Et univers fyldt med overraskelser

FOR bare hundrede år siden mente forskerne at vores galakse, Mælkevejen, udgjorde hele universet. Men i løbet af det 20. århundrede viste store fremskridt inden for astronomien, fysikken og teknologien hvor svimlende stort universet er. Nogle af de opdagelser man har gjort, er desuden respektindgydende. For eksempel har astronomerne i de senere årtier indset at de ikke ved hvad over 90 procent af universet består af. Og ikke nok med det, de opdagelser som har ført til den erkendelse, har fået forskerne til at tvivle på om deres forståelse af selve fysikkens grundlæggende love er korrekt. Men erkendelsen af at have en mangelfuld viden er naturligvis ikke noget nyt.

Hen imod slutningen af det 19. århundrede lagde fysikere for eksempel mærke til noget besynderligt ved lysets hastighed. De opdagede at lyset i forhold til en iagttager altid bevægede sig med samme hastighed, uanset hvor hurtigt iagttageren bevægede sig. Det syntes ulogisk! Problemet blev behandlet i 1905 i Albert Einsteins specielle relativitetsteori, som påviste at afstand (længde), tid og masse ikke er absolutte størrelser. I 1907, efter at Einstein havde fået en lys idé, noget han selv beskrev som ’sit livs lykkeligste tanke’, begyndte han at udvikle sin almene relativitetsteori, som han offentliggjorde i 1916. I dette revolutionerende værk flettede Einstein tyngdekraft, rum og tid sammen og modificerede derved Isaac Newtons fysik.

Universet udvider sig

Einstein mente på baggrund af den tids vidnesbyrd at universet var statisk — altså hverken udvidede sig eller trak sig sammen. Men den amerikanske astronom Edwin Hubble fremlagde i 1929 beviser der talte for at universet udvider sig.

Hubble løste også et gammelt mysterium om visse lysende tågeformationer på stjernehimmelen som blev kaldt nebulae, eller tåger, fordi de så ud til at være gasskyer. Befandt alle disse stjernetåger sig i vores egen galakse, eller var de uden for den, sådan som den engelske astronom sir William Herschel (1738-1822) mere end hundrede år forinden havde ment at de gjorde?

Da Hubble første gang beregnede afstanden til en af disse tåger, den store stjernetåge i stjernebilledet Andromeda, konkluderede han at den rent faktisk var en galakse som befandt sig en million lysår fra Jorden. Den lå altså et godt stykke uden for Mælkevejen, der har en diameter på ’kun’ 100.000 lysår. Efterhånden som Hubble målte afstanden til andre stjernetåger, begyndte han at afdække universets kolossale størrelse, og hans iagttagelser  revolutionerede astronomien og kosmologien. *

Kort tid derefter observerede Hubble at universet udvider sig, for han så at fjerne galakser bevæger sig væk fra os. Han lagde også mærke til at jo længere væk en galakse befandt sig, jo hurtigere bevægede den sig bort. Disse observationer syntes at vise at gårsdagens univers var mindre end det er i dag. Da Hubble i 1929 offentliggjorde sine epokegørende opdagelser, banede han vej for big bang-​teorien om universets oprindelse, en teori som går ud på at universet har sin oprindelse i en kosmisk eksplosion der skete for omkring 13 milliarder år siden. Der er dog stadig meget at lære om dette emne.

Hvor hurtigt udvider universet sig?

Siden Hubbles tid har astronomer forsøgt så nøjagtigt som muligt at måle universets udvidelseshastighed, det man også kender som „Hubbles konstant“. Hvorfor er denne måling så vigtig? Hvis astronomer kan regne ud hvor hurtigt universet udvider sig, kan deres udregning bruges til at anslå universets alder. Desuden kan den hastighed hvormed universet udvider sig, have alvorlige konsekvenser for fremtiden. Hvordan det? Man mener for eksempel at hvis universet udvider sig for langsomt, kan tyngdekraften til sidst få overtaget og forårsage at universet kollapser i det man kalder et „big crunch“! Hvis udvidelsen derimod sker for hurtigt, vil universet måske udvide sig for evigt og ende med at blive fuldstændig spredt.

Mere præcise udregninger har givet svar på nogle af spørgsmålene, mens nye spørgsmål er blevet rejst — spørgsmål der sår tvivl om vores nuværende forståelse af stof og de grundlæggende kræfter i naturen.

Mørk energi og mørkt stof

Da forskere i 1998 analyserede lyset fra en særlig type supernovaer, eller eksploderende  stjerner, fandt de vidnesbyrd om at universet udvider sig med accelererende fart! * Til at begynde med var forskerne skeptiske, men inden længe begyndte beviserne at hobe sig op. De ønskede naturligvis at vide hvilken form for energi der var årsag til den accelererende udvidelse. For det første så det ud til at den virkede modsat tyngdekraften; og for det andet kunne den ikke forklares ud fra de teorier man hidtil havde haft. Denne mystiske form for energi har meget passende fået betegnelsen mørk energi, og den udgør næsten 75 procent af universet!

Mørk energi er imidlertid ikke det eneste mystiske ’mørke’ fænomen man har opdaget i nyere tid. Da astronomer i 1980’erne studerede forskellige galakser, blev det slået fast at der findes noget andet ’mørkt’ derude. Det så ud til at galakserne, også vores egen galakse, roterede så hurtigt at de egentligt ikke burde kunne hænge sammen. Der må altså være en eller anden form for stof som er med til at holde sammen på dem. Men hvad er det for noget stof? Da forskerne ikke aner hvad det er, har de valgt at kalde det mørkt stof — man kan nemlig ikke måle at dette stof absorberer, udsender eller reflekterer nogen som helst stråling. * Hvor meget mørkt stof er der så? Ifølge beregninger udgør det muligvis op til 22 procent eller mere af universets masse.

Tænk over dette: Ifølge de nuværende skøn udgør normalt stof omkring 4 procent af universets masse. De to store ukendte fænomener — mørkt stof og mørk energi — udgør tilsyneladende resten. Det vil sige at omkring 95 procent af universet stadig er et stort mysterium! *

En evig søgen

Videnskaben søger efter svar, men alt for ofte fører de svar de finder, til endnu flere spørgsmål. Det bringer tankerne hen på rigtigheden af det Bibelen siger i Prædikeren 3:11: „Alt har [Gud] frembragt smukt til rette tid. Også tidens uendelighed har han givet en plads i deres hjerte; dog således at menneskene ikke kan finde ud af hele det værk som den sande Gud har frembragt fra begyndelsen til enden.“

I øjeblikket er det naturligvis kun en begrænset mængde viden vi kan nå at absorbere i løbet af vores korte levetid, og meget af den viden som findes i dag, er gætværk og må ofte revideres. Men det vil ikke altid være sådan, for Gud har til hensigt at skænke trofaste mennesker evigt liv i et paradis her på jorden, hvor de for altid vil kunne studere hans skaberværk og opnå sand kundskab. — Salme 37:11, 29; Lukas 23:43.

Vi har derfor ingen grund til at frygte at universet vil blive ødelagt. Videnskaben har jo kun et overfladisk kendskab til hvordan tingene virkelig forholder sig, mens Skaberen ved alt. — Åbenbaringen 4:11.

[Fodnoter]

[Ramme på side 17]

VEND YDMYGT BLIKKET OPAD

Da en tjener for Gud i fortiden så op mod den rene, klare nattehimmel, fyldtes han med en ærefrygt som han gav udtryk for i ord. Salme 8:3, 4 siger: „Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne som du gjorde rede, hvad er da et dødeligt menneske at du husker ham, og en menneskesøn at du tager dig af ham?“ Og det sagde han selvom han hverken havde teleskoper eller specielle kameraer! Hvor meget større ærefrygt burde vi da ikke have.

[Diagram på side 18]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

74% mørk energi

22% mørkt stof

4% normalt stof

[Kildeangivelse på side 16]

Baggrund: Baseret på foto fra NASA

[Kildeangivelse på side 18]

Baggrund: Baseret på foto fra NASA