Uglens fjer
Står der en designer bag?
Uglens fjer
▪ Flyingeniører ser med misundelige øjne på den nataktive ugle. Hvorfor? På grund af dens lydløse flyvning. „Ingen anden fugl flyver så lydløst,“ står der på National Geographics hjemmeside. Hvad er uglens hemmelighed?
Tænk over dette: Den luft der strømmer hen over fjerene på de fleste fugle, skaber turbulens som kan være ret støjende. Men det forholder sig anderledes med uglen. Svingfjerenes kant er flosset, og det bryder de lydbølger der bliver dannet når luften strømmer hen over vingerne ved nedslaget. De dunede fjer på den øvrige del af uglens krop er med til at absorbere resten af lyden.
Flydesignere ville ønske de kunne afkode hemmeligheden bag uglens lydløse flyvning. Mindre støjende fly ville betyde at lufthavne med strenge regler angående trafikstøj kunne tillade fly at lette og lande senere om aftenen — og tidligere om morgenen. Man overvejer allerede nu hvad man kan gøre af forbedringer. „Vi er kun lige begyndt,“ siger Geoffrey Lilley, tidligere professor i aeronautik ved Englands Universitet i Southampton. Han tilføjer at der kan gå årtier før det vil være muligt at designe et lydløst fly.
Hvad mener du? Er uglens støjreducerende svingfjer blevet til ved en tilfældighed? Eller står der en designer bag?
[Illustration på side 23]
Sammenlign uglens fjer til venstre med høgens fjer til højre
[Kildeangivelser på side 23]
Skovhornugle: © Joe McDonald/Visuals Unlimited; sløruglens flugt: © Andy Harmer/Photo Researchers, Inc.; sammenligning af fjer: Courtesy of Eike Wulfmeyer/Wikimedia/GFDL