Hvorfor han er så betydningsfuld

BEGIVENHEDERNE omkring Jesu fødsel har i cirka 2000 år været genstand for stor opmærksomhed. Ifølge lægen Lukas fra det første århundrede sagde en engel til en ung jomfru ved navn Maria: „Se, du skal undfange i dit moderliv og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus.“ Dette himmelske sendebud sagde om Jesus: „Han skal være stor og skal kaldes den Højestes søn, . . . han skal herske som konge . . . og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ — Lukas 1:31-33.

Det er netop hvad menneskene har brug for — en retfærdig verdenshersker der kan forvalte jordens anliggender på en kærlig måde. Lang tid før Jesus blev født, forudsagde Bibelen: „Et barn er født os, en søn er givet os; og det fyrstelige herredømme skal hvile på hans skulder. Og hans navn skal være . . . Evig Fader, Fredsfyrste. På det fyrstelige herredømmes omfang og på freden vil der ingen ende være.“ — Esajas 9:6, 7.

Et retfærdigt herredømme og fred — hvilke skønne fremtidsudsigter! Men læg mærke til at det var forudsagt at dette herredømme skulle hvile på ’Fredsfyrstens skulder’. Det viser at Kongen over alle, den almægtige Gud, har betroet et sådant herredømme til sin søn. Jesus kaldte gentagne gange dette styre, hvorigennem han skulle udøve sin magt, for „Guds rige“. — Lukas 9:27, 60, 62.

I begyndelsen af sin tjeneste sagde Jesus: ’Jeg må nødvendigvis forkynde den gode nyhed om Guds rige; det er jo dette jeg er sendt ud for.’ (Lukas 4:43) Jesus lærte endda sine disciple at bede om at Guds rige måtte komme. (Mattæus 6:9, 10) Tidsskriftet Christianity and Crisis siger at „Guds rige var det dominerende tema i [Jesu] lære“, og tilføjer: „Intet andet emne optog hans tanker i så høj grad eller indtog så central en plads i hans budskab. Det nævnes over hundrede gange i evangelieberetningerne.“

Spørgsmål at tænke over

Hvordan forestiller du dig at Jesus er i dag? På denne tid af året bliver han almindeligvis skildret som et lille barn i en krybbe. Det er sandt at han på et tidspunkt var et hjælpeløst spædbarn. (Lukas 2:15-20) Men er det sådan vi først og fremmest skulle huske ham? Har du tænkt over hvorfor Jesus blev født som et menneske? Ja, hvem var han egentlig?

 Encarta Yearbook for 1996 stillede spørgsmålet: „Var Jesus Guds søn, den lovede Messias som er omtalt i den hebraiske bibel? Eller var han bare et menneske, måske af en særlig slags, men ikke desto mindre et menneske?“ Sådanne spørgsmål skal man ikke tage let på. Hvorfor ikke? Fordi selve vores liv og lykke afhænger af hvordan vi betragter Jesus, og om vi handler i overensstemmelse med det han siger. I Bibelen står der: „Den der tror på Sønnen har evigt liv; den der ikke adlyder Sønnen skal ikke se livet.“ — Johannes 3:36.

Ikke et almindeligt menneske

Efter at have beskrevet hvad Jesus foretog sig da han som 12-årig opholdt sig i templet i Jerusalem, siger Bibelen at han tog hjem sammen med Maria og hendes mand, Josef, og at „han fortsatte med at underordne sig dem“. (Lukas 2:51, 52) Men efter at Jesus var vokset op, stod det klart at han ikke var et almindeligt menneske.

Da Jesus fik en voldsom storm på søen til at lægge sig, blev hans disciple bange og sagde: „Hvem er dette menneske egentlig?“ (Markus 4:41) På et senere tidspunkt blev Jesus ført frem for den romerske landshøvding Pontius Pilatus på grundlag af falske anklager. Pilatus var sikker på at Jesus var uskyldig, og det gjorde et dybt indtryk på ham at se Jesu værdige optræden trods den grusomme og uretfærdige behandling han blev udsat for. I dyb beundring for Jesus førte Pilatus ham frem for folkemængden og sagde: „Se! Mennesket!“ Men jøderne svarede ham: „Vi har en lov, og efter den lov bør han dø, fordi han har gjort sig selv til Guds søn.“ — Johannes 19:4-7.

Da Pilatus hørte Jesus omtalt som Guds søn, blev han bange. Han havde fået at vide at hans kone havde haft en drøm om Jesus, som hun kaldte „denne retfærdige mand“. (Mattæus 27:19) Derfor spekulerede Pilatus over hvem denne Jesus egentlig var. Skønt han godt vidste at Jesus var fra Galilæa, spurgte han: „Hvor er du fra?“ Da Jesus nægtede at svare ham, var samtalen hurtigt slut. — Johannes 19:9, 10.

Jesus var tydeligvis et menneske, men ikke et menneske som alle andre, for han havde tidligere været en åndeskabning, kendt i himmelen som Ordet. Så overførte Gud på mirakuløs vis hans liv til Marias moderliv. „Ordet [blev] kød og boede iblandt os,“ siger apostelen Johannes. — Johannes 1:1, 2, 14, 18; Åbenbaringen 3:14.

Hvorfor Jesus kom til jorden

Inden det første menneske, Adam, blev far, bukkede han under for synd. En oprørsk engel, der senere blev kaldt Djævelen og Satan, fik ham til at være ulydig mod Gud. Det resulterede i at Adam mistede sit forhold til Gud som hans søn, netop som Gud havde sagt ville ske hvis han var  ulydig. Derfor måtte Adam tage konsekvenserne af sin handlemåde. Han blev ufuldkommen, ældedes og døde til sidst. — 1 Mosebog 2:15-17; 3:17-19; Åbenbaringen 12:9.

Bibelen beskriver hvilken virkning Adams ulydighed har haft på alle hans efterkommere. Den siger: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske [Adam], og døden gennem synden, og døden [trængte] således . . . igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ (Romerne 5:12) Sørgeligt nok har vi alle arvet synden fra vores forfader Adam sammen med dens følger, nemlig aldring og død. — Job 14:4; Romerne 3:23.

For at menneskene kunne blive udfriet fra sådanne konsekvenser, måtte de have en fuldkommen far, en som ikke havde arvet synden og dens frygtelige følger. Lad os se nærmere på hvordan der er blevet sørget for at menneskene har fået en sådan ny far, en som kan sidestilles med den fuldkomne Adam.

En fuldkommen far fremstår

Som allerede nævnt kaldes den lovede „Fredsfyrste“ også „Evig Fader“. Hans fødsel som menneske blev forudsagt på denne måde: „Se, jomfruen bliver frugtsommelig og føder en søn.“ (Esajas 7:14, den danske autoriserede oversættelse 1931; Mattæus 1:20-23) Jesus havde ikke en jordisk far, og det havde det første menneske, Adam, heller ikke. Den bibelske historiker Lukas fører Jesu slægtslinje helt tilbage til begyndelsen af menneskets historie og viser at Adam blev skabt som „Guds søn“. (Lukas 3:38) Men som vi har set, ødelagde Adam dette forhold til Gud som hans søn, ikke blot for sig selv, men også for alle sine efterkommere. Vi har altså brug for en ny far, så at sige, en som er fuldkommen og kan sidestilles med Adam da han blev skabt.

Gud sendte sin søn fra himmelen så han kunne blive den nye Adam og erstatte den første. Bibelen siger: „’Det første menneske, Adam, blev til en levende sjæl.’ Den sidste Adam blev til en levendegørende ånd. Det første menneske er fra jorden, dannet af støv; det andet menneske er fra himmelen.“ (1 Korinther 15:45, 47) Jesus, „den sidste Adam“, er ligesom „det første menneske, Adam,“ i den forstand at han var et fuldkomment menneske som var i stand til at blive far til fuldkomne børn der kunne leve evigt i fuldkommenhed på jorden. — Salme 37:29; Åbenbaringen 21:3, 4.

Jesus, som aldrig blev far til nogen børn, var trods Satans gentagne angreb trofast mod Gud indtil sin død. Det fuldkomne menneskeliv i uangribelighed som Jesus ofrede, eller gav afkald på, bliver omtalt som en løsesum. Vi har „udfrielsen [fra synd og død arvet fra Adam] ved en løsesum, ved [Jesu] blod,“ siger Bibelen. Den siger også: „Ligesom de mange gennem [Adams] ulydighed blev stillet som syndere, således vil de mange også gennem [Jesu] lydighed blive stillet som retfærdige.“ — Efeserne 1:7; Romerne 5:18, 19; Mattæus 20:28.

Hvis vi tror på Jesus, vil han ikke alene blive vores ’Evige Fader’, men også vores frelser. Han vil udøve sit fyrstelige herredømme på en forunderlig måde mens han hersker i sin Faders rige. Det næste vi vil se på, er hvordan det vil være at leve under dette styre, og hvornår vi kan forvente at sådanne storslåede velsignelser bliver en realitet. — Lukas 2:8-11.

[Illustrationer på side 5]

Hvordan forestiller du dig at Jesus er i dag?

[Illustration på side 6]

Hvorfor bliver Jesus kaldt „den sidste Adam“?