egypten begyndt at udbrede tanker der afveg stærkt fra læren om treenigheden. Arius benægtede at Sønnen var af samme væsen som Faderen. Sønnen kunne ikke være lig med Faderen eftersom Sønnen havde en begyndelse. (Kolossenserne 1:15) Angående  Helligånden mente Arius at den var en person, men en som var underordnet både Faderen og Sønnen. Denne lære, som vandt stor popularitet, vakte stærk modstand inden for kirken. Ved kirkemødet i Nikæa i 325 blev Arius udstødt af kirken og hans lære fordømt. *

Det gjorde dog ikke ende på striden. Den fortsatte i omkring 60 år hvor kejsere på skift holdt med den ene eller den anden side. Det endte med at kejser Theodosius I i 392 gjorde den ortodokse katolicisme med sin treenighedslære til Romerrigets statsreligion. I mellemtiden var goterne blevet omvendt til arianismen af den germanske biskop Wulfila. Andre germanske stammer var hurtige til at antage denne form for „kristendom“. *

På Klodevigs tid var den katolske kirke i Gallien i krise. De arianske vestgotere havde prøvet på at undertrykke katolicismen ved at forhindre at de afdøde biskopper blev erstattet af nye. Dels var der stridigheder mellem øst og vest, og dels var der stridigheder i Rom, hvor to modstillede grupper af præster støttede hver sin pave og det oven i købet kom til blodsudgydelser. Dertil kom at visse katolske skribenter havde fremsat den tanke at året 500 ville markere verdens ende. Den frankiske sejrherres omvendelse til katolicismen blev derfor betragtet som en begivenhed der lovede godt for fremtiden, en begivenhed der indvarslede „de helliges nye årtusind“.

Men hvad var Klodevigs motiver? Selv om man ikke kan udelukke at der var religiøse bevæggrunde, havde han ganske givet politiske mål i tanke. Ved at vælge katolicismen indyndede Klodevig sig hos den romerske befolkning i Gallien, der hovedsageligt var katolsk, og han opnåede det indflydelsesrige kirkehierarkis støtte. Dette gav ham en ubestridelig fordel frem for hans politiske rivaler. The New Encyclopædia Britannica skriver at „hans erobring af Gallien blev en krig som befriede dem for de forhadte arianske kætteres åg“.

HVORDAN VAR KLODEVIG SOM MENNESKE?

Som optakt til mindedagen i 1996 beskrev Reims’ ærkebiskop, Gérard Defois, Klodevigs dåb som „indbegrebet af en velgennemtænkt og ansvarsbevidst omvendelse“. Den franske historiker Ernest Lavisse havde dog følgende kommentar: „Klodevigs omvendelse ændrede på ingen måde hans karakter;  evangeliets venlighed og fredsommelighed rørte ikke hans hjerte.“ En anden historiker siger: „I stedet for Odin påkaldte han Kristus, men forblev den samme.“ Klodevigs handlinger efter hans såkaldte omvendelse til kristendommen minder meget om Konstantins: For at befæste sit herredømme begyndte han systematisk at gøre det af med alle medbejlere til tronen. Han udryddede „alle sine slægtninge indtil sjette led“.

Efter sin død blev Klodevig genstand for mytedannelse. Den grusomme kriger blev forvandlet til en agtet helgen. Gregor af Tours’ beretning, som blev skrevet næsten hundrede år senere, betragtes som et bevidst forsøg på at forbinde Klodevig med Konstantin, som var den første romerske kejser der tog imod „kristendommen“. Og ved at sætte Klodevigs alder til 30 år da han blev døbt, prøvede Gregor åbenbart at drage en sammenligning med Kristus. — Lukas 3:23.

Mytedannelsen blev videreført i det niende århundrede af Hincmar, som var biskop af Reims. I en tid hvor katedralerne kappedes om at blive søgt af pilgrimme, var hensigten med den biografi han skrev om sin forgænger, den „hellige“ Remigius, uden tvivl at give katedralen i Reims større anseelse og øge dens rigdom. Hincmar fortæller om Klodevigs dåb at en hvid due kom flyvende med en olieflaske med salveolien til Klodevig — en klar hentydning til Jesu salvelse med hellig ånd. (Mattæus 3:16) På den måde skabte Hincmar en forbindelse mellem Klodevig, Reims og monarkiet og fremmede dermed tanken om at Klodevig var Herrens salvede. *

EN OMSTRIDT MINDEHØJTIDELIGHED

Frankrigs tidligere præsident Charles de Gaulle har engang sagt: „For mig begyndte Frankrigs historie med Klodevig, der af frankerne — den stamme som har lagt navn til Frankrig — blev gjort til Frankerrigets konge.“ Men ikke alle deler denne anskuelse. Højtideligheden til minde om femtenhundredåret for Klodevigs dåb har været omstridt. I et land hvor kirke og stat officielt har været adskilt siden 1905, har mange kritiseret statens deltagelse i det de betragter som en religiøs mindehøjtidelighed. Da byrådet i Reims bekendtgjorde planer om at betale for det podium der skulle bruges under pavens besøg, var der en forening som bragte sagen for retten og fik byrådets beslutning underkendt som forfatningsstridig. Andre følte at kirken prøvede på igen at påtvinge franskmændene sin moralske og verdslige autoritet. Noget der yderligere komplicerede sagen, var at Klodevig var blevet et symbol for den yderste højrefløj og for grupper af fundamentalistiske katolikker.

Andre kritiserede mindehøjtideligheden ud fra et historisk synspunkt. Efter deres mening betød Klodevigs dåb ikke Frankrigs omvendelse til katolicismen, eftersom denne religion allerede havde et solidt fodfæste i Galliens romerske befolkning. Hans dåb markerede heller ikke Frankrigs fødsel som nation, for den begivenhed fandt i deres øjne først rigtigt sted da Karl den Stores rige blev delt i 843, hvorved Karl den Skaldede og ikke Klodevig bliver Frankrigs første konge.

 1500 ÅR MED KATOLICISME

Hvordan står det så til i dag med katolicismen i Frankrig, „kirkens ældste datter“? Indtil 1938 havde Frankrig det største antal døbte katolikker i verden. Nu ligger Frankrig på sjettepladsen efter lande som Filippinerne og USA. Og skønt der er 45 millioner katolikker i Frankrig, går kun 6 millioner regelmæssigt til messe. En nylig undersøgelse blandt franske katolikker viser at 65 procent „ignorerer kirkens lære angående seksuelle spørgsmål“, og for 5 procent har Jesus slet ingen betydning. Det var denne nedadgående tendens der fik paven til at spørge under et besøg i 1980: „Frankrig, hvad er der sket med de løfter du aflagde ved din dåb?“

[Fodnoter]

[Kort på side 27]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

SAKSERE

Rhinen

Somme

Soissons

Reims

Paris

GALLIEN

Loire

Vouillé

Poitiers

PYRENÆERNE

VESTGOTERE

Rom

[Illustration på side 26]

Klodevigs dåb afbildet i et håndskrift fra det 14. århundrede

[Kildeangivelse]

© Cliché Bibliothèque nationale de France, Paris

[Illustration på side 28]

Skulptur på katedralen i Reims der viser Klodevigs dåb (figuren i midten)

[Illustration på side 29]

Mindehøjtideligheden for Klodevigs dåb gav anledning til polemik i forbindelse med pavens besøg