Tatarernes fortid, nutid og fremtid

LIGE fra barnsben har jeg hørt folk sige: „Krads lidt i en russer, og du finder en tatar.“ Jeg har altid opfattet mig selv som russer, men for ikke så længe siden fik jeg at vide af mine slægtninge at min farfar var tatar. * Når jeg har talt med mine venner om det, har nogle af dem fortalt mig at de også har tatariske rødder.

Det har været interessant for mig at få kendskab til berømte tatarer og deres bedrifter inden for kunst, sport og andre områder. For eksempel blev balletmesteren Rudolf Nurejev, som fik meget stor indflydelse på dans, født i en tatarfamilie i Rusland. Der bor omkring syv millioner tatarer i de lande der tidligere udgjorde Sovjetunionen. Lad mig fortælle hvad jeg har lært om tatarerne.

Deres fortid

Tatarerne er i mange århundreder blevet nævnt i forbindelse med mongolske og tyrkiske folkeslag. I det 13. århundrede tog de del i felttog anført af den mongolske hersker, Djengis Khan. * Hans rige dækkede et kæmpemæssigt område, omtrent på størrelse med det tidligere Sovjetunionen. I 1236 satte cirka 150.000 af hans soldater kurs mod Europa, som begynder vest for Uralbjergene. Her begyndte de at gøre indfald i russiske byer.

Da mongolerne kort efter erobrede Rusland, grundlagde de en mongolsk-tyrkisk stat, den vestlige del af det der af nogle kaldes Den Gyldne Horde. Hovedstaden, Saraj-Batu, lå ved Volgas nedre løb. Denne stat omfattede dele af Sibirien og Uralbjergene og strakte sig helt til bjergkæderne Karpaterne og Kaukasus i Ukraine og Georgien. Russiske fyrstendømmer skulle betale tribut til Den Gyldne Horde. I det 15. århundrede blev Den Gyldne Horde delt op i khanater, som for eksempel Krim, Astrakhan og Kazan.

Tatarstan og hovedstaden Kazan

I dag bor der omkring fire millioner mennesker i den multinationale republik Tatarstan, som ligger i den østlige del af Europæisk Rusland. Tatarstans areal er på cirka 68.000 kvadratkilometer, og det siges at landet er blandt „de økonomisk mest udviklede republikker i Den Russiske Føderation“. Tatarstan er en førende russisk producent af olie og naturgas. I denne republik produceres der blandt andet flyvemaskiner og biler, og der er adskillige lufthavne.

 Kazan er en moderne millionby som ligger der hvor floderne Volga og Kazanka mødes. Den er en af de mange byer i Rusland hvor man har bygget smukke undergrundsbaner. * Hver metrostation har et bestemt tema. Nogle har et moderne design, og i andre føler man sig hensat til Orienten eller middelalderen. En af stationerne i Kazan er udsmykket med 22 freskoer der skildrer scener fra traditionelle tatareventyr.

Kazanuniversitetet, som blev grundlagt i 1804 af den russiske zar Aleksander I, rummer et af de største biblioteker i Rusland. Det er et indflydelsesrigt uddannelses- og kulturcenter og var forløberen for andre universiteter i Tatarstan. Blandt bibliotekets 5 millioner publikationer findes 30.000 gamle håndskrifter, hvoraf nogle daterer sig fra det niende århundrede efter vor tidsregning.

Det er fornøjeligt at spadsere ned ad gågaden Baumana i byens centrum. Her findes der mange spændende butikker og hyggelige caféer. Da min kone og jeg for nylig besøgte byen, tog vi på en afslappende rundfart på Volgafloden.

En af Kazans attraktioner er dens berømte kreml. Denne gamle fæstning, hvis bygninger er fra det 16. århundrede, er Ruslands eneste endnu eksisterende tatar-fæstning. Inden for stenmurene er der Sjujumbeki-tårnet, regeringsbygninger, en moské og en ortodoks kirke.

I 2000 blev Kazans kreml optaget på UNESCO’s verdensarvliste. Fæstningen er særlig imponerende at se på om aftenen når den er smukt oplyst og giver genskær i floden.

Tatarerne og deres sprog

Tatarerne udgør hovedparten af den tyrkisktalende befolkning i Rusland; tallet anslås til omkring 5,5 millioner. Det helt nøjagtige antal tatarer i dette udstrakte land kendes dog ikke.

 Tatarisk hører til den tyrkiske sprogfamilie. Denne sprogfamilie omfatter også aserbajdsjansk, basjkirisk, jakutisk, kasakhisk, kirgisisk, nogajisk, turkmensk, tuvinsk, tyrkisk og usbekisk. Nogle af disse sprog er så beslægtede at de der taler dem, kan forstå hinanden.

I hele verden er der millioner som taler sprog der tilhører den tyrkiske sprogfamilie. I byer overalt i Tatarstan taler folk både tatarisk og russisk, og sprogene anvendes i aviser, bøger, radio og tv. Teatre opfører skuespil på tatarisk, der skildrer tatarernes historie, folklore og hverdag.

I Kazan og andre byer er gadeskilte og reklameskilte i butiksfacader både på russisk og tatarisk. Mange ord på russisk stammer fra tatarisk. I Sovjetunionen begyndte man at skrive tatarisk i 1928, og man anvendte det latinske alfabet i stedet for det arabiske. Siden 1939 er tatarisk blevet skrevet med en form for kyrillisk der ligner russisk kyrillisk.

Nationale traditioner

Tatarerne var engang jægere og husdyravlere, og selv i dag består det tatariske køkken af mange kødretter. En yndlingsret for mange tatarfamilier er belesh. Den tilberedes oftest som en tærte med fyld bestående af kartofler, kød, løg og krydderier. Tærten  bages i cirka to timer og skæres ud på middagsbordet, hvor alle ser til mens dampen stiger op fra tærten.

Af tatarernes nationale helligdage er Sabantuy nok den ældste og mest kendte. Sabantuy kan føres tilbage til en hedensk fest hvor folk bad sammen og bragte ofre til solguden og forfædrenes ånder. Deltagerne troede at sådanne ofre ville sikre at deres slægt blev videreført, at deres dyr formerede sig, og at deres jord bar rigeligt med afgrøder.

Tatarerne elsker heste. Heste spiller en central rolle i tatarernes kultur og er forbundet med deres tidligere nomadeliv. Kazan har en af verdens fineste hestevæddeløbsbaner, hvortil der er knyttet 12 stalde og en dyreklinik. Der er tilmed et svømmebassin til hestene!

Hvad fremtiden vil bringe

Koranen siger: „I salmen skrev Vi efter påmindelsen, at Mine retfærdige tjenere skal arve landet.“ (Sura 21, al-Anbiyā [Profeterne], vers 105) Dette er øjensynligt taget fra en af de salmer af David som blev nedfældet i Bibelen mere end 1500 år tidligere. I Salme 37:29 læser vi: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“

Hvilken nation og etnisk gruppe vil disse glade og retfærdige mennesker komme fra? En profeti i Injil (Skrifter i Det Nye Testamente) siger: „En stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål.“ (Åbenbaringen 7:9) Hvor bliver det skønt i fremtiden at leve i et sådant multinationalt og forskelligartet brodersamfund som vil fylde jorden! *

[Fodnoter]

[Ramme på side 25]

GUDS NAVN PÅ TATARISK

I bogen Dinnər Tarixb (Verdens religioner) som er skrevet af den tatariske forfatter M. Khuzhayev, siges der at Adam blev skabt af Yakhve Allah, eller Jehova Gud. Og i den tatariske udgave af Pentateuken — det vil sige de første fem bøger i nutidens bibler — er der en fodnote til Første Mosebog 2:4 der siger følgende om Guds navn: „Det er muligt at fortidens hebræere udtalte dette navn som Jahveh.“

[Ramme på side 26]

JEHOVAS VIDNER I TATARSTAN

Jehovas Vidner i Rusland har oprettet sprogkurser på tatarisk fordi de meget gerne vil fortælle andre om den gode nyhed om Guds rige. En kvinde i Tatarstan har sagt: „At få kundskab om Gud på mit modersmål har rørt mig til tårer.“

I 1973 begyndte en lille gruppe Jehovas Vidner der var tatarer, at holde bibelstudiemøder på tatarisk. I 1990’erne gik Jehovas Vidner i gang med at udgive bibelsk litteratur på tatarisk. * Og i 2003 blev den første tatarisktalende menighed dannet i Naberesjnje Tjelnij i Tatarstan. I dag er der 8 tatarisktalende menigheder og 20 tatarisktalende grupper i Rusland.

I 2008 blev et områdestævne på tatarisk overværet af delegerede fra Astrakhan, Volgaregionen, Uralbjergene, Vestsibirien og steder langt mod nord. I Tatarstan er der i dag 36 tatarisktalende og russisktalende menigheder og grupper foruden russiske tegnsprogsmenigheder og -grupper. I disse menigheder og grupper er over 2300 mennesker travlt optaget af at undervise folk i sandheden om Gud.

[Fodnote]

[Ramme/​Illustration på side 27]

EN ATLET BLIVER HYRDE

Pjotr Markov er født i en landsby i Tatarstan i 1948. I 30 år var han kendt i området for sine præstationer i brydning og vægtløftning. Engang løftede han en vægt på 32 kilo 130 gange. Nu hvor han er blevet et af Jehovas Vidner, er han kendt for at tale med folk om Gud på tatarisk og russisk og at lære dem hvordan de kan klare livets problemer.

Derved efterligner Pjotr den kærlige Skaber, om hvem der siges i Esajas 40:11: „Som en hyrde vil han passe sin flok. Med sin arm vil han samle lammene; og i sin favn vil han bære dem. Dem der giver die vil han lede med nænsomhed.“

[Illustration]

Pjotr er i dag en åndelig hyrde

[Kort på side 24]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

RUSLAND

URALBJERGENE

MOSKVA

Sankt Petersborg

REPUBLIKKEN TATARSTAN

Kazan

Volgafloden

[Illustration på side 25]

Kazans kreml ved Kazankafloden

[Kildeangivelse]

© Michel Setboun/​CORBIS

[Illustration på side 26]

„Belesh“ er mange tatarfamiliers yndlingsret