HER i “de sidste dage” har Guds tjenere mere end nogensinde før brug for tålmodighed. (2. Tim. 3:1-5) Vi er omgivet af mennesker der er egoistiske, uforsonlige og uden selvbeherskelse – og derfor alt andet end tålmodige. Så vi må spørge os selv: ‘Er jeg blevet smittet af den utålmodighed der præger verden? Hvad vil det egentlig sige at være tålmodig? Og hvordan kan jeg gøre denne egenskab til en integreret del af min personlighed?’

Når ordet tålmodighed bruges i Bibelen, er der ikke blot tale om det at man udholder en svær situation. En person med ægte tålmodighed har et formål med at holde ud. Han ser ud over sine egne behov og tager hensyn til den der er årsag til den ubehagelige situation. Når en tålmodig person bliver provokeret eller uretfærdigt behandlet, opgiver han ikke håbet om at forholdet kan blive bedre. Der er ikke noget at sige til at Guds ord nævner tålmodighed som den første af flere smukke egenskaber der udspringer af kærlighed. * (1. Kor. 13:4) I Bibelen omtales tålmodighed også som en del af “åndens frugt”. (Gal. 5:22, 23) Men hvad skal der til for at vi kan vise tålmodighed?

For at kunne opdyrke tålmodighed må vi bede Jehova om hellig ånd, som han frit giver til dem der stoler på ham. (Luk. 11:13) Guds ånd er en stærk kraft, men vi må selvfølgelig også gøre vores del ved at handle i overensstemmelse med vores bønner. (Sl. 86:10, 11) Hvis tålmodighed skal slå rod i vores hjerte, må vi hver dag gøre vores bedste for at vise denne egenskab. Men der skal ofte mere til for at tålmodighed kan blive en integreret del af vores personlighed.

Noget der kan hjælpe os til at blive mere tålmodige, er at studere Jesus’ fuldkomne eksempel og efterligne ham. I forbindelse med at Paulus omtalte “den nye personlighed”, der indbefatter tålmodighed, tilskyndede han: “Lad det være Kristus’ fred der styrer i jeres hjerter.” (Kol. 3:10, 12, 15) Vi kan lade denne fred styre i vores hjerte ved ligesom Jesus at have fuldstændig tillid til at Gud vil rette op på de problemer vi oplever, når hans tid er inde. Hvis vi efterligner Jesus, vil vi ikke miste tålmodigheden – uanset hvad der sker omkring os. – Joh. 14:27; 16:33.

Vi ønsker alle at Guds nye verden skal komme så hurtigt som muligt. Men hvad kan hjælpe os til at være tålmodige? Vi kan meditere over den tålmodighed Jehova viser. Bibelen siger: “Jehova er ikke langsom  med hensyn til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener. Nej, han er tålmodig med jer, for han ønsker ikke at nogen skal blive udslettet. Han ønsker at alle skal nå at angre og vende om.” (2. Pet. 3:9) Når vi tænker over hvor tålmodig Jehova er med os, motiverer det os så ikke til at have større tålmodighed med andre? (Rom. 2:4) I hvilke situationer kunne man have særligt brug for tålmodighed?

Vores tålmodighed kan ofte blive sat på prøve i hverdagen. Hvis du for eksempel har noget du virkelig gerne vil sige, kan det være at du er nødt til at vise tålmodighed for ikke at afbryde andre. (Jak. 1:19) Du kan også have brug for tålmodighed hvis du er sammen med en bror eller søster der gør ting som irriterer dig. I stedet for at tabe besindelsen er det godt at huske hvordan Jehova og Jesus reagerer på vores svagheder. De ser ikke kritisk på hver eneste lille fejl ved os. Nej, de fokuserer på vores gode egenskaber og lægger mærke til alt det vi gør for at forbedre os. – 1. Tim. 1:16; 1. Pet. 3:12.

Noget andet der kan sætte vores tålmodighed på prøve, er når nogen påstår at vi har sagt eller gjort noget forkert. Måske er vores umiddelbare reaktion at blive fornærmede og begynde at forsvare os selv. Men Guds ord anbefaler en anden tilgang: “Det er bedre at være tålmodig end at være stolt. Vær ikke hurtig til at blive fornærmet, for kun tåbelige mennesker gemmer på fornærmelse.” (Præd. 7:8, 9) Selv hvis beskyldningerne er fuldstændigt usande, må vi beherske os og grundigt overveje hvordan vi skal reagere. Jesus fulgte netop den fremgangsmåde når andre kom med urimelige beskyldninger mod ham. – Matt. 11:19.

Forældre har brug for tålmodighed når de skal hjælpe deres børn – ikke mindst hvis et barn har udviklet nogle forkerte ønsker, holdninger eller tendenser. Det fremgår meget godt af eksemplet med Mattias, der i dag er medlem af betelfamilien i Skandinavien. Som teenager blev han udsat for konstant mobning i skolen på grund af sin tro. I starten var hans forældre ikke klar over hvad der foregik. Men så begyndte deres søn at sætte spørgsmålstegn ved sandheden. “Den situation krævede stor tålmodighed,” husker Mattias’ far, Gillis. Mattias stillede for eksempel spørgsmål som: “Hvem er Gud egentlig? Hvad nu hvis Bibelen slet ikke kommer fra Gud? Hvordan ved vi at det rent faktisk er Gud der kræver det ene og det andet af os?” Han sagde også til sin far: “Hvorfor skal jeg dømmes bare fordi jeg ikke mener og tror det samme som jer?”

“Nogle gange,” fortæller Gillis, “blev vores søns spørgsmål stillet i vrede – ikke imod hans mor og mig, men imod sandheden, som han følte gjorde livet surt for ham.” Hvordan håndterede Gillis situationen? “Ofte sad min søn og jeg og talte sammen i timevis. Det meste af tiden lyttede jeg bare, og indimellem stillede jeg spørgsmål  for at få det fulde billede af hvad han følte og mente. Nogle gange gav jeg ham en forklaring han kunne tænke over i en dags tid, og derefter genoptog vi vores snak. Andre gange sagde jeg at jeg lige skulle bruge et par dage til at tænke over et synspunkt han havde givet udtryk for. På grund af vores regelmæssige samtaler begyndte Mattias lidt efter lidt at forstå og acceptere lærepunkter som løskøbelsen, Guds ret til at herske og Guds kærlighed. Det tog tid, og det var ikke altid let, men lige så stille voksede kærligheden til Jehova i hans hjerte. Min kone og jeg er lykkelige over at det vi tålmodigt gjorde for at hjælpe vores søn igennem teenageårene, førte til et godt resultat og nåede hans hjerte.”

Gillis og hans kone stolede på Jehovas støtte mens de tålmodigt hjalp deres søn. Han siger: “Jeg fortalte ofte Mattias at vores dybe kærlighed til ham fik hans mor og mig til indtrængende at bede Jehova om at hjælpe ham til at forstå tingene.” I dag er dette forældrepar taknemmelige for at de viste tålmodighed og ikke gav op!

Der er også brug for tålmodighed hvis man skal tage sig af et familiemedlem eller en ven der er kronisk syg. Det fremgår af eksemplet med Ellen, * der også bor i Skandinavien.

For omkring otte år siden fik Ellens mand to slagtilfælde der skadede hans hjerne. Som følge heraf er han ikke længere i stand til at føle glæde, sorg og empati. Det er en utroligt svær situation for Ellen. “Det har krævet stor tålmodighed og mange bønner,” fortæller hun, men tilføjer: “Jeg finder meget trøst i mit yndlingsvers, Filipperne 4:13, hvor der står: ‘Alt har jeg styrke til på grund af ham der giver mig kraft.’” Ellen stoler fuldt ud på Jehovas hjælp, og med kraft fra ham udholder hun den svære situation. – Sl. 62:5, 6.

Jehova er selvfølgelig det allerbedste eksempel når det drejer sig om tålmodighed. (2. Pet. 3:15) I hans ord kan vi mange steder læse om hvordan han har været tålmodig. (Neh. 9:30; Esa. 30:18) Tænk for eksempel på hvordan Jehova reagerede da Abraham satte spørgsmålstegn ved hans beslutning om at ødelægge Sodoma. Jehova afbrød ikke Abraham mens han talte. I stedet lyttede han tålmodigt til alle Abrahams spørgsmål og bekymringer. Han viste at han havde lyttet, ved at gentage Abrahams ord og forsikrede ham om at han ikke ville ødelægge Sodoma selv hvis der kun var ti retfærdige mennesker i byen. (1. Mos. 18:22-33) Jehova er virkelig værd at efterligne. Han lytter altid tålmodigt og overreagerer aldrig.

Tålmodighed er en vigtig del af den nye personlighed, som alle kristne skal iføre sig. Hvis vi gør vores bedste for at opdyrke denne smukke egenskab, vil vi være med til at ære vores kærlige og tålmodige Far, og vi vil høre til “dem der viser tro og tålmodighed og arver det der er lovet”. – Hebr. 6:10-12, fdn.