TRUSLEN: Den naturlige nedbrydningsproces og menneskers angreb har ikke kunnet udslette Bibelen. Afskrivere og oversættere har imidlertid forsøgt at ændre Bibelens budskab. Til tider har de forsøgt at tilpasse Bibelen efter deres læresætninger i stedet for at tilpasse deres læresætninger efter Bibelen. Tænk over følgende eksempler:

• Tilbedelsessted: Mellem det fjerde og det andet århundrede f.v.t. føjede skribenterne bag Den Samaritanske Pentateuk følgende ord til 2 Mosebog 20:17: “på Garizims Bjerg. Og dér skal du bygge et alter.” Samaritanerne forsøgte derved ud fra Skrifterne at forsvare deres byggeri af et tempel på Garizims Bjerg.

• Treenighedslæren: Mindre end 300 år efter at nedskrivningen af Bibelen var fuldført, tilføjede en fortaler for treenighedslæren ordene “i himlen, Faren, Ordet og Helligånden: og disse tre er én” til 1 Johannes 5:7. Det stod ikke i den oprindelige tekst. Bibelforskeren Bruce Metzger fortæller: “Fra det sjette århundrede og frem indgik det oftere og oftere i håndskrifter af de gammellatinske oversættelser og i [den latinske] Vulgata.”

• Guds navn: Mange bibeloversættere valgte, med en jødisk overtroisk holdning som belæg, at fjerne Guds navn fra Bibelen. De erstattede navnet med titler som “Gud” eller “Herren”, udtryk som i Bibelen ikke kun bruges om Skaberen, men også om mennesker, afgudsbilleder og endda Djævelen. – Johannes 10:34, 35; 1 Korinther 8:5, 6; 2 Korinther 4:4. *

HVORDAN BIBELEN HAR OVERLEVET: Mens nogle bibelafskrivere var skødesløse eller endda udspekulerede, var andre meget kompetente og omhyggelige. Mellem det sjette og det tiende århundrede e.v.t. afskrev masoreterne De Hebraiske Skrifter og udfærdigede det der blev kendt som den masoretiske  tekst. Efter sigende talte masoreterne ordene og bogstaverne for at sikre sig at der ikke indsneg sig fejl i teksten. Når de havde mistanke om at der var fejl i den tekst de afskrev fra, markerede de det i margenen. Masoreterne kunne ikke drømme om at ændre på bibelteksten. Professor Moshe Goshen-Gottstein skrev om deres tilgang til den ældgamle afskrivertradition: “At bryde den forsætligt ville være den værste forbrydelse de kunne gøre sig skyldige i.”

Den store mængde håndskrifter der er tilgængelig i dag, hjælper bibelforskere til at opdage fejl. Religiøse ledere har for eksempel i flere århundreder hævdet at deres latinske udgaver gengav bibelteksten fuldstændigt korrekt. Men de medtog den fejlagtige tilføjelse i 1 Johannes 5:7, som tidligere blev omtalt i denne artikel. Fejlen fandt vej til den danske oversættelse af 1871 og endda til den indflydelsesrige engelske King James Version. Men hvad kunne man konstatere da andre håndskrifter blev fundet? Bruce Metzger skrev: “Passagen [i 1 Johannes 5:7] findes ikke i nogen af oldtidshåndskrifterne (de syriske, koptiske, armenske, etiopiske, arabiske og slaviske) bortset fra de latinske.” På den baggrund blev den fejlagtige tilføjelse fjernet fra reviderede udgaver af King James Version og andre bibeloversættelser.

Viser gamle håndskrifter at Bibelens budskab er blevet bevaret? Da Dødehavsrullerne blev fundet i 1947, fik forskere endelig mulighed for at sammenligne den hebraiske masoretiske tekst med skriftruller der var mere end tusind år ældre. Et medlem af redaktionsholdet bag Dødehavsrullerne konkluderede at én skriftrulle “giver os uigendrivelige beviser for at de jødiske afskriveres overlevering af den bibelske tekst over en periode på mere end tusind år har været særdeles pålidelig og nøjagtig”.

På Chester Beatty-biblioteket i Dublin, Irland, kan man se en samling papyrushåndskrifter med tekst fra næsten hver eneste bog i De Kristne Græske Skrifter, deriblandt håndskrifter fra det andet århundrede e.v.t. – altså kun cirka 100 år efter at Bibelen var fuldført. “Papyrushåndskrifterne giver os et væld af nye oplysninger om detaljer i teksten,” siger The Anchor Bible Dictionary. “Samtidig viser de at afskrivningen af den bibelske tekst har været bemærkelsesværdigt konsekvent.”

RESULTATET: Frem for at være anledning til at bibelteksten blev forvansket, har mængden af bibelhåndskrifter og deres alder faktisk gjort teksten mere pålidelig. Sir Frederic Kenyon skrev om De Kristne Græske Skrifter: “Der findes ingen anden bog fra oldtiden hvor teksten i samme grad støttes af så gamle og rigelige vidnesbyrd, og ingen objektiv forsker vil benægte at den tekst der er blevet overleveret os, i alt væsentligt er pålidelig.” Og vedrørende De Hebraiske Skrifter udtalte forskeren William Henry Green: “Det kan med sikkerhed siges at intet andet værk fra oldtiden er blevet overleveret så nøjagtigt.”