Sommerfuglens navigationssystem
Står der en designer bag?
Sommerfuglens navigationssystem
▪ Monarksommerfuglens hjerne er mindre end et knappenålshoved, og alligevel kan sommerfuglen foretage en rejse på op mod 3000 kilometer fra Canada til en lille skov i Mexico. Hvordan finder den vej?
Tænk over dette: Monarksommerfugle har et indbygget solkompas der orienterer dem om solens placering. Men det er ikke alt. Disse insekter gør også brug af et utrolig præcist biologisk ur der er baseret på døgnrytmen, til at korrigere for solens bevægelse. Neurobiologen dr. Steven Reppert siger at monarksommerfuglenes „biologiske ur er helt anderledes end hos andre dyr man hidtil har undersøgt“.
Hvis forskerne kunne lære mere om monarkens indre ur, ville det måske hjælpe dem til bedre at forstå hvordan det biologiske ur hos andre dyr og hos mennesker fungerer. Og måske ville det også kunne resultere i nye former for behandling af neurologiske lidelser. „Jeg vil gerne forstå hvordan hjernen modtager og bearbejder informationer om tid og sted,“ siger Steven Reppert, „og det er monarken et bemærkelsesværdigt eksempel på.“
Hvad mener du? Er monarksommerfuglens komplekse navigationssystem et resultat af tilfældigheder, eller er det et vidnesbyrd om en intelligent Designer?
[Diagram/kort på side 10]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Monarksommerfuglen flyver helt op til 3000 kilometer fra Canada til en lille skov i Mexico
[Kort]
CANADA
USA
MEXICO
MEXICO CITY
[Kildeangivelse på side 10]
Baggrund: © Fritz Poelking/age fotostock