Hvem står i virkeligheden bag det okkulte?

I BIBELEN siges der følgende om Skaberen: „Gud er lys, og der er slet intet mørke forbundet med ham.“ (1 Johannes 1:5) Det gælder især i åndelig forstand. Vil det så være rigtigt at antage at det er den sande Gud der står bag det okkulte? Eller er der en ond magt indblandet?

Noget der er meget brugt blandt dem der praktiserer okkultisme, er spådomskunst og spiritisme, herunder astrologi, numerologi, kiromanti og heksekunst samt det at tale med de „døde“ og gøre brug af besværgelser. Disse handlinger går langt tilbage i tiden, ja, mange af dem kan spores helt tilbage til oldtidens Babylon, hvis ruiner findes i Irak. (Esajas 47:1, 12, 13) Fra Babylon spredtes de okkulte handlinger til hele den dakendte verden og blev dybt forankrede i mange kulturer og civilisationer.

Læg mærke til hvad der skete i byen Filippi i oldtidens Makedonien. Her mødte en lille gruppe kristne forkyndere, deriblandt apostelen Paulus og lægen Lukas, en pige der havde visse okkulte evner. Bemærk at Lukas, som  nedskrev beretningen, afslører hvorfra hun havde denne kunnen. Han skrev: „En tjenestepige med en spådomsånd [spådomsdæmon, Den Nye Aftale *] kom os i møde. Hun plejede at skaffe sine herrer en stor fortjeneste ved at øve spådomskunst.“ — Apostelgerninger 16:16-18.

Pigens evner kom altså ikke fra den sande Gud, Jehova, men fra en dæmon, en ond ånd. Paulus og hans rejsefæller nægtede derfor at lytte til hende. Men måske tænker du nu: ’Hvem er dæmonerne? Og hvor er de kommet fra?’ Lad os igen se hvad Bibelen siger.

Hvem er dæmonerne?

Længe før Jehova dannede menneskene, havde han i himmelen skabt utallige fornuftbegavede ånder, eller ’gudssønner’. (Job 38:4, 7) Ligesom mennesker har de en fri vilje, og i lang tid tjente de alle Gud trofast. Men dette lykkelige forhold fik pludselig en ende. Hvad skete der?

Efter at Gud havde skabt menneskene, begyndte en af åndeskabningerne at begære noget der ikke tilkom ham — tilbedelse. Ligesom en bugtaler bruger en dukke, brugte denne onde engel en slange til at forlede den første kvinde, Eva, så hun var ulydig mod Skaberen. (1 Mosebog 3:1-6) Bibelen omtaler denne oprørske engel som „slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan“. (Åbenbaringen 12:9) Jesus beskrev ham som „en manddraber“ der „ikke [stod] fast i sandheden“, og tilføjede: „Når han taler løgn, taler han i overensstemmelse med sin egen indstilling, for han er en løgner og løgnens fader.“ — Johannes 8:44.

Med tiden var der andre af „gudssønnerne“ der sluttede sig til Satan i oprøret. (1 Mosebog 6:1, 2) De bliver senere omtalt som „de engle som havde syndet“, og „de engle som ikke bevarede deres oprindelige stilling men forlod deres egen bolig“, eller deres tildelte plads i himmelen. (2 Peter 2:4; Judas 6) Med tiden fik de betegnelsen dæmoner. (Jakob 2:19) Men ikke nok med at de selv har svigtet Gud. De er besluttede på at vende så mange mennesker som muligt bort fra den sande tilbedelse af Gud, ligesom de gjorde med mange af israelitterne på Bibelens tid. (5 Mosebog 32:16, 17) Også i dag gør Satan og dæmonerne snedigt brug af religiøse løgne. — 2 Korinther 11:14, 15.

Beskyt dig selv!

De onde ånder har ganske vist overnaturlige evner, men med Guds hjælp kan vi ’stå dem imod’ og sejre over dem. (1 Peter 5:9) For at få denne hjælp må vi finde ud af hvad Gud ønsker af os, og handle efter det. Til nogle af de første kristne skrev Paulus: „Vi . . . er [ikke] holdt op med at bede for jer og anmode om at I må blive fyldt med den nøjagtige kundskab om hans vilje i al visdom og åndelig forståelse, så I kan vandre Jehova værdigt for fuldt ud at behage ham.“ — Kolossenserne 1:9, 10.

Blandt dem der tilegnede sig ’nøjagtig kundskab’, var der flere fra byen Efesus som havde øvet okkultisme. Læg mærke til hvilken  indvirkning denne kundskab havde på dem. Bibelen siger: „En hel del af dem der havde øvet magi, samlede deres bøger sammen og brændte dem for alles øjne.“ Bøgerne var i øvrigt „halvtreds tusind stykker sølv værd“, hvilket var en større formue dengang. (Apostelgerninger 19:17-19) Beretningen om efesernes mod er nedskrevet for at vi kan lære af deres eksempel. — 2 Timoteus 3:16.

Principper der beskytter

Der er også noget andet vi kan gøre for at beskytte os mod dæmonerne. Overvej de følgende gode råd fra Bibelen.

„Tro ikke enhver inspireret udtalelse, men prøv de inspirerede udtalelser for at se om de er af Gud.“ (1 Johannes 4:1) Nogle af de udtalelser der kommer fra astrologer, åndemedier, heksedoktorer og nogle der er synske, kan rent faktisk være sande. For eksempel var dét den dæmonbesatte pige fra Filippi sagde om Paulus og hans rejsefæller, sandt: „Disse mennesker er den højeste Guds trælle og de forkynder jer frelsens vej.“ (Apostelgerninger 16:17) Men alligevel tillod de ikke at pigen fulgtes med dem. Paulus befalede i stedet den onde ånd at komme ud af hende. Prøv, eller undersøg, derfor de religiøse udtalelser ved at sammenligne dem med det Bibelen siger. — Apostelgerninger 17:11.

„I skal derfor underordne jer Gud; men stå Djævelen imod, og han vil flygte fra jer.“ (Jakob 4:7) Dæmonerne er både Guds og dine fjender! Vær derfor ikke det mindste interesseret i deres mørke gerninger. Underlæg dig i stedet Gud ved at holde hans kærlige bud, som ikke er byrdefulde. (1 Johannes 5:3) For eksempel sagde Jehova til fortidens Israel: „Der må ingen findes hos dig . . . som driver spådomskunst, øver magi, tager varsler eller er troldmand, eller som binder andre med en besværgelse eller som spørger et åndemedium eller en spåkyndig til råds eller som henvender sig til de døde. For enhver der øver disse ting er en vederstyggelighed for Jehova.“ (5 Mosebog 18:10-12) Og sådan ser Gud stadig på det. — Galaterne 5:19, 20.

„Spådomskunst udretter intet mod [Guds tjenere].“ (4 Mosebog 23:23, da. aut.) Ingen der ønsker at behage Gud, behøver at frygte dæmonerne. Disse onde ånder „gyser“ af frygt på grund af Guds overlegne styrke, som han til sin tid vil bruge når han udsletter dem. (Jakob 2:19) Jehova vil „vise sig stærk sammen med dem hvis hjerte er helt med ham“, og „han vil aldrig tillade at den retfærdige vakler“. — 2 Krønikebog 16:9; Salme 55:22.

„De levende ved nemlig at de skal dø, men de døde ved slet ingenting.“ (Prædikeren 9:5) Kort sagt lærer Guds ord at de døde er døde! Der er ingen grund til at være bange for dem for de kan ikke længere skade nogen. (Esajas 26:14) Men for at narre mennesker giver dæmonerne sig nogle gange ud for at være de dødes ånder, hvilket kan forklare hvorfor nogle synes at „ånden“ fra en afdød person virker helt anderledes end den person de kendte.

„I kan ikke have andel i ’Jehovas bord’ og i dæmoners bord.“ (1 Korinther 10:21, 22) Alle der virkelig elsker Jehova, vil undgå bøger, film og computerspil som har rod i okkultisme, eller som fremmer handlinger og læresætninger der er forbundet med det okkulte. * „Jeg sætter ikke noget nedrigt frem for mine øjne,“ står der i Salme 101:3. Desuden forherliger okkult underholdning ofte vold og umoralitet, noget som de der „elsker Jehova“, tager afstand fra. — Salme 97:10.

Dæmonerne har altid forsøgt at skjule deres sande jeg for menneskene. Men det er ikke lykkedes dem fuldt ud. Jehova har gennem Bibelen afsløret hvad de virkelig er — nederdrægtige løgnere og ondskabsfulde fjender af menneskeheden. I sandhed en stor kontrast til vores Skaber, Jehova Gud! Som den følgende artikel viser, elsker han os. Han fortæller os altid sandheden og ønsker at vi skal leve lykkeligt i al evighed. — Johannes 3:16; 17:17.

[Fodnoter]