AUTOMATISEREDE maskiner har efterhånden overtaget mange opgaver i industrien — især rutinemæssige og ensformige opgaver. Men hvornår dukkede de første automatiske og programmerbare apparater op? Var det først under den industrielle revolution i Europa for nogle hundrede år siden? Det vil sikkert overraske dig at automatiske maskiner blev opfundet langt tidligere.

I begyndelsen af den periode der er blevet kaldt den islamiske verdens videnskabelige guldalder, som strakte sig fra det 8. til omkring det 13. århundrede efter vor tidsregning, oversatte lærde i Mellemøsten videnskabelige og filosofiske tekster til arabisk. Det drejede sig om manuskripter der indeholdt værker af berømte grækere som Arkimedes, Aristoteles, Ktesibios, Heron fra Alexandria og Filon fra Byzans. * Med adgang til disse og andre kilder i det islamiske rige, som strakte sig fra Spanien over Nordafrika og Mellemøsten til Afghanistan, havde man den fornødne viden til at kunne fremstille automatiske maskiner.

Disse maskiner, siger teknologihistoriker Donald Hill, kunne „fungere i lange perioder — timer, dage eller endnu længere — uden menneskelig medvirken“. Hvordan? Ingeniører havde udtænkt effektive kontrolmekanismer der muliggjorde automatisering. Maskinerne brugte vand fra højereliggende tanke for konstant at kunne levere energi. Desuden benyttede de automatik til at åbne og lukke ventiler eller til at ændre vandstrømmes retning. Maskinerne anvendte også systemer der kunne regulere sig selv ved hjælp af tilbagekobling (feedback), såvel som det Donald Hill kalder „forløbere for fejlsikre mekanismer“. Her er nogle eksempler.

De tre Banu Musa’er — arabisk for „Moses’ sønner“   boede i Baghdad i det niende århundrede. De hentede inspiration hos deres hellenistiske forgængere Filon og Heron samt hos kinesiske, indiske og persiske ingeniører til at fremstille over 100 mekaniske apparater. Der var, ifølge Ehsan Masood som er videnskabsskribent, blandt andet tale om springvand hvor vandstrålerne ændrede mønstre med faste intervaller, ure med synlige mekanismer og beholdere som automatisk serverede drikkevarer og blev fyldt op igen ved hjælp af en sindrig kombination af flydere, ventiler og hævemekanismer. Ifølge videnskabshistoriker Jim al-Khalili byggede Moses’ sønner også simple robotter i naturlig størrelse — en „te-pige“ der rent faktisk serverede te, og en fløjtespiller, „muligvis det første eksempel på en programmerbar maskine“.

Disse automatiske systemer havde mange lighedpunkter med moderne maskiner. Imidlertid „gjorde de fortrinsvis brug af vand under tryk i stedet for elektronik, men mange af de styrende principper er de samme“, skriver Ehsan Masood.

I 1206 færdiggjorde Ibn al-Razzaz al-Jazari sit værk, et kompendium om den mekaniske kunst i teori og praksis. Det er blevet kaldt „et studium i systematisk maskinkonstruktion“. Noget af al-Jazaris teknologi overgik langt den som Banu Musa’erne stod bag, og hans beskrivelser og diagrammer var så detaljerede at ingeniører i dag kan genskabe hans tekniske frembringelser.

Al-Jazaris bog indeholder illustrationer af redskaber der trak vand op, vandure, lysure, vandautomater, musikrobotter og en pumpe der bestod af et vandhjul der roterede, hvorved der blev overført energi til et stempel, og som så med stor kraft kunne pumpe vand. Historikere giver al-Jazari æren for at have konstrueret hydrauliske pumper så tidligt som tre hundreder år før pumper med den samme grundform dukkede op i den vestlige verden.

Al-Jazari fremstillede også finurlige og dog funktionelle ure. Et af dem som er vist her, er blevet rekonstrueret i et stort butikscenter i Dubai. Tidsmekanismen består af en skål med hul i. Skålen ligger i et vandbassin i maven på en elefant. I løbet af 30 minutter fyldes skålen og synker til bunds. Det sætter gang i en række begivenheder eftersom skålen med reb er forbundet med et „tårn“ på elefantens ryg; blandt andet frigøres der kugler i „tårnet“. Hver halve time stiger vandskålen op til overfladen igen, og processen begynder forfra. Dette tekniske apparat og andre automatiske maskiner som tilskrives al-Jazari, har givet ham titlen „Robot-teknologiens fader“.

Historien om menneskets opfindsomhed er virkelig forbløffende! Og dog er den mere end interessant historie. Den giver os mulighed for at se tingene i det rette perspektiv. I dag hvor mange praler af hvad den moderne teknologi kan udrette, bliver vi mindet om i hvor stor gæld vi står til de geniale og kreative mennesker der har levet før os.