Bibelen — en bog med nøjagtige profetier — 4. del
Bibelen — en bog med nøjagtige profetier — 4. del
Bibelen forudsagde at Messias skulle lide og dø
I denne serie på otte artikler vil „Vågn op!“ behandle en af de ting der kendetegner Bibelen — dens profetier, eller forudsigelser. Artiklerne vil give dig svar på følgende spørgsmål: Er Bibelens profetier blot udtænkt af kloge mennesker, eller bærer de præg af at være inspireret af Gud? Vi vil opfordre dig til at overveje følgende vidnesbyrd.
DA JESUS KRISTUS var på jorden for cirka 2000 år siden, vidste han at han skulle lide en grusom død for sine fjenders hånd. Hvordan kunne han vide det? Han havde et indgående kendskab til de profetier der drejede sig om ham i De Hebraiske Skrifter, eller Det Gamle Testamente. Adskillige af disse forudsigelser var blevet nedskrevet af profeten Esajas mere end 700 år før Jesus blev født. Hvordan kan vi være sikre på at Esajas’ ord blev skrevet ned inden begivenhederne fandt sted?
I 1947 fandt en beduinhyrde nogle skriftruller som var skjult i en hule ved Qumran på Vestbredden, ikke langt fra Det Døde Havs nordvestlige bred. I nærliggende huler blev der fundet andre skriftruller, og alle disse ruller blev senere kaldt for Dødehavsrullerne. Blandt dem var også en afskrift af hele Esajas’ Bog. * Denne afskrift er blevet dateret til omkring det andet århundrede før Jesu fødsel. Derfor var det Esajas nedskrev, profetier. Hvad forudsagde han om de lidelser Messias skulle gennemgå, og om hans død? * Lad os se på to af Esajas’ profetier.
Forudsagt at Kristus skulle lide
Profeti nr. 1: „Min ryg prisgav jeg til dem der slår.“ — Esajas 50:6. *
Opfyldelse: I år 33 e.v.t. blev Jesus af sine jødiske fjender ført til den romerske landshøvding Pontius Pilatus for at han kunne forhøre ham. Da han indså at Jesus var uskyldig, forsøgte han at få ham frigivet. Men jøderne råbte uden ophør at Jesus skulle pælfæstes. „Pilatus fældede så den dom at deres krav skulle opfyldes“, og overgav Jesus til pælfæstelse. (Lukas 23:13-24) Først tog Pilatus imidlertid Jesus og piskede ham. (Johannes 19:1) Og ganske som Esajas havde forudsagt, gjorde Jesus ikke modstand, men ’prisgav sin ryg til dem der slog’.
Hvad historien viser:
● Historien bekræfter at romerne almindeligvis piskede deres ofre inden de henrettede dem. Ifølge et opslagsværk blev det udført „med en pisk der bestod af adskillige læderstrimler som var forsynet med stykker af bly eller skarpt metal. Offeret blev . . . pisket på den bare ryg . . . indtil huden var revet op. Det skete at offeret døde.“ Jesus overlevede dog denne første del af sin ildprøve.
Forudsagt at Kristus skulle dø
Profeti nr. 2: „Han udtømte sin sjæl til døden.“ (Esajas 53:12) * Der gives flere oplysninger i Salme 22:16, der ifølge den danske autoriserede oversættelse lyder: „En flok af forbrydere står omkring mig; de har gennemboret mine hænder og fødder.“
Opfyldelse: „Efter at have ladet Jesus piske overgav [Pilatus] ham til at blive pælfæstet,“ står der i Markus 15:15. Denne grusomme henrettelsesmetode indbefattede i Jesu tilfælde at han fik sine hænder og fødder naglet til en pæl. (Johannes 20:25) Nogle timer senere ’udstødte Jesus et højt råb og udåndede’. — Markus 15:37.
Hvad historien viser:
● Der står ikke meget at læse om den måde Jesus døde på, i verdslige kilder, men Tacitus, en respekteret romersk historiker, som er født cirka 55 e.v.t., skriver dog at „[de kristne] havde dette navn efter Kristus, som under Tiberius’ regering blev henrettet ved prokuratoren Pontius Pilatus“. * Tacitus’ ord stemmer helt overens med evangelieberetningerne, der også nævner kejser Tiberius, Pontius Pilatus og andre myndighedspersoner. — Lukas 3:1; 23:1-33; Johannes 19:1-24.
Historien bekræfter også at romerne pælfæstede slaver og personer de betragtede som foragtede forbrydere. Til tider bandt romerne deres ofre til en pæl. Andre gange brugte de nagler. „Naglerne blev slået ind gennem hænderne og fødderne,“ skriver opslagsværket Halley’s Bible Handbook, „og man lod offeret hænge der og pines“, og vedkommende følte „en ubeskrivelig tørst og havde ulidelige krampesmerter“.
Som tidligere nævnt var Jesus udmærket klar over at han ville komme til at lide en grusom død. Da tiden nærmede sig, kunne denne modige mand derfor sige til sine trofaste disciple: „Vi går nu op til Jerusalem, og Menneskesønnen vil blive overgivet til de øverste præster og de skriftlærde, og de vil dømme ham til døden og overgive ham til folk fra nationerne så de kan gøre nar af ham og piske og pælfæste ham.“ (Mattæus 20:18, 19) ’Men hvorfor skulle Jesus dø?’ spørger nogle måske. Svaret på det spørgsmål berører os alle, og det er forbundet med den allerbedste nyhed vi kan forestille os!
„Knust for vore synder“
Som ufuldkomne mennesker gør vi ofte noget forkert, eller begår en synd, som det kaldes i Bibelen. Synd kan sammenlignes med grus i en motor. Med tiden er gruset skyld i at motoren slides op og holder op med at fungere. På lignende måde er synd skyld i at vi bliver gamle, syge og dør. „Den løn synden betaler er døden,“ siges der i Romerbrevet 6:23. Kristi død gør det imidlertid muligt for os at blive frigjort fra denne tragiske tilstand. Hvordan det? I en anden forbløffende profeti skrev Esajas om Kristus at han skulle dø „for vore overtrædelser“, eller blive „knust for vore synder“, og at „ved hans sår blev vi helbredt“. * — Esajas 53:5, da. aut.
Esajas’ profeti leder tanken hen på Jesu ord som står at læse i Johannes 3:16: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“
Hvordan kan du få større tro på Jesus? Ved at lære mere om ham. Jesus sagde i en bøn til Gud: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Denne værdifulde kundskab findes i Bibelen. — 2 Timoteus 3:16.
Forståeligt nok ønsker Jesus at så mange som muligt opnår evigt liv. I tråd hermed fremsatte han denne bemærkelsesværdige forudsigelse kort før sin død: „Denne gode nyhed om riget [Guds regering, der vil forvalte goderne af Kristi offer] vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne.“ (Mattæus 24:14) Som vi vil få at se i de næste to artikler i denne serie, har profetien her også fået en nøjagtig opfyldelse.
[Fodnoter]
^ par. 5 Den eneste skriftrulle der er komplet, indeholder hele Esajas’ Bog. Andre skriftruller er fragmenter af bibelbøger.
^ par. 5 Der findes flere oplysninger om andre bibelprofetier som er med til at udpege Messias, i Vågn op! for juli 2012.
^ par. 7 Sammenhængen viser at „jeg“ i denne profeti hentyder til Kristus. For eksempel siges der i vers 8: „Den [Gud] der erklærer mig [Jesus Kristus] retfærdig er nær.“ Da Jesus var på jorden, var han den eneste som Gud betragtede som retfærdig, eller uden synd. — Romerne 3:23; 1 Peter 2:21, 22.
^ par. 12 Esajas 52:13–53:12 indeholder mange profetiske detaljer om Messias. For eksempel siges der i Esajas 53:7: „Han blev ført som et får til slagtning . . . således åbnede han ikke sin mund.“ I vers 10 bliver det tilføjet at han fremstillede sig selv „som et skyldoffer“.
^ par. 15 Også andre historieskrivere fra oldtiden omtaler Kristus. Blandt dem kan nævnes den respekterede romerske historiker Svetonius (fra det første århundrede), Plinius den Yngre, der var statholder i Bitynien (i begyndelsen af det andet århundrede), og den jødiske historiker Josefus (fra det første århundrede) der nævner „Jakob, en bror til den Jesus som blev kaldt Kristus“.
^ par. 19 Jesus „begik ikke synd“, og derfor fortjente han ikke at dø. (1 Peter 2:22) I stedet gav han sit liv for os og betalte derved prisen for vores synder og løskøbte os fra dødens greb. Det er derfor at det offer Jesus bragte ved sin død, kaldes en „løsesum“. (Mattæus 20:28) Man kan finde flere oplysninger om dette emne i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? som er tilgængelig på hjemmesiden www.jw.org.
[Ramme/Illustration på side 20]
EN FORUDSKILDRING AF KRISTI OFFERDØD
Guds lov til Israels folk indeholdt bestemmelser som forudskildrede, eller var et billede på, hvad Messias senere ville gøre. Hvis for eksempel en israelit syndede, eller var ulydig mod Gud, skulle han ofre et sundt dyr. (3 Mosebog 17:11; 22:21) Kunne dyreofre helt og fuldt sone synd? Nej. (Hebræerne 10:4) Men de kunne forudskildre, hvilket de gjorde, det offer som kunne dække synder — ofringen af „Guds lam som tager verdens synd bort“. (Johannes 1:29; Hebræerne 10:1, 5-10) Alle der tror på dette symbolske lam, Jesus Kristus, har et vidunderligt håb om evigt liv. — Johannes 6:40.
