Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

5 Vil lidelserne nogensinde høre op?

5 Vil lidelserne nogensinde høre op?

Hvorfor det er vigtigt at få svar

Hvis der er gode grunde til at tro at lidelserne vil få en ende, kan sådan et håb give os et mere positivt livssyn og endda ændre vores syn på Gud.

Tænk over dette

Mange mennesker vil gerne fjerne lidelserne men er ikke i stand til at gøre ret meget ved dem. Det understreges af følgende punkter:

Der er sket store lægevidenskabelige fremskridt, men ...

  • Hjertesygdomme er stadig den hyppigste dødsårsag.

  • Kræft slår millioner af mennesker ihjel hvert år.

  • “Verden konfronteres fortsat med truslen fra modstandsdygtige infektionssygdomme, både nye og tilbagevendende,” skriver David Bloom i tidsskriftet Frontiers in Immunology.

Velstanden i mange lande stiger, men ...

  • Millioner af børn dør hvert år, og de fleste af dem er børn i fattige områder.

  • Milliarder af mennesker har ikke adgang til ordentlige sanitære forhold.

  • Hundredvis af millioner har ikke adgang til rent vand.

Der er blevet mere fokus på menneskerettigheder, men ...

  • Menneskehandel er fortsat et stort problem mange steder, og lande der ikke har retsforfulgt nogen i den slags sager, er “blinde for problemet eller har ikke ressourcerne til at gøre noget ved det”, siger en rapport fra FN.

    LÆR MERE

    Se filmen Hvad er Guds rige? på jw.org.

Hvad Bibelen siger

Gud har omsorg for os.

Han er ikke ligeglad med vores sorg og smerte.

“[Gud] har ikke lukket øjnene for den undertryktes lidelser eller i afsky vendt ryggen til, og han har ikke skjult sit ansigt for ham. Når den undertrykte råbte til Gud om hjælp, hørte han det.” – SALME 22:24.

“Kast alle jeres bekymringer på ham, for han har omsorg for jer.” – 1. PETER 5:7.

Lidelserne vil ikke fortsætte for evigt.

Bibelen fortæller at Guds hensigt med mennesker vil blive gennemført.

“Gud ... vil tørre alle tårer væk fra deres øjne, og døden vil ikke findes mere. Sorg, skrig og smerte vil heller ikke findes mere. Det som var før, er forsvundet.” – ÅBENBARINGEN 21:3, 4.

Gud vil fjerne årsagerne til lidelser.

Det vil han gøre ved hjælp af sit rige, der i Bibelen beskrives som en virkelig regering.

“Himlens Gud [vil] oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. Og dette rige vil ikke blive overdraget til noget andet folk. ... Dét alene vil bestå for evigt.” – DANIEL 2:44.