Værdsæt dine særlige gaver

VI MENNESKER kan utroligt meget med vores krop. Dyrene har ikke så vidt forskellige evner som os. At vi er så alsidige skyldes til dels vores opretstående stilling, som ikke blot giver os et større synsfelt, men også bevirker at vi frit kan bruge vores arme og hænder til mange forskellige formål. Hvor ville vi være hæmmede hvis vi skulle gå på alle fire!

Et andet aktiv er vores højt avancerede sansesystem, som denne artikel vil fokusere på. I dette system indgår hænderne, ørerne, øjnene og naturligvis vores enestående hjerne.

Hånden

Vores hænder er smukke redskaber som kan bruges med en forbløffende præcision. Med hænderne kan vi tråde en nål, svinge en økse, male et portræt eller spille klaver. De er også meget følsomme. Vi behøver blot at røre let ved noget for at finde ud af om det er pels, papir, skind, metal, vand eller træ. Hænderne er meget mere end gribe- og arbejdsredskaber. Vi kan også udforske vores omgivelser og vise kærlige og varme følelser med dem.

Hvorfor er hånden så smidig, følsom og alsidig? Det er der mange grunde til. Lad os se på fire af dem.

1. I vores to hænder er der mere end 50 knogler, det vil sige omkring en fjerdedel af alle knoglerne i legemet. Den komplekse sammensætning af håndens dele — knoglerne, leddene og ledbåndene — gør at hånden er særlig bevægelig.

2. Tommelfingeren er modsatstillet og fæstet til et sadelled, en genial sammensætning af to sadelformede flader der i en ret vinkel støder op til hinanden. Dette led, sammen med de tilhørende muskler og andet væv, giver tommelfingeren en forbløffende smidighed og styrke.

3. Tre slags muskler styrer hånden. De to kraftigste, strække- og bøjemusklerne, er i underarmen og styrer fingrene ved hjælp af sener. Hvor ville vores hånd være utrolig tyk og klodset hvis disse muskler var placeret i hånden! Den tredje slags muskler, der er meget mindre, og som er inden i hånden, gør at fingrene kan bevæge sig med stor præcision.

4. Dine fingre er i virkeligheden levende sensorer. I fingerspidserne er der på blot en kvadratcentimeter omkring 2500 receptorer, eller sanseceller. De forskellige sanseceller har desuden hver sin funktion, hvilket sætter dig i stand til at mærke tekstur, temperatur, fugtighed, vibration, tryk og smerte. Menneskets finger er derfor den mest følsomme berøringssensor man kender til.

Øret

Nogle dyr kan høre lydfrekvenser der ligger over hvad det menneskelige øre kan opfatte,  men alligevel er samspillet mellem menneskets ører og hjerne virkelig imponerende, siger lydeksperter. Ved hjælp af vores hørelse kan vi bestemme lydstyrke og tonehøjde og pejle os ind på hvor en lyd kommer fra, og afstanden til den. Et sundt øre kan i store træk opfatte lyde i frekvensområdet mellem 20 og 20.000 hertz, eller lydsvingninger per sekund. Menneskets hørelse er mest følsom over for lyde der ligger i området mellem 1000 og 5000 hertz. Vi kan ydermere høre hvis der er en forskel på blot én hertz, eksempelvis fra 440 hertz til 441 hertz.

Ja, et sundt øre er så følsomt at det kan opfange lyde selv når luftvibrationen ved trommehinden er mindre end et atoms diameter! Ifølge materiale der bruges ved en universitetsuddannelse, „er menneskets hørelse teoretisk set tæt på at være så følsom som den fysisk kan blive. . . . Det ville ikke tjene noget formål hvis den var ret meget mere følsom, for så ville vi hele tiden kunne høre en ’hvislen’“, lyden af luftens atomer og molekylers tilfældige bevægelse.

Trommehindens vibrationer bliver mekanisk forstærket og overført til det indre øre ved hjælp af høreknoglerne — kendt som hammeren, ambolten og stigbøjlen. Men hvad nu hvis ørerne bliver ramt af en meget høj og gennemtrængende lyd? Så findes der i ørerne en indbygget beskyttelsesmekanisme i form af muskler der er tilhæftet høreknoglerne, og som trækker sig sammen for at nedsætte lydstyrken. Men ørerne er ikke indrettet sådan at de kan klare kraftig støj i længere tid. Det kan skade hørelsen permanent. Pas derfor godt på denne gave der er „dannet så underfuldt“ af Skaberen. — Salme 139:14.

Ved hjælp af din hørelse kan du også afgøre hvorfra en lyd kommer. Det skyldes en række  faktorer, deriblandt at det ydre øre er formet som en musling, at det har fordybninger og folder, at de to ører fungerer adskilt, og at hjernen er forbløffende dygtig til at foretage beregninger. Hvis derfor det ene øre registrerer en lidt lavere lyd end det andet, eller hvis lyden når det ene øre tredive milliontedele af et sekund før det andet, vil din hjerne øjeblikkelig hjælpe dig til at lokalisere lydkilden.

Tænk hvis du bevidst skulle foretage alle disse beregninger. Så ville du være nødt til at anvende meget avanceret matematik, og det med lynets hast! En ingeniør vil måske modtage stor anerkendelse for at have udviklet et høresystem der ikke engang tilnærmelsesvis kommer på højde med det som Skaberen har givet dig. Men hvor ofte hører man folk give Gud æren for alt det fantastiske han har frembragt? — Romerne 1:20.

Øjet

Nogle forskere anslår at mennesker med et godt syn, får cirka 80 procent af deres oplysninger om det der sker omkring dem, gennem øjnene. I samspil med vores hjerne kan vi med øjnene se hele spektret af farver, uden besvær følge genstande i bevægelse, genkende mønstre og former og se i tre dimensioner. Desuden kan vi se under forskellige lysforhold.

Den sidstnævnte evne indbefatter en række mekanismer der supplerer hinanden. For eksempel kan pupillen udvide sig fra 1,5 millimeter til 8 millimeter i diameter, hvilket kan forøge den lysmængde der trænger ind i øjet, 30 gange. Derefter passerer lyset gennem linserne, der fokuserer det på nethinden, hvorved lysenergien koncentreres 100.000 gange. Se derfor aldrig direkte på solen med det blotte øje.

I nethinden er der to slags lysfølsomme sanseceller — tappe (omkring 6 millioner), som gør det muligt for os at se i farver og i høj opløsning, og stave (120-140 millioner), der er 1000 gange mere følsomme end tappene, og som hjælper os med at se i svagt lys. Ja, under optimale forhold kan en stav opfange en enkelt foton, eller lyspartikel.

I en anden mekanisme som øjet bruger til at tilpasse sig forskellige lysforhold, indgår nerveceller i nethinden som er forbundet med tappene og stavene. Disse nerveceller tilpasser sig „på få sekunder og kan forbedre nattesynet mere end 10 gange“, oplyser det amerikanske selskab for optometri.

Ingeniører udvikler ofte kameraer, scannere og computere sammen med kompatibelt software. Men den komplekse sammensætning af hardware og software kommer slet ikke på højde med vores sansesystem. Spørg dig selv: ’Er det fornuftigt at tro at vores langt overlegne sansesystem er et resultat af blinde tilfældigheder, sådan som evolutionister mener?’ Job, en tjener for Gud der levede for flere tusind år siden, vidste kun lidt om menneskelegemet i sammenligning med det man ved i dag. Alligevel følte han sig tilskyndet til at sige til Gud: „Det var dine hænder der formede mig.“ — Job 10:8.

Hjernen

Hjernen afkoder med forbløffende effektivitet de signaler der strømmer gennem nerverne fra sanseorganerne. Desuden forbinder den disse signaler med detaljer der er lagret i hukommelsen. Det er for eksempel forklaringen på at en bestemt duft kan få hjernen til på et øjeblik at minde dig om en oplevelse eller begivenhed du for længst har glemt. Og hvis du ser blot en lille del af noget velkendt — for eksempel halespidsen af din kat — udfylder din hjerne ’hullerne’ så du ved at din kat er i nærheden af dig.

Din hjerne er naturligvis ikke blevet forprogrammeret med billeder af katte, ligesom den heller ikke er blevet forprogrammeret med duften af roser, lyden af rindende vand eller følelsen af pels mellem fingrene. Det er nogle tankeforbindelser som hjernen har tillært sig. Det ses tydeligt hos mennesker der er født blinde, men som måske har gennemgået en operation så de kan se. Deres hjerne har måttet lære at tolke den strøm af synsindtryk som den nu modtager. Hvordan klarer disse mennesker sig?

 Inden længe fortæller de at de kan registrere farver, bevægelser og simple former. Men derefter er der forskel på hvor hurtigt de gør fremskridt. Børn, især små børn, klarer sig fortsat godt. Men det er anderledes med voksne. Det er vanskeligt for dem endog at genkende ansigter. Noget der tragisk nok er karakteristisk for de ’helbredte’ voksne, „er at de lige efter operationen er begejstrede, men derefter bliver desorienterede og skuffede, hvilket ofte fører til alvorlig depression“, oplyser Koch Laboratory ved California Institute of Technology.

Det hjælper os til bedre at forstå hvor fuldt ud Jesus helbredte mennesker mens han var på jorden. De der var blinde og døve, fik ikke blot deres øjne og ører lukket op, men de begyndte også at kunne identificere det de hørte og så omkring sig. Desuden talte de der havde været stumme, som alle andre, hvilket især var forbløffende hvis nogle af dem havde været født med dette handicap. (Mattæus 15:30; Markus 8:22-25; Lukas 7:21, 22) Og vi kan være sikre på at ingen af de blinde der var blevet helbredt, sank ned i modløshed. En af dem Jesus havde helbredt, gik tværtimod i forsvar for ham og sagde til hans religiøse fjender: „Man har aldrig før hørt at nogen har åbnet en blindfødts øjne. Hvis denne mand ikke var fra Gud, kunne han slet intet gøre.“ — Johannes 9:1-38.

I den næste artikel vil vi se nærmere på nogle af vores indre kvaliteter, deriblandt mod og kærlighed. Har du nogen sinde tænkt over hvorfor kun mennesker fuldt ud kan vise sådanne egenskaber? At mennesket har disse særegne karaktertræk, har uden tvivl voldt dem der ønsker at bevise at vi blot er højt udviklede dyr, store vanskeligheder.

[Ramme på side 7]

DIN FANTASTISKE HJERNE

Hvordan kan hjernen føle, høre, se og lugte? Forskerne er i vildrede. „Der er intet i din hjerne som kan give et fingerpeg om hvordan du ser de bogstaver du læser nu,“ skriver forskeren Gerald L. Schroeder.

Han skriver også: „Afsløringen af hjernens sindrige processer, som man tidligere ikke gjorde sig nogen forestilling om, har rejst tvivl om den overforenklede teori om livets tilfældige udvikling.“ Han fortsætter: „Jeg er sikker på at hvis Darwin havde kendt til den visdom der ligger skjult i det levende, ville han have fremsat en ganske anden teori.“

[Diagram/​illustrationer på side 5]

Knoglernes kompleksitet

Sadelleddet

Musklerne

Følesansen

[Illustration]

Hvad gør vores hænder så alsidige?

[Illustration på side 7]

Din hjerne tolker signalerne fra sanserne og forbinder dem med detaljer der er lagret i din hukommelse