Mød gartnerens ven mariehønen

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I STORBRITANNIEN

I DANMARK kaldes det lille farvestrålende insekt for en mariehøne. * Ikke alle er begejstrede for biller, men de fleste kan godt lide mariehøns. Børn betages af dem, og både gartnere og landmænd tager imod dem med åbne arme. Hvorfor er mariehøns så populære?

Hvorfor den er så populær

De fleste arter af denne charmerende lille bille elsker bladlus (ses til venstre), nogle små bløde insekter der suger liv ud af havens planter og markens afgrøder. Nogle mariehøns kan fortære flere tusind bladlus i deres levetid — og også mariehønsenes larver har en glubende appetit. Mariehøns æder også andre skadedyr, og nogle af dem spiser endda med største velbehag skadelig meldug på planter. Det er derfor ikke underligt at gartnere og landmænd er så begejstrede for mariehøns.

I slutningen af 1800-tallet blev nogle skadelige skjoldlus ved et uheld indført fra Australien til Californien i USA. Disse skadedyr formerede sig så hurtigt at alle citrusplantager, og dermed citrusindustrien, var i fare for at forsvinde. En insektforsker var klar over at denne skjoldlus ikke udgjorde nogen trussel i sit hjemland; han tog derfor til Australien for at finde insektets naturlige fjende. Han fandt ud af at det var en bille der kaldes vedalia (Rodolia cardinalis), en art mariehøne. Man sendte omkring 500 af disse biller til Californien, og på kun et år var skjoldlusen praktisk taget udryddet. Derved blev citrusplantagerne reddet.

Et år i en mariehønes liv

Denne smukke lille bille har en rund eller oval halvkugleformet krop som er flad på undersiden. Trods en glubende appetit er de fleste arter af mariehøns højst 12 millimeter lange. Mariehønens hårde og skinnende dækvinger beskytter de sarte flyvevinger, som ligger under dem, og det er på dækvingerne at billen har sit farverige mønster. Når insektet vil flyve, åbner og løfter det dækvingerne så de er af vejen for flyvevingerne. Mariehøns bliver ofte afbildet som røde insekter med sorte prikker, men blandt de cirka 5000 arter findes der mange kombinationer af farver og prikker. Nogle er orange eller gule med sorte prikker. Andre er sorte med røde prikker. Nogle få har ingen prikker, og nogle er skakternede eller stribede.

Mange arter har en levetid på et år. Om vinteren ligger de voksne mariehøns i dvale på et tørt og beskyttet sted. Når det bliver varmere, vågner de igen og flyver omkring i deres søgen efter planter der har bladlus. Efter parring lægger hunnen en gruppe bittesmå gule æg (ses til højre) på undersiden af et blad i nærheden af en bladluskoloni. Fra hvert af æggene udklækkes en seksbenet larve der minder mere om en arrig lille alligator (ses til venstre) end en mariehøne. Eftersom larven bruger al sin tid på at æde bladlus, bliver den hurtigt for stor til sin hud. Huden begynder at revne, og efter flere  hudskift sætter larven sig fast på en plante og begynder at forpuppe sig. Inden i puppen vokser larven fortsat indtil den udklækkes som en voksen mariehøne. Til at begynde med er billen blød og bleg, og den forbliver på planten indtil den er blevet hård. På bare en enkelt dag begynder dens karakteristiske tegninger at træde frem.

Mariehønens fjender lærer hurtigt at holde sig fra den. Når billen føler sig truet, afgiver den nemlig fra sine benled en gul, ildelugtende væske som smager hæsligt. Rovdyr som fugle og edderkopper glemmer aldrig deres første ubehagelige møde med en mariehøne, og insektets klare farve vil fremover tjene som advarsel for dem.

En art der forårsager problemer

En art mariehøne som oprindelig blev benyttet til skadedyrsbekæmpelse, har vist sig selv at være en slags skadedyr. Det drejer sig om Harmonia axyridis, en mariehøneart som lever fredeligt side om side med andre arter mariehøns i sine naturlige omgivelser i det nordøstlige Asien. På grund af sin usædvanlig glubske appetit på bladlus og andre skadedyr blev den for nylig bragt til Nordamerika og Europa. Desværre er den nu blevet en trussel for andre mariehøns fordi den æder al deres føde. Og ikke nok med dét. Når denne sultne bille ikke kan finde sin yndlingsføde — og der ingen naturlige fjender er i nærheden — begynder den at æde lokalt hjemmehørende arter af mariehøns samt andre nyttige insekter. Insektforskere er bekymrede for hvordan det vil gå i fremtiden, og forudser at visse arter af mariehøns muligvis vil blive udryddet. Harmonia axyridis er også upopulær fordi den æder modne frugter som er klar til høst, og fordi den i stort antal invaderer husene om efteråret for at undgå vinterens kulde.

Nogle få andre arter af mariehøns æder værdifulde afgrøder i stedet for skadedyr, men langt de fleste er heldigvis gode venner med gartneren.

Byd mariehønen velkommen

Hvordan kan man lokke mariehøns til sin have? Naturligt hjemmehørende blomstrende planter kan lokke med pollen og nektar, og et stykke jord med ukrudt og en flad skål med vand vil også tiltrække mariehøns. Prøv så vidt muligt at undgå brugen af kemiske insektgifte. Visne blade på planter eller på jorden er et hyggeligt sted for mariehøns at ligge i dvale om vinteren. Vær forsigtig med ikke at mase biller og æg som du finder i din have. Du skulle nødig komme til at dræbe den næste generation af mariehøns.

Husk at blot nogle få af disse tiltalende små insekter kan være med til at holde antallet af skadedyr i din have nede, uden brug af skadelige insektgifte. Hvis du passer på dem, vil de belønne dig for din omsorg. Mariehøns er endnu et eksempel på Skaberens visdom, som udtrykt af salmisten da han sagde: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. Jorden er fuld af hvad du har frembragt.“ — Salme 104:24.

[Fodnote]

[Kildeangivelser på side 16]

Øverst: © Waldhäusl/Schauhuber/Naturfoto-Online; 2. til venstre: Scott Bauer/​Agricultural Research Service, USDA; midtfor: Clemson University - USDA Cooperative Extension Slide Series, www.insectimages.org; æg: Bradley Higbee, Paramount Farming, www.insectimages.org

[Kildeangivelser på side 17]

Venstre: Jerry A. Payne, USDA Agricultural Research Service, www.insectimages.org; 2. fra venstre: Whitney Cranshaw, Colorado State University, www.insectimages.org; 3. fra venstre: Louis Tedders, USDA Agricultural Research Service, www.insectimages.org; 4. fra venstre: Russ Ottens, The University of Georgia, www.insectimages.org; mariehøns på et blad: Scott Bauer/Agricultural Research Service, USDA