1. Hvad vil alle Guds tjenere gerne, og hvorfor? (Se forsidebilledet).

JESUS sagde til dem han oplærte, at de skulle ‘gå ud og gøre folk fra alle nationer til hans disciple’. (Matt. 28:19) Det er et arbejde alle Guds trofaste tjenere gerne vil være med i, og de ønsker at være ‘flittige og grundige’, for der findes ikke noget der er vigtigere, mere meningsfyldt og mere presserende. (2. Tim. 4:5) Men det kan være svært at finde tid til at være så meget med i tjenesten som man gerne vil.

2. Hvilke udfordringer kan vi stå over for i forbindelse med vores tjeneste?

² Der er jo også andre vigtige ting der kræver tid og energi. Det kan være at vi må bruge mange timer hver dag på et verdsligt arbejde for at skaffe det nødvendige til os selv og vores familie. Måske har vi også andre familieforpligtelser, eller måske kæmper vi med sygdom, depression eller de smerter og begrænsninger som alderen kan medføre. Hvordan kan vi være ‘flittige og grundige’ i vores tjeneste hvis vi har den slags udfordringer?

3. Hvad kan vi udlede af det Jesus sagde i Matthæus 13:23?

³ Hvis vores omstændigheder sætter grænser for hvor meget tid vi kan bruge i tjenesten for Jehova, skal vi ikke miste modet. Jesus vidste at ikke alle kan gøre det samme i forkyndelsen. (Læs Matthæus 13:23). Jehova sætter stor pris på vores indsats så længe vi gør vores bedste. (Hebr. 6:10-12) Men hvad nu hvis vi føler at vi godt kunne gøre mere end vi gør lige nu? I denne artikel vil vi se på hvordan vi kan gøre tjenesten til det vigtigste,  forenkle vores liv og blive bedre til at forkynde og undervise. Men lad os først se på hvad der ligger i det at være flittig og grundig i vores tjeneste.

4. Hvad indebærer det at være flittig og grundig i tjenesten?

⁴ Kort sagt drejer det sig om at vi engagerer os så meget i arbejdet med at forkynde og undervise som vi overhovedet kan. Men det er ikke kun et spørgsmål om hvor mange timer vi bruger. Det der betyder noget for Jehova, er vores motiv. Fordi vi elsker Jehova og vores medmennesker, lægger vi hele vores sjæl i den kristne tjeneste. * (Mark. 12:30, 31; Kol. 3:23) Det betyder at vi giver af os selv og bruger vores kræfter og energi i tjenesten for ham. Når vi forstår hvor ærefuld vores opgave er, vil vi være ivrige efter at forkynde den gode nyhed for så mange som muligt.

5-6. Kan forkyndelsen have høj prioritet i ens liv selvom ens tid er begrænset? Forklar med en illustration.

⁵ Forestil dig en ung mand der elsker at spille guitar. Han spiller hver gang han har et minut tilovers. På et tidspunkt får han et job i en lokal café, hvor han skal spille hver weekend. Det giver ikke så mange penge at han kan leve af det, så han arbejder i et supermarked fra mandag til fredag. Selvom han bruger det meste af sin tid i supermarkedet, er det musikken han brænder for. Han gør alt for at blive dygtigere til at spille og håber at han en dag kan bruge al sin tid på det. Men indtil da nyder han hver eneste af de korte stunder han kan bruge på musikken.

⁶ Noget lignende kan gælde dit forhold til forkyndelsen. Måske er det begrænset hvor meget tid du kan bruge, men du elsker forkyndelsen. Du prøver hele tiden at blive bedre til at nå folks hjerte med den gode nyhed. Men fordi der er så meget andet du skal nå, spekulerer du  måske på hvordan du kan gøre forkyndelsen til det vigtigste i dit liv.

7-8. Hvad kan vi lære af den indstilling Jesus havde til sin tjeneste?

⁷ Vi kan lære virkelig meget af den indstilling Jesus havde til sin tjeneste. Det at tale om Guds rige var simpelthen det vigtigste for ham. (Joh. 4:34, 35) For at kunne forkynde for så mange som muligt tilbagelagde han hundredvis af kilometer til fods. Han benyttede enhver lejlighed til at tale med folk i deres hjem eller andre steder. Hele hans liv drejede sig om forkyndelsen.

⁸ Vi kan efterligne Jesus ved at skabe muligheder for at tale om den gode nyhed når som helst og hvor som helst det er muligt. Vi er parate til at ofre personlig komfort for at engagere os i forkyndelsen. (Mark. 6:31-34; 1. Pet. 2:21) Nogle kan være specialpionerer, almindelige pionerer eller hjælpepionerer. Andre er begyndt at lære et andet sprog eller er flyttet hen til et sted hvor der er behov for flere forkyndere. Men en stor del af arbejdet i distriktet bliver udført af menighedsforkyndere, som gør deres bedste. Uanset hvordan vores forhold er, forlanger Jehova ikke mere af os end vi kan. Han er “den lykkelige Gud”, og han ønsker at vi skal glæde os over at forkynde hans “herlige gode nyhed”. – 1. Tim. 1:11; 5. Mos. 30:11.

9. (a) Hvordan viste Paulus at forkyndelsen var det vigtigste for ham, selvom han også måtte tjene penge? (b) Hvad viser Apostlenes Gerninger 28:16, 30, 31 om den indstilling Paulus havde til sin tjeneste?

⁹ Vi kan også lære noget af hvordan Paulus gjorde forkyndelsen til det vigtigste i sit liv. Da han var i Korinth under sin anden missionsrejse, måtte han sy telte for at forsørge sig selv. Men Paulus regnede ikke arbejdet med at sy telte for at være det vigtigste han gjorde. Han arbejdede med dette fag for at kunne forkynde den gode nyhed for korintherne uden at de skulle dække hans udgifter. (2. Kor. 11:7) Selvom Paulus var nødt til at have noget verdsligt arbejde, fortsatte han med at sætte tjenesten først, og han forkyndte hver sabbat. Da hans omstændigheder ændrede sig til det bedre, kunne han koncentrere sig mere om forkyndelsen. Han ‘begyndte at bruge al sin tid på at forkynde ordet og overbevise jøderne om at Jesus er Kristus’. (Ap.G. 18:3-5; 2. Kor. 11:9) Da Paulus senere var i husarrest i Rom i en periode på to år, brugte han tiden på at skrive breve, og han forkyndte for dem der besøgte ham. (Læs Apostlenes Gerninger 28:16, 30, 31). Paulus var besluttet på at intet skulle standse hans tjeneste. Han skrev: “Da vi altså har denne tjeneste ..., giver vi ikke op.” (2. Kor. 4:1) Vi kan også være nødt til at bruge tid på verdsligt arbejde, men alligevel kan vi ligesom Paulus gøre forkyndelsen af Riget til det vigtigste i livet.

10-11. Hvordan kan man være en flittig og grundig forkynder selvom man har helbredsproblemer?

¹⁰ Hvis alderen eller alvorlige helbredsproblemer gør det svært for os at gå fra dør til dør, kan vi måske forkynde på andre måder. Forkynderne i det første århundrede benyttede sig af enhver mulighed for at tale om sandheden – offentligt, fra hus til hus og uformelt. (Ap.G. 17:17; 20:20) Hvis vi har svært ved at gå, kan vi måske finde et offentligt  sted hvor vi kan sidde og forkynde for folk der kommer forbi. Eller måske kan vi forkynde uformelt, skrive breve eller benytte os af telefonforkyndelse. Mange forkyndere der er begrænset af deres helbred, finder stor glæde og tilfredshed ved at forkynde på disse måder.

¹¹ Helbredsproblemer behøver ikke at hindre en i at være en flittig og grundig forkynder. Tænk igen på Paulus’ eksempel. Han sagde: “Alt har jeg styrke til på grund af ham der giver mig kraft.” (Flp. 4:13) Den kraft mærkede Paulus da han blev syg under en af sine missionsrejser. Han skrev til galaterne: “Det var på grund af en fysisk sygdom at jeg første gang fik lejlighed til at forkynde den gode nyhed for jer.” (Gal. 4:13) De helbredsproblemer du har, kan måske give dig lejlighed til at forkynde den gode nyhed for læger, sygeplejersker og andre der giver pleje. Mange af dem er på arbejde når forkynderne prøver at træffe dem hjemme.

12. Hvad betyder det at vores øje skal være “rettet i én retning”?

¹² Jesus sagde: “Øjet er kroppens lampe. Hvis dit øje er rettet i én retning [eller “er enkelt”, fdn.], vil hele din krop være lys.” (Matt. 6:22) Hvad mente han med det? Han mente at vi må holde vores liv enkelt, og at vi må være fokuseret på et klart mål uden at lade os distrahere. Jesus var et godt eksempel for os, for hele hans liv drejede sig om forkyndelsen, og han lærte sine disciple at de skulle fokusere på  tjenesten for Jehova og på hans rige. Vi efterligner Jesus når den kristne tjeneste er centrum i vores liv og vi ‘søger Riget og Guds retfærdighed først’. – Matt. 6:33.

13. Hvad kan hjælpe os til at fokusere på forkyndelsen?

¹³ Noget der kan hjælpe os til at fokusere på forkyndelsen, er at forenkle vores liv så vi kan bruge mere tid på at hjælpe andre til at lære Jehova at kende og elske ham. * Kunne vi for eksempel justere vores arbejdstid sådan at der bliver mere tid til forkyndelsen i ugens løb? Og kunne vi skære ned på nogle fritidsaktiviteter vi bruger meget tid på?

14. Hvad gjorde et ægtepar for at kunne koncentrere sig mere om forkyndelsen?

¹⁴ Elias, som er ældste, fortæller hvad han og hans kone gjorde: “Vi kunne ikke være pionerer på det tidspunkt, men vi var nødt til at begynde et sted. Så vi tog nogle relativt små skridt for at kunne bruge mere tid i tjenesten. For eksempel skar vi ned på vores udgifter og på nogle aktiviteter som vi i dag kan se at vi brugte alt for meget tid på. Og vi spurgte vores arbejdsgivere om vi kunne få mere fleksible arbejdstider. Resultatet blev at vi kunne gå ud i tjenesten om aftenen, vi fik flere bibelstudier, og vi kunne endda være med i tjenesten to hverdage om måneden. Det var skønt!”

15-16. Hvordan kan vi følge rådene i 1. Timotheus 4:13, 15 så vi bliver dygtigere til at forkynde og undervise? (Se også boksen “ Mål der kan hjælpe mig til at være en flittig og grundig forkynder”).

¹⁵ At blive bedre til at forkynde og undervise vil også hjælpe os til at løse  den opgave vi har fået betroet. Inden for nogle fag kræver man at de ansatte ofte går på kursus for at blive dygtigere til deres arbejde. Det samme gælder for os som forkyndere. Vi må også blive ved med at lære hvordan vi kan blive dygtigere. – Ordsp. 1:5; læs 1. Timotheus 4:13, 15.

¹⁶ Men hvordan kan vi blive ved med at gøre fremskridt som forkyndere? Vi kan for eksempel være meget opmærksomme på undervisningen ved vores midtugemøde. Det er en virkelig værdifuld oplæring som skridt for skridt hjælper os til at blive dygtigere i forkyndelsen. Når ordstyreren for eksempel kommenterer en elevopgave, kan vi lægge mærke til gode forslag som vi selv kan bruge. Næste gang vi går ud i tjenesten, kan vi prøve at anvende det i praksis. Vi kan også bede gruppetilsynsmanden om hjælp, følges med ham i forkyndelsen eller få en aftale med en anden dygtig forkynder, en pioner eller kredstilsynsmanden. Og jo bedre vi bliver til at bruge de redskaber vi har i “Forkynderens værktøjskasse”, jo mere vil vi nyde at forkynde og undervise.

17. Hvad vil du opleve når du er flittig og grundig i din tjeneste?

¹⁷ Tænk hvor stor en ære det er at Jehova giver os lov til at være sine “medarbejdere”! (1. Kor. 3:9) Når du ‘gør dig klart hvilke ting der er de vigtigste’, og fokuserer på forkyndelsen, vil du kunne ‘tjene Jehova med jubel’. (Flp. 1:10; Sl. 100:2) Du kan være sikker på at Jehova vil give dig den kraft du har brug for til at udføre din tjeneste lige meget hvilke udfordringer eller begrænsninger du har. (2. Kor. 4:1, 7; 6:4) Uanset om dine forhold giver dig mulighed for at være meget eller lidt med i forkyndelsen, vil du kunne ‘glæde dig over det du gør’, når du er helhjertet. (Gal. 6:4) Ved at være flittig og grundig i din tjeneste viser du at du elsker Jehova og dine medmennesker. “Det vil betyde livet, både for dig selv og for dem der hører på dig.” – 1. Tim. 4:16.