1-3. (a) Hvilke følelser vækker menneskers ondskab i Jehova, som beskrevet i Salme 5:4-6? (b) Hvorfor kan vi sige at børnemisbrug strider mod “Kristus’ lov”?

JEHOVA hader alle former for ondskab. (Læs Salme 5:4-6). Derfor ved vi at han afskyr seksuelt misbrug af børn – en ubeskriveligt ond og frastødende handling! Vi har samme syn på børnemisbrug som Jehova. Vi hader det og tolererer det på ingen måde i den kristne menighed. – Rom. 12:9; Hebr. 12:15, 16.

² Alle former for overgreb mod børn strider mod “Kristus’ lov”! (Gal. 6:2) Hvordan kan vi sige det? Som vi lærte i den forrige artikel, bygger Kristus’ lov – alt det Jesus lærte andre gennem sine ord og ved sit eksempel – på kærlighed, og den fremmer retfærdighed. Sande kristne lever efter denne lov og behandler børn på en måde der virkelig får dem til at føle sig trygge og elskede. Men børnemisbrug er en selvisk og uretfærdig handling som får et barn til at føle sig utrygt og uelsket.

³ Desværre er børnemisbrug en global plage, og den har også berørt sande kristne. Hvordan det? Overalt er der “onde mennesker og bedragere”, og nogle af dem forsøger måske at blive en del af menigheden. (2. Tim. 3:13) Derudover har nogle der bekendte sig som Jehovas Vidner, givet efter for et perverst, selvisk begær og krænket børn seksuelt. Vi vil nu se på hvorfor børnemisbrug er så alvorlig og ondskabsfuld en synd. Derefter vil vi se på hvordan de ældste tager sig af alvorlige overtrædelser, derunder  børnemisbrug, og på hvordan forældre kan beskytte deres børn. *

4-5. Hvorfor er børnemisbrug en synd mod ofret?

⁴ Seksuelt misbrug af børn har vidtrækkende konsekvenser. Det påvirker ikke kun ofrene, men også alle der holder af dem – deres familie og deres brødre og søstre i menigheden. Børnemisbrug er en meget alvorlig synd.

⁵ En synd mod ofret. * Det er en synd at skade andre og gøre noget ondt mod dem. Som vi vil se i den næste artikel, er det nøjagtigt hvad en krænker gør – han skader barnet på den værst tænkelige måde. Han svigter barnets tillid og er skyld i at barnet mister sin følelse af tryghed. Det er vigtigt at børn bliver beskyttet mod så ond en handling, og ofrene har brug for trøst og hjælp. – 1. Thess. 5:14.

6-7. Hvorfor er børnemisbrug en synd mod menigheden og mod de verdslige myndigheder?

⁶ En synd mod menigheden. Når en person i menigheden krænker et barn, bringer det skam over menigheden. (Matt. 5:16; 1. Pet. 2:12) Hvor er det uretfærdigt over for de millioner af trofaste kristne som ‘kæmper en hård kamp for troen’! (Jud. 3) I vores menighed tolererer vi på ingen måde mennesker der begår onde handlinger uden at angre, og som skader menighedens gode omdømme.

⁷ En synd mod de verdslige myndigheder. Kristne “skal underordne sig de højere myndigheder”. (Rom. 13:1) Det gør vi blandt andet ved at adlyde landets love. Hvis en i menigheden overtræder straffeloven, for eksempel ved at krænke et barn seksuelt, synder han mod de verdslige myndigheder. (Se også Apostlenes Gerninger 25:8). De ældste har ikke myndighed til at håndhæve landets love, men de vil på ingen måde skåne en krænker mod de juridiske konsekvenser af hans synd. (Rom. 13:4) Synderen høster hvad han har sået. – Gal. 6:7.

8. Hvordan ser Jehova på det når et menneske synder mod et andet menneske?

⁸ Frem for alt en synd mod Gud. (Sl. 51:4) Når et menneske synder mod et andet menneske, synder han også mod Jehova. Tænk over følgende eksempel fra den lov Gud gav israelitterne: Loven sagde at en mand der udplyndrede eller bedrog sit medmenneske, ‘svigtede Jehova’. (3. Mos. 6:2-4) Hvad så når en i menigheden misbruger et barn – og dermed frarøver barnet dets tryghed? Han svigter virkelig Jehova! Krænkeren bringer stor skam over Jehovas navn. Derfor skal misbrug fordømmes og stemples som det det er – en grov synd mod Gud.

9. Hvilken bibelbaseret hjælp og vejledning har Jehovas organisation givet gennem årene, og hvorfor?

⁹ Gennem årene har Jehovas organisation udgivet meget bibelbaseret materiale om emnet børnemisbrug. Artikler i Vagttårnet og Vågn op! har for eksempel  behandlet hvordan ofrene for seksuelt misbrug kan lære at leve med deres følelsesmæssige sår, hvordan andre kan hjælpe og opmuntre dem, og hvordan forældre kan beskytte deres børn. Ældste har fået en indgående, bibelsk baseret undervisning i hvordan de skal behandle den alvorlige synd børnemisbrug er. Og organisationen bliver ved med at præcisere og uddybe hvordan menighederne skal behandle sager om børnemisbrug. Hvorfor? For at sikre sig at vores måde at behandle den slags på stemmer med Kristus’ lov.

10-12. (a) Hvad har de ældste altid i tanke når de skal håndtere alvorlige overtrædelser, og hvad er de optaget af i den forbindelse? (b) Hvad prøver de ældste ifølge Jakob 5:14, 15?

¹⁰ Når ældste skal behandle en sag hvor der er begået en alvorlig overtrædelse, har de altid i tanke at Kristus’ lov kræver at de behandler fårene kærligt og følger Jehovas norm for retfærdighed. Derfor har de også mange ting at overveje når de får en melding om en alvorlig overtrædelse. De er først og fremmest optaget af at beskytte Jehovas hellige navn. (3. Mos. 22:31, 32; Matt. 6:9) De er også stærkt optaget af deres brødres og søstres åndelige ve og vel og ønsker at hjælpe dem der har været ofre for andres overtrædelser.

¹¹ Hvis synderen er en del af menigheden, er de ældste også optaget af at give åndelig hjælp til ham hvis det er muligt. (Læs Jakob 5:14, 15). En kristen der giver efter for forkerte ønsker og begår en alvorlig synd, er åndeligt syg. Det betyder at han ikke længere har et godt forhold til Jehova. * På en måde er de ældste åndelige læger. De vil forsøge at “gøre den syge [i dette tilfælde synderen] rask”. Deres bibelske vejledning kan hjælpe ham til at genoprette sit forhold til Gud, men det er kun muligt hvis han oprigtigt angrer det han har gjort. – Ap.G. 3:19; 2. Kor. 2:5-10.

¹² De ældste har tydeligvis et stort ansvar. De har oprigtig omsorg for den hjord Gud har betroet dem at passe på. (1. Pet. 5:1-3) Og de ønsker at deres brødre og søstre skal føle sig trygge i menigheden. Derfor reagerer de med det samme når de får en melding om en alvorlig overtrædelse, derunder børnemisbrug. Tænk over svarene på de indledende spørgsmål til  paragraf 13,  15 og  17.

13-14. Følger de ældste verdslige love om at indberette anklager om seksuelt overgreb på et barn? Forklar.

 ¹³ Følger de ældste verdslige love om at myndighederne skal underrettes når der foreligger en anklage om seksuelt overgreb på et barn? Ja. I lande hvor sådanne love eksisterer, adlyder de ældste dem og sørger for at myndighederne bliver underrettet. (Rom. 13:1) Den slags love strider ikke mod Guds lov. (Ap.G. 5:28, 29) Så når de ældste bliver bekendt med en sådan anklage, kontakter de straks afdelingskontoret for at finde ud af hvad de skal gøre for at følge landets love om underretning.

¹⁴ Når de ældste taler med ofrene og deres forældre eller andre der har kendskab til sagen, vil de informere dem om at de  har ret til at melde det til de verdslige myndigheder. Men hvad nu hvis den anklagede er en del af menigheden og sagen så bliver offentligt kendt i området? Skal den der har underrettet myndighederne om sagen, føle at han eller hun har bragt skam over Guds navn? Nej. Det er krænkeren der bringer skam over Guds navn.

15-16. (a) Hvorfor kræves der ifølge 1. Timotheus 5:19 mindst to vidner før de ældste kan nedsætte et dømmende udvalg? (b) Hvad gør de ældste når de bliver bekendt med at en i menigheden er anklaget for børnemisbrug?

 ¹⁵ Hvorfor kræves der mindst to vidner før de ældste i menigheden kan nedsætte et dømmende udvalg? Dette krav er en del af Bibelens høje norm for retfærdighed. Når der ikke findes nogen tilståelse, kræves der to vidner for at fastholde en anklage og for at de ældste kan nedsætte et dømmende udvalg. (5. Mos. 19:15; Matt. 18:16; læs 1. Timotheus 5:19). Betyder det at der kræves to vidners udsagn før man kan indberette en anklage om misbrug til myndighederne? Nej. Dette krav har ikke noget at gøre med om ældste eller andre skal anmelde beskyldninger om en kriminel handling.

¹⁶ Når de ældste bliver bekendt med at en i menigheden anklages for børnemisbrug, vil de følge de verdslige love om at myndighederne skal underrettes. Derefter vil de på basis af Bibelens principper undersøge sagen. Hvis den anklagede nægter sig skyldig, vil de ældste tage vidneudsagn i betragtning. Der vil blive nedsat et dømmende udvalg hvis anklagen kan bekræftes af mindst to personer – den der har fremsat anklagen, og en som har været vidne til dette overgreb eller kan bekræfte andre tilfælde af børnemisbrug begået af samme person. * Hvis der ikke er et andet vidne, betyder det ikke at den der kommer med anklagen, betragtes som utroværdig. Selv hvis en anklage om overgreb ikke kan bekræftes af to vidner, er de ældste klar over at der kan være begået en alvorlig synd, en synd der påfører andre stor smerte. I tiden fremover vil de ældste trøste og støtte de berørte. Derudover vil de ældste være på vagt over for den der er anklaget for børnemisbrug, for at beskytte menigheden mod mulige farer. – Ap.G. 20:28.

17-18. Forklar det dømmende udvalgs rolle.

 ¹⁷ Hvilken rolle har det dømmende udvalg? Ordet “dømmende” betyder ikke at de ældste bedømmer eller bestemmer om krænkeren skal straffes af myndighederne for at overtræde loven. De ældste har ikke noget at gøre med håndhævelse af loven, men overlader kriminalsager til de verdslige myndigheder. (Rom. 13:2-4; Tit. 3:1) Det de afgør, er om krænkeren kan forblive en del af menigheden.

¹⁸ Når ældste er med i et dømmende udvalg, er deres rolle af åndelig art. Ud fra Bibelen bedømmer de om en krænker angrer det han har gjort, eller ej. Hvis han ikke angrer, vil han blive udelukket, og der vil blive givet en meddelelse til menigheden. (1. Kor. 5:11-13) Hvis han angrer, kan han forblive i menigheden. Men de ældste vil informere ham om at han måske aldrig vil kunne få nogen privilegier eller ansvarsposter i menigheden. For at beskytte børnene bedst  muligt vil de ældste måske privat informere forældre til mindreårige i menigheden om at de altid skal være meget opmærksomme når børnene er i nærheden af vedkommende. Alt imens de ældste tager sådanne forholdsregler, vil de sørge for at holde ofrets identitet fortrolig.

19-22. Hvad kan forældre gøre for at beskytte deres børn? (Se forsidebilledet).

¹⁹ Hvem har ansvaret for at beskytte børn mod ondt? Det har forældrene. * Dine børn er en hellig gave du har fået betroet, “en arv fra Jehova”. (Sl. 127:3) Det er dit ansvar at passe godt på denne gave. Hvad kan du gøre for at beskytte dine børn mod seksuelle overgreb?

²⁰ For det første: Skaf dig viden og fakta om overgreb på børn. Find ud af hvilken slags mennesker der begår overgreb mod børn, og hvilken taktik de bruger. Vær vågen for mulige farer. (Ordsp. 22:3; 24:3) Husk at en krænker i de fleste tilfælde er en som barnet allerede kender og har tillid til.

²¹ For det andet: Bevar en god kommunikation med dine børn. (5. Mos. 6:6, 7) Det indebærer at du skal være god til at lytte. (Jak. 1:19) Husk at børn ofte har svært ved at fortælle om overgreb. Måske er de bange for at der ikke er nogen der vil tro på dem, eller måske er de blevet truet af krænkeren til at holde overgrebet hemmeligt. Hvis du kan fornemme på dit barn at der er noget galt, så stil spørgsmål på en venlig måde og lyt tålmodigt til barnets svar.

²² For det tredje: Undervis dine børn. Fortæl dem det de har brug for at vide om sex, på en måde der passer til deres alder. Lær dem hvad de skal sige og gøre hvis nogen prøver at røre dem på en upassende måde. Brug den information Guds organisation har udgivet om hvordan du kan beskytte dine børn. – Se boksen “ Undervis dig selv og dine børn”.

23. Hvordan ser vi på seksuelle overgreb mod børn, og hvad vil vi behandle i den næste artikel?

²³ Som Jehovas Vidner betragter vi seksuelt misbrug af børn som en meget alvorlig synd og en ond og modbydelig handling. Vi adlyder Kristus’ lov, og vores menigheder vil på ingen måde skåne en krænker mod konsekvenserne af hans synd. Men hvad kan vi gøre for at hjælpe dem der har været udsat for seksuelle overgreb? Det vil vi behandle i den næste artikel.