Styrk din tillid til Jehova

En morderisk sammensværgelse er ved at blive stiftet. Alle landets højtstående embedsmænd har sammen fremsat et forslag til en ny lov. De vil indføre dødsstraf for at deltage i enhver form for tilbedelse der ikke er godkendt af staten.

LYDER det bekendt? Historien er fyldt med eksempler på hændelser som viser at folk har søgt at ’skabe uret i lovens navn’. Ovennævnte hændelse fandt sted i Perserriget på profeten Daniels tid. Den lov kong Darius dengang udstedte, lød: „Enhver der i tredive dage retter en bøn til nogen anden gud eller noget andet menneske end dig, o konge, skal kastes i løvekulen.“ — Daniel 6:7-9.

Hvad ville Daniel gøre nu hvor han blev stillet over for denne trussel? Ville han fortsat have tillid til sin Gud, Jehova, eller ville han gå på kompromis og adlyde kongens lov? Bibelen fortæller: „Så snart Daniel fik at vide at skrivelsen var blevet undertegnet, gik han ind i sit hus, og med vinduerne i tagkammeret åbne mod Jerusalem faldt han tre gange om dagen på knæ og bad og lovpriste foran sin Gud, sådan som han hidtil havde været vant til at gøre.“ (Daniel 6:10) Resten af beretningen er velkendt. Daniel blev kastet i løvekulen på grund af sin tro, men Jehova „stoppede løvers gab“ og frelste sin loyale tjener. — Hebræerne 11:33; Daniel 6:16-22.

 Tid til selvransagelse

Jehovas tjenere lever i dag i en fjendtligt indstillet verden hvor deres fysiske og åndelige velfærd ofte er i fare. For eksempel er mange af dem blevet dræbt i forbindelse med brutale udbrud af racehad i visse lande. Andre steder har de været konfronteret med fødevaremangel, økonomiske problemer, naturkatastrofer, alvorlig sygdom og andre livstruende forhold. Derudover har de været udsat for forfølgelse, pres på arbejdspladsen og forskellige fristelser til at gøre noget forkert, og det har alt sammen udgjort en trussel mod deres åndelige helbred. Den store modstander, Satan Djævelen, er fast besluttet på at udrydde Jehovas tjenere med alle til rådighed stående midler. — 1 Peter 5:8.

Hvad kan vi gøre i betragtning af disse omstændigheder? Det er helt naturligt at nære frygt når man bliver truet på livet, men lad os huske apostelen Paulus’ beroligende ord: „[Jehova] har sagt: ’Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig.’ Vi kan derfor være ved godt mod og sige: ’Jehova er min hjælper; jeg vil ikke være bange. Hvad kan et menneske gøre mig?’“ (Hebræerne 13:5, 6) Vi kan være sikre på at Jehova har den samme omsorg for sine tjenere i dag. Men én ting er at have kendskab til Jehovas løfter, noget helt andet er at føle sig overbevist om at han vil gribe ind til gavn for os. Det er derfor vigtigt for os at undersøge hvilket grundlag tilliden til Jehova kan bygges på, og at gøre alt hvad vi kan for at styrke og bevare vores egen tillid til ham. Gør vi det, vil ’Guds fred, som overgår al forstand, ved Kristus Jesus beskytte vore hjerter og vore sind’. (Filipperne 4:7) Når prøvelserne så kommer, vil vi kunne tænke klart og på en indsigtsfuld måde stå dem igennem.

Grundlaget for tilliden til Jehova

Vi har mange grunde til at have tillid til vores Skaber, Jehova. Først og fremmest er det en kendsgerning at Jehova er en kærlig Gud der virkelig holder af sine tjenere. I Bibelen er der utallige beretninger som viser hans kærlige omsorg for dem. Moses skrev om den måde hvorpå Jehova tog sig af sit udvalgte folk: „Han kom og fandt ham i et ørkenland, ja, i en tom, hylende ødemark. Så omgærdede han ham, drog omsorg for ham, værnede om ham som sin øjesten.“ (5 Mosebog 32:10) I nyere tid har Jehova fortsat vist sine tjenere omsorg, både som gruppe betragtet og som enkeltpersoner. Da nogle Jehovas Vidner kom ud for alvorlig fødevaremangel under borgerkrigen i Bosnien, sørgede Jehova for at de modtog de nødvendige forsyninger. Nogle modige brødre fra Østrig og Kroatien satte livet på spil ved at rejse igennem et særdeles farligt område for at bringe nødhjælpsforsyninger frem til deres brødre. *

Jehova Gud er almægtig. Han kan derfor beskytte sine tjenere uanset hvilken situation de befinder sig i. (Esajas 33:22; Åbenbaringen 4:8) Men selv i de tilfælde hvor Jehova tillader at nogle af hans tjenere viser sig trofaste til døden, holder han dem oppe så de kan bevare deres uangribelighed. Han støtter og hjælper dem til at stå fast og bevare glæden og roen lige til det sidste. Vi kan have samme tillid til Gud som salmisten: „Gud er for os en tilflugt og styrke, en hjælp som i trængsler er let at finde. Derfor frygter vi ikke, om så jorden forandres eller bjergene vakler i havets hjerte.“ — Salme 46:1, 2.

Bibelen viser også at Jehova er sandhedens Gud. Han opfylder altid sine løfter. Bibelen beskriver ham desuden som en Gud „der ikke kan lyve“. (Titus 1:2) Jehova har gang på gang vist sin villighed til at beskytte og frelse sine tjenere. Vi kan derfor være fuldstændig sikre på at han ikke alene kan, men også er rede til, at opfylde sine løfter. — Job 42:2.

 Hvordan kan vi styrke vores tillid til Gud?

Selv om vi har al mulig grund til at stole på Jehova, må vi ikke tage denne tillid for givet. Verden i al almindelighed har kun ringe tiltro til Gud, og den holdning kan nemt smitte af på os. Vi må derfor gøre vores yderste for at styrke og bevare tilliden til ham. Det véd Jehova, og han har sørget for de hjælpemidler vi har brug for i den forbindelse.

Først og fremmest har han givet os sit skrevne ord, Bibelen, som indeholder talrige beretninger om hans vældige gerninger til gavn for hans tjenere. Hvor stor tillid kan vi have til en vi kun kender navnet på? Kun meget ringe, om overhovedet nogen. For at have tillid til en person må vi vide noget om hvordan han er, og hvad han har udrettet. Når vi læser og grunder over Bibelens beretninger, får vi en mere dybtgående kundskab om Jehova og hans forunderlige veje, og det giver os en stadig større forståelse af hvor troværdig han er. På den måde styrkes vores tillid til ham. Salmisten satte et godt eksempel for os i sin inderlige bøn til Gud: „Jeg husker Jahs handlinger; ja, jeg husker din underfulde gerning i gammel tid. Og jeg grunder over hele dit værk, ja, dine gerninger grubler jeg over.“ — Salme 77:11, 12.

Ud over Bibelen har vi en righoldig forsyning af åndelig føde i de bibelske publikationer som Jehovas organisation udgiver. De indeholder ofte gribende livsberetninger fortalt af nutidige tjenere for Gud. Beretninger som viser hvordan Jehova sørgede for hjælp og udfrielse når de var havnet i en fortvivlet og tilsyneladende håbløs situation. For eksempel blev Martin Pötzinger, som siden blev medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd, alvorligt syg mens han var pioner i Europa, borte fra sit hjemland. Han havde ingen penge, og ingen læge var villig til at hjælpe ham. Men Jehova svigtede ham ikke. Omsider kontaktede man en første reservelæge ved det lokale hospital. Denne mand, der havde en fast tro på Bibelen, tog sig af broder Pötzinger som var det hans egen søn, og uden at tage betaling for det. At læse om sådanne personlige erfaringer kan i høj grad styrke tilliden til vores himmelske Fader.

En anden uvurderlig hjælp som Jehova har stillet til vores rådighed, er bønnens dyrebare privilegium. Apostelen Paulus skriver kærligt til os: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse.“ (Filipperne 4:6) „Alt“ indbefatter vores følelser, behov, frygt og bekymringer. Jo hyppigere og jo mere dybtfølte vores bønner er, jo stærkere vil vores tillid til Jehova blive.

Da Jesus var på jorden, opsøgte han indimellem et øde sted hvor han kunne være for sig selv og bede uforstyrret. (Mattæus 14:23; Markus 1:35) Når han skulle træffe vigtige afgørelser, skete det at han tilbragte en hel nat i bøn til Jehova. (Lukas 6:12, 13) Det er ikke overraskende at Jesu tillid til Jehova blev så stærk at han kunne udholde den værste prøve som noget menneske nogen sinde har stået igennem. Hans sidste ord på marterpælen var: „Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.“ Dette udtryk for tillid viste at Jesu tiltro til Gud var uformindsket lige til hans død, selv om Jehova ikke greb ind for at frelse ham. — Lukas 23:46.

Endnu en måde hvorpå vi kan opdyrke tillid til Jehova, er ved regelmæssigt at komme  sammen med andre som stoler på ham af hele deres hjerte. Jehova befalede sit folk at samles regelmæssigt for at lære mere om ham og for at opmuntre hinanden. (5 Mosebog 31:12; Hebræerne 10:24, 25) Dette samvær styrkede deres tillid til Jehova og udrustede dem til at udholde meget vanskelige trosprøver. I et afrikansk land hvor forkyndelsesarbejdet var forbudt, nægtede man at give Jehovas Vidner politibeskyttelse, rejsedokumenter, vielsesattester, hospitalsbehandling og arbejde. Da der udbrød borgerkrig i et område, boede 39 medlemmer (inklusive børn) af en nærliggende menighed under en lav bro i ørkenen i cirka fire måneder for at undgå bombardementerne af deres by. Under disse ekstremt vanskelige forhold gav deres daglige drøftelse af en bibeltekst og andre møder dem styrke. Det lykkedes dem at udholde denne ildprøve uden at det gik ud over deres åndelige sundhed. Denne erfaring viser tydeligt hvor vigtigt det er at man regelmæssigt kommer sammen med Guds folk.

For at styrke vores tillid til Jehova, må vi også forblive aktive i arbejdet med at forkynde Guds rige og altid være rede til at dele den gode nyhed med andre. En nidkær ung forkynder i Canada har på en meget bevægende måde vist værdien af dette. Hun var uhelbredeligt syg af leukæmi, men trods sin alvorlige sygdom havde hun ønsket om at blive almindelig pioner, det vil sige heltidsforkynder. Under en midlertidig bedring af hendes sygdom var hun rask nok til at deltage i forkyndelsen som hjælpepioner i en måned. Derefter forværredes hendes tilstand, og hun døde få måneder efter. Hun bevarede sin åndelige styrke lige til sin død, og hendes tillid til Jehova vaklede ikke så meget som et øjeblik. Hendes mor fortæller: „Lige til det sidste bekymrede [Brunella] sig mere om andre end om sig selv. Hun opmuntrede dem til at studere Bibelen og sagde til dem: ’Vi skal være sammen i Paradiset.’“

Lad os vise vores tillid til Jehova

„Ligesom legemet er dødt uden ånd, således er også troen død uden gerninger.“ (Jakob 2:26) Hvad Jakob sagde om troen på Gud, kan også siges om vores tillid til Gud. Uanset hvor meget vi bedyrer at vi stoler på Jehova, er det uden betydning medmindre det vi gør, bekræfter denne tillid. Abraham stolede ubetinget på Gud og beviste sin tillid ved at adlyde hans befalinger i et og alt, ja i så høj grad at han var rede til at ofre sin søn Isak. På grund af denne enestående tillid og lydighed blev Abraham kendt som Jehovas ven. — Hebræerne 11:8-10, 17-19; Jakob 2:23.

Det er ikke nødvendigt for os at vente på en alvorlig prøve for at vise at vi har tillid til Jehova. Jesus sagde til sine disciple: „Den der er trofast i det mindste, er også trofast i meget, og den der er uretfærdig i det mindste, er også uretfærdig i meget.“ (Lukas 16:10) Vi må lære at stole på Jehova og adlyde ham i alt hvad vi foretager os, også når det drejer sig om spørgsmål som kan synes ubetydelige. Når vi opdager hvordan en sådan lydighed gavner os, styrker det tilliden til vores himmelske Fader, og det ruster os til at kunne klare langt større trosprøver.

Efterhånden som denne verden nærmer sig sit katastrofale endeligt, vil Guds folk uvægerligt blive udsat for flere prøvelser og vanskeligheder. (Apostelgerninger 14:22; 2 Timoteus 3:12) Men hvis vi opbygger en stærk og ubetinget tillid til Jehova nu, kan vi se frem til at komme med i den nye verden han har lovet — enten ved at overleve den store trængsel eller ved at få en opstandelse. (2 Peter 3:13) Vi må aldrig lade mangel på tillid fra vores side ødelægge det dyrebare forhold vi har til Jehova. Så vil man kunne sige det samme om os som man sagde om Daniel da han blev udfriet fra løvekulen: ’Han har overhovedet ikke lidt nogen overlast, for han har stolet på sin Gud.’ — Daniel 6:23.

[Fodnote]

[Illustration på side 9]

Det er trosstyrkende at læse beretninger om Jehovas trofaste tjenere, som for eksempel beretningen om Martin Pötzinger