De gjorde sig fri af falsk religion
“Gå ud fra hende, mit folk.” – ÅB. 18:4.
SANGE: 101, 93
1. Hvordan ved vi at Guds folk ville blive fri af Babylon den Store, og hvilke spørgsmål vil vi nu se nærmere på?
I DEN forrige artikel lærte vi at trofaste kristne kom i fangenskab under Babylon den Store. Men de skulle ikke være i fangenskab for altid. Befalingen “Gå ud fra hende”, som Gud gav sit folk, ville ikke give nogen mening hvis det ikke var muligt at slippe fri af falsk religion. (Læs Åbenbaringen 18:4). Vi er meget interesserede i at finde ud af hvornår Guds folk kom fuldstændigt fri af Babylon den Stores greb. Men først må vi have svar på disse spørgsmål: Hvilket standpunkt tog Bibelstudenterne før 1914 i forbindelse med Babylon den Store? Hvor aktive var vores brødre i forkyndelsen under Første Verdenskrig? Er der en sammenhæng mellem Guds tjeneres behov for retledning i denne periode og deres fangenskab under Babylon den Store?
BABYLONS FALD
2. Hvilket standpunkt tog de første Bibelstudenter i forbindelse med falsk religion?
2 I årtierne før Første Verdenskrig blev det klart for Charles Taze Russell og andre Bibelstudenter at kristenhedens Åbenbaringen 17:1, 2.
kirker ikke lærte folk sandheden fra Bibelen. De besluttede derfor at de ikke ville have noget med falsk religion at gøre. Så tidligt som i november 1879 kom deres holdning tydeligt til udtryk i Zion’s Watch Tower, hvor der stod: “Enhver kirke der hævder at være en ren jomfru som er trolovet med Kristus, men som i virkeligheden er forenet med og støttet af verden (dyret), må vi med Bibelens sprog fordømme som en skøgekirke,” en utvetydig reference til Babylon den Store. – Læs3. Hvordan viste Bibelstudenterne at de forstod vigtigheden af at skille sig ud fra falsk religion? (Se indledningsbilledet).
3 Mænd og kvinder der havde ægte gudsfrygt, indså at de ikke kunne forvente at få Jehovas velsignelse hvis de blev ved med at støtte falsk religion. Som følge heraf skrev mange Bibelstudenter breve hvori de meldte sig ud af deres kirke. I nogle tilfælde læste de deres brev højt i kirken, og hvis de ikke fik lov til det, sendte de en kopi af brevet til hvert eneste kirkemedlem. Det var tydeligt at de ikke ville have mere med falsk religion at gøre! Tidligere i historien kunne et sådant frimodigt initiativ have kostet dem livet. Men i slutningen af 1800-tallet havde kirkerne i mange lande ikke den samme støtte fra staten som førhen. Nu kunne folk frit drøfte religiøse emner – og endda give udtryk for en anden holdning end kirkens – uden frygt for at blive straffet.
4. Hvordan var Guds folks forhold til Babylon den Store under Første Verdenskrig?
4 Bibelstudenterne forstod at det ikke var nok bare at fortælle deres familie, venner og de andre kirkemedlemmer om deres syn på falsk religion. De ønskede at hele verden skulle vide at Babylon den Store i religiøs forstand opførte sig som en prostitueret. Så fra slutningen af 1917 til begyndelsen af 1918 uddelte de få tusind Bibelstudenter med stor iver 10 millioner eksemplarer af en tryksag som indeholdt artiklen “Babylons fald”, der kom med hårdtslående anklager mod kristenheden. Som man kan forestille sig, var kirkens ledere rasende, men Bibelstudenterne fortsatte deres arbejde uden at lade sig skræmme. De var fast besluttede på at ‘adlyde Gud som deres hersker mere end mennesker’. (Apg. 5:29) Hvad viser det os? At disse mænd og kvinder under Første Verdenskrig ikke var på vej til at komme i fangenskab, men i stedet var i fuld gang med at gøre sig fri af Babylon den Store og hjælpe andre til det samme.
IHÆRDIG FORKYNDELSE UNDER FØRSTE VERDENSKRIG
5. Hvorfor kan vi sige at vores brødre var ihærdige i forkyndelsen under Første Verdenskrig?
5 I en årrække har vi haft den forståelse at Jehova var vred på sine tjenere fordi de ikke var flittige i forkyndelsen under Første Verdenskrig. Vi drog den slutning at Jehova af den grund tillod Babylon den Store at holde dem i fangenskab i en kort periode. Men trofaste brødre og søstre der tjente Jehova i perioden 1914-1918, har senere gjort opmærksom på at Guds folk som et hele gjorde alt hvad det kunne, for at holde gang i forkyndelsesarbejdet. Der er meget der taler for at det forholdt sig sådan. Et større indblik i vores teokratiske historie har givet os en klarere forståelse af bestemte begivenheder der er omtalt i Bibelen.
6, 7. (a) Hvilke udfordringer mødte Bibelstudenterne under Første Verdenskrig? (b) Hvordan kom det til udtryk at Bibelstudenterne var ihærdige?
6 Under Første Verdenskrig udførte Bibelstudenterne faktisk et stort forkyndelsesarbejde. Det var forbundet med mange udfordringer for dem. Lad os se på to af dem. For det første var kernen i forkyndelsesarbejdet dengang uddelingen af bibelske publikationer. Da bogen Den fuldbyrdede Hemmelighed blev forbudt af myndighederne i starten af 1918, blev det svært for mange af Bibelstudenterne at forkynde. De havde endnu ikke lært at forkynde kun ved hjælp af Bibelen, og de havde regnet med at Den fuldbyrdede Hemmelighed skulle “tale” på deres vegne. En anden udfordring var at den spanske syge brød ud i 1918. Den store spredning denne dødelige virus havde, hindrede forkynderne i frit at rejse rundt. På trods af disse og andre udfordringer gjorde Bibelstudenterne deres bedste for at holde forkyndelsen i gang.
7 I løbet af 1914 viste den lille gruppe af Bibelstudenter “Skabelsens Fotodrama” for mere end 9 millioner mennesker. Fotodramaet var en samling af film og lysbilleder kombineret med lyd der præsenterede menneskets historie helt fra skabelsen til slutningen af Kristi tusindårsrige. Det var en mageløs bedrift på den tid! Tænk engang – antallet af mennesker der så denne fremvisning i løbet af 1914, var større end det antal forkyndere vi er i hele verden i dag. Ifølge rapporter var der i 1916 i alt 809.393 til stede ved de offentlige møder i USA, og i 1918 steg tallet til 949.444. Bibelstudenterne var virkelig ihærdige!
8. Hvordan blev der sørget for vores brødres åndelige behov under Første Verdenskrig?
8 Under Første Verdenskrig blev der gjort en stor indsats for at give de spredte grupper af Bibelstudenter åndelig føde og opmuntring. Det var med til at give dem styrke så de kunne fortsætte forkyndelsesarbejdet. Richard H. Barber, der trofast forkyndte i den tid, fortæller: “Det lykkedes os fortsat at have nogle få rejsende tilsynsmænd og at holde Vagt-Taarnet i omløb og sende
det ind i Canada hvor det var blevet forbudt. Jeg havde den glæde at sende Den fuldbyrdede Hemmelighed i lommeformat til de mange venner der havde fået deres eksemplar konfiskeret. Bror Rutherford bad os om at arrangere stævner i forskellige byer i det vestlige USA og sende talere der kunne opmuntre vennerne så meget som muligt.”STADIG BEHOV FOR RETLEDNING
9. (a) Hvorfor havde Guds tjenere behov for retledning i perioden 1914-1919? (b) Hvad er dét at Guds folk havde behov for retledning, ikke ensbetydende med?
9 Det var ikke alt hvad Bibelstudenterne gjorde i perioden 1914-1919, der stemte med Bibelens principper. Selvom brødrene var oprigtige, havde de ikke altid det rette syn på hvad det vil sige at underordne sig myndighederne. (Rom. 13:1) Som gruppe betragtet forholdt de sig ikke altid neutrale i forhold til krigsindsatsen. Da USA’s præsident erklærede at 30. maj 1918 skulle være en særlig bededag for fred, opfordrede The Watch Tower for eksempel Bibelstudenterne til at støtte dagen. Nogle brødre købte obligationer for at støtte krigen økonomisk, og der var endda nogle enkelte der drog ud i skyttegravene med geværer og bajonetter. Ja, Bibelstudenterne havde brug for retledning. Men det betyder ikke at de blev ført i fangenskab under Babylon den Store på det tidspunkt. Tværtimod var de meget bevidste om at de måtte gøre sig fri af falsk religion, og i løbet af Første Verdenskrig var det næsten lykkedes dem at frigøre sig fuldstændigt fra dette onde herredømme. – Læs Lukas 12:47, 48.
10. Hvilket fast standpunkt tog Bibelstudenterne?
10 Bibelstudenterne forstod ganske vist ikke til fulde hvad det indebærer for en kristen at være neutral, men der var én ting de vidste: Bibelen forbyder at man slår et andet menneske ihjel. De få brødre der blev soldater og bar våben under krigen, nægtede derfor at dræbe andre mennesker. Som følge heraf blev nogle af dem sendt til fronten med udsigt til selv at miste livet.
11. Hvordan reagerede myndighederne på Bibelstudenternes standpunkt i forbindelse med krig?
11 Selvom brødrenes standpunkt i forbindelse med krigen på nogle punkter var mangelfuldt, var det nok til at gøre Satan Djævelen rasende. Ved hjælp af myndighederne gjorde han hvad han kunne for at skabe problemer for Guds tjenere. (Sl. 94:20) I en samtale med bror Rutherford og bror Van Amburgh afslørede James Franklin Bell, der var generalmajor i den amerikanske hær, at USA’s justitsministerium havde forsøgt at få kongressen til at vedtage et lovforslag om at personer der nægtede at gå i krig, kunne idømmes dødsstraf. Her hentydede han specifikt til Bibelstudenterne. Fuld af vrede sagde generalen til bror Rutherford at lovforslaget ikke gik igennem fordi præsident Wilson havde forhindret det, og tilføjede: “Men vi ved hvordan vi skal få ram på jer, og det skal også nok lykkes!”
12, 13. (a) Hvorfor blev otte af de ledende brødre idømt lange fængselsstraffe? (b) Hvad viser at indespærring ikke fik vores brødre til at gå på kompromis?
12 Myndighederne gjorde hvad de kunne for at få ram på Bibelstudenterne. Rutherford, Van Amburgh og seks
andre repræsentanter for Vagttårnsselskabet blev anholdt. I sin domsafsigelse erklærede dommeren: “Den religiøse propaganda som disse mænd udbreder, er mere skadelig for os end en hel division tyske soldater ... De har ikke alene draget regeringens juridiske embedsmænd og efterretningstjenesten i tvivl, men har også undsagt alle kirkens præster. Deres straf bør være streng.” (Fremad i tro af A.H. Macmillan, s. 98) De otte Bibelstudenter blev idømt lange fængselsstraffe der skulle afsones i forbundsfængslet i Atlanta, Georgia. Da krigen sluttede, blev de dog løsladt og renset for alle anklager.13 Mens de var i fængsel, holdt de otte mænd fast ved deres beslutning om at adlyde Guds lov. I en benådningsansøgning til USA’s præsident skrev de: “Herrens vilje er som det meddeles i Skrifterne: ‘Du skal ikke ihjelslaa,’ og derfor vil ethvert medlem af Foreningen [International Forening for Bibelstudium] der er indviet til Herren, og som med vilje bryder sit indvielsesløfte, miste Guds gunst med evig udslettelse til følge. Af den grund kan medlemmerne ikke frivilligt eller med god samvittighed være med til at tage andre menneskers liv.” Det er tydeligt at disse modige brødre ikke havde tænkt sig at gå på kompromis!
ENDELIG FRI!
14. Forklar ud fra Bibelen hvad der skete i årene fra 1914 til 1919.
14 Malakias 3:1-3 beskriver profetisk hvad der skete med Bibelstudenterne i perioden fra 1914 til begyndelsen af 1919. (Læs). Jehova Gud, “den sande Herre”, og Jesus Kristus, “pagtens sendebud”, kom til det åndelige tempel for at inspicere de salvede, eller “Levis sønner”. Efter at Jehova havde retledt og renset dem, var de klar til at udvide deres tjeneste. I 1919 udnævnte Jesus desuden “den trofaste og kloge træl” til at sørge for åndelig mad til alle Guds tjenere. (Matt. 24:45) Guds folk var nu endelig kommet fri af Babylon den Stores greb. Siden da har Jehovas tjenere fået en stadig større forståelse af hans vilje og en stadig dybere kærlighed til deres himmelske Far. Hvor er vi taknemmelige for at Jehova har vist os ufortjent godhed og velsignet os! [1]
15. Hvordan bør det påvirke os at vi er blevet befriet fra Babylon den Store?
15 Er vi ikke glade for at være sluppet ud af fangenskabet under Babylon den Store? Satans forsøg på at udrydde den sande tilbedelse er slået fuldstændigt fejl. Men vi må ikke glemme formålet med at Jehova har givet os denne frihed. (2 Kor. 6:1) Mange retsindige mennesker bliver stadig holdt fanget af falsk religion og har brug for vores hjælp. Så lad os efterligne vores brødre i det forrige århundrede og hjælpe så mange som muligt til at slippe fri.
^ [1] (paragraf 14) Der er mange ligheder mellem jødernes fangenskab i Babylon og det der skete med de kristne efter at frafaldet begyndte. Det lader dog ikke til at det jødiske fangenskab var et profetisk billede på de kristnes situation. For eksempel varede jødernes fangenskab 70 år, men de kristnes varede meget længere. Vi bør derfor ikke forsøge at få alle detaljerne ved det jødiske fangenskab til at passe på det der skete med de kristne i årene op til 1919.