Særlige udfordringer i sammenbragte familier

● Ifølge familie-ekspert og psykolog Patricia Papernow skal man ikke forsøge at løse problemer i en sammenbragt familie ved at tage udgangspunkt i en førstegangsfamilie. Ifølge hende svarer det til at „forsøge at finde rundt i New Yorks gader ved hjælp af et kort over Boston“.

De udfordringer stedfamilier står over for, er ikke blot helt særlige, men de er også større end dem førstegangsfamilier oplever. Psykolog William Merkel har sagt om de relationer der er i en stedfamilie, at de er ’de mest komplekse, unaturlige og problemfyldte man kender til’.

Hvis det er så svært at være i en sammenbragt familie, hvordan kan man så nogen sinde få det til at fungere? Relationerne i en stedfamilie kan sammenlignes med sømmene i et patchworktæppe. Når man begynder at sy, er sømmene ikke stærke, men når man er færdig, kan de være lige så stærke som når man syr et tæppe af et helt stykke stof — hvis man er omhyggelig med sit arbejde.

Lad os se på nogle af de udfordringer som sammenbragte familier ofte står over for, og hvilke råd der har hjulpet mange til at blive knyttet sammen som familie. Derefter kan du læse om fire stedfamilier der har fået det godt med hinanden.

 FØRSTE UDFORDRING: UINDFRIEDE FORVENTNINGER

„Jeg regnede med at jeg kunne vinde mine stedbørns accept ved at give dem en masse kærlighed og opmærksomhed, men efter otte år venter jeg stadig på at det skal ske.“ — Gloria. *

NÅR man indgår et nyt ægteskab hvor der er børn, har man til at begynde med ofte høje forventninger. Forældrene håber at de kan undgå eller rette op på de fejl de har begået i et tidligere ægteskab, og nu finde den kærlighed og tryghed som de har savnet. Nogle af forhåbningerne er nok ikke andet end ønskedrømme, men hvis de ikke indfries, kan det give frustrationer. Det er som Bibelen siger: „Langvarig forventning gør hjertet sygt.“ (Ordsprogene 13:12) Hvad kan du gøre hvis dine uindfriede forventninger gør dig nedtrykt?

HVAD DU KAN GØRE

Lad være med at lægge låg på dine følelser og håbe på at skuffelsen vil forsvinde. Forsøg i stedet at finde ud af hvilken uindfriet forventning der gør dig ked af det. Derefter kan du tænke over hvorfor du har denne forhåbning, så forstår du måske bedre hvorfor du klynger dig til den. Til sidst kan du prøve at forvente noget der er mere realistisk. Her er nogle eksempler:

1. Jeg vil elske mine stedbørn fra dag ét, og de vil elske mig.

Hvorfor? Jeg har altid drømt om at være i en varm og tæt knyttet familie.

Mere realistisk: Med tiden vil vores kærlighed til hinanden vokse. Det der betyder noget lige nu, er at vi føler tryghed og respekterer hinanden.

2. Alle i den nye familie vil hurtigt falde til.

Hvorfor? Vi er klar til at begynde på en frisk.

Mere realistisk: Der går sædvanligvis mellem fire og syv år før alt i en sammenbragt familie falder på plads. Det er helt normalt at vi har nogle ting vi kæmper med.

3. Vi vil ikke skændes om penge.

Hvorfor? Vores kærlighed til hinanden hjælper os til at undgå diskussioner om bagateller.

Mere realistisk: Økonomiske problemer der har rødder i det forrige ægteskab, er indviklede. Vi er nok ikke parate til her og nu at have fælles økonomi.

 ANDEN UDFORDRING: HVORDAN MAN FÅR FØLING MED HINANDEN

„Vi tilpassede os hurtigt — alle i vores nye familie gik lige med det samme godt i spænd med hinanden.“ — Yoshito.

„Der gik ti år før jeg følte en personlig forpligtelse til at gøre noget for at vi kunne have det godt sammen i familien.“ — Tatsuki, Yoshitos stedsøn.

I SAMMENBRAGTE familier kan der være nogen der, ligesom Yoshito og Tatsuki, ikke rigtig har føling med hinanden. Hvorfor er det så vigtigt at man har det? Efterhånden som der opstår problemer, vil man gerne gøre noget for hurtigt at løse dem. Men for at kunne gøre det på en effektiv måde, må man først lære at forstå sin familie.

Det er vigtig at tænke over hvordan man snakker sammen, for ved sin tale kan man komme til at rive ned i stedet for at bygge op. Bibelen siger: „Død og liv er i tungens vold.“ (Ordsprogene 18:21) Hvordan kan du bruge din tunge på en måde der styrker jeres indbyrdes forståelse for hinanden?

HVAD DU KAN GØRE

• Vær åben, og lev dig ind i hvad de andre føler i stedet for at være fordømmende. Her er nogle eksempler:

Hvis din søn siger: „Jeg savner far“, så giv ham ret i at det er et tab. I stedet for at sige: „Men din stedfar elsker dig, og han behandler dig bedre end din far gør“, kan du sige: „Det må være svært for dig. Fortæl mig hvad du savner mest når du tænker på far.“

Frem for at kritisere din nye ægtefælle ved at sige: „Din søn ville ikke være så uforskammet hvis du havde været en bedre forælder“, så fortæl hvad du føler. Du kan for eksempel sige: „Vil du ikke godt minde Luke om at sige hej til mig når han kommer hjem? Det vil være en hjælp for mig.“

• Udnyt den tid I tilbringer sammen ved måltiderne, når I slapper af og tager del i åndelige aktiviteter til at lære hinanden bedre at kende.

• Sørg for at alle i familien regelmæssigt samles, og lad hver enkelt fortælle, uden at blive afbrudt, hvad han eller hun synes der er godt i familien, og bagefter hvad der går vedkommende på. Vis respekt, også hvis du er uenig, og giv alle mulighed for at pege på en løsning.

 TREDJE UDFORDRING: HVORDAN MAN FÅR ALLE TIL AT FØLE SIG SOM EN DEL AF FAMILIEN

„Min kone og hendes børn hænger op ad hinanden og rotter sig sammen mod mig. Jeg er en outsider, en ubuden gæst.“ — Walt.

FRYGTEN for at blive en outsider i ens egen familie kan bunde i tilsyneladende urelaterede problemer. Her følger nogle eksempler:

• Børn der kommer godt ud af det med en kommende stedfar eller stedmor inden ægteskabet, kan senere få det svært med vedkommende.

• En stedforælder der er jaloux på et seksårigt barn.

• Store skænderier om ting der synes at være bagateller.

Også den biologiske forælder kan føle sig berørt hvis stedfamilien ser ud til at gå op i sømmene. Carmen siger: „Det er meget hårdt at skulle mægle mellem min mand og mine to børn.“

En sådan udfordring kan overvindes ved at følge den gyldne regel. Jesus sagde: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ (Mattæus 7:12) Hvordan kan en sammenbragt familie få alle til at føle sig som en del af fællesskabet?

HVAD DU KAN GØRE

• Prioriter ægteskabet højest. (1 Mosebog 2:24) Tilbring tid sammen med din nye ægtefælle, og forklar tydeligt for børnene hvilken status han eller hun har i familien. En far kan for eksempel sige noget i retning af dette til sine børn inden han gifter sig igen: „Jeg elsker Anna, og hun bliver nu min kone. Jeg ved at I vil være søde mod hende.“

• Planlæg at have alenetid sammen med hvert af dine børn. Når de ser at du sætter en bestemt tid af til dem, fornemmer de hvor meget de betyder for dig, og det vil forsikre dem om at du elsker dem.

• Tilbring tid sammen med hvert stedbarn så du kan knytte bånd til dem uden at den biologiske forælder blander sig.

• Giv børnene mulighed for at slutte sig til familien uden at skulle vende deres tidligere familie ryggen. Det er som regel bedst ikke at kræve at stedbørnene skal bruge ord som „mor“ eller „far“. Til at begynde med bryder større børn sig måske ikke om at omtale stedfamilien som „min familie“ eller bruge udtryk som „vi“.

• Giv hvert barn huslige pligter, en bestemt plads ved bordet og et sted hvor de kan være sig selv. Det gælder også for dem der kun bor noget af tiden i hjemmet.

• Overvej at flytte til en anden bolig eller at foretage forandringer der hvor I bor nu, så nye familiemedlemmer ikke føler sig som uvelkomne gæster.

 FJERDE UDFORDRING: OPDRAGELSE AF BØRN

„Når jeg forsøger at irettesætte Carmens børn, trøster hun dem i stedet for at støtte mig.“ — Pablo.

„Det skærer mig i hjertet når Pablo er hård over for mine børn.“ — Carmen.

HVORFOR kan børneopdragelse skabe konflikter i en sammenbragt familie? Den enlige forælder har måske taget for let på opdragelsen. Når en stedforælder kommer ind i familien, har han eller hun måske endnu ikke helt knyttet sig følelsesmæssigt til børnene. Hvad kan det resultere i? Stedforælderen synes måske at ægtefællen er for blød over for sine børn, hvorimod den biologiske forælder synes at stedforælderen er for hård ved dem.

Bibelen anbefaler at man er ligevægtig når man opdrager børn: „Irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ (Efeserne 6:4) Her fokuseres der på at man skal lede barnets tanker i den rigtige retning i stedet for blot at kontrollere dets adfærd. Samtidig bliver forældre tilskyndet til at være venlige og kærlige så deres irettesættelse ikke gør barnet frustreret.

HVAD DU KAN GØRE

• Opstil husregler, og begynd med dem du allerede har. Overvej hvordan de følgende situationer understreger fordelene ved at have sådanne regler:

Stedmoderen: Jennifer, vi har en aftale om at du ikke må sms’e før du er færdig med dine lektier.

Jennifer: Du er ikke min mor.

Stedmoderen: Det er rigtigt Jennifer, men i aften er det mig der bestemmer, og vi har altså den regel at du ikke må sms’e før du har læst lektier.

• Undgå at opstille for mange regler og at ændre rutiner alt for hurtigt. En forælder beder måske et stedbarn om at gøre noget der i forælderens øjne blot er en lille ting, men for et barn der føler at hele hans eller hendes verden er vendt op og ned, kan det være en byrde. Det kan naturligvis være vigtigt med nye regler, som for eksempel regler for privatliv og påklædning, især hvis der er større børn i den sammenbragte familie.

• Hvis I er uenige, så drøft det under fire øjne, og ikke når børnene er til stede. I må fokusere på hvad barnet specifikt har gjort, i stedet for på formodede fejl i barnets opdragelse tilbage i tiden.

[Fodnote]

[Illustration på side 3]

En sammentømret stedfamilie kan synes at være ønsketænkning

[Illustration på side 4]

Vær god til at lytte, så vil du bedre kunne forstå de andres følelser og bekymringer

[Illustration på side 6]

Forældre bør løse deres uoverensstemmelser når de er alene